Cirkulære om anvendelse af 13-skalaen i folkeskolen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, fælleslærerråd, skolenævn, lærerråd og skoleledere)

Cirkulære om anvendelse af 13-skalaen i folkeskolen

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner,

fælleslærerråd, skolenævn, lærerråd og skoleledere)

1. I henhold til § 12. stk. 9. i folkeskoleloven er det i bekendtgørelse nr. 525 af 26. oktober 1976 fastsat, at 13-skalaen i de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 12. stk. 3-6, anvendes ved bedømmelsen af elevernes standpunkt på 8.-10. klassetrin samt for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin, og ved folkeskolens afgangsprøver og ud videde afgangsprøver. Endvidere anvendes 13 Skalaen ved bedømmelsen på de nævnte klassetrin af orden med skriftligt arbejde i fagene dansk og regning/matematik.

2. Som anført i bekendtgørelsens § 1, jfr. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963, skal karakterskalaen fortsat anvendes på følgende måde

13: Gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.

11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.

10: Gives for den udmærkede , men noget rutineprægede præstation.

9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel .

8: Gives for den middel gode præstation.

7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel .

6: Gives for den noget usikre , men nogenlunde tilfredsstillende præstation.

5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.

3: Gives for den meget usikre , meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.

0: Gives for den helt uantagelige præstation.

3. Som det fremgår af beskrivelserne, er der i 13-skalaen indbygget en inddeling i tre hovedgrupper, hvor de karakteristiske hovedord er: udmærket, middel og usikker.

Til den midterste af hovedgrupperne må henføres præstationer eller standpunkter, der viser, at eleven er så godt hjemme i sit stof, at det kan siges stort set at være tilegnet.

For at blive placeret i den øverste gruppe må eleven derudover vise overblik over stoffet og i større eller mindre grad kunne tage selvstændig stilling til forelagte problemer inden for det pågældende stof.

Til den nederste af hovedgrupperne henføres elever, der viser usikkerhed i den forstand, at de ikke har tilegnet sig det krævede stof og viser mangel på kundskaber eller færdigheder inden for stoffet.

Det må altså understreges, at man i forbindelse med karaktergivningen giver en vurdering, der ikke alene knytter sig til værdien af tallene, men i lige så høj grad til den beskrivelse, der er angivet for hvert enkelt tal, og tallenes placering i ovennævnte grupper.

Bedømmelsen sker fortsat, jfr, nedenfor under pkt. 4, på grundlag af en sammenligning mellem eleverne under hensyn til undervisningens indhold. Klassens (holdets) elevsammensætning kan meget vel medføre, at karakterfordelingen udviser betydelige forskelle fra klasse til klasse (hold til hold).

4. Standpunktskarakterer, herunder årskarakterer gives i øvrigt efter følgende retningslinier

a. I kursusdelte fag (regning/matematik, engelsk, tysk samt på 9. og 10. klassetrin fysik/kemi).

På grundkursus gives standpunktskarakterer, herunder årskarakterer på grundlag af en sammenligning mellem eleverne under hensyn til undervisningens indhold i overensstemmelse med den vedtagne undervisningsplan (læseplanen for det pågældende fag på grundkursus).

På udvidet kursus gives standpunktskarakterer, herunder årskarakterer på grundlag af en sammenligning mellem eleverne under hensyn til undervisningens indhold i overensstemmelse med dem vedtagne undervisningsplan (læseplanen for det pågældende fag på udvidet kursus).

b. I faget dansk.

I faget dansk, hvor undervisningen er udelt, gives standpunktskaraktererne, herunder årskaraktererne på grundlag af en sammenligning mellem eleverne under hensyn til undervisningens indhold i overensstemmelse med dem vedtagne undervisningsplan (læseplanen for faget).

c. I faget fysik/kemi på 8. klassetrin .

I dette fag er undervisningen udelt på 8. klassetrin, og standpunktskaraktererne herunder årskaraktererne gives efter tilsvarende retningslinier som for faget dansk.

d. I de af folkeskolelovens § 12, stk. 5 og 6 omfattede fag (latin, fransk, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og maskinskrivning).

Også disse fag gives standpunktskaraktererne, herunder årskaraktererne på grunddag af en sammenligning mellem eleverne under hensyn til undervisningens indhold i overensstemmelse med den vedtagne undervisningsplan (læseplanen for faget).

e. I fag, hvor kursusdeling er undladt i 8.-9. klasse, jfr. folkeskolelovens § 8, stk. 3.

Standpunktskaraktererne, herunder årskaraktererne gives på grundlag af en sammenligning mellem eleverne under hensyn til undervisningens indhold i overensstemmelse med den vedtagne undervisningsplan (inden for rammerne af læseplanerne for grundkursus og udvidet kursus).

5. Det skal af meddelelserne til eleverne og forældrene fremgå, om den enkelte karakter er givet på grundlag af undervisning på grundkursus eller på udvidet kursus eller på grundlag af udelt undervisning.

6. Karakterer ved prøverne gives efter følgende retningslinier

Karaktererne gives for alle elever på grundlag af de krav, der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 224 af 31. marts 1976 om kravene ved folkeskolens afsluttende prøver.

Disse krav er fastsat på grundlag af de vejledende læseplaner. For de kursusdelte fag bygger kravene ved folkeskolens afgangsprøve på læseplanerne for grundkursus og ved folkeskolens udvidede afgangsprøve På læseplanerne for udvidet kursus.

Som følge af den struktur, som folkeskoleloven fastsætter for undervisning og prøver, kan man ikke i alle tilfælde forvente generel overensstemmelse mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Som bidrag til belysning af problemstillinger i denne forbindelse henvises til vedlagte bilag, som indeholder et uddrag af undervisningsministerens skriftlige redegørelse af 1. december 1976 i folketinget om karaktergivning i folkeskolen.

Nærmere bestemmelser om, hvad afgangsbeviset skal indeholde, vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse, jfr. folkeskolelovens § 12, stk. 9.

Undervisningsministeriet, den 20. december 1976.

Ritt Bjerregaard. / J. Munck-Hansen.

Bilag.

Uddrag af undervisningsministerens skriftlige redegørelse i folketinget den 1. december 1976.

Problemstillingen er kort sagt: Hvordan gives karakterer under den nye folkeskolelov i 8.-10. klasse efter 13-skalaen.

Problemstillingen må ses i sammenhæng med den struktur , der er blevet vedtaget med den nye folkeskolelov. Karaktergivningsproblemerne er knyttet til strukturen for folkeskolens 8.-10. klasser samt bestemmelserne om afsluttende prøver i folkeskolen: folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve. Bestemmelserne i folkeskoleloven om den generelle struktur vedrørende undervisningens og de afsluttende prøvers organisation er et kompromis mellem forskellige skolepolitiske udgangspunkter.

Den nye struktur går som bekendt ud på, at eleverne skal op til samme prøve efter at have modtaget undervisning på henholdsvis grundkursus, udvidet kursus eller i udelte klasser. Denne generelle struktur medfører, at nogle skævheder i forbindelse med karaktergivningen må accepteres. Der er peget på en række af disse skævheder i redegørelsen fra Uddannelsesrådet for grundskolen m.v., publiceret under titlen: »Karaktergivning i folkeskolen - Problemstillinger og vurderinger«. Man henviser blandt andet til de problemer, der kan opstå, såfremt eleverne på udvidet kursus på 8. og 9. klassetrin skal vurderes på grundlag af prøvekravene eller på grundlag af undervisningens mål, idet der på udvidet kursus nødvendigvis må blive uoverensstemmelse mellem undervisningens mål og kravene ved fællesprøven. Der henvises også til, at eventuelt manglende overensstemmelse mellem de mål, der opstilles for undervisningen på grundkursus på 8. og 9. klassetrin, og de krav, der stilles ved folkeskolens afgangsprøve, vil medføre, at der ved prøven bliver stillet krav til eleverne fra grundkursus, som de ikke vil kunne opfylde på grundlag af den undervisning, de har modtaget.

En sådan manglende overensstemmelse mellem undervisningens mål og kravene ved folkeskolens afgangsprøve vil ikke være rimelig. Eleverne på grundkursus i 8. og 9. klasse må ikke blive ringere stillet med hensyn til karaktergivningen end de elever, der i dag går i 8. og 9. klasse. Det vil med andre ord sige, at der må være fuld overensstemmelse mellem den undervisning, der gives på grundkursus, og de prøvekrav, der opstilles ved folkeskolens afgangsprøve.

Denne opfattelse er også lagt til grund ved fastsættelsen af bestemmelserne i bekendtgørelse af 31. marts 1976 om kravene ved folkeskolens afsluttende prøver, hvor disse krav i samtlige kursusdelte fag er baseret på de af ministeriet udsendte vejledende læseplaner for grundkursus.

Ved diskussionen om karaktergivningen har problemer vedrørende anvendelse af karakterskalaen i relation til mål eller normer for undervisningen været fremhævet. Dette er ingen ny diskussion. Tidligere talte man om absolut eller relativ karaktergivning. Det er imidlertid vigtigt at konstatere, at 13-skalaen i beskrivelserne af trinene ikke behøver at bruges som en ren normrelateret eller ren målrelateret karakterskala. Tværtimod kan beskrivelserne, for så vidt angår de enkelte karaktertrin, opfattes som vedrørende både mål for undervisningen og indbyrdes sammenligning af eleverne.

Jeg skal imidlertid ikke underkende de vanskeligheder og problemer, der kan opstå ved den fortsatte anvendelse af 13-skalaen, når vi tager i betragtning, at man hidtil i en stor del af skolen har været vant til at anvende denne skala på baggrund af, at der skulle udregnes gennemsnit ved realeksamen, samt et der til karakterskalaen også var knyttet et beståkriterium. Nu skal skalaen alene anvendes på baggrund af de beskrivelser, der er for de enkelte skalatrin, og med den nye skolestruktur vil man ikke mere have et niveau for bedømmelse af eleverne, som er baseret på en fordeling i enten realafdeling eller 8.-10. klasse. Forældre, elever og lærere må i forbindelse med vurderingen af de enkelte skalatrin ikke blot se på tallet, men også på beskrivelsen for, hvad det enkelte tal står for. Som det fremgår af beskrivelserne, er i 13-skalaen indbygget en hovedinddeling i tre hovedgrupper, hvor man til den midterste af hovedgrupperne må henføre præstationer eller standpunkter, der viser, at eleven er så godt hjemme i sit stof, at det kan siges stort set at være tilegnet. For at blive placeret i den øverste gruppe må eleven derudover vise overblik over stoffet og i større eller mindre grad kunne tage selvstændig stilling til forelagte problemer inden for det pågældende stof. Til den nederste del af hovedgrupperne henføres elever, der viser usikkerhed i den forstand, at de ikke har tilegnet sig det krævede stof og viser mangel på kundskaber eller færdigheder inden for stoffet. Det må altså understreges, at man i forbindelse med karaktergivningen giver en vurdering, der ikke alene knytter sig til værdien af tallene, men i lige så høj grad til den beskrivelse, der er angivet for hvert enkelt tal og tallenes placering i ovennævnte grupper.

Problemerne vedrørende karaktergivningen er altså knyttet til spørgsmål om vurdering af eleverne på grundkursus, udvidet kursus eller ved undervisningen i udelte klasser samt relationer mellem årskarakterer og prøvekarakterer.

Som tidligere nævnt må der på grundkursus være overensstemmelse mellem undervisningskrav og prøvekrav, og dette må også medføre, at der generelt set må være god overensstemmelse mellem årskarakterer og prøvekarakterer. På udvidet kursus må års- og standpunktskarakterer gives under hensyn til opfyldelse af målene i læseplaner for udvidet kursus. Som en konsekvens heraf, må det antages, at ved folkeskolens afgangsprøve vil elever, der har valgt udvidet kursus, generelt have mulighed for at få bedre prøvekarakterer end årskarakterer, da prøverne i henhold til det foregående bliver tilrettelagt og bedømt efter målene for folkeskolens grundkursus. Der kan i denne forbindelse igen henvises til redegørelsen om karaktergivning i folkeskolen fra uddannelsesrådet, hvori det blandt andet anføres, at man vil kunne forklare elever og forældre, at når elever på udvidet kursus går til prøve efter 9. klassetrin, så går de til en prøve, som er forholdsvis let for dem, og at dette resulterer i, at de generelt vil få prøvekarakterer, der er højere end deres årskarakterer. Dette vil af nogen blive betragtet som en uheldig konsekvens, og det er derfor vigtigt at understrege, at dette ikke er en konsekvens af karakterskalaen, men af folkeskolens struktur.

De her nævnte betragtninger udelukker selvfølgelig ikke, at en elev fra grundkursus kan få højeste karakter ved folkeskolens afgangsprøve, eller at en elev på udvidet kursus kan få laveste karakter ved samme prøve.

Med hensyn til karaktergivningen i dansk, hvor undervisningen er udelt gennem hele skoleforløbet, må karaktererne gives på grundlag af en indbyrdes sammenligning mellem eleverne i relation til undervisningen efter undervisningsplanen og kravene ved folkeskolens afgangsprøve.

Ved undladelse af deling i de kursusdelte fag på 8. og 9. klassetrin vil man kunne give karakterer efter samme retningslinier som dem, man anvender i faget dansk på disse klassetrin. Det vil i realiteten sige på samme måde, som man hidtil har givet og oplevet karakterer.

Med hensyn til karaktergivningen på 10. klassetrin kan eleverne på såvel grundkursus som udvidet kursus bedømmes efter en indbyrdes sammenligning i relation til læseplanerne og prøvekravene i kursusdelte fag. I faget dansk er undervisningen udelt, men eleverne kan vælge mellem at gå til folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve. Her bør standpunktskaraktererne gives på grundlag af bl.a. indbyrdes sammenligning mellem eleverne. Der vil da, alt efter hvilken prøve den enkelte elev vælger at gå op til, kunne blive en større eller mindre forskel mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Generelt vil der ikke kunne forventes overensstemmelse imellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer.

De her nævnte forhold vedrørende karaktergivning på grundkursus, udvidlet kursus og ved ikke-kursusdelt undervisning vil selvfølgelig få konsekvenser for den måde, hvorpå karaktererne skal meddeles eleverne og forældrene, og for udformningen af folkeskolens afgangsbevis. Man må såvel i meddelelserne som i afgangsbeviset angive karaktererne med oplysning om, hvorvidt eleven har modtaget undervisning på grundkursus, tidvidet kursus eller som udelt undervisning. Kun herigennem vil man have mulighed for at vurdere, hvad de enkelte karakterer står for.

Ingen