Meddelelse om frakendelse af førerretten her i landet for færdselslovsovertrædelser pådømt i udlandet.(* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om frakendelse af førerretten her i landet for færdselslovsovertrædelser pådømt i udlandet.(* 1)
1. Ved l. 270 26.6.1975 er færdselsloven ændret og bl.a. er bestemmelsen om frakendelse af førerretten her i landet i anledning af færdselslovsovertrædelser, der er pådømt i udlandet (tidligere § 70, stk. 10), blevet ophævet. Af bemærkningerne til denne ændring fremgår, at den fornødne hjemmel antages at foreligge i straffelovens § 11. Fremtidig anlægges sag om frakendelse af førerretten i sådanne tilfælde således efter bestemmelsen i straffelovens § 11.
2. Sager, hvor der kan være spørgsmål om frakendelse af førerretten i anledning af færdselslovsovertrædelser, der er pådømt i udlandet, skal fortsat forelægges for mig, jfr. straffelovens § 11.
3. Der har i rigsadvokaturen igennem årene dannet sig følgende praksis for frakendelsespåstand i sager om spirituskørsel pådømt i udlandet
a. Tiltale rejses kun, hvis tiltalebeslutning kan foreligge inden et år fra det tidspunkt, da forholdet er begået, i modsat fald anses sagen for »forældet«. I tilfælde af gentaget spirituskørsel rejses frakendelsesag normalt indenfor den almindelige forældelsesfrist, som er 2 år.
b. Mod danske statsborgere, der på gerningstiden og resolutionstidspunktet er fast bosiddende i udlandet, rejses frakendelsesag kun, når der er særlig grund dertil.
4. Det har vist sig, at der følges en forskellig praksis med hensyn til administrativ inddragelse af førerretten efter færdselslovens § 70 e i denne kategori af sager. Jeg finder det rettest, at inddragelse ikke sker, før min tiltalebeslutning efter § 11 foreligger, jfr. retsplejelovens § 804, stk. 1.
5. Da der ofte er forløbet ret lang tid fra gerningstiden til sagen modtages her i landet, er det ønskeligt, at de fornødne undersøgelser med henblik på eventuel frakendelsesag foretages uden unødigt ophold, jfr. min cirkulærskrivelse af 7.11.1969.
Per Lindegaard.