Cirkulære om tilsynet med løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende børneforsorgsinstitutioner. (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om tilsynet med løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende børneforsorgsinstitutioner.
(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)
Ved den som bilag 1 til nærværende cirkulære optrykte lov af 31. marts 1976 om ændring af lov om kommunernes styrelse er der tillagt indenrigsministeren bemyndigelse til at bestemme, at løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende institutioner, med hvilke kommuner og amtskommuner indgår overenskomst med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser, skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn.
I medfør heraf har indenrigsministeren ved den som bilag 2 til cirkulæret optrykte bekendtgørelse af 31. marts 1976 inddraget personalet ved selvejende børneforsorgsinstitutioner, som kommuner og amtskommuner indgår overenskomst med i henhold til bestemmelserne i bistandsloven, under lønningsnævnets tilsyn.
Dette personales løn- og øvrige ansættelsesforhold er herefter med virkning fra 1. april 1976 undergivet samme tilsyn, som gælder for kommunalt ansat personale, og de i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 3. oktober 1974 om Kommunernes Lønningsnævn fastsatte regler om forelæggelse og behandling m.v. af sager vedrørende løn- og ansættelsesforhold finder tilsvarende anvendelse på det personale, der herefter er inddraget under tilsynet.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 1. APRIL 1976.
P.M.V.
E.B.
Johs. Pedersen.
Bilag 1.
Lov nr. 154 af 31. marts 1976 om ændring af lov om kommunernes styrelse.
(Udelades her).
Bilag 2.
Bekendtgørelse nr. 155 af 31. marts 1976 om tilsynet med løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende børneforsorgsinstitutioner.
(Udelades her).