Cirkulære om ydelse af lån til medlemmer, der anmelder krav for tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om ydelse af lån til medlemmer, der anmelder krav for tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
Under dags dato har direktoratet tilskrevet De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse således
»Ved skrivelse af 17/8 1976 har kassen forelagt spørgsmålet om, hvorvidt medlemmer, der har modtaget dagpenge som lån for en periode, for hvilken de pågældende får udbetalt erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, skal tilbagebetale det fra kassen modtagne lån, eller om det - kun - er det fra Garantifonden modtagne beløb, der skal tilbagebetales.
Det fremgår af sagen, at nogle medlemmer af kassens afd. 5 i forbindelse med en virksomheds likvidation den 7/1 1976 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge som lån med et beløb af kr. 173,- pr. dag, medens den fra Garantifonden modtagne erstatning udgør kr. 160,- pr. dag, svarende til den i det omhandlede tidsrum gældende sygedagpengesats.
I denne anledning skal man meddele, at et medlem, der har krav på erstatning for manglende opsigelse, ikke er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge for opsigelsesperioden, og at de som lån udbetalte dagpenge for denne periode derfor skal tilbagebetales fuldt ud.«
Hvilket herved meddeles.
P.D.V.
Else Basse
kontorchef
/V. Å. Jensen
ass. kontorchef