Cirkulære om tandlægers virksomhedsområde

Cirkulære om tandlægers virksomhedsområde

Indenrigsministeriet har i bekendtgørelse nr. 479 af 20. september 1976 i medfør af § 10, stk. 2, i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger fastsat regler om begrænsning af tandlægernes virksomhedsområde. De i bekendtgørelsen nævnte behandlinger m.v. vil herefter alene udøves af læger. I tilslutning hertil skal sundhedsstyrelsen meddele følgende

Efter tandlægelovens § 10, stk. 1, omfatter tandlægevirksomhed forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber. Denne nye formulering af tandlægens virksomhedsområde indebærer i forhold til den tidligere lovgivnings detaljerede angivelse af virksomhedsområdet en udvidelse af tandlægens terapeutiske muligheder, således at disse bringes i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling inden for odontologien. Udgangspunktet for afgrænsningen af tandlægens virksomhedsudøvelse vil herefter være tandlægens ansvarsfølelse med hensyn til omfanget af hans viden og kunnen.

Sundhedsstyrelsen skal i denne forbindelse oplyse, at udvidelsen af virksomhedsområdet indebærer, at tandlæger vil være berettigede til at foretage operativ behandling af lidelser i relation til tænderne og deres støtteapparat og af kæbecyster og betændelsestilstande i kæberne samt i øvrigt at foretage operative indgreb i det for virksomhedsudøvelsen nødvendige omfang, så som præprotetisk behandling, sulcussænkning og hudttransplantation, fjernelse af fibrøse partier i mundslimhinde og på kæbekammen, afglatning af kæbeknogler og fjernelse af knoglefremspring (tori), plastikkirurgiske indgreb på funktionshindrende slimhindebånd eller læbe- og tungebånd, indsættelse af implantatproteser samt behandling af kæbefrakturer, kæbeanomalier og malokklusioner.

Efter indenrigsministeriets bekendtgørelse om begrænsning af tandlægernes virksomhedsområde er behandling af maligne lidelser med manifestation i tænder, mund og kæber undtaget fra tandlægernes virksomhedsområde. Sundhedsstyrelsen skal i tilslutning hertil fremhæve, at da diagnostik af maligne lidelser inden for tandlægernes virksomhedsområde oftest primært er klinisk, bør tandlæger ved mistanke om malignitet undlade at foretage laboratoriemæssige og instrumentelle indgreb, herunder biopsi, og i stedet overlade den endelige diagnostik og behandling til den behandlende institution. Ved forsknings- og undervisningsinstitutioner vil tandlæger med den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund dog efter sundhedsstyrelsens opfattelse kunne udføre disse indgreb.

Sundhedsstyrelsens skal endeligt bemærke, at behandling af lidelser inden for tandlægens virksomhedsområde i særlige tilfælde, navnlig hos hospitaliserede patienter, forudsætter et snævert samarbejde mellem tandlæger og læger af hensyn til en optimal patientbehandling, der også tilgodeser patienternes generelle helbredstilstand.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 1. OKTOBER 1976.

P.D.V.

Erik Randers Hansen.

/Øhlenschlæger.

Bilag.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 479 af 20. september 1976 om begrænsning i tandlægernes virksomhedsområde.

(Udelades her).

Ingen