Arbedjsdirektoratets skrivelse vedr. optagelse som dimittend i en arbejdsløshedskasse. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Arbedjsdirektoratets skrivelse vedr. optagelse som dimittend i en arbejdsløshedskasse. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Under 7. april 1976 har man tilskrevet Danske Teknikeres Arbejdsløshedskasse således
»Ved skrivelse af 26/6 1975 har kassen ved at oplyse, af kassen fortolker arbejdsløshedslovens § 41, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår »uddannelse til kassens faglige område af mindst 18 måneders varighed« derhen, at det er en forudsætning for optagelse i henhold til § 54, stk. 1, at den pågældende har været under sammenhængende uddannelse i mindst 18 måneder, anmodet direktoratet om en udtalelse over denne fortolkning.
Kassen, der er indstillet på at følge en tilkendegivelse fra direktoratet om en lempelse af den hidtidige fortolkning, anviser som mulige andre fortolkninger: enten at man kunne se bort fra, at de 18 måneders uddannelse ikke var sammenhængende, men bestod af flere afsluttende uddannelser, f.eks. em mesterlære med efterfølgende 1-årig teoretisk uddannelse, eller at en uddannelse, der i sin principielle form er af mindst 18 måneders varighed kunne accepteres, selvom uddannelsestiden var reduceret grundigt tidligere indhentet erhvervskompetence.
I denne anledning skal man meddele, at direktoratet finder, at den af kassen hidtil anlagte fortolkning må opretholdes, således at en person for at opmå dimittendrettigheder efter arbejdsløshedslovens § 54, stk. 1, skal have gennemgået en uddannelse til kassens faglige område af mindst 18 måneders varighed, og således at personer, som gennemgår en uddannelse på mindre tid end den normerede uddannelsestid - der må være mindst 18 måneder - eller som sammenstykker flere uddannelser - af mindre end 18 måneders varighed - ikke kan optages efter arbejdsløshedslovens § 41, stk. 1, nr. 3, jfr. § 54.
For så vidt kassen endvidere har udbedt sig direktoratets eventuelle bemærkninger til fem i skrivelsen konkrete optagelsessager bemærkes, at direktoratet, jfr. det ovenfor anførte, kan tilslutte sig, at kassen meddeler afslag på sådanne ansøgninger om optagelse i henhold til arbejdsløshedslovens § 54, stk. 1.
Det tilføjes, at den omstændighed, at en uddannelse af over 18 måneders varighed afbrydes men senere genoptages og gennemføres, ikke er til hinder for at medlemsskab i forsikringen erhverves i henhold til § 54, stk. 1.
Direktoratets afgørelse kan i henhold til § 99, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger indbringes for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, Amaliegade 25, 1256 København K.'
Hvilket herved meddeles.
P.D.V.
Else Basse
kontorchef
/J. Madsen
fm.