Legislator Case Law & Legislation
C19751000109 DK

Cirkulære om sejlruter i danske farvande.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1975 10001 Historic

Cirkulære om sejlruter i danske farvande.

Minefaren i danske farvande anses nu for at være meget ringe, og yderligere minestrygning skønnes ikke at kunne nedbringe den resterende risiko yderligere.

Handelsministeriet har derfor med virkning fra 1. marts 1975 ophævet den for danske skibe hidtil gældende forpligtelse til at følge de offentliggjorte sejlruter.

For fortsat at sikre sejladsen i danske farvande bedst muligt samt under hensyn til den i flere områder uden for de eksisterende ruter utilstrækkelige opmåling og muligheden for tilstedeværelse af ukendte vrag, stenpuller og store sten samt sprængstofholdige genstande bibeholdes imidlertid flere af ruterne og disses afmærkning. De bibeholdte ruter er i den udstrækning, det har været muligt, rettet ud, således at de fremtræder som naturlige sejlveje, ligesom der er foretaget en omnummerering, således at de så vidt muligt fremtræder som gennemgående ruter.

Hvor ruterne ophæves, vil afmærkningen blive ændret til en egentlig farvandsafmærkning med henblik på at tilvejebringe de bedste muligheder for udnyttelse af de eksisterende dybder. Ændringerne er offentliggjort i »Efterretninger for Søfarende« nr. 3 1975.

Det nye rutenet fremgår af bilaget til nærværende cirkulære.

For at betrygge sejladsens sikre forløb samt på grund af den i flere områder uden for ruterne utilstrækkelige opmåling og muligheden for tilstedeværelse af ukendte vrag, stenpuller og store sten samt sprængstofholdige genstande anbefales det skibsfarten fortsat at følge de i danske farvande etablerede sejlruter.

Handelsministeriet, den 17. februar 1975.

Erling Jensen.

/T. Madsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →