Skrivelse om direktoratets cirkulære af 25. marts 1976 om magtanvendelse over for indsatte. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om direktoratets cirkulære af 25. marts 1976 om magtanvendelse over for indsatte. (* 1)
Hermed sendes et antal eksemplarer af direktoratets cirkulære af 25. marts 1976 om magtanvendelse over for indsatte.
Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 1976.
1. Cirkulæret er udfærdiget i henhold til § 32, stk. 2, i justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf. Direktoratet bestemmer herved, at reglerne tillige finder anvendelse over for personer, der behandles efter reglerne i kgl. anordning af 24. december 1932 angående behandling af varetægtsfanger.
2. I henhold til § 2, stk. 2, fastsættes følgende
a. Der må kun anvendes en let, 35 cm. lang gummistav uden indlæg af stål, bly eller lignende.
b. Der må kun anvendes tåregas i spraydåse, type CS, pakket i paprør med engangsbeskyttelseshandsker.
c. Der udbedes inden 15. april 1976 indberetning om, hvor mange stave og spraydåser af de nævnte typer der ønskes leveret.
Indtil levering har fundet sted, godkendes hidtil anvendte stave og tåregas af andre fabrikater.
3. Man anmoder om, at der gives personalet udførlig vejledning om cirkulærets bestemmelser.
4. Tjenestepistoler og andre skydevåben bedes snarest afleveret til den lokale politimyndighed.
5. Om magtanvendelse skal der i henhold til § 6 udfærdiges rapport på særlige rapportblanketter (D.f.k. 123), der rekvireres i statsfængslet i Nyborg.
Der vedlægges til orientering nogle eksemplarer af en foreløbigt udarbejdet rapportblanket. (* 2)
6. Skydereglement af 27. marts 1958 (B. 1958, s. 29) ophæves samtidig hermed.
H. H. Brydensholt
/Jon Johnsen
Kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne.