Meddelelse om våbenlovsovertrædelser. (* 1)

Meddelelse om våbenlovsovertrædelser. (* 1)

Efter at spørgsmålet om en skærpelse af reaktionerne for ulovlig våbenbesiddelse havde været drøftet i folketinget (FT. 1969/70 sp. 2913 ff), anmodede jeg ved cirkulærskrivelse af 5. marts 1970 politiet og anklagemyndigheden om at søge straffen for ulovlig besiddelse og ulovlig erhvervelse eller overdragelse af skydevåben skærpet.

Efter cirkulærskrivelsen skal ubetinget frihedsstraf søges anvendt, når handlingen angår håndskydevåben, som nogen har i sin besiddelse uden legitimt eller rimeligt formål, eller når det drejer sig om uautoriseret handel med sådanne våben.

Det har vist sig, at det nævnte ønske om skærpelse kun i begrænset omfang har fået tilslutning i landsretternes praksis, idet anklagemyndighedens påstand om frihedsstraf i det væsentlige kun er taget til følge i tilfælde, hvor våbnet efter det oplyste har været anvendt. Frihedsstraf er dog ikke anvendt i alle sager af denne art.

De fire landsretsdomme efter marts 1970, der foreligger trykt resulterede i bødestraf (U 1973.237 Ø, og U 1974.791, 1041 og 1048. V).

Højesteret har nu taget stilling til spørgsmålet om strafudmålingen for våbenlovsovertrædelser i 2 sager, hvor resultatet ved landsretten ligeledes var blevet bødestraf

Den første sag angik en ikke relevant forstraffet tandlæge, der havde våbentilladelse til 2 jagtrifler og 1 salonriffel. Herudover besad han forskellig ammunition m.v. samt 2 pistoler, der med tilhørende ammunition var erhvervet på restauration i Århus i 1968. I oktober 1973 medbragte han den ene pistol ved en jagtudflugt, hvor han arrangerede skydning med pistolen for jagtdeltagerne, og senere indfandt han sig i beruset tilstand på en restaurant i Århus, hvor han med pistolen sigtede på en servitrice, der havde nægtet at servere for ham. Han havde forinden ved ladegreb sikret sig, at pistolens kammer var tomt, og at magasinet, hvori der sad 3 skarpe skud, ikke var skudt helt ind. Ved Århus by- og herredsrets dom af 29. august 1974 idømtes han for overtrædelse af straffelovens § 266 samt våbenloven en bøde på 4.000 kr. Vestre landsret udmålte ved dom af 31. oktober 1974 straffen til 30 dagbøder hver på 200 kr.; 1 voterende ville under hensyn til, at tiltalte som sket under opholdet i restauranten havde båret og gjort brug af et af de håndskydevåben, som han havde anskaffet sig, fastsætte straffen til hæfte i 10 dage. Af de i dissensen i landsrettens dom anførte grunde fastsatte højesteret ved dom af 24. april 1975 straffen til hæfte i 10 dage.

Den anden sag angik en ustraffet disponent, der i 16-års alderen havde byttet sig til en pistol, og som for ca. 10 år siden havde købt ammunition dertil. Han opbevarede effekterne i en mappe i et uaflåset klædeskab; desuden besad han en hjemmelavet knippel. Forholdet blev anmeldt af en tidligere samleverske. Den tiltalte oplyste overfor politiet, at han aldrig havde skudt med pistolen. Københavns byrets dom af 9. juli 1974 udmålte straffen til hæfte i 7 dage. Østre landsret fandt ved dom af 4. februar 1975, at sagen kunne afgøres med bøde, der under hensyn til tiltaltes besiddelse af såvel pistol som ammunition fastsattes til 2.000 kr., og denne dom stadfæstedes af højesteret den 24. april 1975.

Anklagemyndigheden havde i begge sager gjort gældende for højesteret, at der burde anvendes ubetinget frihedsstraf, da de tiltalte havde haft håndskydevåben i deres besiddelse uden legitimt eller rimeligt formål, jfr. cirkulærskrivelsen af 5. marts 1970. Som anført blev resultatet i den første sag hæftestraf under hensyn til de konkrete omstændigheder og i den anden sag bøde.

Herefter ændres retningslinierne for anklagemyndighedens påstand i sager om overtrædelse af våbenloven, således at valget mellem påstand om ubetinget frihedsstraf og bøde træffes under hensyntagen til sagens konkrete omstændigheder. Påstand om ubetinget frihedsstraf bør navnlig nedlægges i sager, hvor håndskydevåben har været anvendt, eller hvor der foreligger omstændigheder - herunder vedrørende gerningsmandens personlige forhold - der giver grund til at antage, at hans besiddelse af håndskydevåben rummer en særlig fare. Som hidtil nedlægges påstand om frihedsstraf i sager om uautoriseret handel med håndskydevåben, jfr. herved også min cirkulærskrivels af 22. juni 1972 om professionel våbenhandel.

I sager, der herefter kan afgøres med bødestraf, bør tiltalte søges idømt en følelig bøde. Til orientering oplyses, at tiltaltes månedlige bruttoindtægt i den sag, der af højesteret afgjordes med en bøde på 2.000 kr., androg 5-6.000 kr.

Sagerne skal fortsat forelægges vedkommende statsadvokat til afgørelse af ankespørgsmålet inden ankefristens udløb.

Per Lindegaard.