Cirkulære om ophør af landvæsensretternes behandling af sager om afledning af spildevand m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsens- og overlandvæsenskommissioner)

Cirkulære om ophør af landvæsensretternes behandling af sager om afledning af spildevand m.v.

(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og

formænd for landvæsens- og overlandvæsenskommissioner)

1. Indledning.

I forbindelse med miljøbeskyttelseslovens (lov nr. 372 af 13. juni 1973) ikrafttræden den 1. oktober 1974 blev kompetencen til at behandle sager om afledning af spildevand m.v. overført fra landvæsensretterne til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsråd.

For at lette overgangen til anvendelsen af de nye regler er det i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 1 og 2, bestemt, at sager om forurening af vandløb, søer eller havet, herunder sager om godkendelse af projekter for spildevandsanlæg m.v., der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved en landvæsensret, færdigbehandles af landvæsensretten. Endvidere giver de nævnte bestemmelser adgang til at anke afsagte kendelser efter de hidtil gældende regler. Det var herved forudsat, at behandlingen af sagerne ved landvæsensretterne i reglen ville være forholdsvis kortvarig.

Lovens bestemmelser bygger iøvrigt på det princip, at afsagte landvæsensretskendelser bevarer deres gyldighed, indtil der måtte blive truffet anden afgørelse af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder, jfr. lovens § 19, stk. 1, og § 25.

Samtidig blev det i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 3 og 4, bestemt, at miljøministeren kan beslutte - enten generelt eller i konkrete sager eller grupper af disse - at behandlingen af sagerne skal ske efter miljøbeskyttelseslovens regler.

Under hensyn til, at miljøbeskyttelsesloven har været i kraft siden 1. oktober 1974, og at de kommunale spildevandsplaner (§ 21-planer) skal foreligge udarbejdet inden 1. oktober 1976, og da det må anses for hensigtsmæssigt, at der under udarbejdelsen af planerne samt ved behandlingen og godkendelsen af disse hersker størst mulig sikkerhed om eksisterende spildevandsforhold og afsagte landvæsensretskendelser m.v. anser miljøministeriet det for hensigtsmæssigt, at afviklingen af landvæsensretternes behandling af spildevandssager fremskyndes. Miljøministeriet er opmærksom på, at de nævnte hensyn ikke gør sig gældende med samme vægt i alle sager. Især er ministeriet opmærksom på, at visse kategorier af sager næppe vil berøre spildevandsplanlægningen; dette gælder f.eks. sager, der alene beror på sagens formelle afslutning. Hertil kommer, at det i en række sager vil være uhensigtsmæssigt at afbryde den ved landvæsensretterne stedfindende sagsbehandling, idet en overførsel af den verserende sag vil kunne medføre, at iværksættelse af projekter og opkrævning af kloakbidrag m.v. forsinkes unødigt. Endvidere vil hensynet til evt. private parter, især i verserende ankesager, kunne tale for, at sagen færdigbehandles af landvæsensretterne. De nævnte hensyn vil indgå i styrelsens vurdering af sager, hvor landvæsensretsbehandlingen ønskes fortsat, jfr. nedenfor under 3.

2. Afviklingen af de verserende landvæsensretssager.

På denne baggrund har miljøministeren benyttet hjemmelen i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 4 og § 93, og i en bekendtgørelse af dags dato bestemt, at sager om forurening af vandløb, søer eller havet, herunder sager om godkendelse af projekter for spildevandsanlæg, der ikke er færdigbehandlet ved landvæsenretterne inden 1. december 1976, overgår til behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler og ved de efter denne lovgivning konpetente myndigheder i 1. instans. Det anførte gælder, selvom sagen verserer for en overlandvæsenskommission, jfr. dog nedenfor om behandlingen af de afsagte landvæsenskommissionskendelser, der ankes til overlandvæsenskommissionen efter den 1. oktober 1976 (bekendtgørelsens § 3). Ankes en landvæsenskommissionskendelse ikke forinden ankefristens udløb, er sagen afsluttet og skal derfor ikke viderebehandles efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Som ovenfor nævnt, og som præciseret i bekendtgørelsens § 4, bevarer allerede afsagte landvæsensretskendelser deres gyldighed, indtil der træffes anden afgørelse af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder. Dette gælder også i tilfælde, hvor det i en landvæsenskommissionskendelse er bestemt, at kendelsens bestemmelser, f.eks. om opkrævning af a conto bidrag, uanset anke, kan iværksættes straks.

Undtaget fra hovedreglen om overgang til behandling ved de nye miljømyndigheder er ifølge bekendtgørelses § 1, stk. 2, verserende landvæsensretssager, hvor sagens afslutning alene beror på administrative foranstaltninger f.eks. ekspropriationer til gennemførelse af et godkendt spildevandsanlæg, på fastsættelse af erstatning eller på regnskabsgodkendelse eller -kendelse. Disse sager, der typisk ikke vil berøre den kommunale spildevandsplanlægning, vil fortsat kunne behandles af landvæsensretterne. Med henblik på sagernes afslutning agter miljøstyrelsen at anmode landvæsensretterne om senest 1. januar 1977 til miljøstyrelsen at give indberetning om sådanne verserende sager med angivelse af, hvorpå den enkelte sags afslutning beror, samt hvornår behandlingen ved landvæsensretten kan forventes afsluttet. Miljøministeriet vil fortsat overveje, hvorvidt der er behov for at anvende reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk 3 og 4.

Miljøministeriet skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at det er landvæsensretten, der afgør, hvorvidt en verserende sag kan betragtes som afsluttet.

Reglerne i bekendtgørelsens § 1 indebærer, at de forskellige kategorier af sager, der verserer ved en landvæsensret den 1. december 1976,efter denne dato, med mindre der meddeles dispensation efter bekendtgørelsens § 2, jfr. nedenfor under 3, skal behandles af følgende myndigheder og efter nedenstående regler

1) Sager om kloakdispositionsplaner overgår til behandling efter reglerne om spildevandsplaner i spildevandsplaner i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 (bekendtgørelse nr. 174 af 29.marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.). Arbejdet med spildevandsplanlægningen vil på tidspunktet for sagernes overgang være iværksat i de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd (hovedstadsrådet), og behandlingen af sagerne vil derfor indgå i dette arbejde. I denne forbindelse henvises til miljøstyrelsens vejledende bestemmelser af oktober 1975 for udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner, afholdelse af offentligt møde samt amtsrådets godkendelse af planen.

2) Sager om kloakbetalingsvedtægter overgår til behandling af kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, jfr. miljøministeriets cirkulæreskrivelse af 29. marts 1974 om afdelse og fordeling af udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 27. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 3, hvorefter bidrag til fælles spildevandsanlæg fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 27 først kan opkræves fra det tidspunkt, hvor der foreligger en efter miljøbeskyttelsesloven godkendt spildevandsplan eller et godkendt projekt til spildevandsanlæg, jfr. lovens § 22, stk. 2. Det henstilles til kommunalbestyrelserne, at der i forbindelse med behandlingen af sager om kloakbetalingsvedtægter afholdes offentligt møde, jfr. den ovennævnte cirkulæreskrivelse. Det henstilles endvidere til kommunalbestyrelserne, at der i forbindelse med meddelelse til de berørte grundejere om vedtagelsen af betalingsreglerne gives vejledning i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 66 om, at kommunalbestyrelsens afgørelse, for så vidt angår udgifterne til rensningsanlæg, kan indbringes for miljøstyrelsen og i givet fald for miljøministeren i medfør af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 4.

3) Sager om projekter til afledning af spildevand overgår til behandling efter § 18 i miljøbeskyttelsesloven. Som følge heraf skal sager om projekter til spildevandsanlæg behandles efter de regler i spildevandsbekendtgørelsen, som gælder for vedkommende anlægstype, jfr. spildevandsbekendtgørelses kapitel 4-10. Det samme gælder tilfælde, hvor landvæsensretsagen drejer sig om forbedringer af allerede bestående spildevandsudledninger, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 25.

Grundlaget for behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens regler vil være det for landvæsensretten forelagte projekt med det yderligere materiale, som den efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndighed måtte kræve.

Opmærksomheden henledes på, at en række sager formentlig vil kunne indgå i den kommunale spildevandsplan.

4) Sager om projektændringer overgår ligeledes til behandling efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

Specielt for så vidt angår sager, der ankes til overlandvæsenskommissionerne, bemærkes følgende

1) Såfremt landvæsenskommissionens kendelse ankes før den 1. oktober 1976, behandles ankesagen som udgangspunkt videre af overlandvæsenskommissionen. Såfremt behandlingen ved overlandvæsenskommissionen ikke er afsluttet inden 1. december 1976, forudsætter fortsat overlandvæsenskommissionsbehandling efter denne dato, at der meddeles dispensation efter bekendtgørelsens § 2. Begæring om dispensation skal være fremsat over for overlandvæsenskommissionen inden den 1. oktober 1976, jfr. bekendtgørelsens § 2, 2. punktum og nærmere nedenfor under 3.

2) Såfremt landvæsenskommissionens kendelse ankes efter den 1. oktober 1976, skal eventuel anke ske efter reglerne i lov om landvæsensretter (lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970). Så snart overlandvæsenskommissionen har modtaget anken, fremsendes sagen til miljøstyrelsen, der efter at have indhentet udtalelse fra de implicerede, træffer afgørelse om, hvorvidt ankesagen skal færdigbehandles af overlandvæsenskommissionen eller af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder i 1. instans. Landvæsenskommissionerne anmodes om, forinden kendelse afsiges, at gøre parterne opmærksomme på de nævnte regler om ankesager i bekendtgørelsens § 3.

3. Miljøstyrelsens dispensationsadgang i medfør af bekendtgørelsens § 2.

Baggrunden for de ovennævnte regler om ophør af landvæsensretternes behandling af sager om afledning af spildevand er, som nævnt, især hensynet til den igangværende spildevandsplanlægning i kommunerne. Endvidere har ministeriet lagt vægt på i videst muligt omfang at undgå et dobbeltarbejde som følge af, at der i forbindelse med den kommunale spildevandsplanlægning skal foretages en statusopgørelse over de eksisterende spildevandsanlæg i kommunen, samt over i hvilket omfang eksisterende og planlagte spildevandsanlæg skal udbygges og etableres i overensstemmelse med en af landvæsensretten godkendt kloakdispositionsplan.

Miljøministeriet er opmærksom på, at disse hensyn ikke gør sig gældende med samme vægt i alle de af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, omhandlede sager, ligesom ministeriet er opmærksom på, at en række hensyn med vekslende vægt fra sag til sag kan tale for at lade en sag færdigbehandle ved landvæsensretterne. Det må således sikres, at der ikke ved landvæsensretssagernes overgang til behandling af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder sker en unødig forsinkelse af sagsbehandlingen, hvilket især vil kunne tænkes at være tilfældet ved sager, hvor landvæsensretbehandlingen står umiddelbart foran sin afslutning. I sådanne sager vil der endvidere kunne være foretaget undersøgelser og udarbejdet projekter m.v., som ikke umiddelbart i den foreliggende form vil kunne indgå i sagens fortsatte behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler, og hvor der derfor må påregnes et vist dobbeltarbejde, såfremt sagerne overføres fra landvæsensretterne til de nye miljømyndigheder. Endelig kan det også i visse ankesager over for evt. private parter forekomme urimeligt, at en af den private part iværktsat ankebehandling af en sag afbrydes på et tidspunkt, hvor der måske er investeret tid og penge på en sagsbehandling for overlandvæsenskommissionen.

Da de nævnte hensyn gør sig gældende med forskellig vægt fra sag til sag, vil miljøstyrelsens stillingtagen til anmodninger om anvendelse af bekendtgørelsens § 2 blive baseret på et konkret skøn over hver sags særlige omstændigheder.

I øvrigt kan anføres følgende om de forskellige typer af sager

Generelt kan det anføres, at der i sager vedrørende fælleskommunale spildevandsanlæg, normalt vil kunne opnås dispensation til fortsat behandling ved landvæsensretten. Endvidere må det forventes, at der vil kunne meddeles dispensation i videre omfang i relation til verserende overlandvæsenskommissionssager end i relation til tilsvarende landvæsenskommissionssager.

1) Ved sager, der alene drejer sig om kommunale kloakbetalingsvedtægter, og som ikke indeholder momenter af betydning for spildevandsplanlægningen, må det forventes, at der kan meddeles tilladelse til, at sagen fortsat behandles af landvæsensretterne.

2) Derimod må det anses for ønskeligt, at sager, der alene drejer sig om kommunale kloakdispositionsplaner bl.a. også for at undgå unødigt dobbeltarbejde, indgår i det igangværende arbejde med de kommunale spildevandsplaner.

3) Ved sager om kloakbetalingsvedtægter, hvor planlægningsgrundlaget ikke er endeligt afklaret, vil det bero på et konkret skøn, om sagsbehandlingen kan fortsætte ved landvæsensretterne.

4) Sager vedrørende konkrete projekter for spildevandsanlæg falder i flere grupper.

Såfremt der efter den egentlige projektgodkendelse resterer spørgsmål om betaling eller lignende, vil dispensation til færdigbehandling kunne påregnes, for så vidt sagen ikke allerede falder ind under bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

For de øvrige sagers vedkommende vil dispensation blive meddelt efter et konkret skøn, idet det dog bemærkes, at dispensation ikke kan påregnes i relation til sager, der ikke kan forventes at være afsluttet inden amtsrådets godkendelse af kommunens spildevandsplan.

I denne forbindelse skal bemærkes, at miljøstyrelsen i de grupper af sager, der er nævnt under 3) og 4) vil tillægge amtsrådets (hovedstadsrådets) opfattelse af sagens konsekvenser for spildevandsplanlægningen betydeligt vægt.

Er amtsrådet (hovedstadsrådet) således indforstået med fortsat landvæsensretsbehandling, vil dette normalt tale for en dispensation.

Anmodning om dispensation efter bekendtgørelsens § 2 kan fremsættes af sagens parter eller den behandlende landvæsensret.

Af hensyn til dispensationssagernes hurtige behandling og for hurtigst muligt at fjerne den usikkerhed, der kan være om en sags fortsatte behandling, henstilles det til landvæsensretterne, at der snarest muligt, eventuelt i forbindelse med et møde i landvæsensretten informeres om indholdet af bekendtgørelsen og nærværende cirkulære, herunder at opmærksomheden henledes på fristen i bekendtgørelsens § 2, 2. punktum, for ansøgning om dispensation.

4) Sagsomkostninger, honorarer m.v.

Såfremt en verserende landvæsensretssag efter bekendtgørelsens regler overgår til behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler og ved de ifølge denne lov kompetente myndigheder, opstår spørgsmålet om dækning af de af landvæsensretten foreløbigt afholdte udgifter, der ved landvæsensrettens kendelse henregnes til sagens omkostninger og pålægges sagens parter, jfr. § 34 i lov om landvæsensretter.

Miljøministeriet har opnået finansudvalgets tilslutning til, at de sagsomkostninger, som ved landvæsenskendelser pålægges private parter i sager, der efter bekendtgørelsens regler overgår til behandling ved de nye miljømyndigheder, kan dækkes af miljøministeriet, jfr. bekendtgørelsens § 5. Landvæsensretterne anmodes om, så snart kendelse om fordeling af sagsomkostninger er endelig, at fremsende anmodning om udbetaling til miljøstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Miljøministeriet, den 13. august 1976.

Helge Nielsen.

/ Gertrud Goldschmidt.

Ingen