Cirkulære om par. 5 og 6 i lov om butikstid Nr. 129 af 11/06/1976 BKG i MT: 03/09/1976

Cirkulære om par. 5 og 6 i lov om butikstid Nr. 129 af 11/06/1976 BKG i MT: 03/09/1976

(Til samtlige kommunalbestyrelser).

Efter § 5 i lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid gælder de generelle butikstidsbestemmelser i lovens § 1 ikke for områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold, samt for områder ved den dansk-tyske landgrænse. Områdeafgrænsningen foretages af kommunalbestyrelsen, der ligeledes kan tillade udvidede butikstider i de i lovens § 6 nævnte tilfælde.

Loven om butikstid træder i kraft den 1. juli 1976, men de i henhold til lukkeloven af 1970 meddelte tilladelser bevarer deres gyldighed indtil 1. juli 1977. Specielt bemærkes, at der består et særligt behov for, at meddelte dispensationer i medfør af 1970-lukkelovens § 7, nr. 1 (områder, der i udpræget grad benyttes til sommer- og weekendophold) og nr. 7 (ved den dansk-tyske landgrænse) kan opretholdes, indtil den i butikstidslovens § 5 omhandlede områdeafgrænsning har fundet sted.

I. Geografiske områder, for hvilke de generelle butikstidsbestemmelser ikke gælder, jfr. lovens § 5.

Lovens § 5 lyder således

»Bestemmelserne i § 1 gælder ikke for områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold. Det samme gælder områder ved den dansk-tyske landgrænse.

Stk. 2. Beslutning om, hvilke områder der skal være omfattet af stk. 1, træffes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte organisationer. Handelsministeren fastsætter retningslinjer for, hvem der skal forhandles med, og for områdeafgrænsningen i øvrigt. Handelsministeren kan herunder bestemme, at fritagelsen vedrørende sommerhusområder ikke skal gælde butikker, der ikke blot tilsigter at dække de lokale behov, men hvis væsentligste kundekreds kommer andetsteds fra.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om områdeafgrænsningen træffes for eet kalenderår ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan dog udvide området i årets løb, såfremt særlige grunde taler herfor.«

I modsætning til bestemmelserne i § 7, nr. 1 og nr. 7, i lukkeloven af 1970, der gav hjemmel til at fastsætte udvidede åbningstider for butikker i visse områder, er det i § 5 i lov om butikstid bestemt, at de generelle butikstidsbestemmelser, jfr. lovens § 1, ikke gælder i områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold, samt i områder ved den dansk-tyske landgrænse. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte organisationer at tage initiativ til afgrænsningen af disse områder, inden for hvilke samtlige butikker, jfr. dog nedenfor, må holdes åbne døgnet rundt også lørdag/søndag. Med formuleringen »områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold« er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til 1970-lukkeloven, der forudsatte, at området i udpræget grad blev benyttet til sommer- og weekendophold.

Sommer- og weekendområder.

Medens handelsministeriet i cirkulære nr. 141 af 17. juni 1970 kun henstillede, at kommunalbestyrelsen indhentede udtalelser fra de berørte organisationer forud for fastsættelse af åbningstider for en længere periode, er kommunalbestyrelsens forhandling med organisationerne nu gjort obligatorisk, inden områdeafgrænsningen foretages. Forhandlingen kan være mundtlig eller skriftlig. Da i princippet samtlige butikker inden for de afgrænsede områder undtages fra de generelle butikstidsbestemmelser, vil normalt flere organisationers interesser blive berørt, hvorfor det i almindelighed vil være nødvendigt, at kommunalbestyrelsens forslag til områdeafgrænsning forhandles med flere af de i handelsministeriets bekendtgørelse af dags dato om påtaleret m.v. efter lov om butikstid bemyndigede foreninger og organisationer. Opmærksomheden henledes på, at medens Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og forbrugerrådet må have lejlighed til at udtale sig i alle sager, vil spørgsmålet om, hvilke af de øvrige foreninger og organisationer, som der også skal forhandles med, bero på karakteren af de erhvervsinteresser, der konkret berøres af områdeafgrænsningen.

Områdeafgrænsningen kan foretages ved, at det fra butikstidsbestemmelserne undtagne område indtegnes på et kort eller angives ved geografiske betegnelser. Ved fastlæggelsen af områdeafgrænsningen må kommunalbestyrelsen være opmærksom på dennes konkurrencemæssige betydning og således f.eks. søge at undgå, at afgrænsningen af området fastsættes således, at grænsen drages mellem 2 butikker inden for samme branche, der ligger i en sådan nærhed af hinanden, at de konkurrerer om den samme kundekreds. Afgrænsningen bør heller ikke foretages således, at en butik, der i væsentlig grad søges af beboere i sommerhusområdet, er placeret i nærheden af området, men uden for dette. Er forholdet det, at et område, for hvilket de generelle butikstidsbestemmelser ikke skal gælde, strækker sig over flere kommuner, må disse kommuner samarbejde om afgrænsningen af området.

Som nævnt vil i princippet samtlige butikker inden for det af kommunalbestyrelsen afgrænsede sommerhusområde kunne holde åbne uanset de generelle butikstidsbestemmelser, men ligger der inden for området en butik, der ikke blot tilsigter at dække de lokale indkøbsbehov, men hvis væsentligste kundekreds kommer andetsteds fra, må kommunen meddele butikken, at den ikke omfattes af områdefritagelsen. Butikker af denne art vil være sådanne, der gennem udstrakt annoncering eller ved sin størrelse tilkendegiver, at de ikke blot tilsigter at dække behovet i sommerhusområdet, og som rent faktisk har den væsentligste søgning af kunder, der bor uden for området. Denne undtagelsesbestemmelse har karakter af en sikkerhedsventil, der bremser misbrug, f.eks. ved placering af landsdelsdækkende virksomhed i et sommerhusområde.

Områdeafgrænsningen foretages for eet kalenderår ad gangen, dog at udvidelse af området kan ske i årets løb, såfremt særlige grunde taler herfor. Det forudsættes, at en een gang fastsat afgrænsning forbliver uændret i længere perioder ad gangen, normalt indtil området måtte skifte karakter fra at være et område, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold, til et område med overvejende fast beboelse. En eventuel indsnævring af det afgrænsede område forudsætter således en særlig motivering.

Kommunalbestyrelsen bør henstille, at butikker inden for området ved opslag angiver butikkens faktiske åbningstid.

Kommunalbestyrelsen underretter den stedlige politimyndighed om områdeafgrænsningen.

Områder ved den dansk-tyske landgrænse.

Kun områder i Højer, Tønder, Tinglev og Bov kommuner kan holdes uden for de generelle butikstidsbestemmelser. Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt for butikker inden for disse områder at holde åbent på tidspunkter, hvor dette måtte findes hensigtsmæssigt for at betjene kunder, der kommer rejsende sydfra over grænsen, og at stille butikker i disse områder ved den dansk-tyske landgrænse mere lige i konkurrencen med butikker syd for grænsen. Områdeafgrænsningen må af kommunalbestyrelsen foretages således, at den omfatter butikker, hvis beliggenhed i forhold til rejselivet over grænsen gør det rimeligt, at butikkerne kan holdes åbne på tidspunkter efter eget valg.

For kommunalbestyrelsens afgrænsning af fritagelsesområderne ved den dansk-tyske landgrænse gælder tilsvarende retningslinjer som anført ved sommer- og weekendområder med hensyn til obligatorisk forhandling med de berørte organisationer, hensyntagen til lokale konkurrenceforhold, samarbejde mellem kommunerne, områdeafgrænsningens varighed og orienteringen af den stedlige politimyndighed.

II. Konkrete tilladelser til udvidede butikstider, jfr. lovens § 6.

Lovens § 6 lyder således

»Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til udvidede butikstider i haveforeninger, på lejrpladser, i idrætsanlæg, i større trafikknudepunkter samt på eller ved sygehuse eller lignende institutioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med vedkommende turist- og handelsorganisationer give tilladelse til udvidede butikstider for butikker, der i særlig grad betjener turister, og som kun fører et nærmere angivet varesortiment (gaveartikler, antikviteter o.lign.). Tilladelsen kan gives for indtil eet år ad gangen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter forhandling med de nævnte organisationer give lejlighedsvis og tidsbegrænset tilladelse til udvidede butikstider i forbindelse med store turistbesøg, kongresser o.lign. Tilladelsen kan begrænses til kun at omfatte en enkelt eller enkelte butikker i det område, hvor de pågældende turister må antages i almindelighed at ville foretage deres indkøb.

Stk. 4. Handelsministeren fastsætter retningslinjer for meddelelsen af de i stk. 1-3 nævnte tilladelser.«

Ved afgørelsen af, hvorvidt tilladelser til udvidede åbningstider bør meddeles i medfør af lovens § 6, stk. 1-3, må kommunalbestyrelsen foruden til behovet for tilladelser tillige tage rimeligt hensyn til virkningerne på konkurrencen mellem de erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte åbningstider også på søn- og helligdage.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, svarer til § 7, nr. 2-6, i 1970-lukkeloven, og der er ikke ved formuleringen tilsigtet nogen realitetsændring bortst fra, at tilladelsen til udvidet butikstid alene kan ske efter ansøgning, således at kommunalbestyrelsen ikke - som efter lukkeloven af 1970 - kan tage initiativ til dispensation i de omhandlede tilfælde.

Forinden tilladelse til udvidede butikstider af mere langvarig art gives i de i § 6, stk. 1, nævnte tilfælde, bør kommunalbestyrelsen indhente udtalelse fra de berørte organisationer.

Haveforeninger.

Tilladelse vil kunne gives til butikker i haveforeninger (kolonihaver) for salg af varer, som haveforeningens medlemmer har særlig behov for under opholdet i haveforeningen, og bør alene gives for den tid af året, hvor haveforeningens medlemmer normalt opholder sig på stedet.

Kommunalbestyrelsen bør forbeholde sig at tilbagekalde en tilladelse, hvis det skønnes, at denne misbruges ved salg til kunder, der ikke har tilknytning til haveforeningen.

Lejrpladser.

Herunder vil kun kunne henføres lejrpladser, der mere permanent er organiseret som en lejrplads, hvorved kan lægges vægt på, om pladsens sanitære og ordensmæssige forhold er betryggende.

Til butikker på sådanne lejrpladser bør tilladelse gives, og der bør i almindelighed ikke fastsættes begrænsninger med hensyn til åbningstiden. Det forudsættes, at tilladelse alene gives for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for overnatning, og at der alene sælges varer, som lejrpladsens beboere har særlig behov for under ophold på en lejrplads eller den videre tur.

Kommunalbestyrelsen bør forbeholde sig at tilbagekalde en tilladelse, hvis det skønnes, at denne misbruges ved salg til kunder, der ikke har tilknytning til lejrpladsen.

Idrætsanlæg.

Tilladelse vil kunne gives for salg af sportsrekvisitter f.eks. bolde og andre fornødenheder til idrætsudøvere, f.eks. frugt, is, mineralvand og chokoladevarer. De sidstnævnte varer vil vel kunne sælges uden for butikstiden i medfør af butikstidslovens § 3, nr. 2 (konfekturebutikker), men der ville så ikke fra vedkommende lokale kunne sælges sportsrekvisitter. En tilladelse vil således være nødvendig, ikke alene for at sportsrekvisitter skal kunne sælges uden for butikstiden, men også for at sportsrekvisitter skal kunne sælges fra et lokale, hvorfra der sælges is m.v.

Kommunalbestyrelsen bør forbeholde sig at tilbagekalde en tilladelse, hvis denne misbruges ved salg til kunder, der ikke har tilknytning til idrætsanlægget.

Større trafikknudepunkter.

Herunder vil foruden Københavns Hovedbanegård og hovedbanegårdene i Ålborg, Århus, Esbjerg og Odense kunne henføres banegårdene i enkelte andre større byer. Også større færgehavne, f.eks. Rødby, Halsskov og Knudshoved, og lufthavne, på hvilke der drives regelmæssig lufttrafik, vil kunne henføres under bestemmelsen. Det samme gælder større centralstationer for busser, dog ikke bybusser.

Tilladelse bør kun gives til sådanne butikker i trafikknudepunktet, hvor der af hensyn til rejselivet skønnes at være behov for, at der kan købes varer uden for butikstiden.

Det vil i almindelighed være rimeligt, at sådanne butikker får adgang til at holde åbne i hele den tid, hvor der er trafik på vedkommende trafikknudepunkt.

Sygehuse eller lignende institutioner.

Herunder vil kunne henføres f.eks. børnehjem, plejehjem og alderdomshjem.

Tilladelse bør i almindelighed kun gives til sådanne butikker, der er således beliggende i forhold til vedkommende sygehus, at besøgende, patienter m.v. naturligt vil foretage indkøb her.

Kommunalbestyrelsen bør forbeholde sig at tilbagekalde en tilladelse.

Turistsalg.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, tager særlig sigt på også i byområder at lette mulighederne for salg til turister, fortrinsvis udenlandske, af varer, som disse erfaringsmæssigt efterspørger. Kommunalbestyrelsen skal, forinden den træffer afgørelse om udvidede åbningstider, forhandle med de berørte turist- og handelsorganisationer. Der er således her, ligesom ved afgrænsningen af sommerhusområder og områder ved den dansk-tyske landgrænse, tale om en obligatorisk forudgående forhandling med de berørte organisationer, og om karakteren af disse henvises til bemærkningerne ovenfor under afsnittet »Sommer- og weekendområder«.

To betingelser skal være opfyldt, for at dispensationer kan gives. Dels skal butikken i særlig grad betjene turister, dels må butikken kun føre et nærmere angivet varesortiment. For at en butik kan siges i særlig grad at betjene turister, kan ikke kræves, at butikkens væsentligste salg sker til turister, men det vil være tilstrækkeligt, at det er almindeligt, at turister i området søger til den pågældende butik, der normalt vil være kendetegnet ved sin beliggenhed, sit vareudvalg, sin indretning og karakter i øvrigt. Foruden gaveartikler (herunder souvenirs) og antikviteter vil butikkens varesortiment kunne omfatte indbogenstande, der i kraft af deres design og kvalitet erfaringsmæssigt efterspørges af turister. Kommunalbestyrelsen må træffe sin afgørelse på grundlag af en samlet vurdering af butikkens karakteristika, således som disse foreligger oplyst for kommunalbestyrelsen bl.a. gennem forhandlingen med de berørte turist- og handelsorganisationer.

Kommunalbestyrelsens dispensation vil kunne gives for indtil eet år ad gangen, og tilladte udvidede åbningstider vil kunne være forskellige i sommer- og vintersæsonen.

Store turistbesøg, kongresser o.lign.

Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen, inden den giver lejlighedsvis og tidsbegrænset tilladelse til udvidede butikstider i forbindelse med store turistbesøg, kongresser o.lign., jfr.§ 6, stk. 3, forhandler med de berørte turist- og handelsorganistaioner. Inden for det område, hvor de pågældende turister må antages i almindelighed at ville foretage deres indkøb, kan tilladelsen gives til samtlige butikker, eller tilladelsen vil kunne begrænses til en enkelt eller enkelte butikker.

Ved »store turistbesøg« forstås turistbesøg i et sådant omfang, at der er tale om en væsentlig kortvarig forøgelse af antallet af turister på vedkommende sted. Bestemmelsen vil således kunne anvendes ved større turistarrangementer, eller når en by anløbes af et skib med et betydeligt antal turister. I sidstnævnte tilfælde vil tilladelse i almindelighed alene kunne gives for butikker i vedkommende by, men er det typisk, at turisterne ønsker at besøge en anden by end den by, som skibet anløber, vil tilladelsen kunne gives til butikker i denne anden by.

Handelsministeriet, den 11. juni 1976.

Erling Jensen.

/P. Thorell.

Ingen