Legislator Case Law & Legislation
C19761115110 DK

Cirkulæreskrivelse om gebyrfritagelse for invalide. (Til politiet og Statens bilinspektion). (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1976 11151 Historic

Cirkulæreskrivelse om gebyrfritagelse for invalide. (Til politiet og Statens bilinspektion). (* 1)

Ved lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand er der foretaget en samling af de sociale støttemuligheder. Fra den 1. april 1976 er det herefter det stedlige revaliderings- og pensionsnævn, som efter indstilling fra det sociale udvalg træffer afgørelse om støtte til erhvervelse af motorkøretøj og om fritagelse for vægtafgift, jfr. socialministeriets cirkulære nr. 216 af 24. november 1975.

Som det fremgår af socialministeriets cirkulære, opretholdes der en ordning svarende til den gældende om gebyrfritagelse for førerprøver, nummerplader og syn i forbindelse med registrering. Gebyrfritagelsen omfatter alle invaliderede, som i henhold til socialministerites cirkulære kan opnå lån til anskaffelse af et motorkøretøj og/eller fritagelse for vægtafgift.

Ved ansøgning om aflæggelse af førerprøve afleveres revaliderings- og pensionsnævnets skrivelse om støtten eller kopi heraf sammen med ansøgningsblanketten, der påføres bemærkning om gebyrfritagelsen. Skrivelsen eller kopien opbevares sammen med førerbevisakten.

Ved fremstilling til syn forevises revaliderings- og pensionsnævnets skrivelse om støtten eller kopi heraf. Anmeldelsesblanketten pågøres bemærkningen: Gebyrfri - invalid. Skrivelsen eller kopien skal afleveres sammen med anmeldelsesblanketten til motorkontoret.

Ved anmeldelse til registrering afleveres revaliderings- og pensionsnævenets skrivelse om støtten eller kopi heraf sammen med anmeldelsesblanketten. Såfremt registreringsgrundlaget i øvrigt er i orden, skal nummerplader udleveres uden gebyr. Der gøres bemærkning herom i anmærkningsrubrikken i kassebogen og i vedkommende kontrolliste for udlevering af nummerplader (Mo 210).

Centralregistret for Motorkøretøjer fastsætter nærmere regler om klausuleringen af invalidekøretøjer.

P.M.V.

E.B.

B. Østerborg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →