Cirkulæreskrivelse om administrationen af sager om afledning af vand fra veje. (* 1) (Til kommunalbestyrelser og amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner.)

Cirkulæreskrivelse om administrationen af sager om afledning af vand fra veje. (* 1)

(Til kommunalbestyrelser og amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for

landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner.)

Indholdsfortegnelse.

1. Indledning.

2. Regelgrundlaget.

2.1. Lovbestemmelser.

2.2. Bekendtgørelser.

2.3. Cirkulærer.

3. Definitioner.

3.1. Spildevand.

3.2. Spildevandsanlæg.

3.3. Kloakoplandet.

4. Eksisterende vejafvandingsanlæg.

4.1. Miljøbeskyttelseslovens § 19.

4.2. Tilledninger til vejafvandingsanlæg.

4.3. Indgrebsmuligheder.

4.4. Nye tilledninger af spildevand til vejafvandingsanlæg.

4.5. Nye tilledninger af drænvand m.v. til vejafvandingsanlæg.

5. Sager om etablering af afvandingsanlæg ved nye veje eller ved ændring af bestående veje.

5.1. Afledning af vejvand til recipient.

5.1.1. Inden for et kloakopland.

5.1.1.1. I allerede bebyggede områder.

5.1.1.2. Nye kloakeringer.

5.1.2. Uden for et kloakopland.

5.2. Gennemførelse af kulturtekniske reguleringer i vandløb i forbindelse med udledning af vejvand.

5.3. Ændring af bestående afvandings- eller spildevandsforhold.

5.3.1. Indgreb i vandløb.

5.3.2. Indgreb i eksisterende dræn.

5.3.3. Indgreb i fremtidige afvandingsmuligheder.

5.3.4. Indgreb i eksisterende spildevandsafledninger.

5.4. Ekspropiationer til afvandingsanlæg i forbindelse med etablering af nye veje samt anlæg af afvandingssystemer herfor.

5.4.1. Ejendomsret til arealer.

5.4.2. Midlertidig ejendomsret samt pålæg af ledningsservitut.

5.4.3. Amtsrådets anvendelse af spildevandsbekendtgørelsens § 4.

5.4.4. Vandløbsreguleringer.

6. Tilsynet med vejafvandingsanlæg.

7. Klage og erstatninger.

1. Indledning.

Ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974 og den samtidige ophævelse af en række bestemmelser i den gældende vandløbslov, blev der skabt lovmæssigt grundlag for at lade det regnvand, der falder på veje og befæstede arealer, være omfattet af reglerne om afledning af spildevand, jfr. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974, § 2, stk. 1.

Ønsket om at lade spildevandsreglerne omfatte også afledt regnvand er begrundet i, at undersøgelser af afstrømningen fra bymæssige bebyggelser, som refereret i spildevandskomiteens skrift nr. 13, har vist, at regnvand, der afledes fra veje og andre befæstede arealer, især ved starten af et regnskyl, kan være forurenet i en sådan grad, at en regulering og kontrol med afledningerne er nødvendig.

Efter miljøreformens ikrafttræden har der især hos kommuner og amtskommuner været en del usikkerhed om, hvorledes sager om afledning af vand fra veje skal behandles, herunder blandt andet om sagsbehandlingen i relation til reglerne i vandløbsloven og de gældende vejlove. Endvidere har en række spørgsmål omkring ekspropriationer og betalinger til fælles spildevandsanlæg været rejst over for blandt andet miljøstyrelsen og vejdirektoratet.

Miljøstyrelsen har derfor i samarbejde med vejdirektoratet samt repræsentanter for amtsvejinspektørforeningen, amtsvandinspektørforeningen og stadsingeniørforeningen udarbejdet nærværende cirkulæreskrivelse. Endvidere har repræsentanter for hovedstadsrådet deltaget i en del af arbejdsgruppens møder som observatører.

Cirkulæreskrivelsen har været forelagt de kommunale organisationer, sammenslutningen af formænd for afvandings- og landvæsenskommissioner samt foreningen af formænd for landvæsensnævn.

Cirkulæreskrivelsen omfatter alene spørgsmål om kompetence- og sagsbehandlingsregler ved etablering af vejafvandingsanlæg samt tilsynet med disse anlæg. Spørgsmålet om opkrævning af bidrag fra offentlige veje til fælles spildevandsanlæg afventer den generelle drøftelse, betalingsreglerne skal underkastes med de kommunale organisationer og erhvervsorganisationerne, når statusrapporter om betalingsregler fra de enkelte kommuner, indsamlet pr. 1. juli 1975, er behandlet.

Miljøstyrelsen har for tiden en række overvejelser i gang om, hvilken rensning af vejvand der bør anbefales. Specielt agter styrelsen at undersøge, i hvilket omfang det er forsvarligt at bortskaffe spildevandet (evt. efter en vis rensning) gennem nedsivningsanlæg til undergrunden.

2. Regelgrundlaget.

2.1. Lovbestemmelser.

Miljøbeskyttelseslovens (lov nr. 372 af 13. juni 1973), kapitel 4, §§ 17-34, om beskyttelse af overfladevand.

Det bemærkes, at amtsrådets opgaver efter miljøbeskyttelseslovens regler inden for hovedstadsområdet varetages af hovedstadsrådet.

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975), § 102, stk. 3, om tilledning af spildevand og drænvand til vejafvandingsanlæg.

Ifølge denne regel er det ikke tilladt at lede spildevand til vejafvandingsanlæggene. I praksis har landvæsensretterne efter vandløbsloven dog kunnet tillade, at der ledes vand fra omgivelserne til vejafvandingsanlæggene, selv om vejbestyrelsen har modsat sig, at tilladelse blev givet. Der er ikke ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden tilsigtet nogen materiel ændring heraf.

Vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 523 af 26. september 1973), § 4, stk. 1 og 3, § 7, kap. VI, §§ 89, 94 og 100 om fremtidige afvandingsmuligheder ved anlæg af veje, om vandløbsretter, herunder procedure ved anlæg af offentlige veje, om forøgelse af afstrømning fra vejarealer, om regulering af vandløb samt erstatningsspørgsmål ved arbejder udført efter vandløbsloven.

Lov om landvæsensretter (lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970).

Lov om naturfredning (lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. oktober 1975), § 43, stk. 2, om ændring af offentlige vandløb samt ændring af vandløb i naturfredede arealer, jfr. § 34.

2.2. Bekendtgørelser.

Miljøministeriets bekendtgørelser af 29. marts 1974

Nr. 170 af reglement om miljøbeskyttelse (reglementet), kapitel 6.

Nr. 174 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v. (spildevandsbekendtgørelsen).

Nr. 175 om ekspropriation til spildevandsanlæg (spildevandsekspropriationsbekendtgørelsen.)

Nr. 177 om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder (spildevandstilsynsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelserne er optrykt i nr. 5 - 1974 af Nyt fra Miljøstyrelsen.

2.3. Cirkulærer.

Miljøministeriets cirkulære af 17. april 1974 om spildevand,*) særlig kapitel 4, II D, pkt. 10.

Cirkulæret er optrykt i nr. 7 - 1974 af Nyt fra Miljøstyrelsen.

3. Definitioner.

3.1. Spildevand er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse iøvrigt samt befæstede arealer. Vand, der afledes fra veje, er som følge heraf spildevand.

Husspildevand er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Andet spildevand end husspildevand omhandles i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 9 og 10. I sager om afledning af husspildevand kan tagvand og andet overfladevand, der afledes i forbindelse hermed, behandles sammen med afledningen af husspildevand, også selv om afledningen sker gennem separatsystemer for regnvand.

3.2. Spildevandsanlæg er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet (overfladevand).

Offentlige spildevandsanlæg er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Sager vedrørende disse anlæg skal behandles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4, 5, 6 eller 10.

Se under afsnit 5, hvilke dele af anlægget der kræver godkendelse.

Private spildevandsanlæg er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 5, spildevandsanlæg, hvor kommunalbestyrelsen ikke har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Sager vedrørende tilløb til såvel som afløb fra disse anlæg behandles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 7, 8 eller 9, medmindre det private spildevandsanlæg skal tilsluttes et godkendt offentligt spildevandsanlæg, jfr. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6.

Se under afsnit 5, hvilke dele af anlægget der kræver godkendelse.

3.3. Kloakoplandet for et spildevandsanlæg er det område, hvorfra spildevandsafledningen ifølge den meddelte spildevandstilladelse kan og principielt også skal tilføres anlægget. Udledningen fra spildevandsanlægget til recipient afslutter det enkelte kloakopland.

Tilslutning til et spildevandsanlæg inden for kloakoplandet kan meddeles af kommunalbestyrelsen under forudsætning af, at der er ledig kapacitet i anlægget, jfr. spildevandsbekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2 og § 27.

Tilslutning til et spildevandsanlæg af en ejendom, der ligger uden for kloakoplandet for spildevandsanlægget, forudsætter, at der rejses sag om udvidelse af spildevandsanlægget efter reglerne i kapitel 4 eller 7 i spildevandsbekendtgørelsen.

4. Eksisterende vejafvandingsanlæg.

4.1. Afledning af vand til recipienter fra eksisterende vejafvandingsanlæg kan ifølge miljøbeskyttelseslovens § 19 fortsat ske for så vidt de pågældende anlæg var lovligt etableret efter den hidtidige lovgivning, i første række vandløbslovens regler.

4.2. Eksisterende tilledninger af spildevand og drænvand til vejafvandingsanlæggenes ledninger og grøfter vil fortsat kunne anvendes under forudsætning af, at anlæggene var lovlige efter den hidtil gældende lovgivning.

4.3. Såfremt eksisterende afledning af vand fra veje findes miljømæssigt uforsvarlig, vil amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kunne gribe ind og kræve forholdene udbedret, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 25. Sager om afledning af spildevand fra veje til recipienter, der rejses efter miljøbeskyttelseslovens § 25, skal behandles efter samme regler, som gælder ved sager om etablering af nye veje, jfr. nedenfor under 5. Kommunalbestyrelsen vil iøvrigt, hvis en eksisterende udledning medfører uhygiejniske forhold, kunne kræve disse forhold afhjulpet, jfr. reglementets kapitel 6.

4.4. Ny tilledning af spildevand til eksisterende vejafvandingsanlæg skal behandles efter samme regler, som gælder for afledning af vejvand til en recipient, se afsnit 5.

4.5. Ny tilledning af vand fra dræn eller åbne grøfter (ikke spildevand) til vejafvandingsanlæg behandles efter samme regler, som gælder for tilledning af spildevand, jfr. 4.4.

5. Sager om etablering af afvandingsanlæg ved nye veje eller ved ændring af bestående veje.

Afvandingssystemer i vejarealer projekteres og udføres ved vejbestyrelsens foranstaltning. Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens og/eller vandløbslovens bestemmelser kræves kun for de dele, der vedrører spildevandsafledningen og da kun med hensyn til

a. De dele af systemet, der er en del af en recipient med interesse for andre.

b. Afløbsarrangement til recipienter og herunder eventuelt regnvandsbassiner med fornødne udløbsbygværker m.v.

c. Udledningsmængder og rensningsgrad.

5.1. Afledning af vejvand til recipient.

5.1.1. Inden for et kloakopland.

5.1.1.1. Anlæg af veje i et allerede kloakeret (og bebygget) område.

Afledning af vandet fra den nye vej skal normalt ske gennem det allerede eksisterende kloakanlæg, eventuelt gennem et særligt regnvandssystem. Normalt vil den spildevandstilladelse, der gælder for området, have forudsat anlægget af den pågældende vej, således at spildevandsanlægget i området har den fornødne kapacitet til at modtage vandet fra den nye vej. I sådanne tilfælde vil afvandingssagen kunne behandles af kommunalbestyrelsen som en tilslutningssag, uanset om områdets eksisterende spildevandsanlæg er privat eller offentligt, jfr. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6 og 8 og spildevandscirkulærets kapitel 4, II, D, 10 samt kapitel 9.3.

Har det eksisterende - fælles eller separate - anlæg i området ikke tilstrækkelig kapacitet til at modtage spildevandet fra den nye vej, må anlægget i givet fald udvides, og sagen herom behandles efter de regler, som gælder for anlæg eller udvidelse af det pågældende spildevandsanlæg, jfr. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4, 5 og 7 samt nedenfor under 5.1.1.2.

5.1.1.2. Anlæg af veje i forbindelse med etablering af spildevandsanlæg for det øvrige spildevand i området (nye kloakeringer).

Anlæggets fællessystem for vejvand og andet spildevand, skal tilladelse til den samlede spildevandsafledning meddeles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4 (5), (offentlige anlæg) eller 7, (private anlæg), jfr. i øvrigt spildevandscirkulærets kapitel 4, II, D, 10.

Tilladelse til etablering af det fælles afløbssystem vil normalt skulle indhentes fra amtsrådet, med mindre det drejer sig om et privat spildevandsanlæg i en lille bebyggelse (afledningen mindre end, hvad der svarer til 30 personækvivalenter (ca. 10 husstande)), eller der foreligger en spildevandsplan for beboelsesområdet med det private spildevandsanlæg, jfr. spildevandsbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Anlægges der separatsystemer, skal tilladelse til afledning af vejvand meddeles af de samme myndigheder, som meddeler tilladelse til afledning af det øvrige spildevand fra området. Der gælder altså de samme regler for separatsystemer som for fællessystemer, jfr. det ovenfor anførte samt reglerne i den indtil 1. oktober 1974 gældende vandløbslovs § 70, stk. 2. Det henstilles, at sagerne om bortskaffelse af regnvandet og det øvrige spildevand behandles samtidig af de kompetente myndigheder.

Reglerne for sagsbehandling (fremlæggelse, offentligt møde m.v.), er nærmere beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen.

5.1.2. Uden for et kloakopland.

Skal den nye vej anlægges uden for et kloakopland, skal der meddeles tilladelse til afledning af vejvand til recipient efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 9 eller 10.

5.2. Gennemførelse af kulturtekniske reguleringer i vandløb i forbindelse med udledning af vejvand.

Kulturtekniske spørgsmål i forbindelse med vandløbene hører stadigvæk under vandløbsretternes kompetence, jfr. vandløbslovens kapitel VI og spildevandscirkulærets kapitel 4, II, F.

I forbindelse med meddelelse af en udledningstilladelse er amtsrådet dog i henhold til spildevandsbekendtgørelsens § 4 kompetent til at behandle sager om de fornødne reguleringer af vandløbet under iagttagelse af vandløbslovens regler ved behandlingen af sagen. Det må derfor kræves, at der, ligesom når vandløbsretten behandler sager, afholdes offentligt møde. Reglen i § 4 om amtsrådets kompetence finder anvendelse både i tilfælde, hvor det er amtsrådet, der behandler selve tilladelsessagen, og hvor sagen behandles af kommunalbestyrelsen.

Miljøstyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det med bestemmelsen i spildevandsbekendtgørelsens § 4 har været hensigten at give amtsrådet mulighed for at behandle de omhandlede sager om kulturtekniske reguleringer i vandløbene i forbindelse med spildevandsudledninger i tilfælde, hvor dette skønnes hensigsmæssigt. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvor der skal foretages mindre kulturtekniske reguleringer, eller hvor omfanget eller arten af de nødvendige kulturtekniske reguleringer vil gøre en anden afledning af vejvandet særlig aktuel.

Sager om større kulturtekniske reguleringer i vandløbene bør normalt forelægges vandløbsretterne til afgørelse.

5.3. Ændring af bestående afvandings- eller spildevandsforhold i forbindelse med anlæg af nye veje eller ændringer af eksisterende veje.

Ifølge vandløbslovens § 4, stk. 3, må ingen egenmægtig rørlægge, overbygge eller foretage andre foranstaltninger ved vandløb, hvorved bestående afvandingsforhold eller foreliggende muligheder for fremtidige afvandingsforanstaltninger forringes eller iøvrigt andres berettigede interesse skades.

5.3.1. Medfører vejanlægget indgreb i et bestående vandløbssystem må spørgsmålet om retablering forelægges vandløbsretten til afgørelse.

For kommuneveje og amtsveje gennemføres sagsbehandlingen efter reglerne i vandløbslovens § 94, stk. 2 og for statsveje efter reglerne i vandløbslovens § 94, stk. 3.

5.3.2. Medfører vejanlægget indgreb i bestående dræn forelægges spørgsmålet om retablering vandløbsretten eller ekspropriationskommissionen efter samme regler som anført under 5.3.1.

5.3.3. Sikring af de fremtidige afvandingsmuligheder i afskårne oplande forelægges ligeledes vandløbsretten eller ekspropriationskommissionen efter de under 5.3.1. anførte regler.

5.3.4. Medfører vejanlægget indgreb i bestående afledninger af spildevand, må spildevandsanlægget retableres efter aftale med den myndighed eller privatperson, der er ansvarlig for anlægget. Medfører retableringen ændringer i spildevandsanlæggets virkemåde eller ledes spildevandet til vejens afvandingssystem, skal ændringen forelægges de kompetente myndigheder til behandling og godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens regler.

5.4. Ekspropriationer til afvandingsanlæg i forbindelse med etableringen af nye veje samt anlæg af afvandingssystemer herfor.

5.4.1. Er det i forbindelse med etableringen af vejafvandingsanlægget nødvendigt, at vejbestyrelsen opnår ejendomsret til arealer til udligningsbassiner m.v. foretages fornødne ekspropriationer efter vejlovgivningens regler.

5.4.2. Midlertidig ekspropriation af arealer samt pålæg af ledningsservitut m.v. til vejafvandingsanlæg, der er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven, foretages efter reglerne i denne lovs § § 31 og 32 samt spildevandsekspropriationsbekendtgørelsen, for såvidt ekspropriationerne ikke gennemføres efter reglerne under 5.4.1.

5.4.3. Hvor amtsrådet foretager kulturtekniske reguleringer efter bestemmelsen i spildevandsbekendtgørelsens § 4, som omtalt i afsnit 5.2., skal de fornødne ekspropriationer hertil, samt til endelig og midlertidig arealerhvervelse, servitutpålæg m.v., foretages efter reglerne som anført under 5.4.2.

5.4.4. Hvor kulturtekniske reguleringer af recipienter samt retablering af bestående afvandingsforhold udføres ifølge vandløbsrettens afgørelse, foretages den fornødne ekspropriation efter vandløbslovens bestemmelser.

6. Tilsynet med vejafvandingsanlæg.

Tilsynet med, at vejens spildevandsanlæg fungerer tilfredsstillende, udøves af vejbestyrelsen efter vejlovgivningens regler. Tilsynet med, at vejafvandingsanlægget yder den tilstrækkelige beskyttelse af recipienten, udøves efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 og spildevandstilsynsbekendtgørelsen

Tilsynet med kommuneveje føres af amtsrådet (hovedstadsrådet), jfr. § 1, stk. 2, i spildevandstilsynsbekendtgørelsen.

Tilsynet med landeveje føres af miljøstyrelsen, jfr. § 1, stk. 3, i spildevandstilsynsbekendtgørelsen.

Tilsynet med hovedlandeveje føres af kommunalbestyrelsen, jfr. §1, stk. 1, i spildevandstilsynsbekendtgørelsen.

De nævnte regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandstilsynsbekendtgørelsen om tilsynet med, at vejafvandingsanlæg yder den tilstrækkelige beskyttelse af recipienterne, kan i en række tilfælde forekomme mindre hensigtsmæssige. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med den kommende revision af miljøbeskyttelsesloven, der efter lovens § 96 skal finde sted i folketingsåret 1977-78, overveje mulighederne for en ændret udformning af kompetencereglerne i relation til tilsynet. Med henblik på en foreløbig tilrettelæggelse af tilsynet anmodes vejbestyrelserne om at optage kontakt med tilsynsmyndighederne om den mest hensigtsmæssige gennemførelse af tilsynsopgaverne.

7. Klage og erstatninger.

Klage over de efter miljøbeskyttelseslovgivningen trufne afgørelser kan indbringes for miljøstyrelsen. Det særlige spørgsmål om erstatningsfastsættelse for ekspropriationer foretaget efter spildevandsekspropriationsbekendtgørelsen forelægges dog landvæsensretterne til afgørelse, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2.

Miljøstyrelsen, den 22. juli 1976.

Helge Odel.

/ Erik Somer.

(* 1) Nr. 92 i Ministerialtidende 1974