Cirkulære om udstillinger m.v. efter lov om butikstid.

Cirkulære om udstillinger m.v. efter lov om butikstid.

(Til samtlige politimestre, politidirektøren i København og de interesserede organisationer).

I forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. juli 1976 af lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid redegøres i det følgende for handelsministeriets opfattelse af lovens anvendelse i situationer, der under lukkeloven af 1970 har givet anledning til tvivl.

1. Efter § 8, stk. 1, i lov om butikstid kan handelsministeren for salg, herunder bestillingsoptagelse, på udstillinger undtage fra bestemmelserne i lovens § 1. En sådan tilladelse omfatter i almindelighed samtidig en dispensation fra bestemmelsen i § 10 i næringslov nr. 601 af 10. december 1975, hvorefter varer normalt kun må afsættes fra fast forretningssted.

Der gives ikke tilladelse til salg på en udstilling, hvor kun en enkelt erhvervsdrivende holder udstilling. Tilladelse gives heller ikke, hvor udstillingens formål alene er at øge salget af de varer, der forhandles i udstillernes butikker. I øvrigt henvises til handelsministeriets cirkulære nr. 26 af 2. marts 1970 om tilladelse til handel på udstillinger m.v., der fortsat gælder.

2. Der har i den senere tid vist sig en stigende tendens til, at butiksindehavere, særligt inden for møbelbranchen, etablerer separate udstillinger af deres varer i eller uden tilknytning til deres butik.

For at sådanne udstillingslokaler kan holdes åbne for publikum uden for den almindelige og supplerende butikstid, jfr. § 1 i lov om butikstid, må bl.a. følgende forudsætninger være til stede

a) Udstillingen skal være et supplement til en virksomhed, der drives fra andre lokaliteter, der er omfattet af lov om butikstid. Det er således i almindelighed ikke tilstrækkeligt, at der ved siden af udstillingslokalet blot findes et kontor, hvor aftaler med kunderne indgås.

b) Udstillingslokalet skal have selvstændig indgang for publikum. Står udstillingslokalet i forbindelse med den næringsdrivendes butik, således at lokalerne f.eks. er adskilt ved en væg med skydedør, må det være en forudsætning, at publikum ikke - heller ikke i butikstiden - har adgang til passage mellem udstillingslokalet og salgslokalet.

c) I udstillingslokalet må i almindelighed kun udstilles et enkelt eksemplar af hver af de varer, der forhandles fra den erhvervsdrivendes butik. Indeholder udstillingen flere eksemplarer af de enkelte fra butikken forhandlede varer, eller udstilles der i betydeligt omfang varer, som forhandles fra butikken, men som ikke findes i denne, må udstillingslokalet i almindelighed betragtes som den erhvervsdrivendes lager. Da butikker efter lovens § 1, stk. 4, også omfatter lagre, må et sådant lokale ikke holdes åbent for publikum uden for butikstiden.

d) Der må i udstillingslokalet ikke - heller ikke i butikstiden - foregå salg, herunder optagelse af bestillinger, eller foregå nogen form for aktivt salgsarbejde. Er der på udstillingen fremlagt bestillingssedler, må disse ikke efter at være udfyldt af publikum afleveres i udstillingslokalet.

3. Salgslokaler, der henføres under forskellige af de i lovens § 3, stk. 1, nævnte butikker (de såkaldte sortimentsbutikker), må ikke være indbyrdes forbundne, jfr. lovens § 3, stk. 2.

Salgslokaler må betegnes som indbyrdes forbundne, når der er mulighed for gennemgang for publikum eller personale eller umiddelbar flytning af varer fra det ene lokale til det andet. Der må således i adskillelsen mellem lokalerne ikke være dør eller anden åbning. Salgslokalerne må heller ikke have fælles baglokale.

4. En sortimentsbutik må stå i indvendig forbindelse med en butik, som er omfattet af butikstidsbestemmelserne i lovens § 1, idet lovens § 3, stk. 2, ikke er til hinder herfor. Det må dog kræves, at der uden for den almindelige og supplerende butikstid er etableret en sådan adskillelse mellem de to butikker, at der skabes sikkerhed for, at salget begrænses til de tilladte varer. Adskillelsen kan f.eks. tilvejebringes ved en låst dør.

Det er yderligere en forudsætning, at der i sortimentsbutikken ikke på noget tidspunkt af dagen modtages betaling for andre varer end dem, som føres fra vedkommende sortimentsbutik, og at der i den butik, som er omfattet af butikstidsbestemmelserne, ikke modtages betaling for andre varer end dem, som føres i denne.

En sortimentsbutik må ikke stå i forbindelse med en butik, som er omfattet af butikstidsbestemmelserne, hvis der til sidstnævnte butik kun er adgang gennem sortimentsbutikken. Det kræves således, at begge butikker har egen indgang.

5. Visse af de i lovens § 2 nævnte varer, f.eks. brændsel og proviant til skibe m.m., kan sælges uden iagttagelse af butikstidsbestemmelserne fra lokaler, hvorfra der i butikstiden tillige må sælges andre varer. I sådanne tilfælde må butikken kun være åben i det omfang, det er påkrævet for at sælge de varer, som er nævnt i lovens § 2, og der må derfor om fornødent foretages afskærmning af de øvrige varer.

De i lovens § 3 nævnte sortimentsbutikker, der holdes åbne uden for butikstiden, må kun føre de varer, som er tilladt efter handelsministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 3. juni 1976 om vareområdet efter §§ 3 og 4 i lov om butikstid. Vareområdet må således ikke suppleres med de i lovens § 2 nævnte varer eller ved opstilling af automater i eller uden for butikken.

Handelsministeriet, den 22. juni 1976.

P.M.V.

O. Mueller.

/P. Thorell.

Ingen