Cirkulære vedrørende udbetaling af dagpenge ved Sømændenes Arbejdsløshedskasses og Dansk Maskinbesætnings Arbejdsløshedskasses udbetalingssteder i udlandet. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedrørende udbetaling af dagpenge ved Sømændenes Arbejdsløshedskasses og Dansk Maskinbesætnings Arbejdsløshedskasses udbetalingssteder i udlandet. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne
Under dags dato har man tilskrevet Sømændenes Arbejdsløshedskasse og Dansk Maskinbesætnings Arbejdsløshedskasse, således
»På dertil given foranledning skal direktoratet meddele, at det er en betingelse for, at medlemmer af kassen kan modtage dagpenge ved kassens udbetalingssteder i udlandet, at de pågældende har bopæl i Danmark og følgelig kun opholder sig midlertidigt i udlandet.
Da det ikke på forhånd entydigt kan fastslås generelt, hvornår der foreligger »bopæl i Danmark«, må afgørelsen af dette spørgsmål principielt bero på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.
Normalt kan et medlem dog anses for at have bopæl i Danmark, når han er tilmeldt folkeregistret her og tillige er fuldt skattepligtig til den danske stat efter afsnit I i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), og det vil derfor som altovervejende hovedregel være en forudsætning for at oppebære dagpenge ved et at de udenlandske udbetalingssteder, at sådan tilmelding til folkeregistret og skattepligt foreligger.
Tvivlstilfælde med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt et medlem har bopæl i Danmark bør forelægges for direktoratet.
For så vidt kassen måtte have medlemmer, der oppebærer dagpenge ved et udenlandsk udbetalingssted uden at have fast bopæl i Danmark - men alene på grundlag af dansk statsborgerskab - eventuelt statsborgerskab i et andet EF-land - udbeder direktoratet sig underretning herom med henblik på at søge de pågældendes forsikringsmæssige forhold ordnet.'
Hvilket herved meddeles.
P.D.V.
Else Basse
kt.chef
/V. Å. Jensen
ass. kt. chef