Cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation. (Til de amtskommunale socialcentre, Københavns magistrat, Frederiksberg kommunes sociale udvalg og ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse m.fl.)
Table of Provisions (31)
Statutory Text (31 Articles)
Kapitel 1.
Sager om sterilisation
Kapitel 1.
Sager om sterilisation
uden tilladelse.
§ 1. Modtager et amtskommunalt socialcenter (i København magistraten og på Frederiksberg det sociale udvalg) en anmodning om sterilisation i tilfælde, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1, henvises den pågældende til et sygehus, jfr. lovens § 10, medmindre der efter lovens § 6, stk. 2, eller § 7 kræves tilladelse til indgrebet fra samrådet.
Stk. 2. Viser det sig under socialcentrets (magistratens eller det sociale udvalgs) undersøgelse, jfr. § 2, at betingelserne for sterilisation efter lovens § 3, stk. 1, er opfyldt, henvises ansøgeren til et sygehus samtidig med, at socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) sender resultatet af undersøgelsen til sygehuset.
Kapitel 2.
Forberedelsen af sager om
Kapitel 2.
Forberedelsen af sager om
sterilisation efter tilladelse.
§ 2. Når socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) modtager anmodning om tilladelse til sterilisation, tilvejebringer det de sociale og lægelige oplysninger om ansøgerens forhold, der skønnes af betydning for samrådets bedømmelse af ansøgningen.
Stk. 2. Der bør i almindelighed indhentes erklæring fra ansøgerens sædvanlige læge, medmindre det er denne, der har henvist ansøgeren til socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg).
Stk. 3. Socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) kan foranledige ansøgeren undersøgt af speciallæge eller indlagt på sygehus til undersøgelse eller behandling.
Stk. 4. Støttes anmodningen på eugeniske grunde, bør der i almindelighed indhentes en udtalelse fra instituttet for human arvebiologi og eugenik.
Kapitel 3.
Behandling i samrådet.
Kapitel 3.
Behandling i samrådet.
§3. Inden sagen forelægges for samrådet, skal socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) sikre sig, at betingelserne i lovens §§ 6-7 og § 9, stk. 3, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse om sterilisation og kastraktion § 1, stk. 3, § 2, stk.2, § 3 og §4, er opfyldt, samt at ansøgeren har bopæl her i landet.
Stk. 2. Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, skal socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) søge oplyst, om ansøgeren har særlig tilknytning til landet, f.eks. i form af statsborgerskab.
Kapitel 4.
Klage over afslag.
Kapitel 4.
Klage over afslag.
§4. Ansøgninger indgivet til vedkommende overlæge (institutionsleder) indsendes til det samråd, hvorunder institutionen hører, med overlægens (institutionens) udtalelse, efter at de oplysninger og erklæringer, der er nævnt i §§ 2-3, er tilvejebragt i fornødent omfang.
Stk. 2. Såfremt der ved et socialcenter (magistraten eller det sociale udvalg) er oprettet flere samråd, kan denne myndighed bestemme, at afgørelse i sådanne sager træffes af et eller flere af samrådene.
§ 5. Alle samrådets medlemmmer deltager i behandlingen af hver sag. Er et af medlemmerne forhindret, deltager den pågældendes stedfortræder.
Kapitel 6.
Ankenævnets tilsynsførende virksomhed.
Kapitel 6.
Ankenævnets tilsynsførende virksomhed.
§ 6. Votering sker mundtligt ved møde mellem medlemmerne. Votering kan dog undtagelsesvis ske på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager.
Kapitel 7.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 7.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 7. Hvert medlem kan kræve, at der indhentes supplerende oplysninger gennem socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) forinden afgørelse træffes.
Stk. 2. Samrådet kan, hvis nye oplysninger fremkommer, ændre et tidligere afslag, herunder afslag givet af det ankenævn, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse. Hvis sagen behandles i ankenævnet, underrettes nævnet omgående på telefon (01) 12 09 06 om sagens genoptagelse.
§ 8. Samrådets afgørelse indføres med angivelse af tid og sted for mødet og mødets deltagere i en særlig protokol, der ved mødets afslutning underskrives af medlemmerne. I protokollen anføres ansøgerens navn, personnummer og bopæl samt socialcentrets (magistratens eller det sociale udvalgs) journalnummer.
Stk. 2. Ved tilladelse til sterilisation anføres i protokollen den eller de lovbestemmelser(indikation), i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og de diagnoser, der ligger til grund for afgørelsen.
Stk. 3. Ved tilladelse efter lovens § 8 til ansøgere, der ikke har bopæl her i landet, anføres i protokollen, hvori ansøgerens særlige tilknytning til landet består.
Stk. 4. Er der i samrådet enighed om afslag, anføres i protokollen en kort begrundelse for afgørelsen. Er medlemmerne ikke enige om afgørelsen, anføres de forskellige begrundelser.
§ 9. Meddelelse om samrådets afgørelse kan gives af socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) på samrådets vegne. Meddelelse til ansøgeren om afgørelsen og dennes begrundelse kan ske mundtligt. På begæring skal afslag dog tillige meddeles skriftligt.
Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af lovens § 6, stk. 2, gives meddelelse også til den person, ansøgningen vedrører. I tilfælde, der er omfattet af lovens § 7, gives meddelelse tillige til den, der har tiltrådt anmodningen.
St. 3. Meddelelse om afgørelsen sendes endvidere til den læge, der har henvist ansøgeren til socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg).
Stk. 4. Afslag skal være ledsaget af en vejledning om adgangen til at påklage afgørelsen til ankenævnet.
Stk. 5. Er der givet tilladelse til sterilisation, sendes udskrift af samrådsprotokollen samt socialcentrets (magistratens eller det sociale udvalgs) journaler og eventuelt yderligere materiale til det sygehus, hvor indgrebet skal foretages.
§ 10. Indgives klage over samrådets afgørelse til socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg), indsender denne myndighed omgående bekræftet udskrift af samrådets afgørelse, journaler og andet materiale af betydning for sagen, alt i 4 eksemplarer, til det ankenævn, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse. Nævntes adresse er
»Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse«, adr. justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.
Kapital 5.
Behandlingen i ankenævnet.
§ 11. Formanden bestemmer fordelingen af sagerne mellem ankenævnets medlemmer.
§ 12. Votering sker mundtligt ved møde mellem medlemmerne. Formanden kan dog bestemme, at votering undtagelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager.
§ 13. Hvert medlem kan kræve, at der gennem socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) tilvejebringes yderligere oplysninger.
Stk. 2. Fremkommer der for ankenævnet oplysninger, der ikke forelå ved samrådets afgørelse, kan ankenævnet tage sådanne oplysninger i betragtning. Nævnet kan dog også tilbagesende sagen til samrådet til fornyet behandling.
§ 14. Meddelelse om ankenævnets afgørelse sendes til ansøgeren og socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg), der underretter ansøgerens læge og i tilfælde af tilladelse vedkommende sygehus efter de regler, der gælder for samrådets tilladelser.
Stk. 2. § 9, stk. 2, l.pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er samrådets afgørelse påklaget af forældremyndighedens indehaver eller værgen, underrettes også disse om afgørelsen.
Stk. 4. Ved tilladelse angives den eller de lovbestemmelser, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.
§ 15. Ankenævnet fører tilsyn med de amtskommunale socialcentres, Københavns magistrats, Frederiksbergs kommunes sociale udvalgs og samrådenes virksomhed i forbindelse med behandlingen og afgørelsen af ansøgninger om sterilisation. Nævnet påser navnlig, at samrådene såvidt muligt følger en ensartet praksis.
Stk. 2. Nævnet kan pålægge samrådene at indsende sager til gennemsyn i nævnet enten løbende eller nærmere angivne sager.
Stk. 3. Nævnet kan afholde møder med samrådsmedlemmer, når det skønnes formålstjenligt.
Stk. 4. Afgørelser af almindelig interesse bør meddeles samtlige samråd.
§ 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1976.
Stk. 2. Justitsministeriets cirkulære nr. 208 af 30. august 1973 om behandling af sager om sterilisation ophæves.
Justitsministeriet, den 12. marts 1976.
Orla Møller.
/K.Hjorth.
Bilag
Vejledning om sterilisation.
I. Almindelige bemærkninger om loven.
Ved § 4 i lov nr. 254 af 12. juni 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser om mødrehjælpens virksomhed er lov nr. 318 af 13. juni 1973 om sterilisation og kastraktion ændret med virkning fra 1. april 1976. Ændringen står i forbindelse med nedlæggelse af mødrehjælpsinstitutionerne ved ikrafttrædelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand.
Mødrehjælpens opgaver i henhold til loven om sterilisation og kastraktion er herefter henlagt til de amtskommunale socialcentre(i København magistraten og på Frederiksberg det sociale udvalg), ligesom der ved socialcentrene (magistraten og det sociale udvalg) oprettes nye samråd i stedet for de hidtil ved mødrehjælpssinstitutionerne oprettede samråd.
Hovedloven og ændringsloven er aftrykt nedenfor som bilag l.
Denne vejledning erstatter justitsministeriets vejledning af 30. august 1973 om sterilisation.
A. Tilladelse unødvendig.
Efter lovens § 2 har personer, der er fyldt 25 år og har bopæl her i landet, fri adgang til sterilisation. Samrådstilladelse er således ikke nødvendigt i disse tilfælde.
Kravet i lovens § 2 om bopæl her i landet kan normalt anses for opfyldt, såfremt den, som ønsker at blive steriliseret, er i besiddelse af personnummerbevis eller sygesikringskort, når personnummer er angivet på dette.
Efter lovens § 3, stk. 1, kan en kvinde steriliseres uden tilladelse på medicinsk indikation, selv om hun er under 25 år, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. På grund af § 2 får bestemmelsen normalt kun betydning for kvinder under 25 år. § 3 omfatter i modsætning til § 2 og § 4 også kvinder, der ikke har bopæl her i landet. I § 3, stk. 2, er der åbnet mulighed for, at kvindens ægtefælle eller samlever under 25 år i stedet af samrådet kan få tilladelse til sterilisation, hvis kvinden opfylder betingelserne i § 3, stk. 1.
B. Tilladelse nødvendig.
Hvis betingelserne i lovens § 2 eller § 3 ikke er opfyldt, kan samrådet give tilladelse til sterilisation, hvis betingelserne i lovens § 4 er opfyldt. Betingelserne i denne bestemmelse svarer i realiteten til den tidligere lov, der byggede på et lovforslag i betænkning om sterilisation og kastration (353/1964). Betænkningen (navnlig s.26-32 og s.67-71) vil derfor i vid udstrækning kunne være vejledende ved skønnet over, om lovens betingelser er opfyldt.
Kravet i lovens § 4 om bopæl her i landet kan normalt anses for opfyldt, såfremt den, som ønsker at blive steriliseret, er i besiddelse af personnummerbevis eller sygesikringkort, når personnummer er angivet på dette.
I samtlige tilfælde kan sterilisation tillades, uanset om det er ansøgeren selv, dennes ægtefælle eller samlever, der opfylder betingelserne.
Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter, og om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på anden måde.
Efter lovens § 4, stk. 3, må sterilisation af personer under 18 år ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler for det.
I visse tilfælde kræves samrådstilladelse , selv om den pågældende er fyldt 25 år. Det drejer sig om følgende tilfælde
1. Hvor ansøgeren på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet. Samrådet kan da efter anmodning fra en særlig beskikket værge tillade sterilisation, hvis det finder, at omstændighederne taler for, at tilladelse gives, selv om den pågældende er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jfr. lovens § 6, stk. 2. Er ansøgeren umyndiggjort i personlig henseende, sindssyg eller åndssvag, skal betingelserne i lovens § 4 tillige være opfyldt.
2. Hvor ansøgeren er umyndig, sindssyg eller åndssvag, eller det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, findes betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation. I disse tilfælde kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller værgen, eventuelt en særligt beskikket værge, jfr. lovens § 7. Hvis den pågældende er umyndiggjort i personlig henseende, sindssyg eller åndssvag, forudsætter tilladelse endvidere, at betingelserne i § 4 er opfyldt.
3. Hvor ansøgeren ikke har bopæl her i landet. Samrådet kan da tillade sterilisation, hvis ansøgeren har en særlig tilknytning her til landet, jfr. lovens § 8. Er ansøgeren fyldt 25 år, skal samrådet alene tage stilling til, om der er den tilstrækkelige tilknytning til Danmark. Tilknytningen kan f.eks. bestå i , at ansøgeren har bevaret sit danske statsborgerskab efter at være flyttet til udlandet.
Afgørelse om, hvorvidt tilladelse skal gives, træffes af samrådene ved de amtskommunale socialcentre (magistraten eller det sociale udvalg). Samrådenes afgørelse kan indbringes for ankenævnet, jfr. lovens § 5, stk. 2, og § 5 i justitsministeriets bekendtgørelse om sterilisation og kastraktion, der er aftrykt nedenfor som bilag 2.
II. Fremgangsmåden ved ansøgning om sterilisation.
1. Almindelige bemærkninger.
En person, der ønsker sterilisation, kan henvende sig enten til en læge eller et amtskommunalt socialcenter (magistraten eller det sociale udvalg). Anmodningen skal underskrives af ansøgeren, jfr. § 1, stk. 3, i justitsministeriets bekendtgørelse om sterilisation og kastraktion.
Sker henvendelsen til et amtskommunalt socialcenter (magistraten eller det sociale udvalg), behandles sagen efter justitsministeriets cirkulære om behandling af sager om sterilisation, der er aftrykt nedenfor som bilag 3.
2. Fremgangsmåden i sager, hvor samrådstilladelse er unødvendig.
a. Den praktiserende læge.
Lægen skal under en personlig samtale med den pågældende søge oplyst grunden til ønsket om sterilisation. Lægen bør give den vejledning, der er nævnt i lovens § 9, stk. 3, og herunder orientere om mulighederne for refertilisering og om anvendelse af alternative svangerskabsforebyggende midler. Den vejledende læge og den person, der ønsker sterilisation, skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vejledning skal gives til den, der fremsætter anmodningen efter lovens § 6, stk. 2, og den, der skal tiltræde anmodningen efter lovens § 7.
Selv om den pågældende opfylder betingelserne for sterilisation uden tilladelse fra samrådet, må der lægges afgørende vægt på, at han eller hun ikke beslutter sig uden nøje overvejelse.
Fastholdes ønsket om sterilisation, skal lægen henvise den pågældende til sygehuset.
Der skal ikke indhentes en erklæring fra en eventuel ægtefælle.
Ved henvisningen til sygehuset bør det i videst muligt omfang fremgå af lægens oplysninger, i hvilket omfang han har påset, at den person, der ønsker sterilisation, opfylder betingelserne for sterilisation uden tilladelse, samt at de formelle krav i lovens § 6, stk. 1, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse om sterilisation og kastraktion § l, stk. 3, og § 4 samt lovens § 9, stk. 3, er opfyldt, således at det i almindelighed ikke vil være nødvendigt for sygehuset at indhente yderligere oplysninger med risiko for derved at forsinke tidspunktet for indgrebet.
Lægen bør således så vidt muligt i henvisningen meddele oplysninger om beviset for den pågældendes bopæl, jfr. lovens § 2, om anmodningen er fremsat af den pågældende selv, jfr. lovens §§ 6-7, samt om, at den pågældende er vejledet efter lovens § 9, stk. 3.
Hvis den praktiserende læge i forvejen er bekendt med, at overlægen på vedkommende sygehus eller sygehusafdeling vil nægte at foretage indgrebet, bør lægen i stedet rette henvendelse til vedkommende sygehusforvaltning og derfra få oplysning om, til hvilket sygehus eller centrale visitation den pågældende kan henvises, jfr. i øvrigt afsnit b.
b. Sygehuset.
For så vidt angår den medicinske indikation, jfr. lovens § 3, stk. l, vil den opererende læge som regel ved sin egen undersøgelse kunne konstatere, om betingelserne for sterilisation er opfyldt. Det er ikke nødvendigt, at den opererende læge selv har konstateret farens tilstedeværelse, men han kan lægge en erklæring fra en anden læge, f.eks. en speciallæge i psykiatri, til grund. Er betingelserne ikke opfyldt, bør andre specialundersøgelser sædvanligvis foretages i samarbejde med sygehusvæsenets andre afdelinger og kun undtagelsesvis gennem socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg).
Den læge, der skal foretage indgrebet, skal sikre sig, at vejledning er sket i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.
Hvis overlægen på vedkommende sygehus eller sygehusafdeling nægter at foretage indgrebet, selv om betingelserne efter lovens § 2 eller § 3, stk. 1, er opfyldt, eller tilladelse til sterilisation foreligger, skal den pågældende ifølge lovens § 10, stk. 2, henvises til et andet sygehus eller sygehusafdeling, hvor indgrebet kan foretages. Denne regel bør administreres i samarbejde med vedkommende kommunale sygehusvæsen, der må sørge for, at sterilisation kan foretages på et andet sygehus eller sygehusafdeling i eller uden for vedkommende amtskommune.
3. Fremgangsmåden i sager, hvor samrådstilladelse er nødvendig.
Ved socialcentrets (magistratens eller det sociale udvalgs) forberedende arbejde følges retningslinierne i justitsministeriets cirkulære.
I tilslutning til det i cirkulæret anførte om arten af de oplysninger, der er nødvendige for samrådenes afgørelse, er det af væsentlig betydning for socialcentrets (magistratens eller det sociale udvalgs) behandling af sagerne og for disses hurtige gennemførelse, at den praktiserende læge omgående henviser ansøgeren til socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg) og ved henvisningen giver så fyldige oplysninger som muligt såvel om de medicinske forhold som om ansøgerens og dennes families sociale og økonomiske forhold og ansøgerens personlige og familiemæssige vanskeligheder i det omfang, lægen måtte have kendskab hertil.
Hvis en læge får en henvendelse om sterilisation i et tilfælde, hvor der kræves tilladelse, skal han forelægge anmodningen for vedkommende socialcenter (magistraten eller det sociale udvalg) sammen med en udtalelse om sagen. En læge, der modtager en anmodning om sterilisation, kan således ikke på egen hånd afvise denne.
4. Betaling.
Udgifterne i anledning af sterilisation afholdes efter de gældende regler for almindelig sygebehandling.
Indlæggelse på sygehus af personer, der har bopæl her i landet eller omfattes af de regler, indenrigsministeriet har fastsat om vederlagsfri sygehusbehandling, vil være gratis på alle sygehuse i den amtskommune (København og Frederiksberg kommune), hvor den pågældende har bopæl. Bliver indlæggelse på et sygehus i en fremmed amtskommune nødvendig, vil behandlingen ligeledes være vederlagsfri, hvis den amtskommune, hvor den pågældende har bopæl, har samtykket i, at behandlingen finder sted på et fremmed sygehus. I andre tilfælde må den pågældende derimod selv betale taksten for behandling på et sygehus uden for den amtskommune, hvor den pågældende har bopæl.
Justitsministeriet, den 19. marts 1976.
Orla Møller./K. Hjorth.
Som bilag til vejledningen er udsendt lov. nr. 318 af 13. juni 1973
om sterilisation og kastraktion og bekendtgørelse nr. 98 af 12.
marts 1976 om sterilisation og kastraktion, som begge udelades her.
Cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation.
(Til de amtskommunale socialcentre, Københavns magistrat,
Frederiksberg kommunes sociale udvalg og ankenævnet i sager om
svangerskabsafbrydelse m.fl.)