Legislator Case Law & Legislation
C19761000653 DK

Retningslinier for konstruktion og 1. afprøvning af mekaniske lodshejs (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Retningslinier 1976 10006 Historic

Retningslinier for konstruktion og 1. afprøvning af mekaniske lodshejs (* 1)

De nedenfor angivne retningslinier svarer til de i IMCOs Resolution A.275 (VIII) af 20. november 1973 indeholdte fordringer til konstruktion og afprøvning af mekaniske lodshejs og til de under »Scheme for the Reciprocal Recognition of Tests and Inspection carried out on Ships Equipment« udfærdigede »Common Requirements for Mechanical Pilot Hoists«.

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1. Lodshejset med tilhørende udstyr skal være således konstrueret og udformet, at lodsen kan komme sikkert til og fra borde.

1.2. Arbejdsbelastningen er summen af vægten af lejderen incl. fald i affiret stilling og af det største antal personer, hejset er beregnet for. Vægten af hver person sættes til 150 kg.

1.3. Et lodshejs skal være således konstrueret, at enhver del deraf har en tilstrækkelig sikkerhedsfaktor, når hejset anvendes med den i 1.2. beregnede vægt, idet der skal tages hensyn til anvendte materialer, konstruktionsmetoder og påvirkningernes størrelse.

1.4. Ved valg af materialer skal der tages behørigt hensyn til de forhold, hvorunder hejset skal arbejde.

1.5. Den, der betjener hejset, skal kunne betjene det stående på et sted, hvorfra han er i stand til at se ud over og ned langs skibssiden til hejset, selv i dets affirede stilling.

1.6. Fabrikanten skal med hvert lodshejs levere en godkendt vedligeholdelses-håndbog samt en vedligeholdelses-journal.

2. KONSTRUKTION

2.1. Et lodshejs skal i almindelighed bestå af følgende tre hoveddele, men hejs af anden og lige så hensigtsmæssig konstruktion vil dog kunne komme i betragtning

a. et maskinelt drevet spil samt midler for sikker adgang fra hejset til dækket og omvendt

b. to adskilte fald

c. en lejder, der består af to dele

1) en fast øvre del, beregnet til at hejse lodsen op og ned

2) en nedre del, bestående af en kort længde lodslejder, der gør det muligt for lodsen at klatre fra lodsbåden til den øvre lejderdel og omvendt.

2.2.a. Spillet skal omfatte en bremse eller en anden lige så effektiv anordning, f.eks. et forsvarligt konstrueret snekkedrev, der er i stand til at fastholde arbejdsbelastningen i tilfælde af afbrydelse af kraftforsyningen.

b. Kraftforsyningen kan være elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk. Luftforsyningen til pneumatisk system skal være særskilt og forsynet med midler til sikring af dens kvalitet.

I skibe, der kan medføre brandfarlige ladninger, skal der tages hensn hertil ved valg af kraftforsyning.

Spillet skal kunne virke effektivt under de forhold, der kan forekomme i det skib, hvor det er installeret. Der skal tages hensyn til vibrationer, fugtighed og temperaturer.

c. Spillet skal kunne betjenes manuelt således, at lodsen kan hejses op og fires med en rimelig hastighed i tilfælde af afbrydelse af kraftforsyningen. Bremsen eller evt. andet arrangement i henhold til 2.2.a. skal kunne fastholde lodshejset med fuld arbejdsbelastning, når spillet betjenes manuelt.

d. Håndsving til manuel betjening skal, når de benyttes, automatisk afbryde kraftforsyningen.

e. Hejset skal være forsynet med en automatisk overbelastningssikring, der afbryder kraftforsyningen, når der er fare for, at fald eller andre dele af hejset kan blive overbelastede. Er kraftforsyningen trykluft, og kan motoren ikke afgive en kraft, der kan forårsage overbelastning af fald eller andre dele af hejset, kan ovennævnte sikkerhedsanordning udelades.

f. Hejsets betjeningsarrangement skal omfatte et nødstop til afbrydelse af kraftforsyningen.

g. Spillets betjeningsarrangement skal på varig måde og tydeligt angive betjening for hejs, stop og fir på dansk eller engelsk. Bevægelsen af evt. betjeningshåndtag skal svare til hejsets bevægelser og skal automatisk vende tilbage til »Stop«, når betjeningshåndtaget ikke aktiveres.

h. Der skal forefindes et effektivt arrangement til at sikre at begge fald kører lige hurtigt på spiltromlerne.

i. Spillet skal kunne hejse eller fire den belastede lejder med en hastighed på mellem 15 og 30 meter pr. minut.

j. Evt. elektriske anordninger i forbindelse med hejsets lejdersektion må ikke forsynes med en spænding, der overstiger 25 volt.

2.3.a. Der skal benyttes to adskilte wirefald af forsvarlig styrke, udført af stærkt bøjelige rustfri ståltove.

b. Fastgørelsen af faldene til spiltromler og lejder skal kunne modstå en prøvebelastning på mindst 2,2 gange den størst forekommende belastning.

Faldene skal holdes adskilt med en tilstrækkelig indbyrdes afstand. c. Faldene skal være så lange, at hejset kan benyttes i enhver forekommende lastekondition og således, at der altid er mindst tre tørn tilbage på hver wiretromle, når lejderen er affiret til laveste stilling.

2.4. Lejdersektionen skal bestå af en fast og en bøjelig del

a. Den faste del skal være mindst 2,5 meter lang og være således indrettet, at lodsen kan opholde sig sikkert, mens han bliver hejst eller firet.

Denne del skal forsynes med

1) et tilstrækkeligt antal trin til at sikre, at adgang til og fra platformen kan foregå på en bekvem og sikker måde,

2) sikkert håndfæste, udformet under hensyntagen til de temperaturer, der kan forekomme; trinene skal have skridsikker belægning,

3) en forlænger på mindst 1,8 m parallel med trinene ved den nederste ende. Forlængerens ender skal være forsynet med ruller af en sådan størrelse, at de frit kan rulle på skibssiden under hele hejse- og firebevægelsen,

4) en forsvarlig rygbøjle, hensigtsmæssigt polstret, og anbragt således at lodsen kan støtte sig til den, uden at hans bevægelser hæmmes,

5) middel til kommunikation mellem lods og spilbetjening og/eller den ansvarshavende officer,der overvåger, at lodsen kommer til eller fra borde,

6) hvis muligt skal der være en nødstop-anordning inden for bekvem rækkevidde for lodsen, som sætter ham i stand til at afbryde krafttilførslen til spillet. Findes sådan anordning, skal der være arrangement til at operatøren af hejset kan sætte det igang, efter at årsagen til nødstoppet er klarlagt.

b. Neden for den faste del, nævnt i 2.4.a., skal der være en sektion lodslejder med 8 trin, der skal være konstrueret som følger

1) Lodslejderens enkelte trin skal være

af ask eller andet lige så egnet materiale, udført i et knastfrit stykke, samt have skridsikker overflade; de 4 nederste trin kan bestå af gummi af tilstrækkelig styrke og hårdhed eller af andet egnet mteriale med tilsvarende egenskaber, mindst 480 mm lang, 115 mm brede og 25 mm tykke, uden at den skridsikre belægning medregnes, anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på mindst 300 mm og højst 380 mm samt sikret således, at de fastholdes vandret.

2) Tovværket skal være uklædt manila med en omkreds på mindst 60 mm og i dobbelt part.

Hvert tov skal være i et stykke uden samlinger, bortset fra en evt. samling over det øverste trin.

c. Trinene på den bøjelige lodslejder og den faste lejder skal, når lejderen er ophængt, følge samme lodrette linie, være lige brede, have samme indbyrdes afstand og i videst mulige omfang ligge an mod skibssiden.

Håndfæstet på den faste lejder og sidetovene på den bøjelige lodslejdersektion skal flugte hinanden så nært som muligt.

3. AFPRØVNING

a. Ethvrt nyt lodshejs skal underkastes en belastningsprøve med en vægt, svarende til 2,2 gange arbejdsbelastningen.

Under prøven skal den belastede lejder affires mindst 5 m.

b. Efter installation om bord på skibet skal der foretages en funktionsprøve med 10 pct. overbelastning for kontrol af, om hejsets funktion og fastgørelsesmidler er tilfredsstillende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →