Skrivelse om udpantning efter dagpengelovens § 15, stk. 2
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om udpantning efter dagpengelovens § 15, stk. 2
Social- og sundhedsforvaltningen i en kommune har spurgt, hvorledes der skal forholdes, når der er forsøgt udpantning hos en arbejdsgiver for udlagte dagpenge, men denne har afgivet en insolvenserklæring.
Sikringsstyrelsen har meddelt, at det skyldige beløb efter styrelsens opfattelse som hovedregel må kunne afskrives som uerholdeligt, da det i almindelighed ikke vil være økonomisk forsvarligt, at der foretages mere i sagen. Det udlagte dagpengebeløb kan herefter anmeldes til refusion på sædvanlig måde.
Forvaltningen bør dog være opmærksom på muligheden for senere at inddrive tilgodehavendet helt eller delvis, eventuelt på grundlag af oplysninger fra skattevæsenet.
P.s.v.
Jytte Hagbard
/Ib Valsborg
Ingen