Vejledning om støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1
Stk. 1. Genstand for støtte er skummetmælkspulver, der er tørret efter forstøvningsmetoden (spraytørret), under forudsætning af, at skummetmælkspulveret er fremstillet af skummetmælk, der hidrører fra mælk, der er produceret indenfor Det europæiske økonomiske Fællesskabs område, og at skummetmælkspulveret er fremstillet efter den 31. maj 1975.
Stk. 2. Ydelse af støtte til privat oplagring af et parti skummetmælkspulver er betinget af, at pulveret opfylder følgende krav: Analysenorm Analysemetode
a. Indhold af mælkefedt højst 1,5% IDF-standard 9/1959
b. Indhold af vand højst 4,0% IDF-standard 26/1964
c. Samlet syreindhold højst 0,15% ADMI-bulletin 916 i mælkesyre (18 grader Dornic)»Titrable acidity«
d. Neutraliseringsmidler påvisning negativ
e. Tilladte tilsætninger ingen
f. Phosphatase påvisning negativ
g. Opløselighedsindeks højst 0,5 ml ADMI-bulletin 916 (mindst 99%) »Solubility index«
h. Renhedsgrad mindst filterprø- »ADMI-bulletin 916 ve B (15,0 mg) »Scorched particles«
i. Indhold af kim højst 50.000 pr. IDF-standard 3/1958
k. Påvisning af koli- negativ i 0,1 gr. Nordisk Metodikkomite bakterier nr. 44/1962
l. Lugt og smag ren
m. Udseende hvid til let gul- lig farve, ingen urenheder eller påbrændte par- tikler
Stk. 3. Skummetmælkspulveret skal være emballeret i sække, der har et nettoindhold på højst 50 kg.
Stk 4. Hver enkelt sæk skal være mærket med følgende oplysninger
a. Navn og adresse på producent eller forhandler eller producentens eller forhandlerens indregistrerede kontrolnummer.
b. Følgende påtegning i et af fællesskabssprogene: »Skummetmælkspulver tørret ved forstøvningsmetoden« (f.eks. Skimmed Milk Powder, Spray).
c. Nettovægt
d. Fremstillingsdag, -måned og -år, eventuelt i kode.
§ 2
Stk. 1. Ydelse af støtte til privat oplagring af et parti skummetmælkspulver er betinget af, at der afsluttes en kontrakt herom. Kontrakt kan kun afsluttes i perioden fra den 1. august til den 30. september 1975.
Stk. 2. Enhver, der er i besiddelse af et parti skummetmælkspulver, der vejer mindst 10.000 kg netto og opfylder de i denne vejledning omhandlede krav, er berettiget til at få oprettet en kontrakt, såfremt skummetmælkspulveret er oplagret på et lager, der opfylder de i stk. 3 nævnte krav.
Stk. 3. Det lager, hvorpå skummetmælkspulveret er oplagret, skal være tørt og frit for utøj Lageret må ikke have fremmede lugte og skal have gode ventilationsmuligheder.
Stk. 4. Anmodning om oprettelse af kontrakt skal indsendes til Direktoratet for Markedsordningerne, Torvegade 2, 1400 København K, på en blanket, der på begæring tilsendes af direktoratet.
Stk. 5. Anmodningen skal indeholde følgende oplysninger
a. Oplagerens navn og adresse.
b. Partiets nettovægt.
c. Emballagens art.
d. Nettovægten af indholdet i den enkelte sæk.
e. Fremstillingsdatoen for skummetmælkspulveret.
f. Datoen for skummetmælkspulverets indlagring på lageret.
g. Navn og adresse på det lager, hvor skummetmælkspulveret er oplagret.
h. En erklæring fra oplagreren om, at han er indforstået med at opfylde bestemmelserne i denne vejledning som bestanddel af den kontrakt, der skal indgås.
Stk. 6. Sammen med anmodningen skal oplagreren fremsende analysetest(er) til dokumentation af, at skummetmælkspulveret opfylder de i § 1, stk. 2, nævnte krav.
Stk. 7. Ydelse af støtte er betinget af, at skummetmælkspulveret oplagres på det angivne lager i mindst 3 måneder regnet fra datoen for direktoratets accept af anmodningen. Der må i oplagringsperioden ikke ændres ved partiets sammensætning.
§ 3
Stk. 1. Støttebeløbet udgør 234,93 kr. pr. ton skummetmælkspulver for hele oplagringsperioden.
Stk. 2. Støttebeløbet udbetales af Direktoratet for Markedsordningerne ved udløbet af oplagringsperioden efter derom af den støtteberettigede fremsat anmodning. Anmodningen skal være ledsaget af en erklæring fra lagerholderen om, at de i § 2, stk. 7, nævnte betingelser er opfyldt. Erklæringen, der skal afgives på en af direktoratet udfærdiget formular, skal være attesteret af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. Udbetaling sker under forbehold af eventuel senere revisionsanmærkning.
Stk. 3. Såfremt det oplagrede parti skummetmælkspulver helt eller delvis udlagres i oplagringsperioden, eller såfremt der konstateres manglende overensstemmelse mellem angivet mængde og oplagret mængde skummetmælkspulver, fortabes retten til støtte, og oplagreren skal efter påkrav fra direktoratet straks tilbagebetale et eventuelt udbetalt støttebeløb med tillæg af en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2%, og som beregnes fra datoen for beløbets udbetaling.
§ 4
Stk. 1. Oplagreren skal føre en særlig konto over partier skummetmælkspulver, der er omfattet af kontrakter oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne vejledning.
Stk. 2. Oplagreren skal drage omsorg for, at hvert enkelt parti skummetmælkspulver, for hvilket der er indgået kontrakt efter bestemmelserne i denne vejledning, er oplagret separat og på en sådan måde, at de kontrollerende myndigheder til enhver tid kan foretage kontrol af partiet. Hvert enkelt parti skal tydeligt markeres med angivelse af nummeret på den indgåede kontrakt vedrørende partiet.
Stk. 3. Finder udlagring af skummetmælkspulveret eller en del af dette sted indenfor kontraktsperioden, skal dette straks anmeldes over for Direktoratet for Markedsordningerne.
§ 5
Repræsentanter fra Direktoratet for Markedsordningerne og fra Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. har mod behørig legitimation adgang til lagre af skummetmælkspulver samt at forlange vejning af de enkelte sække alt i det omfang, der skønnes nødvendigt af hensyn til kontrollen. Disse repræsentanter har endvidere adgang til hos oplagreren at foretage kontrol af de oplysninger, som tjener til dokumentation af de forudsætninger, hvorunder støtten ydes, og er i nævnte øjemed berettigede til at efterse oplagrerens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Det påhviler oplagreren at foranledige, at der ydes den bistand, der er nødvendig for foretagelse af kontrollen.
Vejledning om støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver
I overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger
nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, senest ændret ved forordning nr. 740/75 af 18. marts 1975,
nr. 1959/75 af 28. juli 1975 om ydelse af støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver og
nr. 1995/75 af 31. juli 1975 om gennemførelsesbestemmelser ved ydelse af støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver gælder følgende
Ingen