Cirkulæreskrivelse til domstolene om oplysningspligt til de skattelignende myndigheder
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til domstolene om oplysningspligt til de skattelignende myndigheder
Ligningsrådet har i medfør af skattekontrollovens § 8 D vedtaget at pålægge domstolene at give de skattelignende myndigheder oplysninger om de skattepligtige beløb, der i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 154 af 19. april 1971 udbetales til nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, jfr. retsplejelovens kapitel 9, 9 a og 9 b, og lægdommere i boligretterne. Det bemærkes i denne forbindelse, at godtgørelse for fravær fra hjemmet om natten (50 kr.) ikke er skattepligtig indkomst for modtageren.
Oplysningerne skal indsendes første gang omfattende indkomståret 1976, hvilket efter de gældende frister vil sige senest den 20. januar 1977. De skal indsendes til ligningsmyndigheden i den kommune, hvori det enkelte embede er beliggende, på samme måde som oplysning om løn m.v.
Til brug ved meddelelse af de pågældende oplysninger anvendes formular S 74, som udfyldes med oplysninger om modtagerens Cpr.nr., bopælskommune, stilling, fulde navn og fuldstændige private postadresse samt embedets CIR.nr., navn, adresse og telefonnummer. Det oplysningspligtige beløb opføres i oplysningssedlens rubrik 36 (vederlag, honorar, dagpenge m.v., der er B-indkomst.
P.M.V.
E.B.
Finn Meilby
Ingen