Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om sygehusberedskabet (Sygehusberedskabscirkulære nr. 1)

BILAG 2

Oversigt over nedsatte udvalgs/gruppers sammensætning og opgaver i planlægningen af sygehusberedskabet.

(Udelades her)

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om sygehusberedskabet

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 1)

Ved de i efteråret 1974 afholdte møder med repræsentanter for de kommunale myndigheder var der enighed om, at den fortsatte opbygning af sygehusberedskabet måtte finde sted under medvirken af såvel sygehusudvalgene som de enkelte sygehuse, og at analyser af en række betydningsfulde områder, der ikke var nærmere undersøgt, ville være nødvendig.

I Vestsjællands og Vejle amtskommuner nedsatte man herefter under sygehusudvalgene arbejdsgrupper til udarbejdelse af udkast til fuldstændige planer for sygehusberedskabets opbygning inden for de nævnte amtskommuner. Når planerne foreligger, vil de blive fremlagt til vurdering i landets øvrige amtskommuner.

Samtidig med nedsættelsen af de amtskommunale planlægningsgrupper nedsattes under Civilforsvarsstyrelsen et særligt sygehusberedskabsudvalg med repræsentanter for Amtsrådsforeningen i Danmark, Den almindelige danske Lægeforening og Foreningen af sygehusadministratorer. Udvalget har til opgave at bistå Civilforsvarsstyrelsen i alle overordnede planlægningsspørgsmål vedrørende sygehusberedskabets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder tilvejebringelse af generelle retningslinier for beredskabet på alle niveauer.

Mellem planlægningsgrupperne i amtskommunerne og sygehusberedskabsudvalget i Civilforsvarsstyrelsen er etableret et snævert samarbejde. Et af planlægningsgrupperne i fællesskab i efteråret 1975 udarbejdet notat indeholdende hovedprincipper for opbygningen af de forskellige områder inden for amtskommunernes sygehusberedskab har således været forelagt for sygehusberedskabsudvalget. Udvalget har på de fleste punkter kunnet tiltræde de i notatet indeholdte synspunkter om sygehusberedskabet, herunder ønsker om særlige undersøgelser i forbindelse med designering og registrering af personel til sygehusene og forsvarets sanitetstjeneste og spørgsmålet om sygehusenes nødvendige forsyninger af medicin og øvrige forbrugsvarer.

Man vedlægger, som bilag 1, til orientering et notat vedrørende principperne for opbygningen af sygehusberedskabet udarbejdet af sygehusberedskabsudvalget på grundlag af det nævnte fællesnotat fra amtskommunernes planlægningsgrupper. Notatet vil efter aftale med disse grupper danne grundlag for det fortsatte planlægningsarbejde i Vestsjællands og Vejle amtskommuner, ligesom man henstiller, at det lægges til grund for videreførelsen af allerede iværksatte planlægningsarbejder eller påtænkte planlægningsarbejder i andre amtskommuner.

Supplerende retningslinier vil blive udsendt, når der foreligger indstillinger fra de nedsatte arbejdsgrupper.

Man vedlægger ligeledes, som bilag 2, til orientering en oversigt over nedsatte udvalgs/gruppers sammensætning og opgaver i planlægningen af sygehusberedskabet.

SCHULTZ

/K. E. Fisker

------------

BILAG 1 TIL SYGEHUSBEREDSKABSCIRKULÆRE NR. 1.

NOTAT VEDRØRENDE PRINCIPPERNE FOR OPBYGNINGEN AF SYGEHUSBEREDSKABET

Sygehusberedskabet skal være udformet således, at der såvel i fredstid som krigstid kan ydes den optimale indsats under de givne forhold.

I. SYGEHUSBEREDSKABETS ETABLERING. LEDELSE.

Sygehusberedskabet indgår som et led i det samlede nationale beredskab og aktiveres i takt med og efter samme system som de øvrige led i civilforsvaret.

Der tilvejebringes koordinerede BEREDSKABSPLANER for de enkelte sygehuse og amtskommunens sygehusvæsen og fastlæggelse af ledelsesforholdene på lokalt, amtskommunalt og regionalt niveau samt på landsplan.

Planerne for sygehusberedskabet koordineres med beredskabsplanerne for civilforsvaret og det militære forsvar.

Retningslinier for tilvejebringelse af beredskabsplaner er under udarbejdelse i en arbejdsgruppe, jfr. bilag 2.

II. SYGEHUSENES FUNKTION.

Udgangspunktet for opbygningen af sygehusberedskabet er de eksisterende sygehuse.

Egnede sygehuse, d.v.s. SYGEHUSE MED KIRURGISKE AFDELINGER, indrettes til såvel primær kirurgisk behandling som til endelig behandling af tilskadekomne. Indlæggelse og behandling af tilskadekomne skal finde sted på disse sygehuse, så længe de overhovedet er i stand til at fungere som sygehuse.

En forhåndsinddeling af sygehusene efter graden af en sandsynlig risiko for ødelæggelse vil næppe være mulig og er heller ikke hensigtsmæssig. Der sigtes mod et elastisk opbygget BEREDSKABSSYSTEM med mulighed for udnyttelse af alle eksisterende ressourcer. Sygehusenes anvendelse som indlæggelsessygehuse for tilskadekomne afhænger helt af den konkret foreliggende situation.

De hidtidige betegnelser lægestation og lægestationsfunktion vil ikke blive anvendt i forbindelse med den primære kirurgiske behandling på sygehusene. »Lægestationsfunktionen« afviger i princippet ikke fra den almindelige primære kirurgiske behandling af tilskadekomne, der må finde sted under udnyttelse af alle muligheder for indretning af operationslejer på sygehusene.

LÆGESTATIONSBETEGNELSEN vil fremtidig blive forbeholdt mobile enheder med kirurgusk udstyr m.v., der kan udsendes fra større sygehuse dels med henblik på anvendelse i områder med for store afstande til sygehuse, dels som supplement til sygehusenes kirurgiske modtageafdelinger.

III. SYGEHUSENES BEHANDLINGSMÆSSIGE KAPACITET.

Sygehusvæsenet udarbejder oversigter over

a) behandlingsafsnit, herunder sikrede behandlingsafsnit og

b) sengepladser, herunder sikrede sengepladser

samt en fortegnelse over, hvorledes sengene fordeler sig under de forskellige udbygningsmuligheder, herunder annekser. Oversigten indeholder beskrivelse af sygehusenes funktion under følgende vilkår

- Det enkelte sygehus NORMALE KAPACITET.

- Sygehusets maksimumskapacitet med INTERNE EKSTRAFORANSTALTNINGER, herunder hvilke muligheder der findes for placering af patienter i sikrede afsnit, udskrivning af patienter, samt hvilke institutioner (plejehjem o.l.) der kan modtage patienter, der ikke kan udskrives til hjemmet.

- Sygehusets maksimumskapacitet med ANNEKSER.

Ved ANNEKS forstår amn sengeafsnit, der indrettes i bygninger i nærheden af et bestående sygehus og drives i tilknytning til og i administrativt fællesskab med dette.

Sygehusets plejemæssige kapacitet vil være afgørende for, hvor mange sengepladser sygehuset er i stand til at etablere ud over det normale sengeantal, idet der tages hensyn til, at ambitionsniveauet med hensyn til pleje af tilskadekomne i en beredskabssituation må ligge på et væsentligt lavere niveau end det sædvanlige.

Ved undersøgelse af anneksmulighederne rekognosceres der ikke alene for lokaliteter, der kan rumme det maksimale sengetal, men der tilvejebringes oplysninger om alle lokaliteter, der praktisk set kan anvendes som annekser i en given situation.

IV. BEREDSKABSSYGEHUSE.

Det fredsmæssige sygehusvæsen må under beredskabsforhold - ud over den ovenfor under III nævnte udbygning i form af interne ekstraforanstaltninger og annekser - udvides i størst muligt omfang. Der må i alle amtskommuner udpeges lokaliteter, der er egnede til anvendelse som sygehuse under beredskabsforhold dels til SUPPLERING, dels til ERSTATNING for eksisterende sygehuse, idet der må planlægges ud fra en forudsætning om, at udflytning fra et eksisterende sygehus af patienter, personale og materiel til andre lokaliteter helt eller i et vist omfang kan blive nødvendig.

Disse sygehuse benævnes under eet som BEREDSKABSSYGEHUSE.

Den hidtidige betegnelse »hjælpesygehus«, der har været knyttet til de af staten anskaffede 50 sygehusenheder, der hver omfatter fuldstændigt udstyr til et sygehus med 200 senge, bortfalder.

Udstyret til disse statslige sygehusenheder fordeles til amtskommunerne til anvendelse i amtskommunernes beredskabssygehuse i overensstemmelse med de herom i amtskommunerne udarbejdede planer. Den nuværende placering fremgår af den med Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 11. marts 1976 til amtsrådene fremsendte oversigt af marts 1976 over depoter for sygehusberedskabsmateriel.

V. PERSONEL.

Inden for amtskommunen må der foretages en registrering af ALT PERSONEL, der har en sådan uddannelse, at det kan forrette TJENESTE I SYGEHUSBEREDSKABET. Af dette personel udtages en del til tjeneste ved forsvaret i tilfælde af mobilisering. Resten designeres til bestemte tjenesteområder og tjenestesteder i sygehusberedskabet i overensstemmelse med sygehusenes og amtskommunernes beredskabsplaner.

De nærmere bestemmelser vedrørende registrering og designering samt udtagelse af personel til forsvaret er under udarbejdelse i arbejdsgrupper, jfr. bilag 2.

I en beredskabssituation kan det blive aktuelt, at maksimumskapaciteten på det enkelte sygehus udnyttes fuldt ud. Det må derfor fastlægges, hvor mange BEHANDLINGSGRUPPER, et sygehus kan etablere.

En behandlingsgruppe består af en kvalificeret kirurg med tilhørende hjælpepersonale, herunder en læge, der ikke behøver at kunne arbejde selvstændig som kirurg, en narkosesygeplejerske, en operationssygeplejerske m.v., i alt 6-8 personer.

En behandlingsgruppe forudsættes at kunne betjene 3-5 behandlingslejer (ikke nødvendigvis operationsborde).

DEN PRIMÆRE LÆGETJENESTE forudsættes også under beredskabsforhold varetaget af praktiserende læger. En del af disse tænkes inddraget i sygehusberedskabet som deltagere i lægehold til skadesteder eller som læger på sygehusene, evt. efter en kortvarig supplerende uddannelse specielt med henblik på skadebehandling. Nærmere bestemmelser om praktiserende lægers anvendelse i sygehusberedskabet udarbejdes i en arbejdsgruppe, jfr. bilag 2.

VI. MATERIEL, APPARATUR OG FORSYNINGER.

I det omfang sygehusene udbygges ud over normal status, skal der forefindes MATERIEL OG APPARATUR i tilstrækkeligt omfang i depoter på eller i nærheden af sygehuset.

Der må til sygehusene tilvejebringes OMSÆTNINGSLAGRE af særlige sygehusmæssige forbrugsvarer (medicinalvarer, engangsartikler m.v.) til et vist antal måneders normalt forbrug.

I det omfang sygehuset betjener sig af ENGANGSARTIKLER, skal der på sygehuset forefindes et erstatningslager af tilsvarende artikler til flergangsbrug.

Særlige arbejdsgrupper overvejer de nærmere regler herom, jfr. bilag 2.

Regler om FORSYNINGER AF GENEREL KARAKTER til sygehusene, f.eks. fødevarer, olie m.v., fastsættes ved aftaler mellem de centrale amtskommunale sygehusmyndigheder og det regionale civile beredskab.

De i nærværende notat indeholdte principielle synspunkter bør danne grundlaget for videreførelsen af allerede iværksatte planlægningsarbejder eller påtænkte planlægningsarbejder.

-------------

Ingen