Cirkulære om 16. alm. vurdering pr. 1. april 1977.

Cirkulære om 16. alm. vurdering pr. 1. april 1977.

Indhold side I. Almindelige retningslinier for vurderingen ................... 900 1. Indledende bemærkninger ......................................900 2. Ændringer af de formelle vurderingsregler ....................900 3. Ligelighed i vurderingen ......................................900 4. Selvstændige ejendomme m.v ....................................900 5. Ansættelsen af ejendomsværdien ................................901 a. I almindelighed ..............................................901 b. Begrebet sædvanlige prioriteringsforhold ......................901 6. Ansættelsen af grundværdien....................................901 a. I almindelighed................................................901 b. Ejendomme, der benyttes til landbrug m.v ......................902 c. Grundværdiniveauet for landbrugsejendomme......................903 d. Nedslagsberegning for kunstigt afvandet landbrugsjord..........904 7. Ansættelsen af fradrag for forbedringer........................904 8. Vurderingen af ejerlejligheder ................................905 9. Vurderingen af skove og plantager..............................906 10. Vurderingen af frugtplantager ................................906 11. Fordeling af ansatte værdier på stuehuset og den øvrige del af ejendommen......................................................90 12. Fordeling af dækningsafgiftspligtig forskelsværdi af visse erhvervsejendomme ..............................................908 13. Jordrentepligtige ejendomme ..................................908 14. Fritagelse for grundskyld til kommunen........................909 15. Fordelinger af ansatte værdier i øvrigt ......................909 II. Redegørelse for den praktiske fremgangsmåde ved vurderingens forberedelse og udførelse ......................................910 16. Indledende bemærkninger ......................................910 17. Vurderingsskemaer ............................................910 18. Udsendelse af vurderingsskemaer ..............................910 19. Basiskort 911 20. Vejlister 911 21. Tilbagesendelsen af vurderingsskemaer fra ejerne, rykning m.v ... ...911 22. Grundværdikort................................................912 23. Vurderingens foretagelse, udfyldelse af basiskort ............912 24. Basiskortets aflevering; tidsfrister..........................912 25. Vurderingens afslutning ......................................913

III. Vejledning om vurderingsrådets angivelse af benyttelseskode..... ....913

16. alm. vurdering af samtlige faste ejendomme i landet finder sted pr. 1. april 1977 og foretages efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976 af lov om vurdering af landets faste ejendomme. Denne lovbekendtgørelse indbefatter de ændringer, der følger af lov nr. 310 af 10. juni 1976 om ændring af vurderingsloven.

Idet der i det hele henvises til lovbekendtgørelsen, skal man i medfør af bestemmelserne i § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 134 af 17. marts 1970 (landsskatteretsloven) med henblik på den forestående vurdering meddele følgende anvisninger, der er godkendt af ligningsrådet.

I.

Almindelige retningslinier for vurderingen.

1. Lovændringen af 10. juni 1976 indebar ikke ændring af de materielle vurderingsregler ved en almindelig vurdering, 16. alm. vurdering vil således skulle ske efter samme retningslinier som 15. alm. vurdering.

De almindelige retningslinier for vurderingen er behandlet udførligt i den af ligningsdirektoratet i 1968 udgivne Vurderingsvejledning ("den grønne bog"), hvis anvisninger i det væsentlige vil kunne lægges til grund, dog med de ændringer der følger af senere lovændringer.

Endvidere henvises til de principielle afgørelser og uddrag af domme, som er gengivet i de senere numre af "Meddelelser fra ligningsdirektoratet og ligningsrådet".

De vigtigste af ændringerne til "den grønne bog" vil blive omtalt nedenfor.

2. Ændringer af de formelle vurderingsregler.

Derimod er der ved lovændringen af juni 1976 på en række punkter sket ændringer i de formelle vurderingsregler og af andre bestemmelser af betydning for de almindelige vurderinger.

a. Der er vedtaget regler om de tilfælde, hvor et medlem af en vurderingsmyndighed er udelukket fra at deltage i vurderingen af en ejendom, samt regler om vurderingsmyndighedernes tavshedspligt. Der henvises herom til skattedepartementets vejledning i cirkulæreskrivelse af 8. juli 1976.

b. En række andre lovændringer med hensyn til vurderingsfremgangsmåder o.l. samt ændringer af betydning for årsomvurderinger og vurderinger i henhold til § 4 og § 4A er nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulære af 15. september 1976. Idet der henvises til dette cirkulære,der er tilsendt vurderingsrådene og kommunalbestyrelserne, bemærkes, at ændringerne i fornødent omfang er indarbejdet i dette cirkulære.

c. Skyldrådenes og vurderingsrådenes besigtigelsesadgang er nu lovfæstet, jfr. vurderingslovens §§ 30, stk. 2, og 35, stk. 2, samt statsskattedirektoratets cirkulære af 4. oktober 1976.

3. Lighed i vurderingen.

Det må ved vurderingsarbejdet tilstræbes, at der opnås den størst mulige ligelighed i ansættelserne såvel for ejendomme inden for samme ejendomsgruppe som i det indbyrdes forhold mellem ejendomsgrupperne, og at der opnås et ensartet vurderingsniveau inden for de forskellige vurderingsdistrikter, vurderingskredse og skyldkredse. Mulige fejl og uligheder i den forudgående vurdering må derved søges fjernet, og den nye vurdering må overalt foretages i overensstemmelse med prisforholdene på vurderingstidspunktet den 1. april 1977.

Til brug for deres arbejde med vurderingen vil vurderingsrådene ved forvurderingsmøder i begyndelsen af 1977 blive orienteret om den seneste udvikling i prisniveauet og i marts måned 1977 få tilsendt det til den tid foreliggende materiale om prisudviklingen.

4. Selvstændige ejendomme m.v.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved selvstændige ejendomme, henvises til vurderingslovens §§ 8 og 11 og det i Vurderingsvejledningen side 73-81 herom anførte.

Det tilføjes dog, at vurderingslovens § 8, stk. 3, nu er ændret således, at der ikke længere gælder særlige regler vedrørende rækkehuse, som tilhører boligselskaber og boligforeninger, hvorfor det på side 77, litra b i Vurderingsvejledningen anførte udgår. Endvidere er stk. 5 i vurderingslovens § 8 ændret, således at det nu er ligningsrådet, der træffer den endelige administrative afgørelse om, hvorvidt et areal skal vurderes som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald under hvilken ejendom arealet skal vurderes.

I øvrigt henledes opmærksomheden på de på side 75-76 i Vurderingsvejledningen omhandlede bestemmelser i landbrugslovens § 2 og udstykningslovens §§ 1 og 2. Vurderingsformændene og deres sekretariater må herunder i fællesskab påse, at der ikke foretages selvstændig vurdering af ubebyggede landbrugsparceller og andre arealer, som udgør en driftsenhed sammen med en anden ejendom.

Om afgørelsen af, hvilke ejendomme der er undtaget fra vurdering, eller som kan forbigås ved vurderingen, henvises til Vurderingsvejledningen side 81-86. Det bemærkes, at efter lovændringen af juni 1976 skal også rutebilstationer og fragtmandscentraler uanset ejerforhold undtages fra vurdering. For rutebilstationernes vedkommende er det en betingelse, at disse med hjemmel i lovgivningen om buskørsel betjener publikum på flere busruter, og hvad angår fragtmandscentralerne skal disse være autoriseret i henhold til lov om godstransport. I øvrigt er det som for jernbaneanlæg m.v. en betingelse, at arealerne eller bygningerne er til benyttelse for almenheden og tjener trafikkens formål. Oplysning om, hvilke fragtmandscentraler der er autoriseret, kan fås ved henvendelse til de i medfør af § 25 i nævnte lov om godstransport nedsatte trafikudvalg.

Endelig henledes opmærksomheden på,at ligningsrådet har fastsat,at bygninger på fremmed grund kan forbigås ved vurderingen,hvis deres værdi skønnes ikke at overstige 25.000 kr.

5. Ejendomsværdien.

a.Vedrørende lovens bestemmelser i §§ 3 og 6 samt 9-12 om ansættelse af ejendomsværdien ved de almindelige vurderinger henvises til redegørelsen i Vurderingsvejledningen side 92-116.Af det her anførte fremhæves vejledningens side 115, stk. 4, om ansættelsen af ejendomsværdien for ubebygget landbrugsjord.

b. Efter vurderingslovens § 10, stk. 3, skal der ved ansættelsen af ejendomsværdien regnes med sædvanlige prioriteringsforhold.

Som det fremgår af Vurderingsvejledningen side 93 og side 122,er sædvanlige prioriteringsforhold ensbetydende med den prioritering,der er almindelig for solgte ejendomme, d.v.s.,at ejendomsværdien skal ansættes til det beløb, der skønnes at kunne opnås ved salg med en normal kontant udbetaling og berigtigelse af resten af købesummen ved overtagelse af faste prioriteter og udstedelse af sælgerpantebreve af sædvanlig størrelse og med sædvanlig rentefod og løbetid.

Der skal regnes med den berigtigelsesmåde, der er sædvanlig for vedkommende ejendomstype og landsdel, og altså tages hensyn til forskelle mellem de enkelte ejendomstyper og landsdele.

Ved hjælp af udsendte lister med oplysninger om salg af enkelte ejendomme har vurderingsrådene mulighed for at danne sig et billede af prioriteringen af de solgte ejendomme i deres område.

Ved bedømmelsen af, om en ejendom er solgt på normale vilkår, må der navnlig lægges vægt på størrelsen af den kontante udbetaling. Det er statsskattedirektoratets erfaring, at en ændring af udbetalingen gennemsnitlig medfører en forhøjelse eller formindskelse af købesummen med ca. 30 pct. af det beløb,hvormed udbetalingen formindskes, henholdsvis forhøjes.

Til støtte ved bedømmelsen af, hvilke korrektioner der skal foretages i salgspriserne for at nå til den sædvanlige berigtigelsesmåde,er der i statsskattedirektoratets halvårlige opgørelser over ejendomssalg udarbejdet tabeller over berigtigelsen af salgspriserne for de vigtigste benyttelsesgrupper af ejendomme.Der henvises herom til "Ejendomssalg 1.halvår 1976", tekstafdelingens punkt d, og tabel X a-h.

6. Grundværdien.

a. Grundværdien ansættes efter reglerne i vurderingslovens §§ 3, 6 og 13-16A. Bortset fra reglerne for ansættelsen af visse landbrugsejendomme, jfr. nedenfor under b, er bestemmelserne om ansættelsen af grundværdien uændrede i forhold til det i Vurderingsvejledningen anførte, og der henvises til dennes anvisninger side 117-137.

Til vejledningens side 127-128 om grundens udnyttelsesmuligheder bemærkes dog, at i medfør af § 42 i lov om kommuneplanlægning er begrebet "udnyttelsesgrad" afløst af begrebet "bebyggelsesprocent". Dette indebærer, at tillægsarealerne udgår af beregningen af en grunds maksimalt tilladte bebyggelse, der pr. 1. februar 1977 (lovens ikrafttrædelsestidspunkt) beregnes direkte som en procent af grundarealet.

Lokalplaner vil i fremtiden afløse de partielle byplanvedtægter, bygningsvedtægter, bebyggelsesplaner m.fl. Lovens regler om kommuneplaner får ikke virkning umiddelbart efter lovens ikrafttræden, men først når der for området er vedtaget en regionplan i henhold til loven om regionplanlægning. Der er i henhold til kommuneplanlovens § 15 etableret en overgangsordning, der skal sikre en hurtig decentralisering af planlægningen og en smidig overgang til det nye planlægningssystem, således at tidligere udført planlægningsarbejde udnyttes i størst muligt omfang. Overgangsordningen går ud på, at dispositionsplaner og anden planlægning, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler, kan godkendes af miljøministeriet som midlertidige rammer for lokalplaner (§ 15-rammer), d.v.s. som et midlertidigt grundlag,indtil en kommuneplan er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Byplanvedtægter og reguleringsplaner m.v.har fortsat gyldighed, men kan ændres eller ophæves ved en lokalplan.

Bygningsvedtægterne bortfalder pr. 1. februar 1977 med undtagelse af bestemmelserne om grundstørrelse og bebyggelsens anvendelse i enkelte byggeområder;disse bestemmelser bortfalder dog også, hvis de optages i de tidligere nævnte § 15-rammer og under alle omstændigheder bortfalder de, når der er tilvejebragt en kommuneplan.

Under hensyn til den usikkerhed for prisdannelse, der kan være forbundet med den nye planlægningslovgivning, anmodes vurderingsrådene om at holde sig nøje orienteret om gennemførte planer i rådets område.

b. For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som på vurderingstidspunktet er beliggende i landzone, skal grundværdiansættelsen ske efter samme regler som ved 15. alm. vurdering pr. 1. april 1973 og ved de efterfølgende årsomvurderinger, d.v.s. efter reglerne i vurderingslovens § 14, stk. 1-4, jfr. stk. 5 ("bondegårdsreglen"), og der ansættes et differencebeløb i henhold til § 14, stk. 6.

Grundværdien for ejendomme i landzone, som ved 14. alm. vurdering anvendtes til nævnte formål, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet, ansættes efter samme regler. Kun i de tilfælde, hvor der foreligger en dispensation fra amtsrådet (byudviklingsudvalget) til at anvende arealet til andre formål, jfr. by- og landzonelovens §§ 6-9, ansættes grundværdien efter § 16.

Afgrænsningen af, hvilke ejendomme der kan anses for benyttet til landbrug m.v., svarer ganske til afgrænsningen ved 15. alm. vurdering, jfr. også det i "den grønne bog" side 187-189 anførte.

1 grad. Udgangspunktet for vurderingen af al landbrugsmæssigt benyttet jord i landzone er således jordens værdi til landbrugsmæssige formål.

Benyttes en del af en landbrugsejendom m.v. til andet end landbrugsmæssige formål, skal grundværdiansættelsen for den ikkejordbrugsmæssigt anvendte del ske efter reglen i vurderingslovens § 14, stk. 4, jfr. § 16, d.v.s. efter arealets værdi i handel og vandel.

Værdien af forekomster i jorden skal ligeledes medtages i grundværdiansættelsen, selv om arealet fortsat anvendes til landbrug m.v., jfr. Vurderingsvejledningen side 145, stk. 2. Der bør kun ansættes en højere værdi for arealer, på hvilke råstofindvindingen er påbegyndt inden februar 1972, eller der er givet en indvindingstilladelse,jfr. lov nr. 285 af 7. juni 1972 (råstofloven).

For ejendomme, hvis handelsværdi er påvirket af beliggenhedsmomentet til boligformål for ejeren eller brugeren eller af herlighedsværdier, skal grundværdien som hidtil ansættes under hensyntagen til denne beliggenhedsværdi, jfr. nedenfor under c, 2 grad.

2 grad. I henhold til vurderingslovens § 14, stk. 5, skal der ved ansættelsen af grundværdien for landbrugsejendomme m.v., der ligger i landzone, ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus med deraf følgende mulighed for økonomisk bedre udnyttelse.

3 grad. I medfør af bestemmelsen i vurderingslovens § 14, stk. 6, skal der ved 16. alm. vurdering angives et differencebeløb for alle ejendomme, beliggende i landzone, der på vurderingstidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller som ved 14. alm. vurdering benyttedes hertil, men som senere er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet.

Differencebeløbet skal udgøre forskellen mellem den faktisk ansatte grundværdi - hvorved der er bortset fra den værdi, der knytter sig til ejendommen som følge af eventuelle forventninger om overførelse til byzone eller sommerhusområde med deraf følgende muligheder for udstykning - og den grundværdi, der ville være blevet ansat, såfremt ejendommens grundværdi var blevet ansat efter § 16 (incl. eventuelle udstykningsværdier) men under hensyntagen til, at der påhviler ejendommen pligt til at svare frigørelsesafgift ved zoneovergang.

4 grad. Grundværdien for ejendomme beliggende i byzone eller sommerhusområde, og som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage, skal ansættes efter reglerne i vurderingslovens § 16, d.v.s. efter værdien i handel og vandel, indbefattet eventuelle udstykningsværdier.

5 grad. I henhold til vurderingslovens § 14, stk. 7, skal der for de arealer, for hvilke ejeren har afgivet en erklæring i henhold til § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, ansættes et differencebeløb, så længe arealerne endnu ikke er overgået til anden anvendelse.

Differencebeløbet skal udgøre forskellen mellem den faktisk ansatte grundværdi - jordens værdi i handel og vandel - og den grundværdi, der ville være blevet ansat, såfremt ejendommens grundværdi var blevet ansat efter § 14, stk. 1- 5, d.v.s., at der bortses fra de anvendelsesmuligheder, der følger af beliggenheden i byzone eller sommerhusområde.

c. 1 grad. På grundlag af foretagne undersøgelser af prisforholdene (jfr. redegørelsen for principperne for fastlæggelse af grundværdiniveauet i Vurderingsvejledningen side 138-140) har ligningsrådet vedtaget nedenstående vejledende enhedspriser for nogle jordtyper i de enkelte landsdele ved 16. alm. vurdering, idet til sammenligning er anført de tilsvarende tal ved 15. alm. vurdering.

Tallene angiver grundværdien pr. ha. for landbrugsjord, som hører til en middelstor bondegård i middelgod kultur og med almindelig god beliggenhed. Man har angivet værdien for tre typiske bonitetsgrupper: Almindelig lermuld på ler og sandblandet ler, god sandmuld på lerblandet sand og sand samt almindelig sandmuld på sand. Andre jorder ansættes i forhold hertil efter den afvigelse, som forskel i bonitet og beliggenhed efter egnens forhold skønnes at betinge.

Man må endvidere være opmærksom på, at de vejledende ansættelser ikke uden videre skal lægges til grund i alle vurderingsdistrikter inden for området, men må varieres efter de lokale prisforhold. Hvor der er konstateret fejl og uligheder i den forudgående vurdering,må stigningen ved 16. alm. vurdering afpasses disse forhold, således at grundværdien ansættes i det rigtige niveau.

Almindelig lermuld på ler og på sandblandet ler

15. alm. vurdering 16. alm. vurdering Nordøstsjælland ...................12.000 18.000 Sjælland i øvrigt .................10.000 16.000 Lolland-Falster ...................10.000 16.000 Bornholm 4.400 7.000 Fyn ............................... 9.000 16.000 Sønderjyland ..................... 8.000 15.000 Det østlige Jylland ............... 8.800 16.000 Det vestlige Jylland 7.000 15.000 Det nordlige Jylland 7.500 15.000 God sandmuld på lerblandet sand og på sand 15. alm. vurdering 16. alm. vurdering Nordøstsjælland ................... 8.500 13.000 Sjælland i øvrigt ................. 8.000 13.000 Lolland-Falster .................... Bornholm 3.300 5.500 Fyn ............................... 6.500 12.000 Sønderjylland ..................... 5.500 11.000 Det østlige Jylland ............... 6.000 12.000 Det vestlige Jylland 5.000 11.000 Det nordlige Jylland 5.500 11.000 Almindelig sandmuld på sand 15. alm. vurdering 16. alm. vurdering Nordøstsjælland ................... 7.000 10.000 Sjælland i øvrigt ................. 5.500 10.000 Lolland-Falster .................... Bornholm 2.500 4.500 Fyn ............................... 4.500 9.500 Sønderjylland ..................... 3.700 9.000 Det østlige Jylland ............... 3.800 9.500 Det vestlige Jylland 3.200 9.000 Det nordlige Jylland 3.700 9.000

2 grad. Udover jordens landbrugsmæssige værdi, ansat efter ovenstående anvisning, må der i områder, hvor landbrugsejendommenes boligmoment virker særlig forøgende på handelsværdien, regnes med en merværdi herfor.

Den almindelige beboelsesgrundværdi indgår i de hektarpriser, der ansættes med udgangspunkt i de anførte vejledende normer. En merværdi herudover vil hovedsagelig fremkomme i følgende tilfælde

a) Hvor landbrugsejendommenes handelsværdi er påvirket af efterspørgsel til beboelsesformål og/eller lystgårdsformål. Dette gør sig særlig gældende i områder ved og omkring de større bysamfund.

b) Hvor særlig naturskøn beliggenhed medfører en handelsværdi, der er større end normalt for i øvrigt tilsvarende ejendomme på egnen uden en sådan naturskøn beliggenhed.

Den særlige merværdi ("boligmerværdien") skal i grundværdispecifikationen gives som et tillæg ud over den landbrugsmæssige værdi og anføres med et rundt beløb.

Beløbet ansættes med udgangspunkt i den merpris,der betales for landbrugsejendomme på egnen. Der vil ofte kunne hentes vejledning i prisen for almindelige parcelhusgrunde, således at man i de mest eftertragtede områder kan regne med en boligmerværdi for den middelstore gård svarende til værdien af en parcelhusgrund med samme beliggenhed, og i mindre eftertragtede områder med en værdi svarende til 50-75 pct. af parcelhusgrundens værdi. For de større landbrugsejendomme må der normalt regnes med en lidt større værdi og for de små ejendomme en lidt mindre værdi, især i de mindst eftertragtede områder.

For ejendomme med et tilliggende på få hektar kan grundværdien nærme sig - eller eventuelt blive mindre end - en parcelhusgrund med tilsvarende beliggenhed.I disse tilfælde må der tillægges en boligmerværdi, selv om der i samme område ikke gives tillæg til den middelstore gård, hvis boliggrundværdi er indeholdt i hektarpriserne.

3 grad. I områder, hvor særlige produktions- og afsætningsforhold giver sig udslag i et højere prisniveau for jorden,bl.a. til gartneriformål, skal grundværdien ansættes efter handelsværdien til disse formål. Mindre god eller afsides beliggenhed, der forøger driftsomkostningerne eller i øvrigt bevirker en formindsket efterspørgsel efter landbrugsejendomme, således at prisniveauet er lavere end jordens bonitet normalt ville betinge, må komme til udtryk i en lavere grundværdiansættelse.

4 grad. For hedearealer af middelgod og god beskaffenhed uden særlig herlighedsværdi eller jagtværdi skønnes der at kunne regnes med en ansættelse på 2.000 kr. pr. ha, således at der alt efter arealets beskaffenhed og beliggenhed kan blive tale om en højere eller lavere ansættelse.

For hedearealer og andre arealer, hvis værdi i handel og vandel fortrinsvis er bestemt af arealernes anvendelsesmuligheder til andre formål end landbrugsmæssige, f.eks. til jagt eller andre rekreative formål,skal grundværdien ansættes i overensstemmelse med handelsværdien, jfr. vurderingslovens § 14, stk. 4, og § 16.

d. Vedrørende ansættelsen af landbrugsjord m.v., der er beliggende i områder med kunstig afvanding, er der givet anvisninger i Vurderingsvejledningen side 155-161; med hensyn til principperne for ansættelsen af sådanne ejendomme og til den praktiske fremgangsmåde ved vurderingen henvises hertil. Man skønner, at nedslaget for byrden ved den kunstige afvanding i almindelighed vil kunne beregnes ved kapitalisering af den årlige driftsog vedligeholdelsesudgift med 6, hvorved såvel det almindelige renteniveau som den skattebesparelse, nedslaget medfører, er taget i betragtning.

7. Fradrag for forbedringer.

Der henvises til vurderingslovens §§ 17-21A samt redegørelsen i Vurderingsvejledningen side 146-161. Reglerne for ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer er stort set uændrede i forhold til 15. alm. vurdering.

Opmærksomheden henledes dog på, at princippet for ansættelsen af fradrag for ejerlejligheder nu er præciseret i § 21A. Herefter skal fradrag ansættes på tilsvarende måde som gælder for ansættelsen af grundværdien, d.v.s., at man tager udgangspunkt i moderejendommens samlede fradrag og fordeler dette på de enkelte ejerlejligheder efter det fastsatte fordelingstal. Fører anvendelse af fordelingstallene til en åbenbar urimelig fordeling af fradragene, fraviges fordelingsprincippet ligesom ved grundværdiansættelsen, jfr. § 16A, sidste punktum.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at det til forskel fra tidligere ikke længere er en betingelse for at indrømme fradrag, at ejeren i vurderingsskemaet har givet de fornødne oplysninger; det kræves nu blot, at oplysningerne foreligger for vurderingsmyndighederne, d.v.s., at det er tilstrækkeligt, at man f.eks. gennem kommunens tekniske forvaltning er bekendt med disse.

Specielt hvad angår ansættelsen af fradrag for forbedringer for pålignede bidrag til kloak- og rensningsanlæg i henhold til de kommunale kloakbetalingsvedtægter bemærkes, at kun den del af bidragene, der vedrører anlægsudgiften, betinger fradrag for forbedringer. Omfatter bidraget udgifter, der vedrører drift og vedligeholdelse af anlægget, kan der ikke indrømmes fradrag for forbedringer for den del af bidraget, der medgår hertil.

Som oftest vil man på grundlag af vedtægtens beregninger kunne afgøre,hvor stor en del af bidraget der vedrører anlægsudgiften;men i de tilfælde, hvor bidragsfastsættelsen er sket efter en enkelt helhedskalkulation, og man således ikke med udgangspunkt i vedtægten kan fordele bidraget på anlægsudgifterne og de øvrige udgifter (driftsudgifter o.l.), vil det være nødvendigt at foretage fordelingen på grundlag af et skøn. En sammenligning med tilsvarende grundforbedringer i området vil i disse tilfælde være af betydning for skønnet.

Det er for ansættelsen af fradraget for forbedringer for den del af bidraget, der vedrører anlægsudgiften, uden betydning, om bidraget er fastsat i forhold til ejendommens grundstørrelse, bebyggelsesprocent, det afgiftspligtige areal eller lignende,så længe bidraget vedrører den ubebyggede grund.

Fradraget gives dog ikke for de bidrag, der er fastlagt som en årlig ydelse, men kun for engangsbidrag, og for disse uanset om de er tilladt afdraget over f.eks. 5 eller 10 år.

Fradraget kan i alle tilfælde kun gives i det omfang, forbedringer virker værdiforøgende ved grundværdiansættelsen for den ubebyggede grund og maksimalt inden for ejers bekostning for anlægget.

Fradraget gives ved første vurdering efter påligning af bidraget.

Der er i øvrigt i løbet af efteråret 1976 udsendt meddelelse til vurderingsrådene om, i hvilket omfang de i betalingsvedtægterne anførte bidrag efter statsskattedirektoratets opfattelse giver grundlag for ansættelse af fradrag for forbedring.

8. Ejerlejligheder.

Der henvises til det på side 76-77 og 181-184 i Vurderingsvejledningen anførte om vurdering af ejerlejligheder,idet der dog ses bort fra det på side 183-184 anførte om ansættelsen af grundværdi og fradrag i grundværdien for forbedringer.

De ændrede bestemmelser for disse ansættelser indeholdes i vurderingslovens § 16A og § 21A.

Herefter ansættes grundværdien for ejerlejligheder således, at der først ansættes en grundværdi for moderejendommen på grundlag af dennes matrikulære areal. Dernæst fordeles den således ansatte grundværdi på de enkelte ejerlejligheder på grundlag af de for lejlighederne fastsatte fordelingstal.

Er der undtagelsesvis ikke fastsat fordelingstal, ligestilles ejerlejlighederne ved fordelingen af den for moderejendommen ansatte grundværdi.

Fører anvendelsen af fordelingstallene til åbenbart urimelige ansættelser, kan der i stedet foretages en skønsmæssig fordeling af moderejendommens grundværdi på de enkelte ejerlejligheder.

Fradrag i grundværdien for forbedringer ansættes og fordeles efter tilsvarende bestemmelser, som gælder for ansættelsen og fordelingen af grundværdien.

Endvidere må der ses bort fra det på side 182 i Vurderingsvejledningen anførte om registrering af ejerlejligheder. Identifikation m.v. af ejerlejligheder vil ved 16. alm. vurdering være maskinelt påført vurderingsskemaerne.

Af hensyn til oprettelsen af bygnings- og boligregistret er det ved 16. alm. vurdering nødvendigt at indsamle bygningsoplysninger for moderejendomme til ejerlejligheder.

Dette foregår på grundlag af vurderingsskemaet for øvrige ejendomme, skema Ø.

For de enkelte ejerlejligheder udfylder ejeren af disse vurderingsskemaet for ejerlejligheder, skema E.

9. Vurdering af skove og plantager.

Statsskattedirektoratet vil i et cirkulære, der forventes udsendt omkring 1. februar 1977, give retningslinier for ansættelsen af skove og plantager ved 16. alm. vurdering.

10. Vurdering af ejendomme med frugtplantage.

a. Ansættelsen af ejendomme med frugtplantage foretages som ved de forudgående almindelige vurderinger med støtte i ejers oplysninger i vurderingsskemaet. For frugtplantager på 1 ha og derover udsendes et særligt skemabilag sammen med vurderingsskemaet.

b. Ved vurderingen tages beplantningen i betragtning på følgende måde

Beplantningens værdi medtages under ejendomsværdien, jfr. Vurderingsvejledningens side 116.Ejendomsværdien skal således være et udtryk for værdi i handel og vandel af ejendommen med den derpå værende beplantning af frugttræer og frugtbuske. Beplantningen medtages under ansættelsen, selv om den endnu ikke er så gammel, at den er begyndt at give udbytte.

På grundlag af stedfundne undersøgelser af udgifterne ved anlæg af frugtplantager og af handelspriserne for ejendomme med frugtplantage skønner man, at der ved ansættelsen bør tages udgangspunkt i følgende værdier af frugtplantager i gode sorter på velegnet jord.

For en nyplantet plantage i god vækst og sundhedstilstand med 800-1.000 frugttræer pr. ha regnes med en værdi på ca. 10.000 kr. pr. ha, for bærbuske dog med en værdi på ca. 6.000 kr. pr. ha, med nogen variation efter sortsvalg og træernes eller buskenes alder ved beplantningen.

Frugttræernes værdi vil som regel være jævnt stigende i aldersklasserne mellem nyplantning og 8 års-alderen, hvor træerne kan regnes at nå deres fulde værdi, idet dog stigningstakten aftager lidt i årene umiddelbart før den højeste værdi nås. Værdien skønnes herefter at holde sig nogenlunde uændret til 13-15 års-alderen, hvorefter der i almindelighed må regnes med aftagende værdi.For en plantage i driftsmæssig god tilstand, der har nået sin fulde værdi, kan der i reglen regnes med en værdi af frugttræerne på 11.000-17.000 kr. pr. ha.

Bærbuske, der når deres højeste ydeevne ved 5-6 års-alderen,når deres højeste værdi allerede ved 4-5 års-alderen, hvor værdien skønnes at andrage ca. 9.000-12.000 kr. pr. ha.

Det er herved taget i betragtning, at såvel træernes som buskenes største værdi indtræder tidligere end den største ydeevne.

De anførte tal kan kun betragtes som vejledende, og der må i det enkelte tilfælde skønnes over beplantningens værdi under hensyn til sorter, plantagens tilstand og andre særlige forhold, herunder jordbundsforhold og navnlig klimaforhold, samt til, om der er fornøden læplantning og indhegning. Det er endvidere en forudsætning for ansættelsen af maksimumsvcrdierne, at plantagens sundhedstilstand og vækst er god.

Værdien af faste vandingsanlæg må tages i betragtning ved ansættelsen af ejendomsværdien efter de almindelige regler.

Grundværdien ansættes uden hensyntagen til beplantningen og i øvrigt efter samme regler som for landbrugsejendomme, jfr. ovenfor.

c. Om anvendelsen af sagkyndig medhjælp ved vurderingen af ejendomme med frugtplantage, henvises til Vurderingsvejledningen side 230-231. For at opnå et så ensartet ansættelsesniveau som muligt er det nødvendigt, at de frugtavlskyndige medhjælpere deltager ved ansættelsen af frugtplantager i større omfang end ved tidligere vurderinger.Skyldrådene anmodes om at påse, at dette overholdes.

De sagkyndige medhjælperes forslag til ansættelsen af ejendomsværdien anføres i skemabilagets rubrik B, 1.

Henvendelse om bistand rettes direkte til de sagkyndige, der fungerer for følgende områder

Sjælland og Lolland-Falster med omliggende øer samt Bornholm

Plantageejer Herman Jensen, Hønsinge, 4560 Vig, Tlf. (03) 41 54 40.

Fyn med omliggende øer

Plantageejer Holger Voss, 5350 Rynkeby, tlf. (09) 39 10 55.

Jylland

Plantageejer Peter Bruun Jørgensen, Husoddevej 2,Stensballe, 8700 Horsens, tlf. (05) 65 70 90.

11. Fordeling af ejendomsværdi og grundværdi på landbrugsejendommes stuehuse.

I henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4, skal vurderingsrådet i forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er omfattet af paragraffens stk. 1, d.v.s. ejendomme, der helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Afgrænsningen af, for hvilke ejendomme stuehusværdier skal angives, må efter Vestre Landsrets afgørelse af 3. juni 1976 i en mod ministeriet for skatter og afgifter anlagt sag bero på, om en ejendom kan anses for at være faktisk anvendt til landbrug m.v., uanset at beboelsesmomentet spiller en væsentlig rolle for ejendommens samlede handelsværdi og uanset størrelsen af det til ejendommen hørende areal.

En vis vejledning for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt en ejendom må anses for benyttet til landbrug m.v., kan søges i det i Vurderingsvejledningen på side 187-189 anførte vedrørende afgrænsningen af ejendomme, der indtil 1.april 1973 var lempelsesberettigede i henhold til den kommunale ejendomsskattelovs § 6.

Det ovenfor anførte indebærer en ændring i forhold til hidtidig praksis, hvorefter man undlod stuehusfordeling for en række ejendomme - navnlig ejendomme med et mindre jordtilliggende - hvor beboelsesmomentet spillede en større rolle end ejendommens landbrugsmæssige værdi, og ejendomme, der i øvrigt havde skiftet karakter f.eks. ved gennemgribende ombygning, driftsomlægning, tilplantning o.l.

Som stuehus til en landbrugsejendom m.v. betragtes ejendommens bygninger eller dele af bygninger, der anvendes til beboelse for ejendommens ejer eller bruger, medens bygninger, der er bestemt til eller anvendes som aftægtsbolig, funktionær- eller arbejderbolig o.l., eller som anvendes til udleje, ikke er omfattet af stuehusbegrebet.

Selv om en mindre del af stuehuset anvendes til andet end beboelse for ejeren eller brugeren, foretages den foreskrevne fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på hele stuehuset med tilhørende grund og have.

Ved skønnet over, hvor stor en del af ejendomsværdien der kan henføres til stuehuset, må vurderingsrådet foretage en direkte bestemmelse af stuehusets værdi som del af den samlede ejendom. Der må herved tages hensyn til bygningernes alder, udstyr, kvalitet og vedligeholdelsestilstand samt til, om stuehuset i øvrigt opfylder kravene til en tidssvarende bolig.

Opmærksomheden henledes på, at andelen af ejendomsværdien skal indbefatte grundens og havens værdi og altså ikke blot vedrøre stuehusets bygningsværdi og andre under forskelsværdien hørende bestanddele. Dette forhold spiller en betydelig rolle for ejendomme med en ældre og velanlagt have samt for ejendomme, som anvendes til helårsbolig eller sommerbolig og er beliggende på et naturareal.

Angivelsen af, hvilken del af den samlede ejendoms grundværdi, der falder på det til stuehus benyttede areal,foretages på grundlag af en bedømmelse af størrelsen af det til beboelsesformål, incl. have, faktisk anvendte areal. I almindelige landbrugsområder i det åbne land uden særlig beliggenhedsværdi eller herlighedsværdi vil stuehusgrundværdien sædvanligt kunne beregnes efter samme enhedspriser, som ansættes for den landbrugsjord, hvorpå stuehuset er beliggende.

For ejendomme med noget bedre beliggenhed, f.eks. i eller i udkanten af stationsbyer, vil stuehusets grundværdi pr. arealenhed kunne overstige landbrugsgrundværdien, og der må som udgangspunkt regnes med, hvad tilsvarende byggegrunde på stedet koster. Såfremt ejendommens handelsværdi er påvirket af beliggenhedsmomentet til boligformål eller af herlighedsværdi, og der som følge heraf er givet tillæg til grundværdien ud over den af landbruget betingede grundværdi, må dette finde tilsvarende udtryk i stuehusets andel af grundværdien.

12. Dækningsafgift af visse erhvervsejendomme.

Ifølge § 23A, stk. 6, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme skal vurderingsrådet i forbindelse med vurderingen af visse erhvervsejendomme, der delvis er omfattet af dækningsafgiftspligten ifølge lovens § 23A, stk. 1, foretage fordeling af forskelsværdien til brug ved beregning af dækningsafgift.Idet der henvises til indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr.307 af 30. maj 1973 skal man om vurderingsrådets opgave ved 16 alm. vurdering i forbindelse med beregningen af det beløb, hvoraf der skal svares dækningsafgift, give følgende anvisninger

Ansættelser og fordelinger vedrørende dækningsafgift skal kun foretages,såfremt dette er sket ved tidligere vurderinger i den pågældende kommune, eller såfremt kommunalbestyrelsen senere har anmodet vurderingsrådet herom.

For de kommuner, der har truffet beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23A, er der på grundlag af ansættelserne ved 15. alm. vurdering eller senere omvurdering af kommunen udarbejdet en liste over dækningsafgiftspligtige ejendomme. Denne liste lægges til grund ved vurderingsrådenes arbejde ved 16. alm. vurdering. I rubrik 419 på basiskortet er på den tonede linie angivet, med hvilket beløb ejendommen ved den seneste vurdering var afgiftspligtig.

Den afgiftspligtige forskelsværdi udfindes efter samme retningslinier som ved forudgående vurdering, jfr. navnlig ligningsdirektoratets cirkulære af 29. april 1961, punkt 3. Det understreges,at fordeling af forskelsværdien i almindelighed ikke kan ske på grundlag af fordeling af lejen, men i reglen må foretages efter et direkte skøn over værdien af bygninger eller bygningsdele m.v., der anvendes til henholdsvis afgiftspligtige og afgiftsfrie formål.

Det dækningsafgiftspligtige beløb anføres af vurderingsrådet i basiskortets rubrik 419 under den tonede linie.

Er der sket ændring i ejendommens anvendelse, således at en mindre eller større del af ejendommen nu anvendes til et af de i loven anførte dækningsafgiftspligtige formål end ved den nærmest forudgående vurdering, anføres i bemærkningsrubrikken i basiskortet, hvilke dele af ejendommen der nu anvendes hertil.

For ejendomme, der tidligere har været, men efter vurderingsrådets opfattelse ikke længere er afgiftspligtige, angives dette ved at skrive 0. I bemærkningsrubrikken anføres "Ikke længere dækningsafgiftspligtig". Såfremt vurderingsrådet under sit arbejde bliver opmærksom på ejendomme, der må anses for dækningsafgiftspligtige, men desuagtet ikke er opført på den af kommunalbestyrelsen udleverede liste,anføres det dækningsafgiftspligtige beløb i rubrik 419 under den tonede linie, og i bemærkningsrubrikken angives, hvilke dele af ejendommen der anvendes til de afgiftspligtige formål.

De sidstnævnte ejendomme - d.v.s. ejendomme, der ikke længere er dækningsafgiftspligtige, og ejendomme, der for første gang medtages som afgiftspligtige opføres på en liste indeholdende de ovenfor anførte oplysninger. Listen tilsendes kommunalbestyrelsen til godkendelse, idet det samtidig tilkendegives kommunalbestyrelsen, at listen vil blive betragtet som godkendt, såfremt kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage over for vurderingsrådet har gjort indsigelse.

13. Jordrentepligtige ejendomme.

Med hensyn til grundværdiansættelsen af jordrentepligtige arealer samt reglerne for den særlige ansættelse til jordrentesvarelse af arealer, der er jordrentepligtige i henhold til jordlovene af 4. oktober 1919, henvises til Vurderingsvejledningen side 144 samt side 185-186.

Om den praktiske fremgangsmåde ved behandlingen af jordrentepligtige ejendomme bemærkes: Omkring 1. april 1977 vil vurderingsformændene fra statsskattedirektoratet få tilsendt en fortegnelse over de jordrentepligtige arealer i vurderingskredsen, opført kommunevis. Fortegnelsen indeholder oplysning om, hvilke matrikelnumre der er jordrentepligtige og i henhold til hvilken lov. Fortegnelsen anvendes som vurderingsrådenes arbejdsgrundlag ved vurderingen. Den jordrentepligtige grundværdi eller den særlige jordrenteansættelse overføres til basiskortets bemærkningsrubrik, idet anføres: "Jordrentepligtig matr. nr. XX, grundværdi 000 kr., fradrag for forbedringer 000 kr." samt gives oplysning om, i henhold til hvilken lov (1919-loven, 1948-loven, 1960-loven).

I cirkulæret om vurderingens afslutning vil der blive givet nærmere oplysning om formen for indberetning af de ansatte jordrentepligtige værdier.

14. Fritagelse for grundskyld til kommunen.

Vurderingsrådene skal ligesom ved de forudgående vurderinger tage stilling til, hvorvidt en ejendom efter vurderingsrådets opfattelse helt eller delvis er fritaget for grundskyld i henhold til § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. Vurderingsvejledningen side 56 og side 248.

Reglerne svarer i det hele til de ved 15. alm. vurdering anvendte.

I den tonede linie i basiskortets rubrik 711 er angivet den ved den seneste vurdering fritagne del af grundværdien. Vurderingsrådet angiver under denne linie, hvor stor en del der ved 16. alm. vurdering anses for fritaget i henhold til § 7. Hvis der kan være tvivl om, hvorvidt en ejendom er fritaget efter § 7, må vurderingsrådet rette henvendelse til kommunalbestyrelsen/amtsrådet herom.

Spørgsmålet om fritagelse kan ikke indbringes for skyldrådet eller landsskatteretten, men må i påkommende tilfælde gennem statsskattedirektoratet forelægges indenrigsministeriet til udtalelse.Spørgsmålet kan indbringes for domstolene.

Vurderingsrådet kan først efter, at vurderingen er foretaget, og kun efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelse udtale sig om eventuel fordeling af grundværdien til brug ved bevillingsmæssig fritagelse efter den kommunale ejendomsskattelovs § 8.

15. Fordelinger af ansatte værdien i øvrigt.

Samtidig med vurderingen skal vurderingsrådet i en række tilfælde foretage fordeling af de ansatte værdier, dels uden særlig begæring derom, dels efter begæring af ejer eller andre. Der henvises herom til Vurderingsvejledningen side 187-192.

Følgende fordelinger skal foretages uden særlig anmodning

a) For ejendomme beliggende i flere kommuner angives fordelingen af grundværdi og fradrag for forbedringer på de kommuner, hvori ejendommens jord er beliggende. Fordelingen tillige med navnet på den fremmede kommune angives i basiskortets bemærkningsrubrik.

b) Fritagelser i henhold til den kommunale ejendomsskattelovs § 7 anføres i basiskortets rubrik 711 under den tonede linie, jfr. ovenfor pkt. 14.

c) Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, jfr. ovenfor pkt. 12, anføres i basiskortets rubrik 419 under den tonede linie.

d) Rubrik 422 skal udfyldes også for ejendomme med en lejlighed; hensyn må herved tages til ejers oplysning om lejlighedsantallet i U-skemaets rubrik 12.

e) Fordelinger i medfør af vurderingslovens § 33,stk. 4, ("stuehusfordelinger") anføres i basiskortets rubrikker 423 og 424 under den tonede linie, jfr. ovenfor under pkt. 11.

f) For ejendomme, der delvis udgøres af skov og/eller plantage, angives i basiskortets bemærkningsrubrik, hvor stor en del af ejendomsværdien, grundværdien og fradraget for forbedringer, der falder på skoven (jord og bevoksning).

g) Fordeling af forskelsværdi i henhold til §§ 15 og 19 i den kommunale ejendomsskattelov og § 5 i lov om ejendomsskyld til staten foretages i forbindelse med udstykningsvurderinger,hvor der fra en ejendom udskilles et areal, og en del af ejendommens bygninger eller andre til forskelsværdien hørende bestanddele medfølger. Der skal ansættes de beløb, hvormed de enkelte lodders bygninger m.v.indgik i moderejendommens forskelsværdi ved den sidst foretagne vurdering, jfr. Vurderingsvejledningen side 190, punkt 2) c). Fordelingen foretages på formular K og meddelelse om fordelingen gives på formular L til ejeren, statsskattedirektoratet, skyldrådet og kommunalbestyrelsen. Oplysning om fordelingen anføres tillige i basiskortets bemærkningsrubrik. Formularerne K og L kan rekvireres i statsskattedirektoratet.

Om de fordelinger, som vurderingsrådet kun skal foretage efter anmodning, henvises til bemærkningerne i Vurderingsvejledningen side 191-192.

II.

Den praktiske fremgangsmåde ved vurderingens forberedelse og udførelse.

16. Den tekniske del af vurderingsarbejdet varetages af kommunernes ejendomsskattekontorer og Københavns og Frederiksbergs skattedirektorater. De kommunale edb-centraler medvirker ved udskrivning af vurderingsskemaer, vejlister, basiskort, vurderingsfortegnelser til vurderingsrådene og meddelelser til ejere og myndigheder om vurderingens resultat m.m.

Den praktiske fremgangsmåde ved vurderingen vil afvige en del fra fremgangsmåden ved 15. alm. vurdering. Dette skyldes dels oprettelsen af bygnings- og boligregistret, hvis oplysninger indhentes via vurderingsskemaerne, dels at man har ønsket i videst muligt omfang at lette vurderingsrådenes kontormæssige arbejde ved at inddrage edb-teknikken mest muligt.

Der vil i december og januar 1976 blive afholdt instruktionsmøder med vurderingsformændene om vurderingsspørgsmål, herunder om ændringerne i den praktiske fremgangsmåde ved vurderingen.

Fremgangsmåden ved forvurderingen er behandlet i statsskattedirektoratets cirkulære af 24. maj 1976 til vurderingsrådene, hvorfor den følgende redegørelse udelukkende tager sigte på den forestående almindelige vurdering.

17. Ved 16. alm. vurdering anvendes nedenstående 5 typer af vurderingsskemaer. Som ovenfor anført skal skemaerne tillige anvendes til etablering af et bygnings- og boligregister, og skemaernes udformning er præget af dette dobbelte formål.

A) Skema P, der anvendes ved vurdering af enfamiliehuse, sommerhuse og ubebyggede arealer (bortset fra ubebyggede landbrugslodder). Endvidere anvendes skemaet for de ejendomme, der omfattes af benyttelseskode 14.

b) Skema U, der anvendes ved vurderingen af beboelsesejendomme med mere end een lejlighed, beboelses- og forretningsejendomme og rene forretningsejendomme.

c) Skema E, der anvendes ved vurdering af ejerlejligheder uanset benyttelsen (men ikke til ejerlejlighedsmoderejendommen).

d) Skema L, der anvendes ved vurderingen af bebyggede og ubebyggede landbrugsejendomme samt særskilt vurderede skov- og plantageejendomme, frugtplantager, gartnerier og planteskoler.

e) Skema Ø, der anvendes ved vurderingen af industriejendomme, moderejendomme til ejerlejligheder, samt de ejendomme, der omfattes af benyttelseskoderne 10, 12, 13, 15, 16, 18 og 19.

Vurderingsskemaerne svarer i alt væsentligt til de skemaer, der anvendtes ved forvurderingen. Der skal således også anvendes et basiskort, jfr. nedenfor.

18. Vurderingsskemaerne vil foreligge udskrevet fra edb-centralerne ved udgangen af februar 1977 tillige med de for returneringskontrollen nødvendige afkrydsningslister (med eksemplarer også til vurderingsmændene). Udskrivningen sker på grundlag af den ved den seneste vurdering anvendte benyttelseskode.

Skemaerne udsendes til ejerne i tiden 5.-10. marts 1977 og skal tilbagesendes i udfyldt stand inden den 16. april 1977. Med vurderingsskemaerne skal følge en skemavejledning, en skemagenpart til ejers eget brug og en kuvert til tilbagesendelse af skemaet.

Endvidere må der i skemaerne for ejendomme, hvorpå der findes skov, og for ejendomme, der omfatter frugtplantage på 1 ha eller derover, indlægges de for disse ejendomme beregnede skemabilag, jfr. Vurderingsvejledningen side 197.

For udlejningsejendomme, der omfatter mere end een opgang eller indeholder mere end 15 lejemål i den enkelte opgang, må der indlægges de nødvendige ekstra lejemålsbilag. Af hensyn til den rettidige tilbagesendelse af skemaerne er der åbnet mulighed for, at der mellem kommunerne og administratorer af et større antal udlejningsejendomme kan træffes aftale om udsendelse af lejemålsbilagene allerede i december 1976.

Endelig skal der for ejendomme, der omfatter mere end 5 bygninger indlægges et ekstra bygningsbilag.

Skema P vedrørende eenfamiliehuse, sommerhuse og ubebyggede grunde udsendes til ejerne efter maskinel kuvertering på et kuverteringsbureau.

Skemaerne for de øvrige ejendomsgrupper kan derimod ikke uden nærmere undersøgelse udsendes centralt,idet der vil kunne forekomme et varierende antal bilag. Det er tillige et udbredt ønske, at der sker en samlet forsendelse af skemaer til administratorer af ejerlejligheder. I de tilfælde, hvor det ved den anførte gennemgang af vurderingsskemaerne viser sig,at antallet af bilag m.v. ikke udelukker en central kuvertering og afsendelse - det vil sige, hvor forsendelsen højst indeholder 4 bilag, og hvor der ikke er tale om ejerlejligheder - kan kommunerne efter aftale med vurderingsformanden inden den 1. marts 1977 anmode statsskattedirektoratet om en central kuvertering og forsendelse.

19. Omkring 15. marts 1977 vil arbejdsgrundlaget for vurderingen af den enkelte ejendom foreligge i form af et basiskort, der erstatter de hidtidige vurderingsskemaers bagside. Basiskortet indeholder maskinelt udskrevne oplysninger om

1) ejendommens identifikation - kommune, distrikt, vurderingskreds, registernummer og beliggenhed,

2) ejers, eventuelt administrators navn,

3) ejendommens benyttelse og antal lejligheder ved den seneste vurdering,

4) matrikeloplysning - ejendommens enkelte matrikelnumre med angivelse af ejerlav/by/kvarter og sogn, areal samt matrikulær notering og zonebeliggenhed; endvidere oplysninger om eventuelle afvigelser fra matriklens arealangivelse (ekspropriation m.v.),

5) benyttelseskode og ansættelser ved den senest foretagne vurdering, herunder de da foreliggende grundværdispecifikationer og fordelinger af ansatte værdier.De hidtidige ansættelser m.v. er maskinelt udskrevet i de tonede felter (linier).

På basiskortet skal vurderingsrådet anføre ansættelserne ved 16. alm. vurdering i de dertil indrettede felter samt angive fordelingerne af foretagne ansættelser i fornødent omfang.

Basiskortet er forsynet med en bemærkningsrubrik, der anvendes, hvor nødvendige oplysninger m.v. ikke kan henføres til specielle rubrikker, et felt til angivelse af særlige forhold ved ansættelsen af fradrag for forbedringer, samt et felt til vurderingsrådets datering og underskrift. Det understreges, at alle basiskort skal underskrives af alle vurderingsrådets medlemmer. Endelig indeholder basiskortet diverse felter til beregning af bygningsværdi m.v.,i et vist omfang svarende til indholdet af vurderingsrådenes tidligere arbejdskort eller arbejdsbøger. Nærmere vejledning om anvendelsen heraf vil blive givet ved instruktionsmøderne i vinteren 1976-77.

20. I december 1976 vil der af edb-centralerne efter aftale med vurderingsformændene kunne udskrives vejlister, indeholdende en oversigt over den hidtidige grundværdispecifikation inden for det enkelte vurderingsdistrikt. Nærmere vejledning herom vil ligeledes blive givet på instruktionsmøderne for vurderingsformændene i december 1976-januar 1977.

21. Vurderingsformandens sekretariat må af hensyn til vurderingsarbejdets rettidige afslutning samt til bygnings- og boligregistrets oprettelse straks ved udløbet af afleveringsfristen for skemaernes tilbagesendelse fra ejerne iværksætte en første efterprøvelse af vurderingsskemaernes tilbagesendelse og udfyldelse efter følgende retningslinier

a) Er skemaet ikke returneret ved afleveringsfristens udløb - eller ved udløbet af fristen for en eventuel indrømmet udsættelse heraf udsendes straks rykkerskrivelse til ejendommens ejer eller administrator. Om rykningsproceduren vil der fremkomme nærmere vejledning efter aftale mellem statsskattedirektoratet og edb-centralerne.

Hjemlen i vurderingsloven til at pålægge bøde ved manglende eller for sen tilbagesendelse af vurderingsskemaerne er ophævet.I medfør af § 8 i lov om bygningsog boligregistrering kan der i tilfælde, hvor skemaet i udfyldt stand ikke indsendes inden en vis frist, idømmes ejeren en bøde. § 9 i samme lov giver endvidere kommunalbestyrelsen mulighed for administrativt at pålægge ejeren bøde uden retsforfølgning.

Det er således ikke vurderingsmyndighederne, men kommunalbestyrelsen, der administrerer bødebestemmelserne. De nærmere regler herom vil blive fastsat i et cirkulære fra boligministeriet.

b) I tilfælde, hvor skemaet er tilbagesendt fra ejeren i uudfyldt eller i kun delvis udfyldt stand, således at de for vurderingen og for oprettelsen af bygnings- og boligregistret fornødne oplysninger ikke findes,skal skemaet straks returneres til ejeren med anmodning om besvarelse af de mangelfuldt udfyldte rubrikker.Der fastsættes samtidig en ny frist for besvarelsen. Hvis de manglende oplysninger hurtigere og med mindre administrativt besvær kan fremskaffes via det materiale, der foreligger hos vurderingsmyndighederne, herunder vurderingsskemaerne fra tidligere vurderinger, vurderingsrådets arbejdsbøger, kartotekskort eller lignende eller ud fra vurderingsrådets særlige kendskab til ejendommene m.v., kan disse oplysninger dog påføres vurderingsskemaet i den kolonne, der er forbeholdt kommunen. Det understreges, at en sådan supplerende udfyldelse af enkelte rubrikker i skemaet forudsætter, at det af formen klart fremgår, at oplysningerne er påført efter ejers delvise udfyldelse og underskrift af skemaet.De supplerende oplysninger bør således altid markeres med dato for udfyldelsen samt udfylderens initialer.

c) Endelig påhviler det vurderingsrådet og dets sekretariat at foretage en sandsynlighedskontrol af ejers oplysninger i skemaet. Konstateres der herved åbenbart urigtigt besvarede spørgsmål, foretages de nødvendige rettelser efter de ovenfor under pkt. b angivne retningslinier. Om fornødent må vurderingsrådet foretage en besigtigelse af ejendommen.

22. Grundværdikort (arbejdskortene) er udsendt til vurderingsrådene i løbet af oktober 1976. Kortene bedes løbende ajourført med de udsendte fotokopier af hovedkortene, således at kortmaterialet kan være aktuelt ved vurderingsterminen pr. 1. april 1977. Om anvendelsen af grundværdikortene i vurderingsarbejdet og kortenes udfyldelse henvises til Vurderingsvejledningen side 202-203 og side 253-256.

Fremlæggelse af grundværdikort til almindeligt eftersyn skal ikke længere finde sted, jfr. at også fremlæggelsen af vurderingsfortegnelsen er bortfaldet ved lovændringen og er erstattet af en almindelig oplysningsadgang for offentligheden.

23. Om selve vurderingens foretagelse henvises til cirkulærets afsnit I.Af hensyn til arbejdets afslutning inden for de anførte tidsfrister er det absolut nødvendigt, at vurderingsrådene går i gang med det egentlige vurderingsarbejde, så snart skemaerne begynder at komme tilbage, og ikke afventer samtlige vurderingsskemaers tilbagekomst fra ejerne.

Om vurderingsrådets udfyldelse af basiskortet bemærkes

Udfyldelsen må ske ved at sammenholde det allerede maskinelt anførte med ejerens oplysninger i vurderingsskemaerne og de i øvrigt for vurderingsrådet foreliggende oplysninger, f.eks. fra kommunens tekniske forvaltning, planlægnings-, frednings- og ekspropriationsmyndigheder m.v., eller om fornødent ved besigtigelse af ejendommene.

I de tilfælde, hvor der ikke er afsat en rubrik på kortet til en given oplysning, anføres denne i bemærkningsrubrikken. Dette gælder således differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 7, nedslag for pumpe-og digebidrag samt fordelinger bortset fra dem,der foretages i henhold til den kommunale ejendomsskattelovs §§ 7 og 23A. De i bemærkningsrubrikken angivne oplysninger medtages i vurderingsfortegnelserne og meddelelserne til ejerne om vurderingen.

Endelig bemærkes, at et særligt felt til markering af eventuelt forældede fradrag o.l. vil være maskinelt udfyldt i tilfælde, hvor der er forløbet 30 år fra forbedringens udførelse. Vurderingsrådet skal i så fald tage stilling til, om fradraget skal bortfalde.

24. Når vurderingen er foretaget, og basiskortet er underskrevet af alle vurderingsrådets medlemmer, afleveres kortet til den pågældende kommune. Af hensyn til den rettidige bearbejdelse af vurderingsmaterialet og overførelsen af vurderingsresultatet til elektronisk databehandling må basiskortet afleveres etapevis.

Følgende afleveringsfrister må nøje overholdes: Senest den 25.maj skal afleveres mindst en fjerdedel af alle kortene inden for vurderingskredsen; senest den 10. juni endnu en fjerdedel; senest den 25. juni afleveres yderligere en fjerdedel, medens den sidste fjerdedel leveres løbende og senest den 15. juli 1977.

Dette gælder også de kort, der ikke er blevet anvendt ved vurderingen, f.eks. fordi ejendommen er undtaget fra vurdering eller er forbigået ved vurderingen.

Kommunerne leverer vurderingsresultaterne til edb-centralerne i maskinel læsbar stand senest den 10. juni (første fjerdedel), 25. juni (anden fjerdedel), 10. juli (tredje fjerdedel) og 1. august 1977 (sidste fjerdedel).

25. Meddelelse til ejer om vurderingsresultatet, vurderingsfortegnelser m.v., matrikelnøgle, optælling af vurderingen og vurderingsstatistik udfærdiges herefter af de kommunale edb-centraler. Herom og om vurderingens afslutning i øvrigt vil der senere fremkomme vejledning.

III.

Vejledning om vurderingsrådets angivelse af benyttelseskoden.

Det er særdeles vigtigt, at basiskortets koderubrik - rubrik 421 - udfyldes meget omhyggeligt, idet koden skal danne grundlag for udarbejdelse af vurderingsstatistikken.

Grundlaget for kodningen er som hovedregel ejendommens benyttelse. Visse bebyggede ejendomme tilhørende staten og kommunerne, herunder amtskommunerne, skal dog uden hensyn til ejendommenes benyttelse have en særlig kodebetegnelse (10, 11 eller 12). Bygninger på lejet grund samt arealer, hvorpå der ligger sådanne bygninger, kodes ligeledes uden hensyn til benyttelsen (kode 13, 18 eller 19).

Der anføres kun een benyttelseskode. Såfremt ejendommen benyttes til flere formål, benyttes den kode, der svarer til ejendommens hovedanvendelse.

I vurderingsskemaet for 16. alm. vurdering samt på basiskortet er maskinelt udskrevet den kode, hvormed den pågældende ejendom er anført i vurderingsfortegnelsen for 15. alm. vurdering eller senere omvurdering. Som hovedregel bør denne kode bibeholdes. Koden ændres dog i følgende tilfælde

a) når ejendommen falder ind under de nyoprettede koder 18 og 19 (bygninger på fremmed grund),

b) når ejendommens benyttelse er ændret siden ejendommens seneste vurdering, eller ejendommen siden da er overgået fra privat til statslig eller kommunal besiddelse eller omvendt,

c) når den ved ejendommens seneste vurdering benyttede kode åbenbart var fejlagtig.

Til brug ved vurderingen vil vurderingsrådenes medlemmer hver få tilsendt en planche med kodefortegnelsen påtrykt.

Følgende benyttelseskoder anvendes

00: Undtaget fra vurdering.

01: Beboelse.

02: Beboelse og forretning.

03: Ren forretning.

04: Fabrik og lager.

05: Landbrug, bebygget.

06: Særskilt vurderet skov og plantage.

07: Frugtplantage, gartneri, planteskole.

08: Sommerhus.

09: Ubebygget areal bortset fra landbrugslodder m.v. (se kode 17).

10: Visse bebyggede statsejendomme.

11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom.

12: Visse bebyggede kommunale ejendomme i øvrigt.

13: Andre vurderinger.

14: Ejendom vurderet til 0.

15: Ejendom under opførelse.

16: Udgået ejendom samt ubrugt nr.

17: Ubebyggede landbrugslodder m.v.

18: Sommerhuse på fremmed grund.

19: Andre bygninger på fremmed grund.

20: Moderejendom for ejerlejligheder.

21: Ejerlejlighed til beboelse.

22: Ejerlejlighed til beboelse og forretning.

23: Ejerlejlighed til ren forretning.

24: Ejerlejlighed til fabrik og lager m.v.

25: Anden ejerlejlighed.

Som det fremgår heraf,er kodesystemet uændret fra 15. alm. vurdering, bortset fra indføjelse af kode 18 og 19.

Da afgrænsningen mellem koderne i en del tilfælde kan give anledning til tvivl, skal man give følgende vejledning

Kode 00: Undtaget fra vurdering.

Koden omfatter alle ejendomme,der i deres helhed er undtaget fra vurdering i henhold til vurderingslovens § 7.

Kode 01: Beboelse.

Koden omfatter ejendomme, der kun benyttes til beboelse og tillige ejendomme,som foruden boliglokaler omfatter enkelte lokaler med erhvervsmæssig benyttelse. Dette gælder ejendomme, hvor erhvervet kan udøves, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom ændres, f.eks. villaer, hvor enkelte lokaler benyttes til læge- eller dyrlægekonsulation, ejendomsmæglervirksomhed, mindre pensionater o.l., eller udlejningsejendomme, hvor udlejning til andet end beboelse spiller en helt underordnet rolle, f.eks. udleje af enkelte kælderlokaler og garager eller benyttelse af enkelte værelser til damefrisørsalon og lignende.Vedrørende afgrænsningen mellem beboelse og små landbrugsejendomme henvises til bemærkningerne under kode 05.

Kode 02: Beboelse og forretning.

Herunder anføres ejendomme, der foruden en eller flere beboelseslejligheder rummer egentlig forretningsvirksomhed. Hvad der forstås ved forretningsvirksomhed er beskrevet under kode 03. Hvis der i en større ejendom kun findes en enkelt lejlighed, der benyttes af en funktionær med den opgave at føre tilsyn med ejendommens drift, henføres ejendommen dog til kode 03, f.eks. en portnerbolig, vicevært- eller varmemesterbolig i en større forretningsejendom.

Kode 03: Ren forretning.

Under koden anføres ejendomme, der kun indeholder forretningslokaler. Koden anvendes dog også, selv om ejendommen indeholder bolig for portner, vicevært, varmemester eller lignende, jfr. kode 02.

Betegnelsen "forretning" omfatter først og fremmest butikker og kontorer af forskellig art, men også hoteller, restaurationer, biografer, større pensionater, bank- og sparekasselokaler; endvidere håndværksvirksomheder og værksteder, der ikke har karakter af fabriksvirksomhed (se under kode 04), læge- eller tandlægekonsultationer, klinikker af forskellig art, frisørsaloner o.l. samt autoservicestationer. Opregningen er ikke udtømmende. Særligt bemærkes, at selvstændige garageanlæg ikke henregnes til ren forretning, men kodes med 13.

Kode 04: Fabrik og lager.

Som "fabrikker" betegnes ikke blot egentlige industrivirksomheder, herunder mejerier, slagterier, sukkerfabrikker, teglværker o.l., men også større værksteder,som det ikke findes naturligt at betragte som håndværksvirksomheder. Koden omfatter også gas-, el-, vand- og varmeværker, der tilhører private eller koncessionerede selskaber, og som drives med salg til en større kreds af forbrugere for øje. Mindre værker, som drives på interessentskabs- eller andelsbasis, alene med det formål at forsyne interessenterne eller andelshaverne, betegnes med kode 13. Afgrænsningen mellem på den ene side håndværksvirksomheder, der kodes med 02 (beboelse og forretning) eller 03 (ren forretning), og på den anden side virksomheder, der må betegnes som fabrikker og kodes med 04, kan i visse tilfælde være vanskelig. Vejledende vil være ejendommens karakter og størrelse,samt om den er beliggende i et forretningskvarter eller industrikvarter.

I hovedstaden og nogle af provinsbyerne findes en del ejendomme med lejligheder og/eller butikker til gaden og fabrikslokaler og/eller større værksteder på bagarealet. Hvis det skønnes, at hovedparten af sådanne ejendommes samlede lejeværdi (indbefattet lejeværdien af lokaler, som ejeren selv benytter) hidrører fra bolig- og/eller butikslokalerne, kodes de med 02 eller 03. I modsat fald kodes de med 04.

Under lager medregnes kun selvstændige lageranlæg. Lagerlokaler i forbindelse med forretninger som foran defineret går således ind under forretning.

Kode 05: Landbrug, bebygget.

Under koden henregnes landbrugsmæssigt benyttede, bebyggede ejendomme, som har et areal på mindst 0,55 ha. Det afgørende er ejendommens benyttelse, og det er uden betydning,om ejeren har sit hovederhverv på ejendommen eller andetsteds. Det er ligeledes uden betydning, om ejendommen er noteret i matriklen som landbrug.

I en del tilfælde kan beboelsen på mindre landbrugsejendomme udgøre en så dominerende del af værdien, at ejendommen bør kodes som beboelse 01. Ejendomme, hvor beboelses- og landbrugselementet er betydningsmæssigt sideordnede, d.v.s. ejendomme, der traditionelt betegnes som "beboelse med tilknyttet landbrug", anføres under kode 01, hvis grundarealet udgør mellem 0,55 og 2 ha, og under kode 13, hvis grundarealet er på 2 ha eller derover.

Hvis der på ejendommen foruden landbrug drives anden virksomhed af væsentlig betydning, må der skønnes over, om ejendommen skal kodes som landbrug eller henføres til koden for den pågældende virksomhed, eventuelt om den skal henføres til kode 13.

Kode 06: Særskilt vurderet skov og plantage.

Koden omfatter kun særskilt vurderede skove og plantager, incl. de under skoven vurderede tjenesteboliger. Ejendomme, der omfatter dels landbrug, dels skovbrug, kodes med 05, medmindre landbruget er af uvæsentligt omfang.

Kode 07: Frugtplantage, gartneri, planteskole.

Koden benyttes kun i de tilfælde, hvor frugtavls-, gartneri- eller planteskolevirksomheden er det til ejendommen knyttede hovederhverv. Drives virksomheden som bierhverv på en landbrugsejendom, kodes ejendommen som landbrug (kode 05).

Kode 08: Sommerhus.

Som sommerhuse betragtes alle ejendomme, der efter deres almindelige karakter er beregnet til sommerbeboelse og kun hertil. Såfremt sådanne ejendomme, f.eks. mindre træhuse, benyttes til helårsbeboelse, går de således alligevel ind under sommerhuse og ikke ind under beboelse.Beliggenheden i eller uden for sommerhusområde vil kunne være vejledende for, om ejendommen skal betragtes som beboelse eller sommerhus.

Ved afgørelsen af,om såkaldte "bondehuse", der helt eller overvejende benyttes som sommerhuse, skal kodes med 01 eller 08, må hensyn navnlig tages til beliggenheden. "Bondehuse" i egentlige sommerhusområder kodes således med 08, medmindre særlige forhold, såsom altovervejende benyttelse af huset til helårsbeboelse, taler for at anvende koden 01.

Særligt bemærkes, at sommerhuse på lejet grund skal opføres med kode 18.

Kode 09: Ubebygget areal.

Med denne kode betegnes alle ubebyggede arealer undtagen ubebyggede landbrugslodder m.v. (jfr. kode 17). Dette gælder uden hensyn til ejerforhold, arealstørrelse, beliggenhed eller grundværdistørrelse.

Som ubebyggede arealer,betragtes også arealer med en forskelsværdi indtil 10 pct. af grundværdien, hidrørende fra havehuse, skure, bevoksning m.v.

Hvis der på arealet findes bebyggelse, der er vurderet særskilt som hus på fremmed grund, kodes grunden dog med 13.

Kode 10: Visse bebyggede statsejendomme.

Med kode 10 kodes som hovedregel alle de staten tilhørende ejendomme.Undtaget herfra er dog statens land- og skovbrugsejendomme samt ubebyggede arealer. Disse ejendomme og arealer kodes, uanset at de tilhører staten, på sædvanlig måde efter benyttelse (kode 05, 06, 09 eller 17). Præstegårde er normalt ikke statsejendom.

Kode 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom.

Hertil henregnes de kommunerne tilhørende ejendomme, som ville have været omfattet af kodenumrene 01-03, hvis de havde været i privat eje.

Kode 12: Visse bebyggede kommunale ejendomme i øvrigt.

Med kode 12 kodes ejendomme, der er led i kommunal erhvervsvirksomhed, såsom kommunale gas-, el-, vand- og varmeværker og ejendomme, der indgår i kommunale trafikanlæg. Koden omfatter endvidere kommunale institutionsejendomme, såsom skoler, hospitaler, alderdomshjem, børnehaver, sportsanlæg, biblioteker, museer, rådhuse og andre administrationsbygninger m.v. Kommunale folkepensionistboliger kodes med 12, såfremt de har karakter af plejehjem, stiftelser eller lignende. Tjener de som normale boligejendomme for folkepensionister kodes de med 11.

Kommunale land-, skov- og havebrugsejendomme og ubebyggede arealer samt kommunale beboelses- og forretningsejendomme henføres til de kodebetegnelser, hvor de efter deres benyttelse hører hjemme (kodenumrene 05, 06, 07, 09, 11 og 17).

Kode 13: "Andre vurderinger".

Koden omfatter alle ejendomme, der ikke med rimelighed kan henføres til en af de øvrige koder. Herunder hører private ejendomme,der skønnes at have mulighed for at opnå fritagelse for kommunal grundskyld efter § 8, stk. 1, i den kommunale ejendomsskattelov, gengivet i Vurderingsvejledningen side 57. Eksempelvis kan nævnes private skoler,museer, biblioteker, forsamlingshuse, sportsanlæg og private plejehjem. Endvidere kan nævnes visse erhvervsejendomme af speciel karakter såsom fjernvarmeværker, dambrug, pelsdyrfarme, hønserier, garageanlæg, andelsfrysebokse, grusgrave med bygninger, transformeranlæg, vurderingspligtige havneejendomme samt stiftelser, selvstændigt vurderede hovedbygninger, søarealer, sommerlejre og campingpladser.

Til kode 13 henføres endvidere arealer, på hvilke der findes bygning på fremmed grund. Specielt bemærkes, at bygninger på fremmed grund, der hidtil har haft kode 13, nu skal kodes enten 18 eller 19.

Kode 14: Ejendom vurderet til 0.

Under denne kode medtages ejendomme, som ikke er undtaget fra vurdering, men som er vurderet til 0, f.eks. særskilt matrikulerede private fællesveje og arealer, der er sikret udlagt til fælles benyttelse for ejerne af en række angivne ejendomme (fælles arealer til rækkehusbebyggelser og fælles strandarealer), se Vurderingsvejledningen side 91.

Kode 15: Ejendom under opførelse.

Koden anvendes i alle tilfælde, hvor en ejendom som helhed ikke er nær sin fuldførelse, derimod ikke i tilfælde, hvor der er tale om ufuldførte ny- eller tilbygninger, der tjener til udvidelse eller supplering af tidligere eksisterende bygninger på ejendommen. Er ejendommen i forvejen - ved en forudgående omvurdering - henført til kode 15, bør det nøje undersøges, om opførelsen nu er skredet så vidt frem, at ejendommen bør gives en anden kodebetegnelse, og i bekræftende fald hvilken.

Kode 16: Udgået ejendom eller ubrugt nr.

Koden omfatter ejendomme, der nu udgår som selvstændige ejendomme, samt i øvrigt ubrugte numre.

Kode 17: Ubebyggede landbrugslodder m.v.

Til koden henføres arealer over 2.000 kvm., såfremt de tjener et landbrugsmæssigt eller lignende erhvervsmæssigt formål. Som eksempler på arealer af denne art nævnes ager, eng, græsningsjord (marsk), natur- og jagtarealer, planteskolearealer, arealer med forekomster af grus, ler, kridt m.v. Til koden henføres også hede-, klit- og mosearealer samt strandarealer, uanset om de finder egentlig erhvervsmæssig anvendelse.

Kode 18: Sommerhuse på fremmed grund.

Den under kode 08 anførte vejledning for, hvilke ejendomme der skal kodes som sommerhuse, gælder også for afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme.

Kode 19: Andre bygninger på fremmed grund.

Koden omfatter alle bygninger på fremmed grund med undtagelse af de under kode 18 anførte bygninger samt moderejendomme for ejerlejligheder, der uanset om de ligger på fremmed grund skal kodes med 20.

Kode 20: Moderejendom for ejerlejligheder.

Herunder anføres en moderejendom til ejerlejligheder, uanset om den er beliggende på fremmed grund.

Kode 21, 22, 23, 24 og 25: Ejerlejligheder.

Under disse koder anføres samtlige ejerlejligheder. Med hensyn til afgrænsning af koderne 21-24 henvises til bemærkningerne angående koderne 01-04, hvis anvendelsesområder overføres til ejerlejligheder. Kode 25 omfatter alle øvrige ejerlejligheder.

Statsskattedirektoratet, den 15. november 1976.

Hans Westerberg.

/E. Stæhr-Larsen.

Ingen