Retningslinier for prøvning af redningsbælter/redningsveste (* 1)

Retningslinier for prøvning af redningsbælter/redningsveste (* 1)

1. Generelt

En redningsvest skal opfylde bestemmelserne i §§ 233 og 272 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v., således som de er ændret ved hendelsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 1976, jfr. IMCOs resolution A. 174(VI) af 21. oktober 1969. Endvidere skal en redningsvest kunne bestå prøverne angivet i IMCOs resolution A 169(ES IV) af 28. november 1968, rekommandation om afprøvning af redningsveste.

For at ovenstående af direktoratet kan anses for opfyldt, skal en redningsvest og de materialer, den består af, indtil videre opfylde følgende

2. Materialer

Alle prøvninger af materialer skal udføres med materialerne i den udformning, i hvilken de indgår i den færdige redningsvest.

3. Opdriftsmaterialer

Opdriftsmaterialerne skal bestå af materialer med lukkede celler. Prøvninger af opdriftsmateriale foretages efter at evt. overfladehinder er fjernet og med rene snitflader.

3.1. De skal være bestandige over for temperaturer mellem 65 grader C og minus 30 grader C.

Dette prøves ved, at opdriftsmaterialerne skiftevis i 7 timer henlægges i lufttemperaturer på 65 grader C og minus 30 grader C plus/minus 2 grader C, som angivet nedenfor

a) 1. dag: Materialerne skal ligge uafbrudt i 7 timer ved 65 grader C.

b) Materialerne udtages af varmeskab og lægges under alm. stuetemperatur til næste dag.

c) 2. dag: Materialerne skal ligge uafbrudt i 7 timer ved minus 30 grader C.

d) Materialerne udtages af fryseskab og lægges under alm. stuetemperatur til næste dag.

a) til d) gentages 10 gange.

Opdriftsmaterialet må efter prøvningen ikke vise tegn på ydre eller indre ændringer i struktur eller mekaniske egenskaber.

3.2. Materialerne skal være bestandige over for påvirkninger af olie og olieprodukter.

Dette prøves efter metoden angivet i SIS 882221, pkt. 7, på opdriftsmaterialer, der har gennemgået prøvningen for temperaturbestandighed og på opdriftsmateriale, som det leveres af fabrikanten.

Opdriftsmaterialerne må efter prøvningen ikke vise tegn på beskadigelser som krympning, opsvulmning, opløsning eller ændring af mekaniske egenskaber.

3.3. Materialerne skal være passende modstandsdygtige over for mekaniske påvirkninger.

Dette prøves efter metoden angivet i SIS 882221, pkt. 5.2.

3.4. Opdriftsmaterialerne skal være selvslukkende eller besidde lav flammespredningsevne.

Dette prøves efter metoden angivet i BS 2782 Method 508A, part V, dog med prøvelegemer med tykkelse på 6 mm.

4. Betræk, bånd og sammenføjninger

4.1. Materialerne skal være rådbestandige.

Materialer af naturfibre skal prøves efter metoden angivet i US Federal Specification CCC-T-191b, Mixed Culture Method 5760, May 1951.

Efter prøvningen skal brudstyrken være på mindst 800N/50mm.

Brydstyrken bestemmes efter metoden angivet i BS 2576:1967.

4.2. Materialerne skal være bestandige over for temperaturer mellem 65 grader C og minus 30 grader C.

Dette prøves efter samme metode som angivet for opdriftsmaterialer. Betrækket skal herefter kunne foldes ved minus 30 grader C uden at beskadiges.

4.3. Materialerne skal være bestandige over for påvirkninger af olie og olieprodukter.

Dette prøves efter samme metode som angivet for opdriftsmaterialer.

4.4. Farven af betrækket skal være stærkt iøjnefaldende. Farven'International Orange', jfr. BS 381C:1964 er tilfredsstillende.

Farveægthed

a) Lysægthed prøves efter metoden angivet i ISO R/105-1969, part 2, »Normal Conditions«.

Farveægtheden skal være mindst klasse 5.

b) Gnidægthed prøves efter metoden angivet i ISO R/105-1959, part 18.

Farveægtheden skal ved såvel våd som tør gnidning være mindst klasse 3.

c) Saltvandsægthed prøves efter metoden angivet i ISO R/105-1959, part 23.

Farveægtheden skal være mindst klasse 4.

4.5. Materialerne skal være passende bestandige over for UV bestråling. Krav til prøvemetode og prøvningsresultater er under udarbejdelse.

4.6. Materialerne skal være selvslukkende.

5. Metaldele

5.1. Materialerne skal være korrosionsbestandige.

Dette prøves efter metoden angivet i BS 1391:1952, part 2.

Efter 100 timer må der ikke være tegn på korrosion.

6. Refleksmateriale

6.1. En redningsvest skal på hver side være forsynet med 6 stk. refleksmateriale a 5 x 10 cm anbragt så højt som muligt i brugsstillingen.

6.2. Materialet skal opfylde kravene i US Government Specification LS-300-A.

7. Fløjte

7.1. En redningsvest skal være forsynet med ikke-metallisk fløjte, der er fastgjort til vesten med en line af passende længde.

7.2. Fløjten må ikke påvirkes skadeligt af vand eller fugt.

8. Nakkestrop

En redningsvest skal være forsynet med en nakkestrop til brug, når en person skal hjælpes om bord i en flåde eller båd.

9. Prøvning af redningsvestens bestanddele samlet

Opdriften og ferskvandsbestandigheden bestemmes efter metoden angivet i SIS 882221, pkt. 2, af redningsvesten.

a) som den er leveret af fabrikanten

b) efter at materialerne har gennemgået prøvningerne for temperaturbestandighed, bestandighed over for olie- og olieprodukter og mekanisk holdbarhed, jfr. punkterne 3.1, 3.2, 3.3, 4.2, og 4.3.

En evt. formindskelse af redningsvestens samlede opdrift må højst være 5 pct.

10. Oppustelige redningsveste

Oppustelige redningsveste skal udover foranstående opfylde nedenstående

10.1. Begge kamre skal kunne oppustes såvel mekanisk som med munden.

10.2. De skal kunne modstå et punkteringstryk på 20N, når der er oppustet til et overtryk på 1N/kvcm.

Dette prøves efter metoden angivet i SIS 882221, pkt. 5.1.

10.3. De skal være lufttætte.

Dette prøves ved at oppuste redningsvesten til et overtryk på 1 N/kvcm og holde den nedsænket i fersk vand i 24 timer.

Opdriften bestemmes efter 15. min. og efter 24 timer efter nedsænkningen. En evt. formindskelse af opdriften må højst være 5 pct.

10.4. De skal kunne tåle et overtryk på 3N/kvcm samt det overtryk, der opstår i vesten, når den mekaniske opblæsning udløses, efter at vesten har fået et overtryk på 1N/kvcm.

11. Andre prøvningsmetoder

Andre anerkendte prøvningsmetoder for materialer end de foran anførte kan godtages, dersom det over for direktoratet godtgøres, at de registrerer de tilsvarende kvalitative materialeegenskaber, og at prøvningsresultaterne svarer til de stillede krav.

12. Praktiske prøvninger.

12.1. De praktiske prøvninger skal udføres i overensstemmelse med retningslinierne givet i IMCOs resolution A 169(ES IV) af 28. november 1968 om afprøvning af redningsveste.

12.2. Prøvningerne foretages med mindst 6 personer med følgende højde og vægt

Højde Vægt 140-160 cm 1 person under 60 kg 1 person over 60 kg 161-180 cm 1 person under 70 kg 1 person over 70 kg over 181 cm 1 person under 80 kg 1 person over 80 kg

2 af personerne skal være kvinder

Redningsveste for børn skal prøves med mindst 2 børn.

12.3. Udover at opfylde kravene i IMCOs resolution A. 169(ES IV) skal forsøgspersonerne ved vendeprøvningen indtage hvilestilling inden 10 sek.

13. Forbehold for godkendelse

Uanset om en redningsvest eller de materialer, der indgår i dens konstruktion, kan opfylde foranstående krav, kan direktoratet nægte at godkende den, dersom den efter direktoratets skøn anses for uegnet til sit formål.

14. Mærkning

En redningsvest skal til direktoratets tilfredshed være forsynet med fabrikantens navn eller varemærke samt det navn, hvorunder vesten forhandles, oplysning om fabrikationsmåned og -år, og et af direktoratet udleveret stempel

Redningsveste for børn skal derudover på hver side være forsynet med ordet

»BARN«

i 5 cm høje, store bogstaver.

Al mærkning skal være foretaget på tydelig og varig måde.

15. Kontrol med produktionen

Direktoratet eller den, direktoratet bemyndiger dertil, kan til enhver tid lade foretage kontrol med produktionen, herunder kontrolprøvninger af redningsveste og de materialer, der indgår i konstruktionen.

16. Omkostninger

Alle de med henblik på godkendelse af en redningsvest forbundne omkostninger til materialeprøvninger og praktiske prøvninger samt omkostninger i forbindelse med stemplingen og kontrollen med produktionen skal betales af fabrikanten.

For en udenlandsk fabrikant opkræves omkostningerne hos hans ansvarlige repræsentant her i landet.