Cirkulære om ude af løbende produktion
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ude af løbende produktion
I henhold til Landbrugsministeriets regulativ af 15. august 1967 § 4, stk. 2 betragtes en vare som værende i løbende produktion, såfremt 3 partier af varen i træk er blevet godkendt til udførsel.
Dersom 3 partier af sådanne varer i træk eller 2/5 af de indenfor de seneste 12 måneder bedømte prøver er kendt uegnet til eksport, betragtes varerene ikke længere som værende i løbende produktion.
For at bedømmelsesudvalget kan følge kvaliteten af varer som sættes i produktion efter længere tids produktionsstop fastsættes det, at varer, der ikke har været produceret i 1 år betragtes som værende ude af løbende produktion.
Endvidere betragtes varer, som ikke tidligere har været eksporteret, og varer, hvor recepten ændres væsentligt som værende ude af løbende produktion, og virksomhederne skal af sådanne varer uopfordret indsende prøver til bedømmelse indtil varerne betragtes som værende i løbende produktion.
Varer, der er ude af løbende produktion, må ikke udføres her fra landet, før de er godkendt ved bedømmelse.
Ovenstående cirkulære er fastsat af kvalitetsudvalget 11. juni 1975.
Ingen