DK
Meddelelse om urigtige erklæringer om motorkøretøjers ophugning.(* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om urigtige erklæringer om motorkøretøjers ophugning.(* 1)
1. Ministeriet for skatter og afgifter, departementet for told- og forbrugsafgifter har henledt min opmærksomhed på, at der synes at foreligge nogen usikkerhed om den rette tiltalepraksis i sager, hvor personer har afgivet urigtig erklæring om motorkøretøjers ophugning og derved har opnået fritagelse for eller tilbagebetaling af vægtafgift. I den anledning skal jeg oplyse
2. Ifølge § 7, stk. 2 i bekendtgørelse om opkrævning af vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (bekendtgørelse 209 19.5.1971 som ændret ved bekendtgørelse 170 10.5.1972) kan der bevilliges fritagelse for eller tilbagebetaling af afgift, hvis et køretøj er ophugget. Ifølge § 9, stk. 1, nr. 4 skal ansøgning herom bl.a. ledsages af erklæring fra køretøjets ejer om, at køretøjet er ophugget og ikke påny vil blive søgt registreret, og erklæringen skal være bekræftet af den virksomhed, som har foretaget ophugningen.
3. Afgives der urigtig erklæring om et motorkøretøjs ophugning, vil der kunne blive tale om strafansvar enten efter straffelovens § 163 eller efter § 23, stk. 1, nr. 3 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (lovbekendtgørelse 418 1.8.1974). Efter den sidstnævnte bestemmelse straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse om afgiftfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
4. Jeg skal anmode om, at der fremtidig følges den praksis, at sager af den omhandlede art som hovedregel forfølges efter vægtafgiftslovens § 23 både i tilfælde, hvor overtrædelsen er forsætlig, og hvor straffelovens § 163 kunne være bragt i anvendelse, og i tilfælde hvor alene uagtsomhed kan bevises.
Strafansvar efter straffeloens § 163 bør herefter forbeholdes sager vedrørende grovere overtrædelser eller gentagelsestilfælde, hvor frihedsstraf kan anses for forskyldt. Jeg henviser til U 1976.166 H (se ligeledes bemærkningerne til straffelovens § 163 i kommenteret straffelov, 1975 s. 115).
Per Lindegaard.