Cirkulære vedrørende ændringer i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)

Cirkulære vedrørende ændringer i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Det meddeles herved, at der ved lov nr. 311 af 10/6 1976, der

./. fremsendes hermed, med ikrafttræden pr. 1. juli 1976 er gennemført ændringer i arbejdsløshedsloven vedrørende bl.a. I Arbejdsløshedsforsikring for selvstændige Erhvervsdrivende. II Nyuddannedes dagpengeret III Arbejdsbetingelserne (26-ugers reglen) IV Ferie under ledighed.

Ad I. Arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende.

(Lovens § 1, nr. 1 - 6, nr. 8, nr. 10 - 11, nr. 13 - 14 og nr. 16).

A. Almindelige bemærkninger.

Ændringen åbner mulighed for, at selvstændige erhvervsdrivende kan forsikre sig efter samme principper som lønmodtagere, og i alt væsentligt på samme vilkår.

Ændringerne af lovens § 30 indebærer således, at interesserede kredse af selvstændige erhvervsdrivende kan tage initiativ til oprettelse af en eller flere arbejdsløshedskasser, der på samme vilkår som lønmodtagerkasser kan opnå statsanerkendelse med deraf følgende ret til statsrefusion af dagpengeudgifterne.

At vilkårene er de samme som for lønmodtagerkasser vil først og fremmest sige, at kassen for at opnå anerkendelse skal have mindst 1000 medlemmer, men herudover gælder, at kassens vedtægter skal udarbejdes i overensstemmelse mes standardvedtægten for statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og at kassen underkastes samme tilsyn fra det offentlige som lønmodtagerkasserne.

Med hensyn til personkredsen, d.v.s. spørgsmålet om den nærmere afgrænsning af begrebet selvstændige erhvervsdrivende, bemærkes, at adgangen til optagelse i forsikringen principielt - d.v.s. i det omfang, der oprettes kasse(r) for vedkommende område - står åben for alle, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, uden hensyn til virksomhedens art.

Det er således uden betydning, om der er tale om fremstillingsvirksomhed, servicevirksomhed, detailhandel eller anden form for virksomhed.

Det er endvidere uden betydning, om den selvstændiges indtjening ved virksomheden er særlig høj, eller om virksomheden eventuelt er tabgivende, ligesom det er uden betydning for retten til optagelse, om den selvstændige står som ejer af eventuelle bygninger og driftsmidler, eller om pågældende driver virksomheden som forpagter. Det er derimod afgørende for optagelse i forsikringen, om den optagelsessøgende udøver selvstændig virksomhed, d.v.s. ved personligt arbejde i væsentlig grad deltager i driften af virksomheden. En person, der, f.eks. gennem aktiebesiddelse er indehaver af en virksomhed, men som ikke - eller kun i uvæsentlig grad - selv deltager i driften, er ikke at betragte som erhvervsaktiv og kan derfor ikke anses for berettiget til optagelse som nydende medlem.

Også medhjælpende ægtefæller må i denne henseende anses for at udøve selvstændig virksomhed, og er følgelig berettiget til nydende medlemskab.

For så vidt angår betingelserne for den enkelte selvstændiges ret til optagelse i forsikringen, til bevarelse af medlemsskabet og til dagpenge, bemærkes

B. Betingelser for optagelse.

Optagelsesbetingelserne er fælles for lønmodtagere og selvstændige.

Optagelse som nydende medlem kan således kun ske, når den selvstændige 1) har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, 2) er mellem 17 og 65 år og 3) udøver selvstændig virksomhed af mere end midlertidig karakter, jfr. § 41.

Påbegyndelsen af en selvstændig virksomhed, der på forhånd må antages at blive ganske kortvarig, berettiger således ikke til optagelse.

C. Bevarelse af medlemsskabet.

Som det er tilfældet for lønmodtagere, vil det, jfr. § 43, stk. 1, være en betingelse for at selvstændige kan bevare nydende medlemskab af forsikringen, at de pågældende er erhvervsaktive, d.v.s. enten er i beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller, efter ophør af den selvstændige virksomhed, er arbejdssøgende til beskæftigelse som lønmodtager eller eventuelt påtænker at påbegynde ny selvstændig virksomhed.

En selvstændig, der opgiver sin virksomhed, og som derefter varigt ikke ønsker at påtage sig anden beskæftigelse, hverken som lønmodtager eller som selvstændig, må derfor udtræde af kassen eller overgå til bidragydende medlemsskab.

Det vil endvidere være en betingelse for bevarelse af nydende medlemsskab, at den selvstændige - ligesom lønmodtageren - har sit væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.

D. Ret til dagpenge.

1. Ventetid.

Medens lønmodtagerne normalt vil opnå ret til dagpenge efter 6 måneders nydende medlemsskab, er ventetiden for selvstændige efter § 53, stk. 2, fastsat til 12 måneder. For en selvstændig, som er overgået fra bidragydende medlemsskab, og som derefter har været nydende medlem i mindst 6 måneder, medregnes halvdelen af den tid, pågældende har været bidragydende.

Ved overflytning fra en kasse for selvstændige til en kasse for lønmodtagere medregnes kun halvdelen af den ventetid, der er opnået som selvstændig. Ved overflytning den anden vej regnes ventetiden i en lønmodtagerkasse dobbelt.

2. Arbejdsbetingelser.

Ved den gennemførte ændring af § 55 er beskæftigelse som selvstændig blevet ligestillet med lønarbejde således, at arbejdskravet kan opfyldes såvel ved lønarbejde som ved selvstændig virksomhed, enten alternativt eller ved sammenlægning.

3. Ledighed.

Udbetaling af dagpenge til den selvstændige vil være betinget af, at den pågældende er »ledig« og har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende til lønarbejde, jfr. 57. Dette svarer for så vidt ganske til reglerne for lønmodtagere.

Ved affattelsen af § 57, stk. 2, er det imidlertid præciseret, at det ikke alene er en nødvendig, men også tilstrækkelig betingelse for, at en selvstændig kan betragtes som ledig, at hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt. Det kan således ikke uden videre kræves, at virksomheden som sådan er ophørt, idet personlig udtræden kan tænkes, selv om virksomheden videreføres, f.eks. af et konkursbo.

Herudover er det udtrykkeligt tilkendegivet, at ophøret af pågældende beskæftigelse i virksomheden skal være af mere end midlertidig karakter. Arbejdsophør som følge af sæsonmæssig eller anden midlertidig lukning af virksomheden - f.eks. sæsonmæssig lukning af sommeretablissementer - medfører ikke, at den erhvervsdrivende kan betragtes som ledig, og der vil derfor ikke kunne udbetales dagpenge under sådanne midlertidige lukninger.

En medarbejdende ægtefælle vil som hovedregel ikke kunne anses for ledig, når den anden ægtefælle fortsætter virksomheden, men godkendelsen af ledighed kan dog forventes i særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af separation eller faktisk adskillelse, men også en væsentligere nedgang i indtægterne ved den selvstændige virksomhed vil kunne motivere, at en ægtefælle, der over for skattemyndighederne bringer sin status som medhjælpende til ophør og tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, får ret til at modtage dagpenge.

:4. Fyldestgørende grund til arbejdsophør.

Det er forudsat, at de gældende regler for begrænsninger i lønmodtageres dagpengeret ved arbejdsophør, der ikke er fyldestgørende begrundet, jfr. arbejdsløshedslovens § 63, stk. 1, nr. 2, og de hertil knyttede vedtægtsbestemmelser, finder tilsvarende anvendelse over for selvstændige erhvervsdrivende.

Uanset, at der principielt bør gælde ens regler for begge medlemsgrupper, kan den praksis, der har dannet sig med hensyn til spørgsmålet om, hvornår lønmodtageres arbejdsophør kan anses for fyldestgørende begrundet, efter sagens natur ikke uden videre overføres på de selvstændige, og det må derfor forudses, at der på dette område vil udvikle sig en praksis, der bygger på de særlige forhold, der gør sig gældende for selvstændige.

E. Beregning af dagpenge.

Reglerne i lovens kapitel 9 om beregning af dagpenge m.v. er - efter ændringerne af § 46 og 49 - fælles for lønmodtagere og selvstændige.

Det følger heraf, at dagpenge til selvstændige ikke kan fastsættes til et højere beløb, end reglerne i § 47 berettiger til, og at dagpengene skal være ens for alle kassens medlemmer, eller dog - hvis kassen omfatter grupper af medlemmer med forskellige indtægtsforhold - for alle medlemmer inden for den enkelte gruppe, jfr. § 46.

Også bestemmelsen i § 51 om dagpengenes størrelse i forhold til medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste (det individuelle maksimum) er fælles for lønmodtagere og selvstændige.

Reglerne for fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten fastsættes således også for selvstændige administrativt af arbejdsdirektøren.

På grund af de særlige vilkår, hvorunder selvstændig virksomhed udøves, kan der forventes fastsat særlige regler om beregning af den hidtidige arbejdsfortjeneste for disse.

F. Overflytning

De gældende regler for overflytning mellem fagligt begrænset kasser, der er fastsat i henhold til arbejdsløshedslovens § 94, kan forventes ændret under hensyntagen til de selvstændiges optagelse i arbejdsløshedsforsikringen, og indrettet således, at overflytning til vedkommende lønmodtagerkasse finder sted, når en selvstændig opnår lønarbejde, ligesom overflytning forudsættes at skulle finde sted, når en lønmodtager påbegynder selvstændig virksomhed inden for et område, hvor en kasse for selvstændige forefindes.

G. deltidsforsikring.

Særreglerne i lovens kapitel 11 om deltidsforsikring kan principielt finde anvendelse på kasser for selvstændige.

Spørgsmålet om, hvorvidt disse regler i praksis skal finde anvendelse - gennem godkendelse af vedtægtsbestemmelser herom, jfr. lovens § 35, stk. 2. - vil blive nærmere overvejet.

II. Nyuddannedes dagpengeret.

(Lovens § 1, nr. 9 og 12 og § 2, stk. 2.)

1. Ophævelse af 180-dages reglen.

Ved den gennemførte ophævelse af bestemmelsen i § 54, stk. 2, bortfalder den hidtil gældende begrænsning i nyuddannedes dagpengeret (180-dages reglen), og de nyuddannede vil derefter tidsmæssigt kunne modtage dagpenge i samme omfang som andre medlemmer. Ændringen indebærer, at medlemmer, der har mistet dagpengeretten på grund af 180-dages reglen, påny kan få dagpenge fra tidspunktet for lovens ikrafttræden pr. 1. juli 1976, når de iøvrigt opfylder betingelserne herfor.

2. Indførelse af en fælles dagpengesats for alle nyuddannede.

I tilslutning til den gennemførte ophævelde af 180-dages reglen indføres en fælles dagpengesats for alle nyuddannede, jfr. ændringen af lovens § 51. Beløbet beregnes som 9/10 af den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet og udgør for tiden 143 kr., svarende til 858 kr. pr. uge. Dette dagpengebeløb udbetales, indtil den nyuddannede måtte have opnået beskæftigelse i uafbrudt mindst 13 uger. Ved ledighed efter en sådan arbejdsperiode beregnes dagpengene på normal måde på grundlag af hidtidig beskæftigelse.

3. Særlige ikrafttrædelses- og overgangsregler vedrørende den

ensartede dagpengesats.

Den særlige dagpengesats kan tidligst finde anvendelse ved lovens ikrafttræden pr. 1. juli 1976. Da dagpengeberegningen imidlertid efter lovens § 46 sker for en uge ad gangen og udbetalingen finder sted bagud, beregnes dagpengene efter de nye regler første gang for (hele) ugen 28/6 - 4/7 1976.

For at undgå forringelse af dagpengene for medlemmer, der aktuelt har indrettet sig på anden - i de fleste tilfælde højere - dagpengesats end den gennemførte ensartede, er det bestemt, at den foretagne ændring af § 51 ikke får forringende virkning på beregningen af dagpenge til medlemmer, der den 21. maj 1976 oppebar dagpenge, før den 1. juli 1977. Det følger modsætningsvis heraf, at medlemmer, der har afsluttet uddannensen efter 21/5 1976, eller som den 21/5 1976 eller tidligere har mistet dagpengeretten på grund af 180-dages reglen, vil blive omfattet af reglen om en særlig dagpengesats, når loven træder i kraft den 1. juli 1976.

III. Arbejdsbetingelserne (26-ugers reglen).

(Lovens § 1, nr. 15).

Ved den som ny § 55a indsatte bestemmelse er der som midlertidig ordning indtil 1. januar 1978 gennemført en forlængelse af den hidtil gældende periode, inden for hvilken arbejdsbetingelsen (26-ugers arbejde) skal være opfyldt, fra 3 til 4 år.

Bestemmelsen indebærer, at medlemmer, der har mistet retten til dagpenge, fordi de ikke har kunnet opfylde arbejdskravet, genindtræder i dagpengeretten ved lovens ikrafttræden, hvis arbejdskravet på dette tidspunkt er opfyldt inden for de sidste 4 år.

Medlemmer, der ved lovens ikrafttræden fremdeles opfylder arbejdskravet inden for de sidste 3 år, bevarer dagpengeretten i tiden indtil 1. januar 1978, så længe de opfylder arbejdskravet inden for de sidste 4 år forud for hver udbetaling af dagpenge.

Da bestemmelsen er tidsbegrænset, og de nuværende regler således påny vil være gældende efter 1. januar 1978, vil dagpengeretten bortfalde ved periodens udløb for medlemmer, der på dette tidspunkt ikke kan opfylde arbejdskravet inden for de sidste 3 år.

For deltidsforsikrede er perioden forlænget tilsvarende, jfr. § 55a, stk. 2.

IV. Ferie under ledighed.

(Lovens § 1, nr. 17).

Efter den foretagne ændring af § 57, stk. 3, er der tilvejebragt mulighed for, at medlemmer, der på grund af ledighed det foregående år ikke har optjent tilstrækkelig ferieret, kan holde ferie med bevarelse af dagpengeretten.

Om ordningens nærmere indhold vil der blive udsendt særligt cirkulære.

V. Andre ændringer.

(Lovens § 1, nr. 7 og 10).

1. Den i § 1, nr. 7, gennemførte ændring af § 47, der står i forbindelse med den i folketingsåret 1974-75 gennemførte lovændring, hvorefter dagpengene reguleres to gange årligt i stedet for kun een gang, er af redaktionel karakter.

2. Lovens § 1, nr. 10, ændrer affattelsen af § 53, 2. punkt således, at særregler om ventetid kan fastsættes af arbejdsministeren, ikke blot for lønmodtagere, der har længere opsigelsesvarsel end 6 måneder, men også for lønmodtagere med opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Borreschmidt

/V. Å. Jensen

ass. kt. ch.

Tilføjelse: På grund af forsinkelse på trykkeriet vil eksemplarer af loven først kunne foreligge om et par dage.