Cirkulære om vandforsyning til brandslukning.

§ 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen i medfør af brandlovens § 13 (lovbekendtgørelse nr. 469 af 24. september 1969 med senere ændringer) at sørge for, at der i kommunen er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.

§ 2. I enhver tættere bebygget del af kommunen skal etableres vandforsyningssteder med en sådan kapacitet og indbyrdes afstand, at den normalt mødende førsteudrykning ved alle former for byggeri vil være i stand til at yde et forsvarligt slukningsarbejde.

Stk. 2. Som vandforsyningssteder kan benyttes

a) naturlige vandforråd (f.eks. åer med tilstrækkelig vandmængde, søer eller havne),

b) brandhaner på vandværksledninger,

c) kunstige branddamme, eller

d) andre vandreservoirer (f.eks. svømmebassiner eller rentvandsbeholdere).

Stk. 3. Om et område må anses for en tættere bebygget del af kommunen vil navnlig kunne give anledning til tvivl for så vidt angår sommerhusområder. Som vejledende retningslinier kan angives følgende

1) Sommerhusområder, der er sammenbygget med landsbyer eller andre bysamfund, må normalt anses for tættere bebygget område.

2) I øvrigt må der for hvert enkelt sommerhusområde træffes en konkret afgørelse på grundlag af bebyggelsens værdi og risikoen for spredning af en opstået brand. Ved vurderingen af faren for brandsmitte må der bl.a. tages hensyn til, om området er særlig brandfarligt på grund af bevoksning med lyng, nåletræer eller lignende, om byggemåden frembyder særlig risiko på grund af de anvendte bygningsmaterialer eller bebyggelsens placering på grundene i forhold til anden bebyggelse, samt til grundenes størrelse sammenlignet med de største, mere almindelige grundstørrelser i parcelhuskvarterer.

Stk. 4. Findes der i et område, som efter det foranstående må anses for tættere bebygget, endnu ikke tilstrækkelig vandforsyning, vil naturlige eller kunstige vandforsyningssteder efter stk. 2 med Statens brandinspektions godkendelse indtil videre helt eller delvis kunne erstattes af vandtankvogne.

§ 3. På private og kommunale vandværksledninger skal der på kommunens bekostning anbringes brandhaner af en type, der opfylder kravene i DS 761-63 eller er godkendt af Statens brandinspektion. På alle vandledninger kan opstilles B-brandhaner. På vandledninger, der fører over 1.500 liter/min., kan der opstilles A-brandhaner. På vandledninger, der fører indtil 800 liter/min., kan opstilles C-brandhaner.

Stk. 2. Brandhaner bør normalt ikke anbringes på vandledninger, der ikke kan føre mindst 400 liter/min. I lav boligbegyggelse og i sommerhusområder er en vandføring på 300 liter/min. dog tilstrækkelig. Er disse minimumskrav til vandføringen ikke opfyldt, bør der etableres anden form for vandforsyning.

Stk. 3. Afstanden mellem brandhanerne bør i områder med højere bebyggelse samt i industriområder ikke overstige 150 m. I anden bebyggelse bør afstanden ikke overstige 300 m.

Stk. 4. Brandhanernes ydeevne angives ved mærkning på brandhanen eller på brandhanekort. Brandhaner, der yder under 500 liter/min., angives med 1 streg, fra 500 til 1.000 liter/min. med 2 streger, fra 1.000 til 1.500 liter/min. med 3 streger og over 1.500 liter/min. med 4 streger.

Stk. 5. Brandhaner bør males i en farve, der tydeligt markerer dem i forhold til omgivelserne.

§ 4. I områder, hvor der ikke findes vandværksledninger med tilstrækkelig kapacitet eller egnede naturlige vandforsyningssteder eller vandreservoirer, bør der anlægges branddamme, således at der i de tættere bebyggelser findes et vandforsyningssted inden for en afstand af ca. 300 m.

Stk. 2. Branddamme og andre vandreservoirer afmærkes i overensstemmelse med DS 734-737.

Stk. 3. Såfremt brandvæsenet råder over en vandtankvogn, vil Statens brandinspektion kunne godkende, at den i stk. 1 nævnte afstand forøges.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal efter brandinspektørens forslag bestemme, hvilke vandforsyningssteder der - i fornødent fald efter overenskomst med vedkommende ejer - skal stilles under offentligt tilsyn og opretholdes og vedligeholdes på kommunens bekostning.

Stk. 2. Er det i områder, der ikke i øvrigt er tættere bebygget, nødvendigt at tilvejebringe særskilt vandforsynig til brug for særlig brandfarlige eller værdifulde ejendomme eller for bygninger, hvor mange mennesker samles, bør krav herom stilles i medfør af brandlovens §§ 27 og 28 på ejerens bekostning.

§ 6. Til vandforsyningssteder skal der findes en tilstrækkelig hårdt belagt og fast adgangsvej. Er det vanskeligt at indrette sådan tilkørsel, kan der ved fast vej eller standplads indrettes en sugebrønd, der er forbundet med vandforsyningsstedet med en rørledning af tilstrækkelig størrelse. Rørledningen skal ligge så lavt, at sugebrønden ikke løber tør ved sæsonmæssige fald i vandstanden og stærkt vandforbrug.

Stk. 2. Branddamme på offentligt tilgængelige steder bør normalt indhegnes med et mindst 1.50 m højt trådhegn.

§ 7. Brandinspektøren fører kontrol med, at eksisterende vandforsyningssteder er i brugbar stand. Brandhaner og vandforsyningssteder skal efterses mindst 2 gange årligt. Indberetning om eftersyn gives til brandkommissionen og udrykningskorpset, i kommuner uden brandkommission til kommunalbestyrelsen og udrykningskorpset.

Stk. 2. Er der behov for oprettelse af nye eller nedlægning af eksisterende vandforsyningssteder, giver brandinspektøren indstilling herom til kommunalbestyrelsen. I kommuner med brandkommission gives indstillingen gennem kommissionen.

Stk. 3. Anbringelsessteder for brandhaner og vandreservoirer skal i kommuner uden brandkommission godkendes af Statens brandinspektion.

Stk. 4. Alle vandforsyingssteder, undtagen brandhaner, skal være anført i brandvedtægten.

§ 8. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1976.

Stk. 2. Justitsministeriets cirkulære nr. 143 af 17. juni 1970 ophæves.

Justitsministeriet, den 28. juli 1976.

P.M.V.

Ole Due.

(Til brandmyndighederne).

Cirkulære om vandforsyning til brandslukning.

Ingen