cirkulære vedrørende samarbejde mellem AF og de sociale myndigheder på grundlag af lov om social bistand. (* 1)

cirkulære vedrørende samarbejde mellem AF og de sociale myndigheder på grundlag af lov om social bistand. (* 1)

Arbejdsmarkedsnævnene.

Arbejdsformidlingskontorerne.

1. Socialministeriet har efter forhandling med arbejdsministeriet og de kommunale organisationer i vedlagte cirkulære af 18. november 1975 fastsat principper for det i den sociale bistandslov § 30, stk. 1, jfr. § 42, stk. 1, omtalte samvirke mellem de sociale myndigheder og arbejdsformidlingen.

2. Som supplement hertil skal direktoratet pege på forhold, der skønnes af væsentlig betydning for AF ved den praktiske tilrettelæggelse af arbejdsgang mellem de sociale myndigheder og AF. Sigtet må være, at der ved aftale mellem de to instanser og under fornøden hensyntagen til lokale forhold tilvejebringes et smidigt og så vidt muligt uformelt samarbejde.

Samarbejdsaftalerne må for AF's vedkommende baseres på - decentralisering af samarbejdet med henblik på at gøre det så administrativt enkelt som muligt, - inddragelse i samarbejdet af alle medarbejderkategorier, således at de forskellige ekspertkategorier (arbejdsformidlere, arbejdskonsulenter, erhvervsvejledere) anvendes efter karakteren af den enkelte klients erhvervshæmning, - at AF's funktion i samvirket alene bliver at virke administrativt og med rådgivning på det arbejdsmarkedsmæssige område, idet det ifølge bistandsloven forudsættes, at de enkelte kommuner råder over sagkyndigt personale til at vejlede og rådgive inden for det sociale område, - at samarbejdsformen i videst muligt omfang tilpasses de enkelte sagskategorier, således at ukomplicerede sager, i det omfang der er behov for at etablere et egentligt samvirke, afhandles helt uformelt,- at der sker en visitation af klientellet i den sociale forvaltning, således at der sonderes mellem personer, som alene må henhøre under socialforvaltningens bistand, og personer, som vil være et fælles klientel for bistand fra socialforvaltningen og AF.

De fælles klienter vil bestå af grupper med forskellig mulighed for placering på arbejdsmarkedet, hvorfor AF's medvirken i samarbejdet om de enkelte klienter vil være af varierende styrke.

Det bemærkes, at skønnet over, hvorvidt en person konkret kan anses for arbejdsdygtig og mulig at anvise, tilkommer arbejdsformidlingen.

3. Klienter, der er normalt arbejdsdygtige, bør på sædvanlig måde indtegnes som arbejdssøgende hos AF.

I tilfælde, hvor periodisk fremmøde skønnes hensigtsmæssig, fastsættes fremmødehyppigheden af AF, og dokumentation for, at anvisning ikke har kunnet finde sted, må i fornødent omfang tilvejebringes, f.eks. ved afstempling foretaget på et af socialforvaltningen udleveret fremmødekort. Der vil alene i ganske særlige tilfælde være grundlag for at fravige den normale fremmødeprocedure.

I det omfang sociale problemer gør det umuligt for sådanne personer at overtage arbejde umiddelbart, bør fremmøde hos AF ikke finde sted, før hindringerne for anvisning er fjernet.

4. For klienter, der af de sociale myndigheder alene er skønnet betinget arbejdsdygtige, er det foreskrevet, at der af de sociale forvaltninger bør gives AF oplysning om, på hvilket grundlag (alder, helbred eller andre personlige forudsætninger) klienten kun i betinget grad skønnes arbejdsdygtig, således at AF får et reelt grundlag for vurdering af arbejdsevnen overfor foreliggende placeringsmuligheder. Såfremt AF på basis af oplysninger fra social- og sundhedsforvaltningen og fra egne samtaler med klienten må skønne, at placering gennem specialformidling - eventuelt efter foranstaltninger af optrænings- eller uddannelsesmæssig karakter i arbejdsmarkedsregi - vil være mulig, indtegnes pågældende som arbejdssøgende eventuelt på det nærmeste AF-kontor, hvor der er lejlighed til at inddrage ekspertbistand fra arbejdskonsulent og/eller erhvervsvejleder.

Af praktiske grunde og af hensyn til klienten vil det være hensigtsmæssigt, at AF i alle tilfælde, hvor de sociale myndigheder skønner, at der er tale om betinget arbejdsdygtighed, modtager visse skriftlige basisoplysninger fra socialforvaltningen, herunder oplysning om klientens alder, helbred eller andre personlige forudsætninger, der udgør grundlaget for socialforvaltningens skøn. Det må tillægges megen vægt, at oplysninger om samme forhold ikke skal afgives af klienten to gange.

5. For tilfælde, hvor erhvervsmæssig støtte på grund af handicap og sygdom eller alvorlige sociale vanskeligheder begrunder en mere omfattende og koordineret indsats fra såvel socialforvaltningens som AF's side - eventuelt gennem udarbejdelsen af en egentlig behandlingsplan - bør samvirket tilrettelægges således, at AF alene inddrages i de faser af den sociale behandling, hvor drøftelse og fastlæggelse af uddannelses- og beskæftigelsesaspekter er relevante. I tilfælde, hvor det er formålstjenstligt at tage en sag op til behandling i et arbejdsgruppesamarbejde: AF-medarbejdere/socialforvaltningsmedarbejdere (team-samråd), bør det tilstræbes, at arbejdet tilrettelægges således, at der foretages en opsamling af et antal sager, der har arbejdsmarkedsmæssig relevans, udsendes bilagsmateriale, før møde afholdes.

6. AF må anses for den vigtigste kontakt til arbejdsgiverne, hvorfor AF bør bistå socialforvaltningen med at indhente nærmere oplysninger i forbindelse med en klients arbejdsophør eller -vægring.

Sådanne spørgsmål samt andre, der eventuelt kan medføre overvejelser om tilbagebetaling af ydet hjælp, jfr. bistandslovens § 26, bør af AF behandles i overensstemmelse med den praksis, der gælder for medlemmer af de statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

7. For at opnå et sikkert overblik over omfanget af samarbejdet må kontorerne løbende foretage en registrering. Om indhold og omfang af registreringen vil der senere blive fastsat bestemmelser.

Borreschmidt

/Annemarie Koch

kontorchef