Cirkulære om beskatningen af genvundne afskrivninger på bygninger m.v. (dødsboer og arvinger).

Cirkulære om beskatningen af genvundne afskrivninger på bygninger m.v. (dødsboer og arvinger).

Hermed følger eksemplarer af lov nr. 650 af 19. december 1975 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og afskrivningsloven.

Cirkulære om fristen for indgivelse af selvangivelse m.v. er udsendt af statsskattedirektoratet den 22. december 1975.

Ved ændringslovens § 2 er der sket en ændring af reglerne om beskatning af genvundne bygningsafskrivninger hos dødsboer og arvinger. Herom skal man meddele følgende

1. Da de gældende regler om afskrivning på bygninger blev indført i 1968, blev der bl.a. gennemført ændringer i bestemmelserne om beskatning af fortjeneste ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer. I forbindelse hermed blev der givet overgangsbestemmelser vedrørende bygninger eller installationer, som den skattepligtige har anskaffet før 15. marts 1968.

Efter den nu gennemførte lovændring skal disse overgangsregler også gælde for dødsboer samt arvinger, legatarer, enker og enkemænd, der indtræder (succederer) i boets skattemæssige stilling i henhold til kildeskattelovens § 33A. Det er gennemført ved en ændring af § 2, stk. 2, i lov nr. 517 af 28. november 1969, der undtog dødsboerne og de nævnte arvinger m.v. fra de omtalte overgangsregler.

2. Om den overgangsregel, der nu også gælder for dødsboer og succederende arvinger m.v., bemærkes

Når en afskrivningsberettiget bygning eller installation sælges for et højere beløb end anskaffelsessummen med fradrag af foretagne skattemæssige afskrivninger, skal den skattepligtige ifølge afskrivningslovens § 29 og § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat medregne et beløb ved opgørelsen af sin særlige indkomst. Som hovedregel opgøres beløbet som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne anskaffelsessum, dog højst et beløb lig samtlige foretagne afskrivninger på det solgte formuegode.

For bygninger og installationer anskaffet før 15. marts 1968 gør § 2, stk. 7, 2.-4. pkt., i lov nr. 183 af 31. maj 1968 om ændring af afskrivningsloven en undtagelse fra den omtalte hovedregel. Under visse betingelser opgøres fortjenesten efter undtagelsesreglen som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen med fradrag af samtlige afskrivninger, der er foretaget ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 og følgende skatteår, og til den særlige indkomst henregnes højst et beløb lig summen af de nævnte afskrivninger. Det er en betingelse for at anvende undtagelsesreglen, at der ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1968-69 og tidligere år alene er foretaget almindelige afskrivninger på formuegodet, men hverken ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller forskudsafskrivning. Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige ikke har benyttet den adgang, som 1968-lovens § 2, stk. 5, giver til at foretage ekstraafskrivning for skatteåret 1969-70 eller senere år.

3. Lovændringen har virkning fra indkomståret 1970.

Hvor skattemyndighederne har kendskab til at der er beregnet skat for dødsboer eller succederende udlægsmodtagere efter den hidtil gældende regel, må myndighederne af egen drift drage omsorg for, at beregningen omgøres og den for meget erlagte skat tilbagebetales. Før ændringen gennemføres, bør der gives den skattepligtige lejlighed til at udtale sig. Berigtigelse må endvidere ske, når boet eller arvingen retter henvendelse derom til skattemyndighederne.

Ved tilbagebetalingen skal der i henhold til loven betales en rente af det betalte skattebeløb på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne.

Passivposter i henhold til kildeskattelovens § 33A for succederende udlægsmodtagere skal fremtidig beregnes i overensstemmelse med de nye bestemmelser. Med hensyn til boer, der er afsluttet før lovens ikrafttræden den 7. januar 1976, bestemmer loven imidlertid, at beregningen af passivposterne ikke skal ændres.

Skattedepartementet, den 31. marts 1976.

Hans P. Gøtrik.

/Poul Ridler.

Ingen