Cirkulære om aflønning af timelærere ved statsseminarierne og de private seminarier

Cirkulære om aflønning af timelærere ved statsseminarierne og de private seminarier

Timelærere ved statsseminarierne og de private seminarier er hidtil blevet aflønnet med en kvotadel af lønnen for tjenestemandsansatte seminarieadjunkter og -lektorer, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 28. september 1971 om aflønning af visse timelærere, eller med et vederlag pr. time, jfr. finansministeriets cirkulære af 22. oktober 1975 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning, eller - for så vidt angår adjunkter og lektorer i gymnasieskolen m.fl. - med overtimebetaling efter de for seminarieadjunkter og -lektorer gældende regler, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 11. november 1971 om beregningen af overtimebetaling m.v. til tjenestemandsansatte lærere ved statens seminarier samt overenskomsten mellem Dansk psykologiforening, Dansk magisterforening og finansministeriet af 11. november 1975 om ansættelse i statens tjeneste.

Der er ved forhandling mellem magisterforeningen og undervisningsministeriet opnået enighed om, at der - efter bortfaldet af den tidligere sondering mellem akademisk og ikke-akademisk uddannede lærerkræfter i forbindelse med aflønningen pr. time - bør etableres en mere ensartet aflønningsordning for timelærere.

Under henvisning hertil skal man meddele følgende

1. Timelærere, der fremtidig ansættes ved et seminarium, skal aflønnes efter timelønsreglerne i finansministeriets førnævnte cirkulære af 22. oktober 1975 med betaling pr. arbejdstime efter sats II (for undervisning på de til seminarierne knyttede kursus til højere forberedelseseksamen sats III).

Man henleder samtidig opmærksomheden på, at det arbejdstimetal , der er forbundet med en timelønnet lærers undervisning, i henhold til punkt 12 i finansministeriets cirkulære af 22. oktober 1975 ikke kan overstige 250 timer pr. semester, medmindre der efter særlig aftale med magisterforeningen fastsættes et højere arbejdstimetal. I arbejdstimetallet indgår tillige vejledningstimer og eksamination m.m.

2. a. Timelærere, der har opnået ansættelse ved et seminarium og aflønnes med en kvotadel af lønnen for seminarieadjunkter og - lektorer, kan indtil videre bevare denne aflønningsform under forudsætning af, at de har et timetal på mindst halvdelen af fuldt timetal. og at de ikke har hovedstilling uden for seminariet.

b. Øvrige timelærer, der har opnået ansættelse ved et seminar og aflønnes med en kvotadel af lønnen eller efter overtimebetalingsreglerne for seminarieadjunkter og -lektorer, kan bevare den bestående aflønningsform indtil udgangen af undervisningsåret 1976-77. For så vidt ansættelsesforholdet herefter ønskes opretholdt, må de hidtidige aflønningsvilkår opsiges, således at de pågældende fra 1. august 1977 overgår til aflønning efter timelønsreglerne, jfr. ovenfor under punkt 1.

Fremsættes der ønske derom, vil overgang til aflønning efter timelønsreglerne kunne finde sted fra begyndelsen af et undervisningsår forud for den 1. august 1977, dog tidligst fra 1. august 1975, såfremt arbejdstimetallet ikke overstiger 250 timer pr. semester. Der henvises til økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 27. september 1973 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning for så vidt angår tiden før 1. oktober 1975.

3. Øvelsesskolelærer i lønrammerne 18 og 26 samt praktiklærere ved faste øvelsesskoler m.fl., for hvilke timer på seminariet indgår i det pligtige timetal, er ikke omfattet af ovenstående, men aflønnes for timer på seminariet efter de hidtidige regler, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 14. maj 1971 om tjenestetiden for tjenestemandsansatte lærere ved statsøvelsesskolerne og praktiklærere ved de faste kommunale øvelsesskoler m.fl. § 4 samt cirkulærskrivelse af 28. oktober 1971 punkt 3. a og b.

Undervisningsministeriet, dem 17. december 1975.

P.M.V.

E.B.

E. Paludan-M ller

Ingen