Skrivelse vedrørende mundtlig eksamen i tysk ved studentereksamen og HF

Skrivelse vedrørende mundtlig eksamen i tysk ved studentereksamen og HF

Vedrørende mundtlig eksamen i tysk ved studentereksamen og HF.

For at forebygge en uensartet praksis ved de mundtlige prøver og for at sikre, at alle elever stilles ens i prøvesituationen, henstiller vi til eksaminatorerne og censorerne, at de ved udvælgelsen af ekstemporaltekster og ved den mundtlige prøve tilgodeser følgende

UDVÆLGELSEN AF EKSTEMPORALTEKSTER

De valgte tekststykker må ikke væsentligt overskride det omfang, der er fastsat i bekendtgørelserne for hhv. HF og studentereksamen. Censor bør ved udvælgelsen tage hensyn til prøvens art og niveau. For at en tekst kan fungere til formålet, må den have et sluttet præg, enten ved en vis handlingsmæssig afrunding eller ved at være sammenholdt omkring et tankeforløb eller et tema. Tekststykkets optakt må ikke frembyde urimelige vanskeligheder (jfr. eksempel 3 i det følgende).

Det må stærkt frarådes at vælge tekster med ironisk/satirisk eller symbolsk form og tone; ligeledes tekster af springende, blot antydende art. Anekdoter egner sig i hvert fald ikke til resumeringsprøver.

Censor må afveje følgende momenter: ordforråd - sproglige strukturer - tekstens referensramme.

Prøven er ikke en måling af tilfældigt glosekendskab, men antallet af opgivne gloser bør være begrænset til det nødvendigste. Overvejende beskrivende tekster af opremsende karakter må forekomme uhensigtsmæssige ved ekstemporalprøver.

Teksten skal have et vist antal sproglige mønstre og besidde et varieret sprog med et ikke for snævert syntaktisk grundlag, men der må advares mod tekster med højt abstraktionsniveau og mod tekster med et fra normalsproget stærkt afvigende mønster. Iøvrigt skal det gentages, at der bør differentieres under hensyn til eksamenstrinnet.

Da læsepensum for et givet undervisningshold kan sammenstilles ret frit udfra bekendtgørelsen, kan en fælles referensramme kun i mindre grad forudsættes. Teksten må derfor ikke være sådan, at baggrundsviden af mere speciel art er en forudsætning for at forstå det centrale indhold , men det gør ikke noget, at teksten indeholder enkelte navne og begreber, som ikke kan kræves bekendt, blot de kan lades ude af betragtning ved opfattelsen af det væsentlige indhold. Ekstemporalprøven skal ikke belastes for eksaminanden gennem leksikalsk viden, der ikke tjener prøven, der i sin kerne er en sproglig prøve.

Såfremt det valgte tekststykke kræver en introduktion, bør den gives skriftligt, f.eks. som et hoved til teksten. Introduktioner udformes på dansk.

BEDØMMELSE AF EKSTEMPORALPRØVEN

Ved oversættelsen (HF-prøven) skal der lægges vægt på det meningsrigtige og på overholdelse af en redelig gengivelse af teksten på dansk (f.eks. tempusforhold, aktiv/passiv, numerus), men ikke på en overfladisk glat gengivelse, der på bekostning af præcision blot tilstræber mundrette vendinger, jfr. iøvrigt »Vejledning og retningslinier for HF-undervisningen« (1974), side 87-88.

Ved resumeet (HF-prøven) skal der lægges vægt på evnen til at ordne tekstens indhold efter sammenfattende synspunkter. Ved prøven kræves et egentligt resume af hovedpunkterne, som kan vise evnen til at opfatte det centrale indhold af en tekst som en helhed. Hvis en eksaminand ikke af sig selv kan udforme resumeet og f.eks. ikke kan hæve sig op over genfortælling eller en slags linearversion, skal eksaminator ved spørgsmål søge at få belyst, i hvilken grad der kan være tale om en helhedsopfattelse af tekstens indhold. Det er derfor nødvendigt, at eleverne jævnligt øves i at resumere længere tekststykker i forbindelse med tekstlæsningen. Gennemgangen af et tekststykke, inden det gives for til hjemmeforberedelse, kan f.eks. organiseres som en resumeringsøvelse, hvor eleverne, efter at læreren har præsenteret teksten ved en oplæsning, enkeltvis eller i samarbejde gengiver hovedpunkterne.

Samtalen på tysk (studentereksamen) tjener det formål at lade eksaminanden vise sin forståelse af teksten, dvs. evne til at redegøre for hovedmeningen/handlingen i et ulæst tekststykke. Tekstforståelse må i forbindelse med en ekstemporalprøve sige forståelse af det forelagte inden for dettes egne grænser. Forståelsen må indebære, at man kan sondre mellem mere væsentligt og mindre væsentligt i den givne sammenhæng. Graden af forståelse vil desuden vise sig ved, hvor præcist man kan gøre rede for, hvad det drejer sig om. Passager, der skønnes at være bærende for forståelsen af helheden, og som evt. er sprogligt vanskeligere (således at det ville tage for lang tid at behandle dem udtømmende i samtalen på tysk), bør oversættes til dansk. - Det er en fordel, hvis eksaminanden selvstændigt kan fremlægge en præcis forståelse af indholdet. En ustruktureret genfortællen kan ikke akcepteres, og eksaminator bør forhindre, at der går for lang tid hermed, og ved spørgsmål lede eksaminanden ind på centrale sider. Spørgsmål af rent fortolkende art, eller sådanne, som sigter mod realviden, eller spørgsmål om eksaminandens personlige mening om det forelagte eller detaljer heri vil være irrelevante for bedømmelsen. Også i denne sammenhæng skal det betones, at ekstemporalprøven i sit væsen er en sproglig prøve. Oversættelsen tjener således formålet, idet sådanne steder i teksten kan kræves oversat, som eksaminanden ikke kan formidle sin forståelse af gennem samtalen på tysk.

PRØVEN I LÆST TEKST

Om denne understreges, at det er den halve normalside, der forelægges til prøven, der skal prøves i, - heri indgår, hvis det drejer sig om et stykke af en større tekst, også placering af tekststykket i en større sammenhæng - mens blot genfortælling eller referat af hele teksten ikke kan anses for relevant besvarelse.

For ekstemporalprøven og for eksamen som helhed gælder, at det ikke i sig selv må regnes eksaminanden til last, om han/hun ikke kommer med et selvstændigt oplæg, men foretrækker udspil fra eksaminator.

EKSEMPLER PÅ EKSTEMPORALTEKSTER MED BEMÆRKNINGER

Eksempel 1 (nysproglig studentereksamen)

Nicht nur für gesunde und geordnete Familienverhaeltnisse, nicht nur für eine solide religioese Bindung traten capone und seine Leute ein, sondern für die bestehende Gesellschaftsordnung insgesamt. Natürlich war ihnen vor allem die Institution des Privateigentums heilig. Sie lebten davon. Aber auch im ganzen waren ihnen revolutionare Regungen fremd. Capone war ein ausgesprochener Patriot. Uber seinem Schreibtisch hingen stets die Bilder von George Washington und Abraham Lincoln. Einwandfrei war auch seine Einstellung dem Kommunismus gegen über: »Der Bolschewismus klopft an unsere Tur. Wir dürfen ihn nicht einlassen. Wir müssen zusammenhalten und uns gegen ihn mit aller Entschlossenheit zur Wehr setzen. Amerika muss unversehrt und unverdorben bleiben. Wir müssen den Amerikaner vor roter Literatur und roter List zchützen und darauf achten, dass seine Uberzeugungen gesund bleiben.« An gesunden Überzeugungen hat es den Gangstern nicht gefehlt. Ihr Brustton war tief. Sie waren Idealisten. Das ist keineswegs verwunderlich, und mit Zynismus oder Heuchelei hat es nicht das geringste zu tun. Capone war durchaus aufrichtig, als er sich im jahre 1932 über ein Gericht beklagte, das seine Revision abgewiesen hatte: »Die Justiz ist einfach nicht fair gegen mich. lch bin ein guter Bürger. Schaut euch nur um, wieviel Gutes ich getan habe, und das ist nun mein Lohn!» (Fra Enzensberger: »Politische Kolportagen«).

Bemærkninger : Sluttet om et tema. Optakten ikke for svær. Forudgående kendskab til navne som Capone osv. ikke nødvendigt for at forstå teksten. Glosen »Revision« bør opgives.

Eksempel 2 (nyspr. studentereksamen)

Soweit es sich durchführen liess, verlangte ich von den schwarzen patienten, dass sie ihre Dankbarkeit für die empfangene Hilfe durch die Tat bekundeten. Immer wieder gab ich ihnen zu bedenken, dass sie die Wohltat eines Spitals genøssen, weil so viele Menschen in Europa Opfer dafür gebracht haetten, und dass sie nun ihrerseits nach Kraften mithelfen mussten, es zu erhalten. So brachte ich es nach und nach dazu, dass ich für die Medikamente Geschenke in Geld, Bananen, Hühnern und Eiern erhielt. Natürlich entsprec das, was so einging, bei weitem nicht ihrem wirklichen Werte. Aber es trug doch etwas zum Unterhalte des Spitals bei. Mit den geschenkten Nananen konnte ich die Kranken, denen die Lebensmittel ausgegangen waren, ernahren, und mit dem Gelde Reis für sie kaufen, wenn nicht genug Bananen zu haben waren. Auch dachte ich, dass die Eingeborenen den Wert des Spitals besser schaetzen würden, wenn sie selber nach Kraeften zu seinem Unterhalte beitragen mussten, als wenn sie einfach alles umsonst geboten bekaemen. In dieser Meinung von der erziehrischen Bedeutung des verlangten Geschenkes bin ich dann durch die Erfahrung nur bestaerkt worden. Natürlich wurde von den ganz Armen und den Alten - alt ist bei den Primitiven gleichbedeutend mit arm - keine Gabe verlangt. (Fra Scheitzer: »Aus meinem Leben und Denken«).

Bemærkninger : Teksten skønnes velegnet til formålet.

Eksempel 3 (nyspr. studentereksamen)

Vor dem Übergang zur Hochschule wurde ich mitten in unserer stillen katholischen Gegend Zuschauer einer Szene, die mir den Zeitgeist vorauszuspüren gab, aber auch den heimlichen Triumph des Zeitlosen. Zwei Stunden von Kading entfernt liegt gegen die bayrischen Berge hin der Flecken Pilgersdorf. Dort befand sich der Arzt seit Jahren im Kriegszustand mit dem Pfarrer, der ihm zuerst ein paar vertrauliche Mahnungen erteilt hatte, dann aber, als diese nichts fruchteten, von der Kanzel herab eine oeffentliche; denn jener lebte mit einer Frau, die ihren Mann verlassen hatte, in bürgerlichet Ehe, ohne kirchlich getraut zu sein. Der Doktor, ein massiger, vollbaertiger Erdgott, nahm die Rüge nicht an; seine Erwiderung war prompt: er erklaerte für sich und seine Familie feierlich den Austritt aus der Kirche und hielt auch künftig seine zahlreichen Kinder dem Religionsunterricht fern. Als nun der aelteste Sohn unheilbar erkrankte, bot ihm der Pfarrer seinen geistlichen Beistnd an, wurde jedoch abgewiesen. Der Knabe starb, der Arzt wünschte keine kirchliche Bestattung, sondern berief einen Freidenker aus München, einen Schüler Haeckels, damit er am Grab einige Worte spreche. Mein Vater, der mit dem Pilgersdorfer Kollegen von der Schulzeit her befreundet war, empfing die Todesanzeige; für ihn war das Teilnehmen am Leichenbegaengnis natürliche Pflicht, und weil die Mutter daheim blieb, so nahm er mich mit. (Fra Carossas erindringer).

Bemærkninger: Teksten er i ovenstående form for lang og med en for vanskelig optakt. Velegnet, hvis man begynder med linje 4. Sluttet om både handlings- og tankeforløb.

Eksempel 4 (HF fællesfag)

Sonntag, 14.Juni 1942

Am Freitag wurde ich schon um 6 Uhr wach. Das war begreiflich,denn ich hatte Geburtstag. Aber so früh durfte ich nicht aufstehen und musste meine Neugier noch bezahmen bis dreiviertel sieben. Dann hielt ich es aber nicht mehr laenger aus. Ich lief ins Esszimmer, wo Mohrchen, unser kleiner Kater, mich mit heftigen Liebkosungen begrusste. Nach sieben Uhr ging ich zu den Eltern und dann mit ihnen ins Wohnzimmer, um meine Geschenke anzusehen und auszupacken. Dich, mein Tagebuch, sah ich zuerst, und das war sicher das schoenste Geschenk. Dann hatte ich noch einen strauss Rosen, eine Kaktee, einige Zweige Pfingstrosen. Das waren die ersten Blumengrüsse, aber spaeter kam noch viel mehr dazu. Von Vater und Mutter habe ich sehr viel bekommen, und auch meine Freunde haben mich sehr verwoehnt. So bekam ich u.a. die »Camera Obscura«, ein Gesellschaftsspiel, viele naeschereien, ein Geduldspiel, eine Brosche, die »Hollaendischen Sagen und Legenden« von Joseph Cohen und noch ein entzückendes Buch, »Daisys Ferienreise ins Gebirge«, und Geld. Dafür habe ich mir dann noch die greichischen und rümischen Heldensagen gekauft. Prima!

Dann kam Lies, um mich abzuholen, und wir gingen zur Schule. Zuerst spendierte ich Bonbons fur die Lehrer und meine Mitschüler, und dann ging es an die Arbeit. Nun Schluss. Ich bin so froh, dass ich Dich habe! (Fra: »Tagebuch der Anne Frank«).

Bemærkninger : næppe egnet til resumee på grund af det opremsende præg.

Eksempel 5 (HF fællesfag)

---, der Starter hob die Hand und zeigte, dass auch er bereit sei, und dann sagte er mit ruhiger Stimme »Fertig« und hob die pistole. Er stand einige Meter hinter den Laeufern, ein kleiner, feister Mann in hellblauem Jackett; er trug saubere Segeltuchschuhe, und er hob sich, waehrend er die Pistole schraeg nach oben richtete, auf die Zehenspitzen; sein rosiges Gesicht wurde ernst und entschlossen, ein Zug finsterer Feierlichkeit glitt über dieses Gesicht, und es sah aus, als wolle er in dieser gespannten Stille der ganzen Welt das Kommando zum Start geben. Er sah auf die Laeufer, sah auf ihre gebeugten Nacken, er sah sie zitternd unter den Stoessen des Windes dastehen, und er dachte für einen Augenblick an die Zeit, als er selber im Startloch gekauert hatte, einer der besten Sprinter des Kontinents. Er spürte, wie in der furchtbaren Sekunde bis zum Schuss die alte Nervositaet ihn ergriff, die würgende Übelkeit vor dem Start, von der er sich nie hatte befreien koennen, und er dachte an die Erloesung, die immer erfolgt war, wenn er sich in den Schuss hatte fallen lassen. Er schoss, und der Wind trieb die kleine,blaeuliche Rauchwolke auseinander, die über der Pistole sichtbar wurde. (Fra Siegfried Lenz! »Der Laeufer«).

Erik Jensen

/P.V.Christiansen