Cirkulæreskrivelse om pligten til at anvende sikkerhedssele og fritagelse herfor. (Til Politiet og bilinspektørerne). (* 1)

Cirkulæreskrivelse om pligten til at anvende sikkerhedssele og fritagelse herfor. (Til Politiet og bilinspektørerne). (* 1)

Ifølge bestemmelsen i færdselslovens § 50 a, der træder i kraft den 1. januar 1976, skal den person, der under kørsel benytter en siddeplads på en bils forsæde, anvende sikkerhedssele, såfremt pladsen er forsynet med sikkerhedssele. I loven er givet visse fritagelser for selepåbudet, dels individuelle fysisk/medicinsk begrundede undtagelser, dels undtagelser for særlige former for kørsel. Yderligere fritagelser er fastsat ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 608 af 12. december 1975 om fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele.

I. Selepåbudets indhold.

1. Selepåbudet følger ikke reglerne i udstyrsbekendtgørelsens § 8, stk. 7, om obligatorisk montering af sikkerhedsseler. Selepåbudet gælder i alle tilfælde, hvor sikkerhedsseler faktisk er monteret på en bils forsæde, uanset om dette er foreskrevet i udstyrsbekendtgørelsen, eller monteringen er sket frivilligt,og uanset den anvendte seletype.

Hvis de obligatorisk monterede sikkerhedsseler i en bil er afmonterede, eller selerne er defekte og dermed uanvendelige, foreligger der ikke en overtrædelseaf selepåbudet ved kørsel i bilen, men en overtrædelse af udstyrsbestemmelserne.

2. Det er i en række biltyper med udelt forsæde (»sofasæde«) muligt at befordre 3 personer på forsædet, uanset at bilen ikke er så bred, at der i udstyrsreglerne stilles krav om 3 seler på forsædet. Selepåbudet er ikke til hinder for, at der befordres flere personer på en bils forsæde end antallet af monterede sikkerhedsseler. Det er blot en forudsætning, at de monterede seler benyttes forskriftmæssigt, og at føreren har den fornødne plads til at betjene bilen.

3. Pligten til at anvende sikkerhedssele indebærer, at selen skal være fastgjort til bilens selebeslag og i rimeligt omfang fastgjort om brugeren.

4. Strafansvaret for undladt selebrug påhviler den, der skulle have anvendt selen.

II. Individuelle undtagelser.

1. Ved lovbestemmelsen (stk, 3, 1.pkt.) er fritaget personer under 15 år og personer med en legemshøjde på mindre end 150 cm.

Også personer med en legemshøjde på 150 cm. og derover kan have vanskeligheder med at anvende sikkerhedssle i tilfælde, hvor sikkerhedsselen i en bil er monteret til en højere person. De pågældende må henvises til at få selemonteringen ændret, hvis problemet ikke kan klares på anden vis.

2. I bekendtgørelsens § 1 er fritaget personer, der har opnået lægeattest om fritagelse i henhold til sundhedsstyrelsens instruks til lægerne om selefritagelse. Attesten skal udstedes på en særlig af sundhedsstyrelsen godkendt blanket og medbringes under kørsel.

III. Fritagelse ved særlige former for kørsel.

Ved lovbestemmelsen er direkte undtaget følgende former for kørsel

1. Bakning, kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold (stk. 2).

Kørsel ombord på færge og kørsel fra borde anses for kørsel »under lignende forhold«.

2. Hyrevognskørsel (stk. 4, 1. pkt.).

Fritagelsen, der gælder såvel fører som forsædepassager, omfatter kun kørsel i henhold til hyrevognsbevilling og således ikke andre former for erhvervsmæssig personbefordring.

I bekendtgørelsen er endvidere undtaget følgende former for kørsel

Erhvervsmæssig kørsel med lav hastighed, når vedkommende under kørsel ofte skal stige ud og ind af bilen. og afstanden mellem de enkelte stop ikke overstiger 500 m. (§ 2, stk. 1, litra a).

Erhvervsmæssig kørsel dækker også kørsel for offentlige myndigheder,foreninger og lignende.

Den fritagne kørsel skal generelt være kendetegnet ved, at kørslen foregår med lav hastighed, hvilket vil sige højst 30 - 40 km/t, og at vedkommende (fører eller forsædepassager) med korte mellemrum skal stige ud og ind af bilen. For strækninger over 500 m skal selen anvendes.

Justitsministeriet er opmærksom på, at det kan være vanskeligt for politiet at tage stilling til, hvorvidt en forbipasserende bil har tilbagelagt en strækning på mere end 500 m, men det vil normalt være kendeligt, om den pågældende kørsel efter sit formål og den hastighed, hvormed bilen fremføres, indebærer hyppige ud- og indstigninger, som f.eks. i tilfælde hvor den kørende har ærinde til en større del af husstandene inden for et beboelsesområde med henblik op uddeling af varer, renovation og lignende.

Postvæsenet, bladdistribution, politiet og forsvaret omfattes også af denne fritagelse,for så vidt en videregående fritagelse ikke følger af litra b - e.

4. Postvæsenets kørsel inden for tættere bebygget område i forbindelse med uddeling af brev- og pakkepost samt postkassetømning (litra b).

Anden kørsel inden for postvæsenet, f.eks. kørsel mellem posthuse og al kørsel uden for tættere bebygget område, er kun fritaget, i det omfang kørslen omfattes af pkt. 3 (litra a). Til forskel fra pkt. 3 (litra a) gælder denne fritagelse uanset kørselhastigheden og længden af kørselsstrækningerne. I henhold til stk. 2 gælder fritagelsen dog ikke kørsel til og fra det område, hvor uddelingen eller postkassetømningen skal foretages.

5. Kørsel inden for tættere bebygget område i forbindelse med uddeling af dagblade til abonnenter (litra c).

Fritagelsen omfatter kun dagblade og kun uddeling til abonnenter, ikke uddeling til f.eks. forhandlere. Anden bladdistribution, herunder al bladdistribution uden for tættere bebygget område, er kun fritaget, i det omfang dette følger af pkt. 3 (litra a).

Ifølge stk. 2 gælder fritagelsen ikke kørsel til eller fra uddelingsområdet.

6. Politiets og militærpolitiets kørsel i særligt bevogtningsøjemed samt ved befordring af anholdte eller andre, der kan være til fare under kørslen (litra d).

Ved særligt bevogtningsøjemed er tænkt på kortegekørsel og lignende. Almindelig patruljekørsel er således ikke omfattet af fritagelsen. Under »andre«, der kan være til fare under kørslen,» henregnes bl.a. berusede og sindssyge. Fængselsvæsenets befordring af strafafsonere og andre, der kan være til fare under kørsel, anses også for omfattet af fritagelsen.

7. Forsvarets kørsel på øvelsesområder (litra e).

Fritagelsen får kun selvstændig betydning, i det omfang det pågældende område er omfattet af færdselsloven.

8. Udrykningskørsel m.v.

Justitsministeriet er indforstået med, at man under udtrykningskørsel, hvor det er nødvendigt at foretage omklædning under kørslen, undlader at anvende sikkerhedssele under omklædningen, og for så vidt det er nødvendigt for hurtigt at komme ud af bilen, aftager selen under kørslen, umiddelbart før bilen standser.

IV. Politiets opgaver.

1. Det påhviler politiet som led i den almindelige kontrol med overholdelse af færselslovgivningens bestemmelser at påse, at selepåbudet efterleves.

Justitsministeriet skal imidlertid henstille, at der i perioden 1. januar - 31. marts 1976 ikke rejses sigtelse mod trafikanter, der overtræder påbudet. I tilfælde af, at overtrædelse konstateres, anmodes politiet om at vejlede trafikanterne om pligten til at anvende sikkerhedssele samt uddele den sikkerhedsselebrochure, der er udarbejdet af Rådet for større færdselssikkerhed.

2. Med hensyn til udstyrsbekendtgørelsens bestemmelser skal politiet være opmærksom på, om sikkerhedsseler i biler, hvori seler skal være monteret, er i brugbar stand. I modsat fald bør der gives bilens ejer/bruger pålæg om at bringe selerne i orden.

3. Af hensyn til færdselsuheldsstatistikken og den lægevidenskabelige bearbejdelse af uheldsmaterialet er det af stor vigtighed, at politiet ved færselsuheld gør mest muligt for at klarlægge, om sikkerhedssele har været anvendt. Det samme gælder spørgsmålet om brug af styrthjelm. Der vedlægges en liste udarbejdet af Retsmedicinsk Institut i Århus med hensyn til, hvilke momenter der bør lægges til grund ved vurderingen af, om sikkerhedssele eller styrthjelm har været anvendt.

V. Bilinspektionenes opgaver.

Selepåbudet vil for mange aktualisere problemet med uhensigtsmæssigt monterede sikkerhedseler.

Bilinspektionerne anmodes om at vejlede personer, der henvender sig, om, hvorledes eventuelle monteringsproblemer kan afhjælpes.

I Sundhedsstyrelsens instruks til lægerne om selefritagelse har sundhesstyrelsen henvist lægerne til i tilfælde, hvor de er i tvivl om en persons faktiske mulighed for at anvende sikkerhedssele, at anmode bilinspektøren om en udtalelse efter besigtigelse af patienten i bilen. Bilinspektørerne anmodes om at besvare sådanne henvendelser hurtigst muligt.

P.M.V.

E.B.

/P. Weise.