Legislator Case Law & Legislation
C19761000548 DK

Regler for redningsmidlers forsyning med reflexmateriale. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Regel 1976 10005 Historic

Regler for redningsmidlers forsyning med reflexmateriale. (* 1)

Med henvisning til bestemmelserne i § 209, litra d, i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 med senere ændringer har statens skibstilsyn fastsat nedenstående regler for redningsmidlers forsyning med refleksmateriale.

Reglerne svarer i det væsentlige til de i IMCO's Resolution A 274 angivne retningslinier for refleksmateriale på redningsmidler.

Redningsbælter

skal på hver side være forsynet med 6 stk. refleksbånd a mindst 5 x 10 cm anbragt så højt som muligt i brugsstilling.

Redningskranse

skal være forsynet med 4 rundgående refleksbånd a mindst 5 cm bredde anbragt med lige stor indbyrdes afstand.

Redningsbåde

skal langs essingen være forsynet med refleksbånd a mindst 5 x 30 cm på top af og under essing med en afstand af højst 50 cm. Båndene på siderne må ikke kunne dækkes af et eventuelt overdække. Overdække på redningsbåde skal på toppen være forsynet med vinkelrette kors bestående af 2 stk. refleksbånd a mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes afstand af højst 50 cm.

Redningsbåde med fast overbygning behøver ikke at være forsynet med refleksmateriale på essingen. Dersom overbygningens konstruktion skulle hindre, at forannævnte kors kan anbringes i bådens længdelinie, kan de anbringes hensigtsmæssigt på anden måde, men i samme antal, som var de anbragte i bådens længdelinie.

Redningsflåder med overdække

skal på siderne af taget i passende afstand, højst 1/4 flådebredde, over vandlinien være forsynet med vandrette refleksbånd a mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes afstand af højst 50 cm. Derudover skal der øverst på taget være anbragt et kors bestående af 2 stk. refleksbånd a 5 x 30 cm.

Flådens udvendige bund skal langs yderkanten være forsynet med 4 refleksbånd a 5 x 30 cm anbragt med samme indbyrdes afstand.

Flydemidler og redningsflåder uden tag

skal på såvel over- som undersiden langs yderkanterne være forsynet med mindst 4 refleksbånd a 5 x 30 cm anbragt med samme indbyrdes afstand. Refleksbåndene på oversiden skal være anbragt således, at de er synlige fra såvel søen som luften.

Permanent oppustede gummibåde

skal på øverste opdriftsring være forsynet med refleksbånd a 5 x 30 cm anbragt i tværskibs retning og således, at de er synlige fra såvel søen som luften med en afstand af højst 80 cm. På udvendig bund skal være anbragt refleksmateriale som ovenfor angivet for redningsflåder.

Refleksmateriale skal være af godkendt type.

Reglerne gælder for redningsmidler, der fremstilles efter 1. september 1976.

Der vil ikke blive krævet ændring af anbringelse af refleksmateriale på redningsmidler, der er forsynet med sådant materiale i henhold til de i »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 261 anførte retninglinier.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →