Cirkulære om støtte til lette kollektivboliger mv (* 1)

§ 75 er ikke til hinder for, at kommunegaranti ydes for andet end realkredit, f.eks. sparekasselån, lån i et forsikringsselskab eller i Kreditforenigen af Kommuner i Danmak, hvor lån normalt ydes uden pant i ejendommen, men mod sikkerhed i kommunens skatteudskrivningsret. Der er - bortset fra realkredit - i princippet heller ikke knyttet nogen øvre lånegrænse til kommunegarantien, der dog - i modsætning til kommunens egne udlån - i alle tilfælde kræver tilsynsmyndighedens samtykke.

Om boligministeriets godkendelse af lånevilkårene henvises til pkt. 16.

Opmærksomheden henledes endvidere på reglerne om de kommunale investerings- og lånerammer, for tiden gengivet i indenrigsministeriets cirkulære nr. 27 af 20. februar 1976 om kommunernes anlægsudgifter og låntagning i regnskabsåret 1976-77.

Reglerne omfatter de fleste selvejende institutioners låne- og anlægsvirksomhed.

6. Ifølge lovens § 76, stk. 1, kan der ikke til de institutioner og boliger, som er nævnt under pkt. 5, nr. 1)-5), ydes statslån eller lån fra Boligselskabernes Landsbyggefond efter kapitel IV og VI i lov om boligbyggeri. Dette gælder uanset om bebyggelserne tilvejebringes af en kommune, et almennyttigt boligselskab eller en anden institution. Der er dog intet til hinder for - men det er tværtimod udtrykkeligt angivet i loven - at institutioner og boliger som nævnt kan tilvejebringes i almennyttigt boligbyggeri som bestanddele af boligbebyggelsen, men kommunen må sikre finansieringen af den del af anskaffelsessummen, der medgår til institutionerne og boligerne, efter reglerne i pkt. 5.

Til institutioner og boliger under pkt. 5, nr. 1)-5), kan der heller ikke ydes rentesikring.

Rentesikring kan derimod ydes til lette kollektivboliger, jfr. pkt. 15.

Endvidere kan lette kollektivboliger indgå som en del af et almennyttigt boligbyggeri med samme finansiering og rentesikring som dette, se pkt. 17, næstsidste afsnit.

7. Såfremt de institutioner eller boliger, der er nævnt i pkt. 5, nr. 1)-5), ved køb eller leje tilvejebringes i ejendomme, der er opført med støtte efter kapitel IV, VI eller VII i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri, bortfalder støtten til de pågældende dele af ejendommen (§ 76, stk. 2). Der vil således umiddelbart være tale om bortfald af den del af lånene fra Boligselskabernes Landsbyggefond, der hidrører fra landsbyggefonden (kap. IV), og fra staten (kap. VI) samt ophør af rentesikringen og statsgarantien (kap. VII).

Bortfaldet af støtten regnes fra det tidspunkt, hvor købs- eller lejeaftalen træder i kraft.

Indberetning om købs- eller lejeaftalen skal foretages af kommunalbestyrelsen til Boligselskabernes Landsbyggefond og til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Indberetningen skal ske, så snart købs- eller lejeaftalen er endelig, og indeholde angivelse af de pågældende dele af ejendommen samt tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

Landsbyggefonden foretager herefter en beregning af det pågældende bygningsafsnits forholdsmæssige andel i byggeriets anskaffelsessum og giver meddelelse herom til Hypotekbanken. Endvidere sørger Landsbyggefonden for, at boligselskabet tilbagebetaler en forholdsmæssig del af de ydede lån fra staten og fra Boligselskabernes Landsbyggefond, og at statslånet indbetales til Hypotekbanken. Hypotekbanken sørger for, at rentesikringen nedsættes som anført.

Det overlades derimod til kommunen at afgøre, om den kommunale del af lånene til landsbyggefonden skal tilbagebetales. Det kan således være praktisk at lade kommunelånet forblive indestående, hvor det er kommunen selv, der finansierer institutionen eller boligerne.

For de pågældende bygninsafsnits belåning med realkredit gælder herefter de almindelige lånegrænser, se pkt. 2.

I det omfang, ejendommen udlejes som pensionistboliger, ydes boligsikring efter lov om boligsikring, §§ 16-19.

Opmærksomheden henledes på, at de institutioner og boliger, der er nævnt i pkt. 5, nr. 1)-5), er omfattet af reglerne om de kommunale investerings- og lånerammer.

8. Såfremt der ved lejemål, der indgås i tiden fra 1. april 1976, indrettes institutioner og bolier som nævnt i pkt. 5, nr. 1)-5), i ejendomme, der er opført med offentlig støtte efter bekendtgørelse nr. 483 af 16. agust 1973 af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggeriloe, bortfalder den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i boligerne (§ 76 stk. 3). Der vil her typisk være tale om rentesikring, som nedsættes på tilsvarende måde som nævnt i forrige afsnit. Derimod kan i sådanne tilfælde anden støtte til det pågældende bygningsafsnit, f.eks. statslån eller statsgaranti, fortsat bibeholdes.

Her påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage indberetning som anført i pkt. 7 til Hypotekbanken. Hypotekbanken sørger derefter for rentesikringens ophør med virkning fra lejeaftalens ikrafttræden.

For byggeri med tilsagn om statsgaranti og rentesikring efter kap. X i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri vil indretning af de nævnte institutioner og boliger medføre bortfald af tilsagnet for så vidt angår ydelse af rentesikring, medmindre der i tilsagnet er taget et videregående forbehold. Det påhviler kommunalbestyrelsen at foretage indberetning til boligministeriet.

I det omfang, ejendommen indrettes til pensionistboliger, ydes boligsikring efter om boligsikring, §§ 16-19.

9. Adgang til støtte efter lov om boligbyggeri ophører herefter fuldstændigt for så vidt angår nyt byggeri af følgende institutioner m.v., som hidtil har været omfattet af ministeriets bekendtgørelse af 26. januar 1971 om lån til almennyttigt institutionsbyggeri

Undervisnings- og mødelokaler for medlemmer af en almennyttig institution.

Soldater- og sømandshjem.

Optagelseshjem m.v. under institutioner, der er godkendt til at føre tilsyn med betinget domfældte.

Museer.

Boligformål for andre vanskeligt stillede persongrupper, f.eks. ungdomspensioner og mødrehjælpsinstitutioner.

I stedet for den hidtidige generelle adgang til støtte efter lov om boligbyggeri overlades det - i de få tilfælde, der efter de hidtidige erfaringer må forudsættes at blive tale om - til en konkret stillingtagen, i hvilket omfang og under hvilken form der i hvert enkelt tilfælde bør ydes statslig eller kommunal støtte til sådanne ejendomme.

10. Ændringerne i lov om realkreditinstitutter medfører, at ejendomme, der opføres til brug for institutioner med sociale og kulturelle formål, højst kan opnå en belåning med realkredit på indtil 75 pct. af byggeriets værdi. Lånegrænsen for ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse - herunder byggeri med beskyttede boliger efter bistandsloven - vil fremtidig blive 80 pct. Der henvises til boligministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 29. marts 1976 om realkreditlån i visse ejendomme med almennyttige formål, der afløser bekendtgørelse nr. 29 af 26. januar 1971 om samme emne.

AFSNIT III Lette kollektivboliger.

11. Der er efter lovens § 73 tale om hjem eller boliger, som ikke er institutioner efter lov om social bistand, men opføres af almennyttigtige, selvejende institutioner til brug for ældre, syge og svagelige.

Boligerne skal opføres i tilknytning til plejehjem, daghjem, dagcentre eller med anden særlig mulighed for at yde beboerne hurtig hjælp i akutte sygdomstilfælde. Boligernes udstyr og størrelse skal være i overensstemmelse med reglerne om kommunale pensionistboliger i lov om boligsikring. De lette kollektivboliger adskiller sig især på følgende punkter fra beskyttede boliger efter bistandslovens § 79 ff

Der er ikke foreskrevet en egentlig visitationsordning 9 befter bistandslovens § 83 for tildeling af boligerne,

der er tale om egentlige lejemål efter den almindelige lejelovgivning, og

der stilles ikke 9bkrav om fast døgnvagt på ejendommen.

Beboerne.

12. Udtrykkene »ældre, syge og svagelige« skal ikke opfattes som en enhed på den måde, at alle disse egenskaber skal være til stede hos beboerne. Blot en enkelt af egenskaberne, f.eks. et fysisk handicap, vil være tilstrækkelig til at opfylde denne betingelse for leje af en let kollektivbolig. Men udlejningen bør tilrettelægges således, at den ansøger, der efter en samlet social vurdering har størst behov for boligen, får fortrinsret.

Bygherren.

13. Bygherre kan være almennyttige, selvejende institutioner, hvis vedtægter er godkendt efter anden lovgivning eller af kommunen. Det vil være et vilkår, at den pågældende institution ifølge sine vedtægter har et socialt formål, der dækker det planlagte byggeri, og at vedtægterne indeholder bestemmelser om, at institutionens formue og eventuelle overskud kun kan tilhøre eller tilfalde institutionen selv til anvendelse inden for dens formål. Det vil normalt blive krævet, at institutionen underkastes et kommunalt tilsyn, jfr. pkt. 37. Støttereglerne i lovens § 73 tager sigte på fortsat at muliggøre opførelse af sådanne boliger for ældre og svagelige, som ikke omfattes af lov om social bistand. Der er tale om boliger, som hidtil navnlig har været opført af særlige almennyttige institutioner, hvis formål er at tilvejebringe boliger og hjem m.v. for gamle, syge og svagelige, og som har særlige erfaringer på dette område.

Også almennyttige boligselskaber, der er godkendt efter lovens kapitel II, er almennyttige institutioner i boligbyggerilovens forstand og vil kunne opføre selvstændige bebyggelser med lette kollektivboliger med støtte efter reglerne i kapitel X.

Den offentlige støtte.

14. Om kommunale lån og kommunegaranti for belåningen henvises til pkt. 5.

15. Staten kan yde rentesikring efter samme regler som for almennyttigt boligbyggeri, lovens §§ 44-47, og iøvrigt i forhold til en låntagning indenfor 90 pct. af ejendommens godkendte anskaffelsessum excl. kurstab og prioriteringsindskud.

Realkreditlån anses for optaget på tidspunktet for obligationernes afhændelse. Kontantlån anses for optaget, når midlerne er stillet til bygherrens disposition.

Rentesikring ydes af statskassen til dækning af den del af ejendommens renteudgifter, der svarer til en gennemsnitlig effektiv forrentning på mere end 6 pct. p.a. af de optagne lån.

Rentesikring ydes med virkning fra ejendommens ibrugtagelse og udbetales kontant. Udbetalingen sker halvårsvis bagud pr. 30. juni og 31. december, første gang dog, når det fuldførte byggeri er godkendt, og da for perioden fra ejendommens ibrugtagelse til den 30. juni eller 31. december, der ligger nærmest forud for rentesikringens berigtigelse.

Når byggeriet helt eller delvis er taget i brug, kan rentesikring ydes a conto på grundlag af foreløbige oplysninger om forrentningen.

Der ydes fuld rentesikring i 4 år. Derefter sker en årlig aftrapning af rentesikringen med følgende procentsats af indtil 90 pct. af anskaffelsessummen

5.-6. år:........................... 1/2 pct. 7. år:........................... 3/4 pct. 8.-9. år:........................... 1 pct. 10. år og følgende år:.............. 11/2 pct.

Boligministeren kan efter lovens § 47 helt eller delvis bringe udbetalingen af rentesikringsbeløb til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler herfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Rentesikringen vil under alle omstændigheder bortfalde, såfremt boligerne overgår til formål, der omfattes af lov om social bistand, f.eks. beskyttede boliger, hvor det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for driften. Rentesikringen kan heller ikke ydes til lette kollektivboliger, der anvendes som kommunale pensionistboliger efter boligsikringslovens regler herom.

Der vil ikke blive ydet rentesikring i forhold til eventuel overfinansiering eller finansiering af byggeudgifter, som ikke har kunnet godkendes. Omfatter byggeriet erhvervsareal eller andre arealer, hvortil der ikke kan ydes støtte - herunder også boliger og sociale institutioner, som er nævnt i pkt. 5 - reduceres anskaffelsessummen med den del af byggeudgifterne, der må anses at vedrøre sådanne arealer, og rentesikringen beregnes derefter i forhold til den således reducerede anskaffelsessum.

Rentesikringen beregnes ikke på grundlag af rentebyrden af de faktisk optagne lån, men på grundlag af de rentesatser for prioritetslån, som offentliggøres i Statstidende den 2. tirsdag i hver måned. De offentliggjorte satser har virkning for obligationssalg, der er sket i den forudgående måned. Oplysning om f.eks. de for juli 1976 gældende satser vil således findes i Statstidende for den anden tirsdag i august 1976. For anden belåning end realkredit foretager hypotekbanken en beregning af renteudgiften på grundlag af vilkårene for det faktisk optagne lån.

16. Vilkårene for optagelse af lån inden for den maksimale lånegrænse på 80 pct., som gælder efter lov om realkreditinstituttter, må ikke være mere byrdefulde end vilkårene for realkreditlån. I § 73, stk. 3, er åbnet mulighed for også at yde rentesikring til lån, der ikke har pantesikkerhed i ejendommen. Heller ikke sådanne lån må inden for realkreditgrænsen være mere byrdefulde end realkredit. For lån, der optages herudover - med eller uden pantesikkerhed i ejendommen - vil det normalt bl.a. blive krævet, at lånenes løbetid ikke er mindre end 15 år. Såfremt kommunal garanti er en betingelse for opnåelse af den fulde belåning med realkredit, vil det være et vilkår, at kommunen - med tilsynsmyndighedens samtykke - yder en sådan garanti efter lovens § 76. For belåning ud over 80 pct. af ejendommens værdi eller for lån uden pantesikkerhed i ejendommen vil det som betingelse for ydelse af rente?ring blive stillet, at kommunen - hvor der ikke er tale om et kommunalt lån - yder garanti for lånevilkårenes overholdelse.

17. I lovens § 73, stk. 4, er fastsat en beløbsramme for bevilling af rentesikring, således at tilsagn herom for hver finansår er begrænset til at omfatte byggeforetagender med en samlet værdi på 60 mill. kr. Bevillingsrammen kan have til resultat, at løbende bevilling af samtlige ansøgninger ikke altid vil være mulig, og at der derfor kan forløbe et vist tidsrum, inden støttetilsagn kan gives. I det omfang der må ske en udvælgelse blandt de indkomne andragender, vil der i første række blive taget hensyn til særlige lokale forhold og projektets kvalitet og pris.

Vurdering af forholdet mellem behovet for lette kollektivboliger og muligheden for dettes tilfredsstillelse bør ske i samråd mellem bygherren og kommunen, jfr. iøvrigt pkt. 51. i boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v. (Optaget i uddrag som bilag 1 til dette cirkulære).

I denne vurdering må også indgå, om eventuelt eksisterende ledige boliger inden for området må formodes at ville svække udlejningsmulighederne for det projekterede byggeri.

Det må iøvrigt forudsættes, at en del af behovet for lette kollektivboliger vil blive dækket ved, at sådanne boliger indrettes i byggeri, der opføres af almennyttige boligselskaber. Ifølge § 62, stk. 1, 2. punktum, i lov om boligbyggeri kan således en passende del af lejlighederne kræves indrettes »for ...... pensionister, invalider eller andre særlige befolkningsgrupper«.

Lette kollektivbollger kan være særligt egnede i områder, hvor der ikke opføres almennyttigt boligbyggeri, hvori sådanne boliger kunne indpasses, og hvor det ikke vil være økonomisk hensigtsmæssigt at etablere en engentlig institution med beskyttede boliger efter bistandsloven, der forudsætter, at alle boligtagere så vidt muligt er personer, der ikke kan klare sig i en almindelig bolig.

18. Støtte til betaling af beboerindskud ydes af kommunen efter reglerne i lovens kap. XI på samme måde som i almennyttigt boligbyggeri. Der vil ikke være behov for beboerindskudslån, hvor byggeriets anskaffelsessum - som der er mulighed for - tilvejebringes fuldt ud ved bygherrens låneoptagelse, f.eks. ved kommunelån eller kommunalt garanterede lån.

Til beboere af lette kollektivbollger ydes boligsikring efter boligsikringslovens §§ 2 og 3.

Tekniske og økonomiske krav.

19. De almindelige tekniske og økonomiske krav, der stilles til lette kollektivboliger, svarer til de krav, der stilles til almennyttigt boligbyggeri. Der henvises herom til boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v. De afsnit af dette cirkulære, der finder anvendelse også på kollektivboligerne, er optaget som bilag 1 til nærværende cirkulære.

20. Herudover stilles en række specielle krav til lette kollektivboliger.

21. Boligernes størrelse skal svare til reglerne for kommunale pensionistboliger i bolisikringslovens §§ 16-17. Boligernes bruttoetageareal må som hovedregel ikke overstige 60 kvadratmeter. Indrettes boligerne med henblik på udlejning til stærkt bevægelseshæmmede, kan boligerne dog have et bruttoetageareal på op til 75 kvadratmeter. Der kan desuden gives mulighed for bolig til invalider med børn, hvilket giver adgang til at forøge boligens areal med 5 kvadratmeter for hvert barn. Gennemsnitsstørrelsen af boligerne må dog højst være 63 kvadratmeter.

22. ejendommen i almindelighed skal være handicapvenligt indrettet, d.v.s. med passende gang- og dørbredder, køreramper, hvor trapper ikke kan undgås, og med skridsikre gulve og overflader, der er nemme at renholde. Der henvises iøvrigt til boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972 om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede.

Elevator skal installeres i etagebyggeri. Opmærksomheden henledes på, at der ikke ved installation af elevator vil være grundlag for en forøgelse af det for byggeriets anskaffelsessum gældende rammetal, jfr. bilag 1, pkt. 38.

Ejendommen skal - hvis den ikke har selvstændig vagtcentral - være udstyret med et kaldeanlæg til en vagtcentral i et nærliggende plejehjem eller til den person (hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske, læge e. a.), som måtte have tilkaldevagt. Opkald bør kunne ske fra hvert rum i boligen.

23. Der skal til bebyggelsen være sikret mulighed for at formidle hjælp til beboerne med levering af måltider, opbringning af varer samt bistand til pasning af boligen.

Endvidere bør i bebyggelsen eller i dennes umiddelbare nærhed være aktivitets- og kontaktmuligheder i form af samlingslokaler med anretterkøkken, eventuelt hobbyrum og lignende. Krav til sådanne fællesanlæg kan f.eks. opfyldes ved, at byggeriet opføres i tilknytning til et samtidigt planlagt eller bestående daghjem eller dagcenter.

Når disse fællesanlæg skal indrettes i selve bebyggelsen, kan anlæggenes andel i byggeriets anskaffelsessum holdes uden for det foreskrevne rammebeløb, jfr. bilag 1, pkt. 38, når disse arealmæssigt kan holdes inden for 3 pct. af beboelsesarealet. Denne procentsats forhøjes, når bebyggelsen omfatter mindre end 35 boliger, således

Med 0,1 pct. for hver bolig under 35 - f.eks. til 3,3 pct. for 32 boliger og 3,8 pct. for 27 boliger - således at satsen ved 25 boliger bliver 4,0 pct. For hver bolig under 25 forhøjes satsen med 0,2 pct., således at den ved 15 boliger udgør 6,0 pct. For bebyggelser med under 15 boliger sker ingen yderligere forhøjelse af satsen, der altså også her er 6,0 pct.

Støtteproceduren.

Den administrative tilrettelæggelse.

24. Støtteproceduren tilrettelægges i princippet efter tilsvarende retningslinier, som gælder for almennyttigt boligbyggeri, og ud fra samme hensyn til en administrativ forenkling. Den del af sagsbehandlingen, der har til formål at vurdere, om projekterne opfylder kravene og forudsætningerne til byggeriet af lette kollektivboliger efter afsnit III, henlægges således til kommunerne, der varetager denne opgave også på statens vegne.

Tilsagn om støtte vil altid være betinget af, at projektet opfylder de tekniske og økonomiske krav, men i vurderingen af, om dette er tilfældet, vil boligministeriet som alt overvejende hovedregel uden videre lægge bygherrens og kommunens erklæringer herom til grund.

Når forholdene taler derfor, kan boligministeriet dog altid optage spørgsmålet til selvstændig prøvelse. Såfremt det konstateres, at betingelserne ikke er opfyldt, vil støtte blive afvist. Er støttetilsagn allerede meddelt, men under urigtige forudsætninger, kan dette medføre tilsagnets tilbagekaldelse.

25. Den hidtidige ansøgning om godkendelse af forprojekt (C.1-skema bortfalder, og tilsagn om støtte vil normalt blive meddelt på grundlag af et projektforslag med overslag over anskaffelsessummen.

Også dette letter administrationsbyrden, men det vil på den anden side stille betydelige krav til bygherren, når denne på det indledende projekteringsstadium skal skønne, om det endelige projekt og dets priser kommer til at iagttage de tekniske og økonomiske krav.

Ikke mindst de absolutte og relative priskrav stiller krav til bygherrens styring af projektets økonomi.

Ved projekteringen bør bygherren allerede på det indledende stadium have taget endelig stilling til bebyggelsens hovedtræk, lejlighedsfordeling, lejlighedsudformning, kvalitetsniveau, udstyr m.v., som har betydning for den endelige pris. Overslag over anskaffelsessummen kan underbygges f.eks. af et bygningsdelsoverslag, udarbejdet på grundlag af enkelte bygningsdele, kombineret med enhedspriser. Såfremt byggeriet er en videreførelse eller en gentagelse af tidligere tilsvarende byggerier, kan overslaget baseres på en ajourføring af tidligere priser.

Ved udarbejdelse af individuelt projekt bør bygherren ved indgåelse af kontrakt med de projekterende teknikere fremhæve, at projektet skal udformes således, at de prismæssige rammer ikke bliver overskredet.

Et middel til på et tidligt tidspunkt at få fastlagt udgifterne er anvendelsen af typeprojekter.

Bygherren kan også overveje at udbyde projektet i totalleverance på grundlag af byggeprogrammet. Tilbudsgiverne forudsættes da at komme med et forslag til et nærmere udformet konkret projekt, ledsaget af pris- og tidstilbud.

Om tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier kan iøvrigt henvises til den af boligministeriet udgivne bygherrevejledning af 1974 vedrørende statens byggeopgaver som eventuelt kan være vejledende også om tilrettelæggelsen m.v. af byggeri af lette kollektivboliger.

Ansøgning om støtte til de enkelte projekter

26. Forinden bygherren indleder den egentlige støtteprocedure med fremsendelse af fremsendelse af ansøgningsskema o.s.v., tilrådes det, at bygherren på så tidligt et tidspunkt som muligt søger kontakt med kommunen med henblik på at erfare, om denne i princippet kan godkende det påtænkte projekt, herunder dets lejlighedsantal og lejlighedsfordeling o.s.v., og hvornår eventuelt støttetilsagn kan forventes.

På samme grundlag kan bygherren rette henvendelse til boligministeriet med henblik på at opnå en principiel tilkendegivelse af, hvorvidt og i bekræftende fald hvornår et eventuelt støttetilsagn vil kunne forventes. En sådan tilkendegivelse vil dog ikke kunne betragtes som et under alle omstændigheder bindende løfte om et senere lånetilsagn.

Forinden grundkøbet bør bygherren sikre sig, at grunden kan udnyttes som påtænkt. Der bør tilvejebringes oplysninger om udgifterne til byggemodning m.v. Kan bygningsmyndighederne ikke give sikre oplysninger om bundforholdene, bør der foretages sagkyndig undersøgelse heraf med henblik på beregning af eventuelle udgifter til ekstrafundering og pilotering. Bygherren bør sikre sig kommunalbestyrelsens godkendelse af grundkøbesummen på baggrund af de forventede grundudgifter iøvrigt.

Om projektets tilpasning med vej- og kloakanlæg samt byplan- og bygningsmæssige bestemmelser henvises til bilag 1, pkt. 24.

27. I den egentlige støtteprocedure anvendes samme skemaer, som benyttes ved almennyttigt boligbyggeri, nemlig

skema 1: ansøgning om støtte

skema 2: ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse

skema 3: ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets færdiggørelse

skema 4: driftsbudget (se pkt. 37)

skema R: endelig berigtigelse af rentesikring

skema RA: a conto berigtigelse af rentesikring.

Skemaerne kan rekvireres hos Statens Trykningskontor, Fredriksholms Kanal 26, 1220 København K. (01-132885).

Da skemaerne ikke er specielt udformet for lette kollektivboliger, vil der - navnlig i skema 1 - være spørgsmål, som ikke vedrører disse boliger. Ved tvivl om skemaernes udfyldning bedes rettet forespørgsel til kommunen eller boligministeriet.

28. Bygherrens ansøgning om støtte fremsendes i 2 eksemplarer til kommunen på Skema 1.

Med ansøgningen fremsendes

a) i 2 eksemplarer beliggenhedsplan, der viser grunden og den påtænkte bebyggelse i mindst 1:500, i nødvendigt omfang suppleret med snit i samme mål samt beliggenhedsskitse, der viser grundens relationer til omgivelserne, herunder beliggenhed i kvarteret med angivelse af den omliggende bebyggelses etageareal og anvendelse, adgangsveje, verdenshjørner m.v.

b) et sæt planer med indskrevne hovedmål samt snit og facader i mindst 1:200 Endvidere lejlighedstyper i mindst 1:50 med indtegnet forslag til møblering samt med indtegnet net for modul- og præferencemål.

Der skal være udarbejdet projektforslag, og i ansøgningsmaterialet redegøres for

1. Projektets indhold, herunder antal lejligheder og deres fordeling efter forskellige typer, institutioner, erhvervsarealer o.s.v. samt en kortfattet teknisk beskrivelse med angivelse af udstyr.

2. Den skønnede anskaffelsessum opdelt i grundudgifter

håndværkerudgifter

omkostninger

og sammenholdt med det gældende rammebeløb ifølge bilag 1, pkt. 38, på det pågældende tidspunkt.

Ved blandet byggeri, hvor de enkelte bestanddele forudsættes finansieret efter indbyrdes forskellige regler (beboelse, erhverv, institutioner o.s.v.), redegøres for anskaffelsessummens fordeling på de enkele dele.

3. De skønnede driftsudgifter og driftsindtægternes fordeling på f.eks. rentesikring, beboelsesleje, anden leje, samt de forventede udlejningsmuligheder til den kalkulerede leje.

4. Det skønnede tidsrum der vil medgå fra støttetilsagn til byggeriets igangsætning under hensyntagen til den nødvendige tid til den endelige projektering, indhentning af tilbud o.s.v.

Det er oplysningerne i ansøgningsmaterialet på dette fremrykkede tidspunkt, der danner grundlag for støttemyndighedernes stillingtagen til, om støtte kan ydes.

29. Kommunens behandling af andragendet skal navnlig tage sigte på følgende spørgsmål

a. om der skønnes at være behov for det pågældende byggeri;

b. om projektet opfylder de almindelige krav og forudsætninger til byggeriet. Skønnes dette ikke at være tilfældet, søges forholdet afklaret med bygherren, forinden sagen videresendes til boligministeriet. Det samme gælder, såfremt kommunen allerede på det foreliggende grundlag måtte have indvendinger mod bygherrens skøn med hensyn til projektets økonomi og tidspunktet for dets igangsætning;

c. om bygherrens forslag til anskaffelsessummens fordeling skønnes rimeligt, såfremt der er tale om blandet byggeri, hvor de enkelte bestanddele forudsættes finansieret efter indbyrdes forskellige regler;

d. endelig skal kommunen tage stilling til, om den vil yde støtte til byggeriets opførelse ved lån eller garanti ifølge § 75.

Kommunen kan gøre sit eventuelle støttetilsagn betinget af de vilkår, som den skønner fornødne eller ønskelige, jfr. dog lovens § 58.

Hvis kommunen afviser at yde støtte, orienterer den ansøgeren herom.

Såfremt kommunen finder grundlag for at fremme sagen, fremsender den et eksemplar af skema 1 samt det i pkt. 28 a anførte tegningsmateriale til boligministeriet.

30. Boligministeriet vil foretage særskilt vurdering af grundkøbesummens størrelse, såfremt kommunen er grundsælger, samt af rimeligheden af de vilkår, kommunen måtte have stillet for medvirken til byggeriets gennemførelse, jfr. § 58.

På grundlag af bygherrens oplysninger, samt kommunens udtalelser foretager ministeriet endvidere en sammenfattende vurdering af, på hvilke vilkår der kan gives tilsagn om rentesikring.

31. Når støttetilsagn er meddelt, skal bygherrens færdiggørelse af projekteringen ske med iagttagelse og indarbejdning i projektet af de eventuelle myndighedskrav og iøvrigt så omhyggeligt og detailleret, at senere ændringer under byggeriets gang kan undgås.

Når priser (baseret på bestemmelser om fast pris og tid) er indhentet, fremsender bygherren 2 eksemplarer af skema 2 samt et sæt tegninger til kommunen. Tegningsmaterialet skal omfatte samtlige hovedtegninger i 1:100, typiske snit i 1:20, typiske planudsnit i 1:20, beliggenhedsplan i mindst 1:500 samt arbejdsbeskrivelse. Hovedtegninger (planer, snit og facader) samt beliggenhedsplan fremsendes i yderligere 1 eksemplar til videresendelse til ministeriet.

I dette ansøgningsmateriale redegøres navnlig for

anskaffelsessummens størrelse efter indhentning af tilbud, sammenholdt med den skønnede anskaffelsessum på tidspunktet for støttetilsagnet samt det gældende rammebeløb,

formen m.v. for udbydelsen til håndværkerne,

eventuelle ændringer i projektet, såfremt sådanne undtagelsesvis måtte være foretaget,

de nu skønnede driftsudgifter (såfremt de afviger væsentligt fra skema 1-stadiet vedlægges ny opstilling som i skema 1),

det nu forventede tidspunkt for byggeriets igangsætning, sammenholdt med det fastsatte tidspunkt i støttetilsagnet,

byggeperiodens længde.

32. Såfremt kommunen skønner, at det fremsendte materiale ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for støttetilsagnet, godkender den det fremsendte projekt og dets anskaffelsessum, med bindende virkning også for boligministeriet. Kommunen orienterer omgående ministeriet om den vedtagne godkendelse og fremsender samtidig et eksemplar af skema 2 samt en beliggenhedsplan og et sæt hovedtegninger.

Skønner kommunen derimod, at det fremsendte materiale afviger væsentligt fra det materiale, der har dannet grundlag for støttetilsagnet, skal sagen med kommunens indstilling forelægges for boligministeriet til afgørelse af, om støttetilsagnet fortsat kan stå ved magt. Kommunen kan ikke på egen hånd godkende overskridelser af rammebeløbene, jfr. bilag 1, pkt. 38.

Byggeriets gennemførelse.

33. Byggeriet skal igangsættes og færdiggøres til de forudsatte tidspunkter. Under byggeriets gang må ikke foretages ændringer i det godkendte projekt, medmindre der gives tilladelse hertil, hvor ganske særlige forhold måtte foreligge. Eventuelle merudgifter som følge af sådanne ændringer skal afholdes inden for det beløb, der kan afsættes til uforudseelige udgifter, jfr. pkt. 38, nr. 1, i bilag 1.

Ansøgning om godkendelse af eventuelle ændringer fremsendes til kommunen, der træffer afgørelse, medmindre den finder, at ændringerne er af en sådan art eller et sådant omfang, at spørgsmålet bør forelægges for boligministeriet.

Under byggeriets udførelse fører kommunen tilsyn med, at vilkårene for støtte overholdes, jfr. § 89, stk. 3.

Støttens berigtigelse m.v.

34. Når byggeriet er udført, skal der ske godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets fuldførelse. Den således godkendte anskaffelsessum danner grundlag for

1. Den endelige størrelse af kommunens lån eller garanti;

2. den årlige rentesikringsydelse;

3. ejendommens driftsbudget.

Senest 6 måneder efter byggearbejdets afslutning fremsender bygherren til kommunen et skema 3, der indeholder det endelige byggeregnskab. Er enkelte udgifter endnu ikke afholdt på dette tidspunkt, kan der afsættes passende beløb hertil i regnskabet. Bygherren skal redegøre nærmere herfor, og den endelige finansiering af dette beløb skal da afvente udgifternes afholdelse, f.eks. ved at stille udbetalingen af en tilsvarende del af realkreditlånet i bero.

Den anskaffelsessum, der er godkendt på grundlag af skema 2, skal i princippet være overholdt efter færdiggørelsen. Følgende merudgifter kan dog altid godkendes

a. Udforudseelige udgifter med indtil 2 pct. af den tidligere godkendte anskaffelsessum.

b. Eventuelle merudgifter til byggelånsrenter, herunder merudgifter som følge af, at lejlighederne ikke har kunnet udlejes umiddelbart i forbindelse med færdiggørelsen.

c. Eventuelle merudgifter til udtørring, jfr. pkt. 39, nr. 11 i bilag 1.

d. Eventuelle udgifter i forbindelse med udlejning, jfr. pkt. 39, nr. 12, i bilag 1.

e. Eventuelle merudgifter såfremt der i tilslutning til fastpris-ordningen måtte være godkendt faste enhedspriser på visse leverancer, samt eventuelle merudgifter til løn- og prisstigninger for de dele af entrepriserne, som ikke måtte være aftalt til fast pris og tid.

Beløbene under a-e kan afholdes uden for de gældende rammebeløb, jfr. pkt. 38 i bilag 1.

Godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter færdiggørelsen foretages af kommunen. Skønner kommunen, at der er tale om væsentlige afvigelser fra den tidligere godkendte anskaffelsessum eller om spørgsmål af mere principiel art, bør den dog indbringe sagen for boligministeriet, og kommunen kan ikke på egen hånd godkende overskridelser af de gældende rammebeløb.

Kommunen orienterer boligministeriet om anskaffelsessummens godkendelse.

35. Senest 3 måneder efter den endelige finansiering må bygherren fremsende begæring om endelig berigtigelse af rentesikring på skema R til kommunalbestyrelsen, der efter at have behandlet begæringen videresender den til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og finansforvaltning.

Allerede når der er udstedt bygningsattest eller indflytningstilladelse for byggeriet eller et afsnit af dette, kan der ske a conto berigtigelse af den bevilgede rentesikring. Bygherren fremsender ansøgning herom til hypotekbanken på skema RA, bilagt bygningsattest eller indflytningstilladelse.

Om rentesikringens beregning henvises til pkt. 15.

36. Boligministeriet vil efter anmodning bistå med vejledning til løsning af de problemer, som den nye støtteordning måtte give anledning til for de enkelte bygherrer eller kommuner.

Indtil videre vil ministeriet endvidere efter anmodning fra de kommuner, der ikke mener sig i besiddelse af tilstrækkeligt erfaringsmateriale m.v. til bedømmelse af de enkelte projekters indhold og økonomi, være villig til at yde disse bistand med hensyn til den tekniske og den juridisk-økonomiske vurdering af de fremsendte projekter.

AFSNIT IV.

Kommunalbestyrelsens tilsyn.

37. Såfremt de institutioner, der modtager offentlig støtte efter kapitel X i lov om boligbyggeri, ikke er anerkendt i henhold til særlig lovgivning, underkastes de et kommunalt tilsyn efter følgende regler

1. Lejen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når ejendommen tages i brug. Som grundlag for behandlingen anvendes det budgetskema (skema 4), som benyttes ved almennyttigt boligbyggeri. Enhver senere lejeforhøjelse og anden ændring i lejevilkårene, hvorved disse bliver mere byrdefulde for lejeren, skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen.

2. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen anvendes i nøje overensstemmelse med det ved ansøgningen om støtte tilkendegivne formål, og at institutionen tilrettelægger driften i dette øjemed på forsvarlig måde under iagttagelse af de herom gældende bestemmelser.

Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afkræve institutionen oplysning om ethvert forhold til belysning af, om institutionen og ejendommen drives på forsvarlig måde i overensstemmelse med formålet, og i øvrigt at træffe enhver til udøvelsen af sit tilsyn fornøden foranstaltning.

Anvendelse af ejendommen til andet formål end det forannævnte må kun ske med samtykke af boligministeren og i tilfælde, hvor der er ydet kommunegaranti, tillige af kommunalbestyrelsen.

3. Sammensætningen af institutionens bestyrelse og ændringer heri skal indberettes til kommunalbestyrelsen, der påser, at ledelsen er forsvarlig.

4. Det påhviler institutionen at lade udarbejde årlige regnskaber, der på grundlag af de i institutionens bøger foretagne posteringer viser indtægter og udgifter ved driften i årets løb samt institutionens aktiver og passiver ved årets udgang. Regnskabet for de enkelte år indsendes inden 3 måneder efter regnskabsårets udløb i revideret stand til kommunalbestyrelsen, forsynet med bestyrelsens underskrift og påtegnet af institutionens revisor. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den finder det pårkævet, udpege en revisor til at foretage fornyet revision af institutionens regnskaber.

5. Uden samtykke af kommunalbestyrelsen kan der ikke optages yderligere prioriteter eller foretages omprioritering af ejendommen, og de herved fremkomne midler kan kun anvendes efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

6. Ved likvidation af institutionen anvendes de fremkomne midler i første række til betaling af gæld, derefter til indløsning af en eventuel indskudskapital. Er der herefter noget tilbage, anvendes det i samråd med kommunalbestyrelsen til fremme af institutionens formål eller til andet socialt byggeformål.

Likvidationen foretages af 2 likvidatorer, hvoraf kommunalbestyrelsen og institutionen udpeger hver een.

7. Såfremt der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig betydning ved institutionens eller ejendommens drift, eller institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, afgiver kommunalbestyrelsen uden ugrundet ophold indberetning herom til boligministeren.

Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde træffe sådanne foranstaltninger til sikring af en institutions forsvarlige administration, som den finder fornødne.

Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af foranstående regler kan indbringes for boligministeren.

8. Foranstående regler gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende. Reglerne gælder, så længe et kommunalt lån eller et kommunegaranteret lån ikke er fuldt indfriet, eller rentesikring ydes.

AFSNIT V.

Bemyndigelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning.

38. Hypotekbanken er tidligere bemyndiget til, for så vidt angår byggeri for sociale og kulturelle institutioner, at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende statsstøtten, som opstår i forbindelse med ekspropriation, samt - med undtagelse af plejehjem - til at træffe afgørelse i sager vedrørende forbedring af ejendommene og om eventuel rykning med statslån eller statsgaranterede lån i forbindelse hermed.

Efter lovens § 89, stk. 2, er denne bemyndigelse udvidet til at omfatte plejehjem, daghjem og dagcentre.

Ansøgning vedrørende de nævnte forhold indsendes gennem vedkommende kommunalbestyrelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K.

Hypotekbankens afgørelser kan indbringes for boligministeren. Såfremt projektet til forbedring og lånevilkårene kan godkendes, kan forventes tilladelse til rykning inden for den lånegrænse, der er fastsat i de lovbestemmelser, hvorefter statslånet - eller garantien - er ydet.

Boligministeriet, den 1. september 1976

Helge Nielsen.

/Bent Noiesen.

Cirkulære om støtte til lette kollektivboliger mv (* 1)

AFSNIT I

Indledning.

1. Ved lov nr. 147 af 31. marts 1976 om ændring af lov om boligbyggeri, er der i lovens kapitel X med virkning fra 1. april 1976 givet ændrede regler om støtte til byggeri for sociale og kulturelle institutioner.

De hidtidige regler gælder dog stadig for byggerier, hvortil der er givet tilsagn om støtte før 1. april 1976, se dog pkt. 8.

Det ny kapitel X, der nu er optrykt i lovbekendtgørelse nr. 317 af 31. maj 1976, indeholder regler om støtte fra kommunen til opførelse og fra staten (rentesikring) til drift af boliger for ældre, syge og svagelige, de såkaldte lette kollektivboliger. Endvidere indeholder kapitlet regler om kommunal støtte til opførelse af visse sociale institutioner og boliger, hvis drift omfattes af lov om boligsikring.

Ved lovændringen er boligministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 26. januar 1971 om garanti for lån til almennyttigt institutionsbyggeri bortfaldet. Det samme gælder boligministeriets cirkulære af 17. februar 1971 om offentlig støtte til byggeri for sociale og kulturelle institutioner. 1971-cirkulæret gælder dog fortsat for byggerier, hvortil der er givet tilsagn om støtte før 1. april 1976.

Boligministeriets cirkulære af 21. marts 1973 om støtte i henhold til boligloven og omsorgsloven til plejehjem og dagcentre er på samme måde bortfaldet fra 1. april 1976. 1973-cirkulærets regler om rammebeløb m.v. for anskaffelsessummer pr. plejehjemsplads opretholdes dog foreløbig i en overgangsperiode indtil udgangen af 1976, jfr. socialministeriets cirkulære nr. 149 af 30. juni 1976 om maksimumsgrænser for de refusionsberettigende udgifter til daginstitutioner og plejehjem.

2. Samtidig er ved lov nr. 146 af 31. marts 1976 om ændring af lov om realkreditinstitutter indført ændrede regler for realkredit til ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål. Herved ophæves adgangen til med stats- eller kommunegaranti at opnå en forhøjet lånegrænse (90 pct. for almennyttige institutioner og 80 pct. for private institutioner). Fra 1. april 1976 gælder realkreditlovens almindelige lånegrænser på 75 pct. for institutionsbyggeri og 80 pct. for boliger også for byggeri efter kapitel X i lov om boligbyggeri. I boligministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 29. april 1976 om realkreditlån i visse ejendomme med almennyttige formål er fastsat nærmere regler herom.

3. Lovændringerne betegner for fortsættelse af den forenklingsproces, der administrativt i 1971 har afskaffet statstøtte i form af garanti og rentesikring til daginstitutioner for børn og unge (boligministeriets cirkulære af 17. februar 1971), og i 1973 til plejehjem og dagcentre og overladt garantigivningen til kommunerne (boligministeriets cirkulære af 21. marts 1973).

Lovændringerne må endvidere ses i sammenhæng med den ændrede opgave og byrdefordeling, der ved lov om social bistand er gennemført fra 1. april 1976. Ifølge bistandslovens kapitel 16 er det en kommunal opgave at sikre tilvejebringelsen - og dermed anlægsfinansieringen - af daginstitutioner, plejehjem og beskyttede boliger. Der henvises herom til socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om særlige plejehjem, samt til cirkulære af 21. juni 1976 om regnskabsaflæggelse og refusion. Ved ændringerne i lov om boligbyggeri og realkreditloven er i konsekvens heraf de hidtidige regler om statsstøtte ophævet og en ren kommunal støtteordning indført, ligesom der er tilvejebragt ensartede vilkår for støtte til anlæg og drift af disse institutioner og boliger. Det samme gælder reglerne om anlæg og drift af kommunale pensionistboliger efter lov om boligsikring.

Herved er bl.a. tilsigtet, at kommunernes overvejelser om tilvejebringelse af disse institutioner og boliger ikke skal kunne bestemmes af mulighederne for statsstøtte, men alene af, hvor og hvorledes tilvejebringelsen kan ske mest hensigtsmæssigt ud fra de behov der foreligger.

AFSNIT II

Lovændringernes nærmere indhold.

4. Efter ændringerne i boligbyggerilovens kapitel X kan der ikke længere ydes statsgaranti for belåning af socialt og kulturelt institutionsbyggeri.

Endvidere vil der alene kunne gives rentesikring til lette kollektivboliger, se punkt 15.

5. Lovens § 75 giver kommuner adgang til at yde lån eller - med tilsynsmyndighedens samtykke - garanti for lån til tilvejebringelse af

1) daginstitutioner for børn og unge

2) daghjem og dagcentre

3) plejehjem

4) beskyttede boliger

5) kommunale pensionistboliger, og

6) lette kollektivboliger (boliger og hjem for ældre, syge og svagelige).

Nr. 1)-4) er omhandlet i kapitel 16 i lov om social bistand og nr. 5) i lov om boligsikring. Vedrørende nr. 6), lette kollektivboliger, henvises til afsnit III.

For realkreditlån kan kommunegaranti ydes for den del af lånenes nettoprovenu, der får pantesikkerhed udover 65 pct. af ejendommens værdi, og højst inden for den lånegrænse, der ifølge lov om realkreditinstitutter gælder for lån til sådanne formål, nemlig 75 pct. for institutioner og 80 pct. af nettoanskaffelsessummen (excl. kurstab og prioriteringsindskud). Ud over realkredit skal der således tilvejebringes henholdsvis 25 pct. og 20 pct. af nettoanskaffelsessummen.