Cirkulære om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v.

§ 3 omfatter i modsætning til § 4 også de tilfælde, hvor de sælgende aktionærer på fusionstidspunktet ikke længere er deltagere i de fusionerende selskaber.

Bestemmelsen giver ligningsmyndighederne mulighed for at kontrollere, om bl.a. beskatningsgrundlaget for de sælgende aktionærer er korrekt, og om fusionen medfører beskatningsmæssige fordele, der ikke har været tilsigtet, således at ligningsrådet kan gøre tilladelsen betinget af særlige vilkår eller undtagelsesvis nægte tilladelse.

16. Ifølge § 4 kræves særlig tilladelse fra ligningsrådet, når der inden for et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen er sket overdragelse af formuegenstande som nævnt i § 4 fra aktionærer eller fra et selskab, der beherskes af en eller flere af aktionærerne i de fusionerende selskaber, til et af de i fusionen deltagende selskaber i form af salg, aktieindskud, gaver eller lignende, uanset på hvilken måde der er ydet vederlag fra selskabets side.

Det er dog en betingelse, at overdragelsen ikke er sket som led i en normal samhandel, og at den har karakter af særskilte formuetransaktioner, f.eks. ved overdragelse af et varelager som helhed i modsætning til vareleverancer som led i normal samhandel mellem selskaberne.

VI.

Fusionsdato.

17. Ifølge § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber skal udarbejdes for det fortsættende selskab.

Denne fusionsdato skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende selskabs regnskabsår.

VII.

Formforskrifter, der er en betingelse for lovens anvendelse.

18. Efter at bevillingssystemet som hovedregel er forladt, skal det fortsættende selskab ifølge § 6 iagttage visse formforskrifter. Disse regler skal sikre, at ligningsmyndighederne får fuldt tilstrækkelig information om de væsentlige omstændigheder i forbindelse med en selskabsfusion.

§ 6, stk. 1, pålægger det fortsættende selskab pligt til at indsende genparter til statens ligningsdirektorat (nu statsskattedirektoratet) af de dokumenter, der i henhold til § 134 i lov om aktieselskaber og § 103 i lov om anpartsselskaber skal udarbejdes i forbindelse med såvel vandrette som lodrette fusioner til forelæggelse for den besluttende generalforsamling.

Der er tale om følgende dokumenter

a) Udkast til overenskomst mellem selskaberne.

b) Revideret fælles regnskabsopstilling udvisende samtlige aktiver og passiver i hvert af selskaberne.

c) De reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, og

d) Udkast til åbningsstatus for det fortsættende selskab efter overtagelsen.

Såfremt administrationen af den nye lov afslører behov for at fastsætte regler om yderligere oplysningspligt for det fortsættende selskab, er ministeren for skatter og afgifter efter § 6, stk. 3, bemyndiget til efter indstilling fra ligningsrådet at fastsætte regler herom.

Ministeren for skatter og afgifter kan endvidere efter § 6, stk. 2, ved et moderselskabs fusion med et 100 pct. ejet datterselskab fastsætte nærmere regler om oplysningspligt.

Ministerens bemyndigelse efter § 6, stk. 3, til at fastsætte regler om oplysningspligt omfatter alle fusioner, også fusioner efter stk. 2.

Efter § 6, stk. 4, er det en betingelse for at anvende lovens regler, at de omtalte dokumenter og oplysninger indsendes senest 3 måneder efter fusionsdatoen til statens ligningsdirektorat (nu statsskattedirektoratet), der fører register over stedfundne fusioner.

Hvad angår 3-måneders fristen, er det tilstrækkeligt, at udkast til de i fusionslovens § 6, stk. 4, jfr. stk. 1, og i aktieselskabslovens § 134, stk. 1, samt anpartsselskabslovens § 103, stk. 1, omtalte dokumenter senest 3 måneder efter fusionsdatoen indsendes til statsskattedirektoratet. Det er dog en forudsætning, at genparter af de pågældende dokumenter i den endelige udformning senere indsendes til direktoratet. Det er endvidere en forudsætning, at de endelige dokumenter ikke afviger fra udkastene på punkter, der har betydning for retten til fusion med de i fusionsloven fastsatte skattemæssige virkninger.

VIII.

Beskatning af det ophørende selskab.

19. § 7 bestemmer, at det ophørende selskab ansættes af hele sin indkomst for perioden fra den sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen. Ansættelsen er en ordinær ansættelse, hvor der ikke tages hensyn til den ved fusionen stedfundne opløsning af selskabet. Det er det fortsættende selskab, der skal indgive selvangivelse for denne periode, og som hæfter for eventuelle skattekrav og ansvar, der efter skattelovgivningen eventuelt vil kunne rettes mod det ophørende selskab.

Disse bestemmelser svarer ganske til de standardvilkår, der har været stillet i forbindelse med de fusionstilladelser, der er givet i medfør af fusionsloven af 2. maj 1967.

IX.

Retsvirkningerne for selskaberne af en skattefri fusion.

20. I § 8 fastlægges de retsvirkninger, der gælder for selskaber ved skattefri fusion.

Bestemmelserne svarer i hovedsagen til reglerne i fusionsloven af 2. maj 1967.

Stk. 1 omfatter formuegoder, der er i behold hos det ophørende selskab ved ophøret. Disse goder behandles ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager og bindende kontrakt anses for foretaget af det fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af det ophørende selskab, og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes som om de var foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår.

Stk. 2 fastslår, at det forhold, at et formuegode ved fusion er overgået fra det ophørende til det fortsættende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om formuegodet anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.

Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, bestemmer stk. 3, at værdipapirerne behandles ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos det fortsættende selskab.

Efter stk. 4 behandles gevinst eller tab, som det fortsættende selskab opnår ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende selskab, efter samme regler, som skulle være bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab.

Stk. 5 bestemmer, at den skattemæssige behandling af formuegoder, som det fortsættende selskab ikke har erhvervet fra det ophørende selskab, ikke ændres som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at være erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs regnskab som i dets skatteopgørelse, fremgår som særskilte poster. I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det ophørende eller de for det fortsættende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de pågældende aktivgrupper.

I stk. 6 bestemmes, at underskud fra tidligere år i et af selskaberne uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15, ikke kan bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet i de to seneste skatteår forud for fusionsdatoen.

X.

Retsvirkningerne for aktionærerne og andelshaverne.

21. I det omfang aktionærernes aktier i det ophørende selskab helt eller delvis betales med andet end aktier i det fortsættende selskab, bestemmer § 9, at aktier i det ophørende selskab skal anses for afhændet af aktionæren til tredjemand til kursen på den i § 5 nævnte fusionsdato.

Fortjeneste eller tab i forbindelse med sådan indløsning af aktier i det ophørende selskab medregnes ved opgørelsen af aktionærens skattepligtige særlige eller almindelige indkomst i henhold til § 2, nr. 6 og 7, i lov om særlig indkomstskat m.v. eller § 16C i ligningsloven.

Har aktionæren flere aktier i det ophørende selskab end dem, der anses for indløst, og er de erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de tidligst erhvervede aktier for indløst. Samtidigt erhvervede aktier, som ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses for indløst efter forholdet mellem aktiernes kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato.

Der henvises i øvrigt til pkt. 23 i skattedepartementets cirkulære nr. 127 af 3. juli 1967 om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.

22. Efter § 10 lades aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, såvel i henseende til fortjeneste som tab.

Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Der bortses endvidere fra disse aktier ved opgørelsen i henhold til § 7, stk. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. af anskaffelsessummen for selskabets øvrige beholdning af egne aktier.

23. § 11 indeholder regler om, hvorledes der skal forholdes med aktier, som aktionæren i forbindelse med en fusion har modtaget som vederlag for aktier i det ophørende selskab.

Ved en senere afhændelse af de modtagne aktier behandles disse ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Hvis de ombyttede aktier er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses de modtagne aktier i det fortsættende selskab for anskaffet på samme måde.

Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i aktionærens næringsvej, anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det fortsættende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 23 i skattedepartementets cirkulære nr. 127 af 3. juli 1967 om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.

XI.

Fusion af kooperative virksomheder.

24. Regler om skattefri fusion af kooperative virksomheder findes i lovens kapitel 2, §§ 12 og 13.

Bestemmelserne i lovens kap. 1 finder bortset fra §§ 3, 4 og 6 tilsvarende anvendelse ved

1. fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 1. punktum, omhandlede brugsforeninger og hovedforeninger, eller

2. når en eller flere af de under 1. nævnte foreninger fusionerer med en eller flere af de indkøbsforeninger og hovedforeninger, som er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a, eller stk. 2, 2. punktum, eller

3. når en af de under 1. nævnte foreninger fusionerer med et eller flere af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nævnte selskaber, når den fortsættende forening besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

Det under 1. -3. anførte gælder dog kun, såfremt den fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Kredsen af kooperative virksomheder er den samme som efter 1967-loven, men der er nu åbent adgang til lodrette fusioner.

Til skattefri fusion kræves fortsat en tilladelse fra ligningsrådet, når medlemmernes rettigheder i den ophørende forening ikke består af tilsvarende tilgodehavender i den fortsættende forening, men f.eks. i form af driftskonti, dividendekonti eller lign., således at disse fusioner ikke opfylder betingelsen om, at mindst 90 pct. af værdien af medlemsrettighederne i det ophørende foretagende skal vederlægges med rettigheder i det fortsættende.

Lovens kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse ved fusion mellem en brugsforening eller hovedforening og et aktieselskab eller andelsselskab, der er et helejet datterselskab af den fortsættende forening. Der er ikke adgang til skattefri fusion, hvis den fortsættende forening efter fusionen kun udøver virksomhed som indkøbsforening.

25. Efter § 13 er det en betingelse for anvendelse af lovens regler, at den fortsættende forening inden 3 måneder efter fusionsdatoen til statens ligningsdirektorat, nu statsskattedirektoratet, indsender de i forbindelse med fusionen udarbejdede dokumenter

a) udskrift af generalforsamlingsprotokoller udvisende vedtagelsen om fusion,

b) revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre, samt

c) en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto m.v.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor pkt. 18.

26. Reglerne i § 12, stk. 1 og § 13 om fusion af kooperative virksomheder finder ifølge § 14 tilsvarende anvendelse ved fusion af sparekasser og gensidige forsikringsforeninger.

Ligningsrådet kan tillade, at lovens regler anvendes ved fusion af investeringsforeninger. Tilladelsen kan gøres betinget af særlige vilkår.

XII.

Fusion med udenlandske selskaber.

27. Reglerne for fusion af et dansk selskab eller forening med et udenlandsk selskab eller forening er forskellige, alt efter om det er det danske eller det udenlandske selskab, der ophører i forbindelse med fusionen.

Ophører det udenlandske selskab ved fusionen, idet det overdrager samtlige aktiver og passiver til det danske selskab, fastslår § 15, stk. 1, at reglerne i lovens kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse.

Ophører det danske selskab ved fusionen, beskattes dette efter reglerne i selskabsskattelovens § 5 om likvidation af aktieselskaber og ikke efter fusionslovens regler. Dette medfører, at selskabet ud over sin indkomst i ophørsåret bliver beskattet af de avancer, der konstateres i forbindelse med ophøret.

Aktionærer og anpartshavere i det ophørende selskab bliver beskattet efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsloven.

Ved fusion af selskaber og foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, træffe bestemmelse om, at aktionærer eller anpartshavere, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter reglerne i §§ 9 og 11.

XIII.

Ikrafttrædelse.

28. Lovens regler finder anvendelse på fusioner, der finder sted den 1. januar 1976 eller senere.

29. Lovens regler gælder ikke for selskaber og foreninger, der er registreret i Grønland og på Færøerne.

XIV.

Overgangsbestemmelser.

30. Fusionsloven af 2. maj 1967 er ikke ophævet ved den nye fusionslovs ikrafttræden pr. 1. januar 1976.

Der vil derfor i en kortere periode være behov for visse retningslinjer for afgrænsningen af den gamle og den nye fusionslovs kompetenceområder.

31. Tilladelser, der er givet før 1. januar 1976 efter fusionsloven af 2. maj 1967 til fusion på et tidspunkt efter 1. januar 1976, har fortsat gyldighed, når fusionen sker på de betingelser, der er stillet efter 1967-loven.

I de nævnte tilfælde, hvor tilladelsen er givet efter den gamle fusionslov til fusion fra et tidspunkt efter 1. januar 1976 at regne, stilles der ikke krav til det fortsættende selskab om at indsende de i den nye fusionslov § 6, stk. 4. nævnte dokumenter og oplysninger til statsskattedirektoratet.

32. Fusioner, der er vedtaget i 1976, skal behandles efter 1975-loven.

33. Ansøgninger om tilladelse til skattefri fusion efter 1967-loven, som er indkommet i tiden omkring 1. januar 1976, vil blive behandlet efter 1967-loven, såfremt anvendelse af 1975-loven ville udelukke skattefrihed, f.eks. på grund af overskridelse af tidsfristen i lovens § 6, stk. 4.

Skattedepartementet, den 23. juni 1976.

Hans P. Gøtrik.

/ O.Skau Wogensen.

Cirkulære om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v.

I det følgende redegøres der nærmere for bestemmelserne i lov nr. 647 af 19. december 1975 om beskatning ved fusion af aktieselskaber, sammenholdt med lov nr. 143 af 2. maj 1967 om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.

I.

Loven af 2. maj 1967 om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.

1. En sammenslutning (fusion) foreligger såvel efter loven af 2. maj 1967 som efter den nu vedtagne lov af 19. december 1975, når et selskab eller en forening overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller forening eller sammensmeltes hermed, således at det overdragende selskabs selvstændige eksistens hører op. Sammenslutning foreligger herefter såvel, hvor det fortsættende selskab eksisterede før sammenslutningen, som hvor det først er dannet i forbindelse med denne.

2. Formålet med loven af 2. maj 1967 var at forhindre, at der lægges skattemæssige hindringer i vejen for erhvervslivets behov for koncentrationer i form af egentlige sammenslutninger (fusioner), der ud fra strukturrationaliseringssynspunkter må anses for at være hensigtsmæssige.

3. Loven finder anvendelse på sammenslutninger af registrerede aktieselskaber, herunder banker efter indstilling fra tilsynet med banker og sparekasser, og på selskaber, der omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2, i selskabsskatteloven (f.eks. anpartsselskaber) dvs. andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

4. Efter loven kræves i hvert enkelt tilfælde en tilladelse fra finansministeren (nu ministeren for skatter og afgifter) eller fra den, ministeren bemyndiger dertil, til skattefri fusion.

Det er en ufravigelig betingelse for lovens anvendelse, at mindst 90 pct. af værdien af aktierne i det ophørende selskab alene vederlægges med aktier i det fortsættende selskab. Reglen tager sigte på at hindre lovens anvendelse på fusion mellem selskaber, hvor der består et moder/datterselskabsforhold (lodret fusion).

Loven indeholder særlige regler for sammenslutning af banker. Tilladelsen til skattefri fusion gives af ligningsrådet efter indstilling fra tilsynet med banker og sparekasser, og 90 pct.-reglen gælder ikke som en ufravigelig betingelse for skattefri fusion, idet banker i henhold til bankloven er undergivet et indgående tilsyn fra det offentlige, således at en bank ikke uden banktilsynets tilladelse kan eje aktier i andre banker.

5. Efter § 9 i loven af 2.maj 1967 kan finansministeren (nu ministeren for skatter og afgifter) give fuldt skattepligtige aktionærer her i landet samme skattemæssige stilling ved sammenslutning af udenlandske selskaber som ved sammenslutning af danske selskaber.

6. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse ved sammenslutning af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 1. pkt., omhandlede brugsforeninger og hovedforeninger, eller når en eller flere af disse foreninger sammensluttes med en eller flere af de indkøbsforeninger og hovedforeninger, som er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a, eller stk. 2, 2. pkt.

Dette gælder dog kun, såfremt den fortsættende forening er omfattet af samme lovs § 1, stk. 1, nr. 3.

Ved lov nr. 586 af 13. december 1972 ændredes fusionslovens regler om sammenslutning af kooperative virksomheder, således at der skabtes mulighed for skattefri fusion mellem foreninger inden for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB).

II.

Loven af 19. december 1975 om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v.

7. Formålet med lov nr. 647 af 19. december 1975 er at skabe mulighed for skattefri fusion af moder/datterselskaber (lodret fusion), samt at skattefri fusioner af selskaber i videst muligt omfang kan foretages uden særlig tilladelse fra en skattemyndighed, idet vilkårene for skattefri fusion er indarbejdet i lovteksten.

8. I tilfælde, hvor der kan være risiko for, at overdragelser imellem selskaberne og deres aktionærer i forbindelse med en senere gennemført fusion kunne medføre utilsigtede skattemæssige virkninger, kræves dog stadig tilladelse af ligningsrådet. Ligningsrådet kan gøre tilladelsen til skattefri fusion betinget af særlige vilkår.

Tilladelse er nødvendig i følgende tilfælde

a) Når et moderselskab efter § 3 fusionerer med sit datterselskab og ikke i et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen har besiddet den for gennemførelsen af fusionen fornødne majoritet.

b) Når et af de i fusionen deltagende selskaber efter § 4 inden for et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel har overtaget aktiver, såsom fast ejendom, driftsmidler, varelager, good-will, værdipapirer og rettigheder m.v., fra dets aktionærer eller anpartshavere eller fra et selskab, der beherskes af en eller flere af aktionærerne eller anpartshaverne i de fusionerende selskaber.

9. Det er efter loven fortsat en betingelse for gennemførelse af skattefri fusion, at 90 pct. af værdien af aktierne i det ophørende selskab vederlægges med aktier i det fortsættende selskab. Reglen finder også anvendelse på fusion af banker, men ikke ved fusion af moder/datterselskaber. Kravet er stillet af hensyn til ønsket om, at aktionærer eller deltagere i det ophørende selskab også bliver aktionærer eller deltagere i det fortsættende selskab. (Successionsprincippet).

III.

Lovens anvendelsesområde.

10. Lovens regler finder anvendelse på den samme kreds af selskaber som 1967-loven, jfr. ovenfor pkt. 3, men er udvidet til også at gælde for gensidige forsikringsforeninger, sparekasser, investeringsforeninger samt for såkaldte grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende selskab er hjemmehørende her i landet.

Der foreligger en grænseoverskridende fusion, når et dansk selskab eller forening fusionerer med et udenlandsk selskab, jfr. § 15, stk. 1 og 2. Reglerne er forskellige, alt efter om det er det danske selskab, der ophører i forbindelse med fusionen, eller det er dette selskab, der er det fortsættende selskab, idet de for selskaberne gældende successionsregler kun skal finde anvendelse i sidstnævnte tilfælde.

11. Lovens regler finder med undtagelse af §§ 3,4 og 6 tilsvarende anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder som nævnt ovenfor under pkt. 6.

Der er ved den nye lov åbnet mulighed for fusion mellem en brugsforening eller en hovedforening og et aktieselskab eller et andelsselskab, der er et helejet datterselskab af den fortsættende forening.

12. Lovens regler finder ikke anvendelse på fusioner mellem rent udenlandske selskaber og foreninger. Dog kan ministeren i henhold til § 15, stk. 3, i fusionstilfælde fritage herboende aktionærer eller anpartshavere for avancebeskatning vedrørende aktier og anparter i udenlandske selskaber, der fusionerer.

Loven omfatter endvidere ikke fusioner af produktions- og salgsforeninger og foreninger, der beskattes i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 (erhvervsdrivende foreninger).

IV.

Betingelser for skattefri fusion.

13. Beslutning om at anvende fusionslovens regler skal ske i forbindelse med beslutning om at gennemføre fusionen, og såvel selskaberne som deres aktionærer eller anpartshavere skal beskattes efter denne lovs regler, jfr. dog reglen i § 15, stk. 3.

14. Efter § 2, stk. 1, er det en betingelse for at anvende lovens regler, at mindst 90 pct. af værdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det fortsættende selskab af hensyn til deltagersuccessionen i det fortsættende selskabs aktionærkreds.

Loven giver ikke regler for, hvorledes den "kontante" indløsning af andele i det ophørende selskab skal fordele sig på deltagerne. Der kan f.eks. være tale om en ligelig kontant indløsning på samtlige deltagere eller om kontant indløsning af en kreds af aktionærer eller anpartshavere.

Ved § 2, stk. 2, er der skabt mulighed for, at ligningsrådet kan tillade beskatning efter denne lovs regler i tilfælde, hvor deltagerne i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier eller anparter i det fortsættende selskab i videre omfang end 10 pct.

Reglen står i forbindelse med § 136 i lov om aktieselskaber og § 105 i lov om anpartsselskaber, hvorefter deltagere i det ophørende selskab, der på generalforsamlingen modsætter sig fusion, under visse betingelser har krav på indløsning af deres andele. Såfremt mindretalsdeltagernes antal udgør mere end 10 pct. af selskabets kapital, vil de på grund af kravet om deltagersuccession kunne forhindre, at lovens beskatningsregler kommer til anvendelse, selv om fusionen efter de selskabsretlige regler lader sig gennemføre, såfremt indløsningskravet imødekommes.

Reglen har bl.a. betydning for banker, der ikke efter loven af 2. maj 1967 var omfattet af kravet om, at 90 pct. af værdien af aktierne i det ophørende selskab skal vederlægges med aktier i det fortsættende selskab. Ved bankfusioner vil aktionærerne i det ophørende selskab således fortsat kunne vederlægges med kontant betaling i videre omfang end 10 pct., men dette vil som hidtil kræve ligningsrådets tilladelse.

Efter § 2, stk. 3, finder 90 pct.-reglen ikke anvendelse ved fusion af moder/datterselskaber på den del af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab, der besiddes af det fortsættende selskab. Det er i denne forbindelse uden betydning, om moderselskabet ejer samtlige aktier eller anparter i datterselskabet eller kun en mindre del.

Disse fusioner gennemføres normalt ved, at datterselskabet overdrager samtlige sine aktiver og passiver til moderselskabet, der til gengæld annullerer aktierne eller anparterne i det ophørende selskab. Det fortsættende selskab kan ikke til gengæld for de annullerede datterselskabsandele udstede nye aktier eller anparter, således som det er tilfældet, når de fusionerende selskaber er uafhængige selskaber med selvstændige deltagerkredse. 90 pct.-reglen er derfor efter sit indhold uanvendelig i det omfang, hvori aktierne eller anparterne i det ophørende selskab besiddes af det fortsættende selskab.

V.

Skattefri fusioner, der kræver tilladelse.

15. §§ 3 og 4 i loven omfatter tilfælde, hvor der som en undtagelse fra hovedreglen, jfr. ovenfor pkt. 7, kræves tilladelse fra ligningsrådet til skattefri fusion.

Bestemmelsen i § 3 vedrører fusion mellem moder- og datterselskaber, idet der ved et moderselskab forstås et selskab, der ejer en så stor del af andelen i et andet selskab, at det repræsenterer flertallet af stemmerne i datterselskabet, eller at selskabet i øvrigt på grund af aktiebesiddelse, anpartsbesiddelse eller aftale har en bestemmende indflydelse på det selskab, hvorfra overdragelserne sker.

Ingen