Cirkulære om særlig indkomstskat m.v. af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Cirkulære om særlig indkomstskat m.v. af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 521 af 2. oktober 1975 af lov om særlig indkomstskat m.v. er tidligere udsendt.

I nærværende cirkulære, der træder i stedet for skattedepartementets cirkulærer nr. 226 af 19. oktober 1972 og nr. 182 af 3. august 1973 for så vidt angår dette cirkulæres bestemmelser om særlig indkomstskat, gøres der nærmere rede for reglerne om beskatning af særlig indkomst af fortjeneste ved salg af fast ejendom efter de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 189 af 22. maj 1975.

Disse ændringer er i det væsentlige følgende

1) Forhøjelse af den faktiske beskatning fra 65 pct. til 75 pct., hvilket sker ved at den i henhold til § 7A opgjorte fortjeneste forhøjes med 50 pct. i stedet for 30 pct. for de i afsnit II nævnte personer, med 100 pct. i stedet for 80 pct. for de i afsnit III nævnte selskaber og foreninger m.v. og med 90 pct. i stedet for 60 pct. for de sammesteds nævnte dødsboer.

2) Ændret affattelse af § 2B, stk. 1, således at der kræves begæring fra den skattepligtige for at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, indvundet ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum i anledning af en indtruffen skade, ikke skal medtages ved opgørelsen af særlig indkomst.

3) Ændring af det i § 7A, stk. 2, omhandlede varierende tillæg fra 6 pct. til 8 pct. for anskaffelsesåret og de to efterfølgende kalenderår, 9 pct. årligt for de tre herefter følgende kalenderår og 10 pct. for hvert af de følgende kalenderår.

4) Ændring af § 7A, stk. 4, litra b, 1. pkt., i overensstemmelse med den under 3) omtalte ændring af det varierende tillæg.

5) Indføjelse af et nyt stk. 6 i § 7A, hvorefter der på begæring indrømmes et yderligere fradrag i fortjenesten på 30.000 kr., hvis en fast ejendom er afstået ved ekspropriation eller ved frivilligt salg til erhververe, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

6) Ændret affattelse af § 7A, stk. 7, (tidligere stk. 6), således at der i indkomstårets samlede fortjenester ved afståelse af fast ejendom foretages et fradrag på indtil 40.000 kr. og et yderligere fradrag på indtil 60.000 kr., hvis der i den selvangivne fortjeneste indgår fortjeneste, der er opgjort med udgangspunkt i ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering.

7) Indføjelse af et nyt stk. 9 i § 7A, således at en skattepligtig ved jordombytning, der finder sted som led i en jordfordeling eller en ekspropriation, kan forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra afstået ubebygget areal, der modsvares af modtaget ubebygget areal.

8) Ændring af den hidtidige § 7A, stk. 8, der bliver stk. 10, således at fritagelse for beskatning ved mageskifte kan indrømmes, selvom der udover arealet ydes et vederlag på højst 5.000 kr.

9) Indføjelse af et nyt stk. 11 i § 7A, hvorefter den regulerede anskaffelsessum for ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, efter begæring opgøres med udgangspunkt i afløsningssummen for jordrente med et tillæg for bygningsværdien.

10) Ophævelse af den i § 7B fastsatte frist for indgivelse af andragende om henstand med betalingen af særlig indkomstskat.

11) Ændring af § 18B om et dødsboes ret til fradrag i den opgjorte fortjeneste på fast ejendom efter § 7A, stk. 6, 6. pkt.

12) Ændring af det i § 18D, nr. 2, omhandlede tillæg ved beregning af passivposter i henhold til kildeskattelovens § 33A, stk. 2, fra 60 pct. til 90 pct.

I. Skattepligtig fortjeneste.

1. Reglerne om beskatning som særlig indkomst af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom findes i § 2, nr. 13, samt §§ 2A, 2B, 2C, 7A, 18A, 18B og 19 i lovbekendtgørelse nr. 521 af 2. oktober 1975.

Om ikrafttrædelsen af de ved lov nr. 189 af 22. maj 1975 gennemførte ændringer henvises til pkt. 41-46.

Reglerne omfatter også afståelser af fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når sådanne ejendomme tilhører her i landet fuldt skattepligtige fysiske eller juridiske personer. Endvidere omfatter bestemmelserne fortjenester hidrørende fra afståelser af middelbare ejendomsrettigheder over fast ejendom, således f.eks. erstatninger for pålagte fredningsservitutter eller vederlag for at tilstå en anden køberet til en ejendom, idet ejeren gennem modtagelsen af vederlaget for køberetten påtager sig en rådighedsindskrænkning.

Hvis der i anledning af skade på en bygning, indtruffet den 1. januar 1973 eller senere, udbetales ejeren en forsikrings- eller erstatningssum, sidestilles det indvundne beløb med en salgssum. Tilsvarende gælder ved udbetaling af erstatning i anledning af ekspropriation, der har fundet sted efter dette tidspunkt.

Bestemmelserne finder anvendelse ved ejerskifte i forbindelse med dødsfald i det nedenfor i afsnit VI anførte omfang.

2. Om beskatning af særlig indkomst hidrørende fra fortjenester ved afståelse af fast ejendom i følgende tilfælde bemærkes

A. Spekulations- eller næringssalg.

Beskatning som særlig indkomst finder ikke sted, hvor fortjenesten efter de gældende regler skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst, fordi den afståede ejendom er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed, jfr. lovbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.

B. Salg der omfattes af loven om frigørelsesafgift m.v.

Hvor der ved afståelse af fast ejendom skal svares afståelsesafgift i henhold til bestemmelserne i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, skal der ikke svares særlig indkomstskat, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 213 af 24. august 1970 om frigørelsesafgift. Det gælder, uanset om opgørelsesreglerne i lov om frigørelsesafgift m.v. fører til et afgiftspålæg eller ej.

C. Afståelse af mindre parcelhusejendomme og ejerlejligheder.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 2A, stk. 1, 1. pkt., svares der ikke særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse, herunder sommerhuse samt ejerlejligheder. Det er en betingelse, at ejeren eller hans husstand har beboet huset eller lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. For så vidt angår udstykkede ejerlejligheder, regnes 2 års fristen fra udstykningens approbation. Med hensyn til en- og tofamilieshusene gælder denne fritagelse dog kun, når følgende to betingelser samtidig er opfyldt

a) Ejendommens samlede grundareal skal udgøre mindre end 1400 kvm. Ved udmålingen af det samlede grundareal medregnes kun arealer, der er ansat til en værdi af over 0 kr. Vejarealer, der matrikulært er medregnet til en ejendom, vil ofte være vurderet til 0 kr. og kan i så fald fragå ved udmålingen af det samlede grundareal.

b) Den grundværdi, der er fastsat for ejendommen ved den nærmeste forud for afståelsen foretagne vurdering, skal udgøre mindre end halvdelen af den ved samme vurdering fastsatte ejendomsværdi. Den nærmest forud for afståelsen foretagne vurdering kan være en almindelig vurdering eller en årsomvurdering, herunder en vurdering på ejerens begæring, jfr. § 4 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Fortjeneste ved afståelse af et en- eller tofamilieshus på lejet grund anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når huset har tjent som bolig for ejeren eller hans husstand i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. Størrelsen af den lejede grund er her uden betydning.

D. Afståelse af visse større parcelhusejendomme.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 2A, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der - hvis betingelserne for skattefritagelse i øvrigt er opfyldt - ikke svares særlig indkomstskat af fortjenesten ved afståelse af en- og tofamilieshuse med et samlet grundareal på 1400 kvm. eller derover, såfremt der enten ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller udstykning ifølge erklæring fra statsskattedirektoratet vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Erklæring om, hvorvidt der fra en ejendom vil kunne udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, indhentes for ejendomme beliggende i byzone eller i sommerhusområde hos den kommunale bygningsmyndighed og for ejendomme beliggende i landzone hos amtsrådet, jfr. §§ 6-9 i by- og landzoneloven.

Statsskattedirektoratets erklæring om, hvorvidt udstykning vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse, må afgives på grundlag af forholdene på salgstidspunktet, og bindende udtalelse kan derfor først afgives, når salget har fundet sted.

Forinden ejeren retter henvendelse til statsskattedirektoratet om en sådan erklæring, bør han undersøge, om der som følge af servitutter som led i byplanvedtægt eller anden offentlig regulering ikke kan udstykkes grund fra ejendommen til selvstændig bebyggelse, og ikke kan forventes dispensation fra de pågældende servitutter. Det samme gælder privatretlige servitutter, der er undergivet offentlig påtaleret.

Statsskattedirektoratet kan, når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme hel eller delvis fritagelse i tilfælde, hvor ejeren eller hans husstand ikke har boet i huset i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. Fritagelse vil normalt blive indrømmet, såfremt stillingsskifte har nødvendiggjort erhvervelse af anden bolig.

Bestemmelserne i lovbekendtgørelsens § 2A kan også bringes i anvendelse, selv om skatteyderen tillige har benyttet ejendommen i sit erhverv, såfremt ejendommen uanset den erhvervsmæssige anvendelse har karakter af en- eller tofamilieshus, ejerlejlighed eller evt. sommerhusejendom og i overvejende grad må siges at tjene til beboelsesformål. Ved denne bedømmelse må afgørende vægt lægges på ejendommens karakter, men også den faktiske fordeling af arealet mellem beboelsesformål og erhvervsmæssig benyttelse kan være vejledende.

Statsskattedirektoratets afgørelser om dispensation fra 2-års-fristen kan påklages til skattedepartementet.

E. Erstatninger vedrørende fast ejendom.

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum i anledning af indtruffen skade eller ekspropriation, skal medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst.

Retten til ekspropriationserstatning må anses for erhvervet ved den endelige beslutning om ekspropriationens foretagelse, uanset om erstatningens størrelse først fastsættes på et senere tidspunkt.

Som erstatninger ved ekspropriation anses i denne forbindelse også fredningserstatninger, men ikke erstatninger, udbetalt i henhold til by- og landzonelovens § 12.

F. Ejendomsoverdragelser mellem ægtefæller.

Ejendomsoverdragelser mellem sambeskattede ægtefæller og mellem ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse betragtes ikke som afståelser, der kan bringe bestemmelserne om særlig indkomstbeskatning i anvendelse.

G. Afståelse af fast ejendom, tilhørende foreninger m.v.

De i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner skal ikke ved deres indkomstopgørelse medregne særlig indkomst hidrørende fra afståelse af fast ejendom, medmindre ejendommen har tilknytning til indkomstskattepligtig virksomhed.

II. Opgørelse af fortjenesten.

3. Den fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der skal beskattes som særlig indkomst, opgøres for hvert indkomstår for sig. For den enkelte afståede ejendom opgøres såvel afståelsesvederlaget som den regulerede anskaffelsessum efter reglerne i lovbekendtgørelsens § 7A. Forskellen mellem disse to beløb udgør den regulerede fortjeneste.

Afståelsesvederlaget.

4. Udgangspunktet for opgørelsen af afståelsesvederlaget er det beløb, der er anført i overdragelsesdokumentet (normalt salgssum ifølge skøde eller slutseddel - evt. med tillæg af vej- og kloakgæld, der overtages uden for salgssummen). Hvis overdragelsen omfatter andre aktiver end den faste ejendom, skal der kun regnes med den del af beløbet, som er vederlag for denne. Ved gaveoverdragelser skal ejendommen betragtes som afstået til den værdi, der lægges til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af gaven. Hvis gaven ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig, går man også ud fra handelsværdien på overdragelsestidspunktet, og denne værdi må da ansættes alene til brug ved opgørelsen af afståelsesvederlaget.

Hvis en del af afståelsesvederlaget berigtiges ved udstedelse af et pantebrev til den hidtidige ejer (sælgerpantebrev), skal der ved opgørelsen af afståelsesvederlaget tages hensyn til pantebrevets kursværdi ved handelens indgåelse. Sælges eller indløses pantebrevet senere for et andet beløb end det, der er regnet med ved opgørelsen af afståelsesvederlaget, giver dette ikke anledning til ændring af denne opgørelse. Sker salget eller indløsningen af pantebrevet kort tid efter ejendomshandelen, vil salgssummen (indløsningssummen) for pantebrevet være vejledende for fastsættelsen af den kursværdi, der skal lægges til grund ved opgørelsen af afståelsesvederlaget. Hvis pantebrevets kursværdi er under pari, skal der ved opgørelsen af vederlaget fradrages et beløb svarende til forskellen mellem pantebrevets pålydende og dets kursværdi. Er kursværdien over pari, skal forskellen mellem kursværdien og pantebrevets pålydende lægges til ved opgørelsen af vederlaget.

Omfatter afståelsen såvel fast ejendom som andre aktiver og berigtiges afståelsesvederlaget herfor helt eller delvis ved udstedelse af et pantebrev, skal forskellen mellem pantebrevets pålydende og dets kursværdi fordeles forholdsmæssigt på de enkelte aktiver i forhold til deres andel af det samlede afståelsesvederlag.

Afståelsesvederlaget nedsættes endvidere med de salgsomkostninger, som den skattepligtige har måtte afholde. Den i lov nr. 419 af 15. september 1972 om en særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom hjemlede afgift på 2,50 pct. kan ikke fradrages ved opgørelsen af afståelsesvederlaget.

Såfremt der i forbindelse med afståelsen af en fast ejendom foretages belåning eller omprioritering af denne, og det er et led i selve salgsaftalen, at sælgeren er forpligtet til at bære omkostningerne herved, herunder kurstab, kan disse udgifter fradrages i afståelsesvederlaget. Det samme gælder udgifter til arbejder, der efter afhændelsen udføres for sælgerens regning. Derimod kan engangsbeløb, som sælgeren, når en hidtil udlejet lejlighed sælges som ejerlejlighed, er pligtig at indbetale til binding i Grundejernes Investeringsfond, ikke fradrages i afståelsesvederlaget. Den del af afståelsesvederlaget, der berigtiges ved, at køberen påtager sig en aftægtsforpligtelse, kan heller ikke fradrages i afståelsesvederlaget. Det samme gælder en rentedekort, der skyldes, at sælgeren har forlangt den kontante del af købesummen betalt før overtagelsen.

Indtræffer der en skade på en bygning, f.eks. ved brand, anses bygningen eller den skadelidte del af denne for afstået for den forsikringssum, der opnås.

Den regulerede anskaffelsessum.

5. Er hele den afståede ejendom erhvervet den 1. januar 1966 eller senere, opgøres anskaffelsessummen til det beløb, der er anført i overdragelsesdokumentet (normalt købesum ifølge skøde eller slutseddel - evt. med tillæg af vej- og kloakgæld, der overtages uden for købesummen). Hvis overdragelsen omfatter andre aktiver end den faste ejendom, skal der kun regnes med den del af beløbet, som er vederlag for denne. Er ejendommen erhvervet ved gave, betragtes den som anskaffet for den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af gaven. Har der ikke været svaret gaveafgift eller indkomstskat, lægges handelsværdien på erhvervelsestidspunktet også til grund, og denne værdi må da ansættes alene til brug ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum.

Hvis den afståede ejendom ikke i sin helhed er anskaffet inden for et kalenderår, skal anskaffelsesudgifterne opgøres for hvert kalenderår for sig. Dette har bl.a. betydning for det nedenfor under punkt 9 omtalte varierende procenttillæg. Det her anførte gælder også, hvor den skattepligtige har et fra kalenderåret afvigende regnskabsår. Har ejeren i sin besiddelsestid opført bygning eller foretaget tilbygning på ejendommen, skal udgiften hertil medregnes til den regulerede anskaffelsessum og ved procenttillæggets beregning henføres til det kalenderår, hvori bygningen er fuldført. Dog kan udgifter til retablering efter skader, indtruffet før den 1. januar 1973, kun medregnes i det omfang, de overstiger den modtagne forsikringssum.

Udgifter til forbedringer af grund og bygninger kan, forudsat at forbedringerne rent faktisk er udført i ejerens besiddelsestid, uanset betalingstidspunktet, ligeledes medregnes til den regulerede anskaffelsessum. Ved beregningen af procenttillægget henføres de til det kalenderår, hvori forbedringen er fuldført. Dette gælder, uanset om der måtte være foretaget afskrivninger.

Den del af forbedringsudgifterne, der er afholdt ved tilskud i henhold til de ved lov nr. 127 af 22. april 1975 fastsatte regler om statstilskud til forbedring m.v. af beboelsesejendomme, kan ikke medtages ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum. Ligeledes kan værdi af eget arbejde - bortset fra tilfælde, hvor værdien i forvejen er beskattet efter de for bygningshåndværkere gældende regler - ikke tillægges anskaffelsessummen.

Vedligeholdelsesudgifter, der er fratrukket i ejerens skattepligtige indkomst, eller for hvilke det i ligningslovens § 15G omhandlede standardfradrag for vedligeholdelse er trådt i stedet, kan heller ikke tillægges. Hvis udgifterne til de forbedringer, der er fuldført inden for et kalenderår, ikke overstiger 1.000 kr., medregnes de ikke til den regulerede anskaffelsessum.

Til den for et kalenderår opgjorte anskaffelsessum lægges handelsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt i forbindelse med erhvervelsen.

Et i forbindelse med anskaffelsens finansiering eller ved senere belåning eller omprioritering konstateret kurstab kan ikke tillægges anskaffelsessummen.

Hvis en del af anskaffelsessummen er berigtiget ved udstedelse af et pantebrev, skal der ikke ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum tages hensyn til, at pantebrevets kursværdi eventuelt afviger fra dets pålydende. Det får heller ikke indflydelse på opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum, om ejeren senere har indløst pantebrevet i ejendommen til en kurs, der afviger fra pantebrevets pålydende.

Er en del af anskaffelsessummen berigtiget ved, at den skattepligtige har påtaget sig en aftægtsforpligtelse, skal der ikke ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum foretages fradrag for aftægtsforpligtelsens kapitalværdi.

Anskaffelsessummen forhøjes med visse procenttillæg, se herom nærmere nedenfor under punkt 9.

6. Er hele den afståede ejendom erhvervet før den 1. januar 1966, kan den skattepligtige vælge mellem at opgøre anskaffelsessummen enten på grundlag af de faktiske udgifter efter reglerne ovenfor under punkt 5 eller på grundlag af den ejendomsværdi, hvortil den afståede ejendom er ansat ved 13. almindelige vurdering.

a) I de tilfælde, hvor anskaffelsessummen opgøres efter reglerne i punkt 5, betragtes som anskaffelsesudgift for areal kun den del, der ikke er berigtiget ved overtagelse af den på det erhvervede areal hvilende afgiftspligtige grundstigning.

b) Vælges ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering som udgangspunkt for opgørelsen af anskaffelsessummen, og den afståede ejendom ved denne vurdering udgjorde en ikke selvstændigt vurderet del af en ejendom, sker opgørelsen på grundlag af den del af ejendomsværdien for den samlede ejendom, som kan henføres til den afståede del af denne. Til brug ved denne fordeling af ejendomsværdien kan de skattelignende myndigheder indhente en udtalelse fra statsskattedirektoratet.

Udgifter til forbedringer, der er fuldført før den 1. januar 1966, men som ikke er taget i betragtning ved 13. almindelige vurdering, tillægges ejendomsværdien, såfremt udgifterne har oversteget 1.000 kr. Der vil normalt være tale om forbedringer, der er fuldført i tiden 1. august-31. december 1965; hersker der tvivl om, hvorvidt sådanne forbedringer er taget i betragtning ved vurderingen, kan oplysning herom indhentes hos statsskattedirektoratet.

Udgifter til forbedringer, der er fuldført den 1. januar 1966 eller senere, tillægges efter reglerne i punkt 5.

Varige værdiforringelser, som er indtruffet efter 13. almindelige vurdering, f.eks. som følge af grusgravning, skal fratrækkes ejendomsværdien.

Anskaffelsessummen, således som opgjort efter reglerne ovenfor under a) eller b), forhøjes med visse procenttillæg, se herom nærmere nedenfor under punkt 9.

7. Er en del af ejendommen erhvervet før 1. januar 1966, medens resten er erhvervet senere, opgøres anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der er anskaffet den 1. januar 1966 eller senere, samt udgifter til forbedringer, der er fuldført i samme tidsrum, altid efter reglerne ovenfor under punkt 5.

For så vidt angår den del af ejendommen, der er anskaffet før den 1. januar 1966, kan den skattepligtige vælge at opgøre anskaffelsessummen efter reglerne i punkt 6.

Afståelse af en del af en ejendom.

8. Afstås en del af en ejendom (f.eks. ved frasalg af en parcel med eller uden bygninger), skal den regulerede anskaffelsessum opgøres på grundlag af den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til det afståede. En tilsvarende opgørelsesmåde skal anvendes i tilfælde af delvis skade på en ejendom. Fremgangsmåden ved den fordeling af anskaffelsessummen, der herefter må foretages, er den samme, som anvendes i de tilfælde, hvor avance ved salg af en del af en ejendom er indkomstskattepligtig, fordi salget sker i spekulationsøjemed eller som et led i sælgerens næringsvej.

Ved denne fordeling af anskaffelsessummen skal der ikke alene tages hensyn til det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommen, men der må også lægges vægt på de forskellige arealdeles beliggenhed, udnyttelsesmulighed og bonitet. Endvidere må det tages i betragtning, om de oprindelige bygninger var beliggende på det frasolgte areal eller på restejendommen. I nogle tilfælde vil værdien af denne blive formindsket på grund af frasalget, og i så fald må der overføres en til værdiforringelsen svarende del af anskaffelsessummen til den anskaffelsessum, der skal regnes med for det solgte areal.

De skattelignende myndigheder vil ved henvendelse til statsskattedirektoratet kunne få en udtalelse angående fordelingen af anskaffelsessummen.

Hvor ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1966, skal der i den del af anskaffelsessummen, der henføres til den afståede del af ejendommen, foretages fradrag for en ejendommen eventuelt påhvilende afgiftspligtig grundstigning på anskaffelsestidspunktet. Der må derfor foretages en opdeling af ejendommens afgiftspligtige grundstigning på dette tidspunkt; angående denne fordeling vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til statsskattedirektoratet. Hvor ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering lægges til grund i stedet for anskaffelsessummen, skal der dog ikke foretages fradrag for afgiftspligtig grundstigning, der påhvilede ejendommen ved erhvervelsen. Hvis der i ejerens besiddelsestid er opført bygninger eller foretaget forbedringer på den afståede del af ejendommen, skal udgifterne hertil lægges til anskaffelsessummen. Udgifter til forbedringer kan dog kun tages i betragtning, hvis udgiften vedrørende den afståede del af ejendommen i det enkelte kalenderår overstiger 1.000 kr. Også i disse tilfælde skal opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum af hensyn til det varierende procenttillæg ske for hvert kalenderår for sig efter samme regler, som hvis ejendommen var afstået på en gang.

Når en del af en fast ejendom eksproprieres, forekommer det, at der udover ekspropriationssummen for det afståede areal med eventuelle bygninger gives en særlig ulempeerstatning. I disse tilfælde er der ofte tale om erstatning for den forringelse af restejendommens værdi, som ekspropriationen medfører. Det kan f.eks. være, at bygningerne efter ekspropriationen bliver uhensigtsmæssigt store i forhold til det resterende areal. Det kan også forekomme, at ekspropriation af selv mindre arealer til vej besværliggør driften af ejendommen. Erstatning for sådanne ulemper må henregnes til den afståelsessum, der danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste. Til gengæld må der ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der eksproprieres, tages hensyn til de nævnte ulemper. Anskaffelsessummen for de værdier, skatteyderen fratages ved ekspropriationen, opgøres herefter som forskellen mellem hans anskaffelsessum for hele ejendommen og restejendommens værdi på anskaffelsestidspunktet. Man må således anslå, hvad restejendommen ville have været værd på anskaffelsestidspunktet, dersom ekspropriationen var sket allerede dengang. Ved opgørelsen af fortjenester hidrørende fra afståelser af middelbare ejendomsrettigheder anvendes samme fremgangsmåde.

Procenttillæg.

9. De efter reglerne under punkterne 5-8 opgjorte udgifter til anskaffelse og forbedringer forhøjes dels med et fast tillæg på 30 pct., dels med et varierende tillæg. Det varierende tillæg udgør

a) For anskaffelses- eller fuldførelsesåret, dog tidligst 1966, og de to efterfølgende år: 8 pct. årlig.

b) for de tre herefter følgende kalenderår: 9 pct. årlig,

c) for følgende kalenderår 10 pct. årlig.

Ved beregningen af det varierende tillæg henføres udgifter til areal

og bygninger til det år, hvor erhvervelsen har fundet sted, og

forbedringsudgifter til det år, hvori forbedringen er fuldført.

Tidspunktet for erhvervelse og afståelse.

10. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste har det i en

række tilfælde betydning at fastslå, på hvilket tidspunkt ejendommen

er erhvervet eller afstået. Som foran nævnt kan den regulerede

anskaffelsessum opgøres på forskelligt grundlag alt efter, om

ejendommen er erhvervet inden udgangen af kalenderåret 1965 eller

efter dette tidspunkt. Endvidere skal der ved beregningen af det

varierende procenttillæg til anskaffelsessummen tages hensyn til, i

hvilket kalenderår erhvervelsen er sket eller hvornår en forbedring

er fuldført.

Hvor ejendomsovergangen sker ved salg, anses erhvervelsen,

henholdsvis afståelsen som hovedregel for sket på det tidspunkt, da

der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale

om ejendommens overdragelse. Denne aftale vil normalt foreligge

skriftligt. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at der er tinglyst

skøde. I de fleste tilfælde oprettes der ved aftalens indgåelse en

slutseddel underskrevet af parterne, og datoen for denne vil da i

reglen være afgørende. Aftalen mellem parterne vil normalt indeholde

betingelse om, at visse nærmere fastsatte vilkår for handelen

opfyldes. Der kan f.eks. være tale om købesummens erlæggelse eller

offentlige myndigheders approbation af udstykning, frigørelse for

landbrugsforpligtelse og lignende. Uanset om sådanne vilkår først

opfyldes på et senere tidspunkt, betragtes erhvervelsen, henholdsvis

afståelsen af ejendommen i almindelighed som sket på det tidspunkt,

hvor aftalen mellem parterne blev indgået. For at en ejendom kan

anses for erhvervet, henholdsvis afstået, må aftalen mellem parterne

gå ud på, at ejendommen straks eller senere overtages af køberen på

nærmere fastsatte vilkår. En ejendom anses således ikke for afstået,

hvis ejeren blot har indgået en aftale om, at en anden er berettiget

- men ikke forpligtet til inden en forud fastsat frist at købe

ejendommen for en bestemt købesum (køberet). Den omstændighed, at

datoen for overtagelse af den faste ejendom er udskudt til et senere

tidspunkt, må således ikke give anledning til forveksling med de

tilfælde, hvor der alene er tillagt en anden køberet til en ejendom,

uden at denne anden har forpligtet sig til at udnytte køberetten.

Har ejeren modtaget vederlag for at give en anden ret til at købe sin

faste ejendom, anses dette vederlag dog som en afståelsessum

vedrørende fast ejendom, jfr. foran under punkt 1.

Ejendomsovergang ved fusion af aktieselskaber anses ved lovens

anvendelse for afståelse, henholdsvis erhvervelse. Man skal dog

herved henvise til lov nr. 143 af 2. maj 1967 om beskatning ved

sammenslutning af aktieselskaber m.v., som ændret ved lov nr. 586 af

13. december 1972 og lov nr. 304 af 14. juni 1974, hvorefter

ministeren for skatter og afgifter, eller den han bemyndiger dertil,

kan meddele tilladelse til skattefri sammenslutning.

Erhverves eller afstås en ejendom ved gavedisposition, anses

erhvervelsen, henholdsvis afståelsen, for sket på det tidspunkt, da

gavemodtageren er underrettet om gaven.

Om tidspunktet for erhvervelse og afståelse i forbindelse med

dødsfald henvises til det nedenfor under afsnit VI anførte.

Afstås en ejendom ved ekspropriation, anses afståelsen for sket på

tidspunktet for ekspropriationsforretningens foretagelse, jfr.

eksempelvis § 15 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Har ejeren i sin besiddelsestid opført bygninger på ejendommen eller

udført forbedringer på denne, betragtes bygningen, henholdsvis

forbedringen, som anskaffet på det tidspunkt, da den er fuldført.

Udbetales der i anledning af skade på en bygning en forsikringssum,

anses bygningen eller den skadelidte del af denne for afstået i det

år, hvor skaden er lidt.

Beskatning af yderligere vederlag.

11. Det kan forekomme, at en ejendom afstås på sådanne vilkår, at

erhververen, hvis han afstår ejendommen, skal yde den tidligere ejer

et yderligere vederlag for ejendommen (f.eks. en andel af den

fortjeneste, han opnår ved afståelsen). I sådanne tilfælde skal den

tidligere ejer give oplysning om det yderligere vederlag i sin

selvangivelse for det indkomstår, hvori retten til beløbet er

erhvervet. Der skal foretages en ny opgørelse af særlig indkomst for

den tidligere ejer. Ved denne opgørelse skal fortjenesten beregnes,

som om det samlede vederlag var opnået allerede i det indkomstår,

hvor ejendommen blev afstået. Denne omberegning skal foretages, selv

om der ikke i det indkomstår, hvor ejendommen blev afstået, er

konstateret nogen skattepligtig særlig indkomst. Skal der som følge

af omberegningen opkræves særlig indkomstskat hos den tidligere ejer,

skal beløbet indbetales sammen med eventuel anden særlig

indkomstskat, der pålignes den pågældende for det indkomstår, hvori

retten til det yderligere vederlag erhverves.

Regulering af den skattepligtige fortjeneste.

12. Ifølge § 7A, stk. 7, 2. pkt., foretages der i indkomstårets

samlede fortjeneste et fradrag på 40.000 kr.

Såfremt der i den samlede fortjeneste indgår fortjeneste, der er

opgjort på grundlag af den ejendomsværdi, hvortil den afståede

ejendom er ansat ved 13. almindelige vurdering, fradrages ifølge §

7A, stk. 7, 3. pkt., yderligere 60.000 kr.

Der vil således i disse tilfælde kunne foretages et samlet fradrag på

100.000 kr.

Fradragene efter § 7A, stk. 7, 2. og 3. pkt., kan ikke overstige

indkomstårets samlede regulerede fortjeneste, og det særlige fradrag

efter § 7A, stk. 7, 3. pkt., (60.000 kr.'s fradraget) er yderligere

begrænset derved, at dette fradrag ikke kan overstige den del af

indkomstårets fortjeneste, der er opgjort på grundlag af

ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering.

Man må derfor, hvor alene en del af en ejendom er erhvervet før 1.

januar 1966, og hvor den skattepligtige har valgt at opgøre den

regulerede anskaffelsessum for denne del af ejendommen på grundlag af

13. almindelige vurdering, jfr. § 7A, stk. 5 og punkt 6, påse, at

fradrag i henhold til § 7A, stk. 7, 3. pkt., ikke overstiger den del

af fortjenesten, der kan henføres til den del af ejendommen, der er

erhvervet før den 1. januar 1966. Overstiger denne del af

fortjenesten de 60.000 kr. eller den rest heraf, der ikke måtte være

anvendt inden for de 3 foregående indkomstår, kan der eventuelt

yderligere ske fradrag efter § 7A, stk. 7, 2. pkt. Der må i disse

tilfælde foretages en fordeling af afståelsesvederlaget på de to dele

af ejendommen, og til brug ved denne fordeling kan de skattelignende

myndigheder indhente en udtalelse fra statsskattedirektoratet.

Endelig er fradragene begrænset derved, at den skattepligtige inden

for en periode af 4 på hinanden følgende indkomstår højst kan opnå et

samlet fradrag på 40.000 kr. efter bestemmelsen i § 7A, stk. 7, 2.

pkt., eller et samlet fradrag på 100.000 kr.,såfremt der inden for

4-års perioden har kunnet foretages fradrag efter bestemmelsen i §

7A, stk. 7, 3. pkt.

Det er ved anvendelsen af denne bestemmelse uden betydning, hvilke

fradrag der er foretaget af skatteyderen i henhold til § 7 stk. 6, i

lovbekendtgørelse nr. 435 af 18. juli 1973 eller tilsvarende

bestemmelser i tidligere love.

Såfremt der i et indkomstårs samlede fortjeneste indgår

fortjeneste,der er opgjort med 13. almindelige vurdering som

udgangspunkt, skal der først foretages fradrag efter bestemmelsen i §

7A, stk. 7, 3. pkt. (60.000 kr.'s fradraget eller den rest heraf, der

ikke måtte være anvendt inden for de 3 foregående indkomstår), og

derefter foretages fradrag efter bestemmelsen i § 7A, stk. 7, 2. pkt.

(40.000 kr.'s fradraget).

I det enkelte indkomstår skal fradrag foretages i videst muligt

omfang, og den skattepligtige kan således ikke vælge at fradrage et

mindre beløb, f.eks. fordi han ønsker at udnytte fradraget på 6.000

kr. ifølge § 9, stk. 1.

Da fradragene efter § 7A, stk. 7, ifølge denne bestemmelses 6. pkt.

er begrænset inden for en periode af 4 på hinanden følgende

indkomstår, er det nødvendigt for hvert enkelt indkomstår at fastslå,

med hvilke beløb fradrag foretages efter henholdsvis 2. og 3. pkt.

Ekspropriation.

13. For ejendomme, der er eksproprierede, hvormed sidestilles

frivilligt salg til erhververe, der efter formålet med erhvervelsen

opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommene fradrages

iflg. § 7A, stk. 6, 30.000 kr. i den i medfør af § 7A, stk. 1-5 eller

stk. 11 opgjorte fortjeneste.

Overstiger den opgjorte fortjeneste på en ejendom, der er afstået ved

ekspropriation, 30.000 kr., skal der i det overskydende beløb

sammenlagt med eventuel fortjeneste på anden ejendom foretages

fradrag efter bestemmelsen i § 7A, stk. 7.

Indgår der i den samlede fortjeneste på fast ejendom afstået ved en

ekspropriation såvel fortjeneste opgjort med 13. almindelige

vurdering som udgangspunkt som fortjeneste opgjort på grundlag af

ejendommens faktiske anskaffelsesudgift, skal fradrag efter § 7A,

stk. 6, først foretages i den fortjeneste, der er opgjort på grundlag

af den faktiske anskaffelsesudgift.

14. Ifølge lovbekendtgørelsens § 2, nr. 13, forhøjes for så vidt

angår personer den efter ovenstående regler opgjorte fortjeneste på

fast ejendom med 50 pct.

For så vidt angår selskaber, foreninger, korporationer og selvejende

institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset

indkomstskattepligt til staten, forhøjes den skattepligtige

fortjeneste med 100 pct.

For dødsboer forhøjes den skattepligtige fortjeneste med 90 pct.

Eksempler.

15. Nedenstående eksempler tjener til belysning af opgørelsesreglerne

i punkt 3-13.

Eksempel 1.

En ejendom sælges i 1974 for 870.000 kr. Salgssummen berigtiges således: 1) Ved overtagelse af pantegæld ........................ 375.000 kr. 2) Ved kontant udbetaling af............................ 110.000 kr. 3) Ved påtagelse af aftægtsforpligtelse (kapitalværdi) ...................................... 185.000 kr. 4) Ved udstedelse af pantebrev for restkøbesummen ...................................... 200.000 kr. ------------ 870.000 kr. Pantebrevets kursværdi ved handelens indgåelse er 70, og sælgerens omkostninger ved handelen er 8.000 kr. I forbindelse med salget har sælgeren foretaget omprioritering, til hvilken han ifølge overdragelsesdokumentet må afholde udgifterne. Prioritetsudgifterne og kurstabet i forbindelse hermed opgøres til 65.000 kr. Sælgeren har købt ejendommen i 1965 for. 340.000 kr. Købesummen blev berigtiget således: 1) Ved overtagelse af kreditforeningslån................ 90.000 kr. 2) Ved kontant udbetaling af............................ 60.000 kr. 3) Ved påtagelse af aftægtsforpligtelse (kapitalværdi) ...................................... 105.000 kr. 4) Ved udstedelse af sælgerpantebrev for restsummen ...................................... 85.000 kr. ------------ 340.000 kr. Omkostningerne ved købet var 3.000 kr. I 1969 har ejeren fuldført en forbedring af ejendommen til 7.000 kr., i 1971 en forbedring til 900 kr., og i 1974 en forbedring til 5.000 kr. Den skattepligtige fortjeneste ved ejendommens salg i 1974 opgøres således: Afståelsesvederlaget: Salgssum.................................... 870.000 kr. Herfra trækkes: a. kursregulering vedr. sælgerpantebrev.......................... 60.000 kr. b. handelsomkostninger...................... 8.000 kr. c. udgifter til omprioritering .......................... 65.000 kr. 133.000 kr. ------------------------ Afståelsesvederlag.......................... 737.000 kr. ============ Ejendommen var ved 13. almindelige vurdering ansat til en ejendomsværdi af 320.000 kr. Den skattepligtige vælger i medfør af lov nr. 189 af 22. maj 1975, § 3, stk. 2, at opgøre den skattepligtige fortjeneste efter denne lovs regler og vælger for at kunne udnytte 60.000 kr.'s fradraget efter § 7A, stk. 7, 3. pkt., at beregne den regulerede anskaffelsessum på grundlag af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering. Den regulerede anskaffelsessum: Ejendomsværdi ved 13. alm. vurdering........ 320.000 kr. Procenttillæg hertil 30 pct ................ 96.000 kr. 8 pct. for hvert af årene 1966-68, i alt 24 pct................................ 76.800 kr. 9 pct. for hvert af årene 1969-71, i alt 27 pct................................ 86.400 kr. 10 pct. for hvert af årene 1972-73, i alt 20 pct................................ 64.000 kr. 323.200 kr. ------------------------ 643.200 kr. Hertil lægges forbedringsudgift 1969........ 7.000 kr. Procenttillæg hertil 30 pct ................ 2.100 kr. 8 pct. for hvert af årene 1969-71, i alt 24 pct................................ 1.680 kr. 9 pct. for hvert af årene 1972-73, i alt 18 pct................................ 1.260 kr. Endvidere tillægges forbedringsudgift i 1974...................................... 5.000 kr. Procenttillæg hertil 30 pct ................ 1.500 kr. 8 pct. for året 1974........................ 400 kr. 18.940 kr. ------------------------ Reguleret anskaffelsessum 662.140 kr. ============ Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum skal forbedringsudgiften for 1971 ikke medregnes, da den ikke overstiger 1.000 kr. Der er indrømmet varierende tillæg til forbedringsudgiften i 1974, da afståelsen er sket i samme år som fuldførelsen af den omhandlede forbedring. Afståelsesvederlaget var.................... 737.000 kr. Den regulerede anskaffelsessum var.......... 662.140 kr. ------------ 74.860 kr. Skattepligtig fortjeneste inden fradrag efter § 7A, stk. 7.......................... 74.860 kr. Under forudsætning af, at den pågældende skattepligtige i indkomståret 1974 ikke har haft anden fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der skal beskattes efter lov om særlig indkomstskat, vil fradrag efter § 7A, stk. 7, andrage: I henhold til § 7A, stk. 7, 3. pkt.......... 60.000 kr. I henhold til § 7A, stk. 7, 2. pkt.......... 14.860 kr. 74.860 kr. ------------------------ Den i henhold til § 7A, stk. 7, opgjorte fortjeneste 0 kr. ============ Den samme skattepligtige afstår også i 1975 fast ejendom, hvor fortjenesten skal beskattes efter lov om særlig indkomstskat, nemlig en ejendom, som han har erhvervet i 1970 for 35.000 kr., og som han i juni 1975 sælger for 110.000 kr. Køberens andel af omkostningerne ved erhvervelsen i 1970 var 1.100 kr. Salgssummen berigtiges således: 1) Ved overtagelse af pantegæld ............ 18.000 kr. 2) Ved kontant udbetaling af................ 50.000 kr. 3) Ved udstedelse af pantebrev for restkøbesummen .......................... 42.000 kr. ------------ 110.000 kr. Pantebrevets kursværdi ved handelens indgåelse er 75, og sælgerens omkostninger ved handelen er 2.500 kr. Den skattepligtige fortjeneste ved ejendommens salg i 1975 opgøres således: Afståelsesvederlaget: Salgssum.................................... 110.000 kr. Herfra trækkes: a. kursregulering vedr. sælgerpantebrev..... 10.500 kr. b. handelsomkostninger...................... 2.500 kr. 13.000 kr. ------------------------ Afståelsesvederlag.......................... 97.000 kr. Den regulerede anskaffelsessum: Købesum .................................... 35.000 kr. Hertil lægges handelsomkostninger .......... 1.100 kr. ------------ 36.100 kr. Procenttillæg hertil 30 pct ................ 10.830 kr. 8 pct. for hvert af årene 1970-72, i alt 24 pct................................ 8.664 kr. 9 pct. for hvert af årene 1973-74, i alt 18 pct................................ 6.498 kr. 25.992 kr. ------------------------ Reguleret anskaffelsessum ................. 62. 092 kr. Skattepligtig fortjeneste inden fradrag efter § 7A, stk. 7: Afståelsesvederlag.......................... 97.000 kr. Reguleret anskaffelsessum .................. 62.092 kr. ------------ 34.908 kr. Overført restfradrag efter § 7A, stk. 7. .............................. 25.140 kr. ------------ Den i henhold til § 7A opgjorte fortjeneste ................................ 9.768 kr.

Dette beløb skal, forinden det medregnes til den skattepligtige

særlige indkomst, forhøjes efter reglerne herom i § 2, nr. 13, jfr.

ovenfor pkt. 14.

I indkomstårene 1974 og 1975 har den skattepligtige således i alt

opnået det fulde fradrag efter § 7A, stk. 7, og i resten af den 4-års

periode, der begyndte med 1974 (d.v.s. i 1976 og 1977), vil han ikke

kunne opnå noget fradrag efter denne bestemmelse. I året 1978 vil

derimod kunne foretages fradrag på indtil 60.000 kr. efter

bestemmelsen i § 7A, stk. 7, 3. pkt., og et fradrag på indtil 14.860

kr. efter bestemmelsens 2. pkt., idet disse beløb sammen med de i

indkomstårene 1975, 1976 og 1977 foretagne fradrag (25.140 kr.) udgør

maksimumfradraget efter § 7A, stk. 7.

Eksempel 2.

En skattepligtig erhverver i 1963 en ubebygget grund for 15.000 kr.

(efter fradrag af købers andel af handelsomkostningerne). Grunden

ansættes ved 13. almindelige vurdering til en ejendomsværdi af

20.000 kr.

I 1968 erhverver den skattepligtige nabogrunden for 80.000 kr., og

opfører i samme år på disse grunde en bygning, hvor

anskaffelsesudgiften andrager 270.000 kr.

I august 1975 sælger den skattepligtige hele ejendommen for 850.000

kr. (efter fradrag af kursnedslag på sælgerpantebrev og sælgers andel

af handelsomkostningerne).

Såfremt ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering af den i 1965

erhvervede del af ejendommen ønskes lagt til grund for beregningen af

den regulerede anskaffelsessum, skal den skattepligtige fortjeneste

opgøres således

Den regulerede anskaffelsessum for den i 1963 erhvervede del af

ejendommen

Ejendomsværdi ved 13. alm. vurdering.................... 20.000 kr. Procenttillæg hertil, fast tillæg på 30 pct .............................................. 6.000 kr. varierende tillæg på i alt 81 pct ...................... 16.200 kr. ------------ I alt .................................................. 42.200 kr. ============ Den regulerede anskaffelsessum for de i 1968 stedfundne erhvervelser: Anskaffelsesudgift for grunden.......................... 80.000 kr. Anskaffelsesudgift for bygningen........................ 270.000 kr. ------------ I alt .................................................. 350.000 kr. ============ Procenttillæg hertil, fast tillæg på 30 pct .............................................. 105.000 kr. varierende tillæg, ialt 61 pct.......................... 213.500 kr. ------------ I alt .................................................. 668.500 kr. ============

Den samlede regulerede anskaffelsessum er således 710.700 kr., og den

skattepligtige fortjeneste forinden fradrag er herefter 139.300 kr.

Af afståelsesvederlaget på 850.000 kr. skønnes alene 75.000 kr. at

kunne henføres til den i 1965 erhvervede grund.

Der skal herefter foretages følgende fradrag efter § 7A, stk. 7

I henhold til denne bestemmelses 3. pkt., 75.000 kr.

(afståelsesvederlaget) - 42.200 kr.

(Den regulerede anskaffelsessum)........................ 32.800 kr. I henhold til denne bestemmelses 2. pkt................. 40.000 kr. ------------ Fradrag i alt .......................................... 72.800 kr. Den skattepligtige fortjeneste: 139.300 kr. - 72.800 kr. = 66.500 kr.

III. Opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst.

16. Det er kun fortjeneste ved salg af fast ejendom, der skal

beskattes efter lov om særlig indkomstskat m.v. Tab skal der således

ikke tages hensyn til. Den skattepligtige fortjeneste opgøres samlet

for hvert indkomstår for sig, således at fortjenester ved afståelse

af flere ejendomme inden for samme indkomstår sammenlægges, forinden

den endelige opgørelse af fortjenesten i medfør af § 7A, stk. 7, og §

2, nr. 13, finder sted. Det herefter fremkomne beløb medregnes for

personers vedkommende sammen med eventuelle andre former for særlig

indkomst i den skattepligtige særlige indkomst for det pågældende

indkomstår. For selskabers, foreningers, korporationers, selvejende

institutioners og dødsboers vedkommende medregnes beløbet i den

skattepligtige almindelige indkomst. Indkøbsforeninger og

produktions- og salgsforeninger beskattes ikke af særlig indkomst.

17. Hvis bygninger på den afståede ejendom i ejerens besiddelsestid

har været genstand for afskrivning, herunder ekstraafskrivning,

forskudsafskrivning eller forlods afskrivning, skal den efter

reglerne i afskrivningslovens § 29 opgjorte fortjeneste medregnes ved

opgørelsen af særlig indkomst, jfr. lovbekendtgørelsens § 2, nr. 2.

Efter disse regler kan der til særlig indkomst højst medregnes et

beløb svarende til summen af samtlige over den skattepligtige

indkomst foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivning og

forskudsafskrivning på det solgte formuegode. Denne beskatning gælder

ved siden af beskatning efter de regler om særlig indkomstskat af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som er omtalt foran. Efter

disse regler kommer de foretagne afskrivninger ikke i betragtning ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste.

Ejendomme der har fået afløst jordrentepligt.

18. Ifølge bestemmelsen i § 7A, stk. 11, kan skattepligtige, der har

afløst en jordrenteforpligtelse på en ejendom, forlange, at den

regulerede anskaffelsessum ved afståelse af ejendommen opgøres med

udgangspunkt i afløsningssummen for jordrente med et tillæg for

bygningsværdien.

Reglerne for beregning af dette tillæg er fastsat ved skatte- og

afgiftsministerens bekendtgørelse nr. 588 af 21. november 1975.

Almindeligvis vil afløsningssummen for jordrente være fastsat efter

reglerne i § 20 i bekendtgørelse nr. 547 af 15. oktober 1973 om

statshusmandsbrug m.m. og jordrente. Afløsningssummen er da fastsat

som grundværdien efter fradrag for forbedringer, således som denne er

ansat på tidspunktet for afløsningsbegæringens indgivelse, reguleret

med den værdistigning, der var indtrådt siden den seneste vurdering

forud for afløsningsbegæringen.

I sådanne tilfælde vil tillægget for bygningsværdien kunne beregnes

med udgangspunkt i ejendommens forskelsværdi, således som denne

fremgår af ejendomsog grundværdiansættelsen ved den seneste vurdering

forud for afløsningsbegæringens indgivelse.

Er afløsningsbegæringen indgivet i kalenderår, hvor almindelig

vurdering er foretaget, kan ejendommens forskelsværdi ved denne

vurdering anses som bygningsværdi.

Er begæringen om afløsning indgivet i et af de 3 kalenderår, der

følger efter det kalenderår, hvori almindelig vurdering er foretaget,

beregnes bygningsværdien ved at korrigere den nævnte forskelsværdi

under hensyn til de ændringer i handelsværdiniveauet som er sket i

tiden mellem den almindelige vurdering og det kalenderår, hvori

afløsningsbegæringen er indgivet. Nedenfor er anført en tabel over

indeksreguleringer fra 1965 til og med 1974. Om senere

indeksreguleringer vil der blive givet meddelelse i årlige cirkulærer

fra statsskattedirektoratet.

Afløsningssummen kan imidlertid, efter begæring af statens

jordlovsudvalg i medfør af § 21 i den nævnte bekendtgørelse, være

fastsat under hensyntagen til muligheden for en økonomisk bedre

anvendelse af jorden end landbrug, gartneri eller lignende. I sådanne

tilfælde påhviler det den stedlige ligningsmyndighed at foretage

ansættelse af bygningsværdien.

Det samme gælder, såfremt afløsningssummen er fastsat af vedkommende

vurderingsråd efter ejerens begæring i medfør af bekendtgørelsens §

22.

Ligningsmyndighedens ansættelse af bygningsværdien skal foretages

efter prisforholdene ved den sidst foretagne almindelige vurdering

forud for fremsættelsen af afløsningsbegæringen og efter bygningernes

tilstand på tidspunktet for denne vurdering, ligesom der ved

ansættelsen skal tages hensyn til størrelsen af det værditab, der

skønnes at ville være indtrådt i tilfælde af ejendommens overgang til

økonomisk bedre anvendelse end anvendelsen forud for

afløsningsbegæringen.

Ansættelsen skal herefter som ovenfor anført korrigeres under hensyn

til ændring i handelsværdiniveauet.

Mener ligningsmyndigheden sig ikke i stand til at ansætte tillægget

for bygningsværdien med fornøden sikkerhed, kan spørgsmålet herom

forelægges statsskattedirektoratet.

Tabel over indeks for bygningsværdien.

Tidspunkt for indgivelse af begæring om afløsning af

jordrenteforpligtelse.

--------------------------------------------------------------------- Indeks for bygnings- fra 1/4 1965 fra 1/4 1969 fra 1/4 1973 (forskels-) til 1/4 1969 til 1/4 1973 til 31/12 1974 værdi. --------------------------------------------------------------------- 1965............ 100 - - 1966............ 105 - - 1967............ 115 - - 1968............ 116 - - 1969............ - 100 - 1970............ - 126 - 1971............ - 133 - 1972............ - 135 - 1973............ - - 100 1974............ - - 145 ---------------------------------------------------------------------

Ved beregningen af den regulerede anskaffelsessum for ejendommen

anses den efter indeksreguleringen fremkomne bygningsværdi sammenlagt

med den for grunden fastsatte afløsningssum, som ejerens

anskaffelsesudgift, og tidspunktet for indgivelsen af

afløsningsbegæringen anses som ejerens anskaffelsestidspunkt.

Ved den endelige beregning af den regulerede anskaffelsessum skal den

således fremkomme anskaffelsesudgift forhøjes efter de i pkt. 9

angivne regler, ligesom der skal tages hensyn til udgifterne til

forbedringer, der er foretaget efter afløsningsbegæringens

indgivelse, jfr. herved pkt. 5. Man må dog herved være opmærksom på,

at hvor forskelsværdien ved vurdering er anvendt som grundlag for

beregningen af bygningsværdien, vil der kun kunne tages hensyn til

udgifter til forbedringer, der ikke er taget i betragtning ved

vurderingen.

IV. Betinget fritagelse for beskatning ved visse afståelser.

Modtagelse af erstatnings- eller forsikringssum i anledning af en

indtruffen skade.

19. I § 2B, stk. 1, 1, er det bestemt, at såfremt den skattepligtige

fremsætter begæring herom, skal fortjeneste som omtalt i § 2, nr. 13,

ikke medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, såfremt

fortjenesten er indvundet ved modtagelse af en erstatnings- eller

forsikringssum i anledning af en indtruffen skade, og skatteyderen

foretager genopførelse for et beløb, der svarer til erstatnings-

eller forsikringssummen.

Det er en betingelse for skattefritagelse, at de skadelidte bygninger

og/eller installationer genopføres på den ejendom, hvor de skadelidte

formuegoder fandtes.

Derimod er det ikke en betingelse, at der genopføres bygninger eller

installationer af samme art som de beskadigede.

Genopførelsen skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten

konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Fristen for

genopførelse udløber dog tidligst med det indkomstår, som følger

nærmest efter det, hvori erstatningssummen er endelig fastsat.

Under ganske særlige omstændigheder kan de omhandlede frister dog af

vedkommende ligningsmyndighed forlænges efter ansøgning fra

skatteyderen.

Skattefritagelse i anledning af modtagelse af en brand- eller anden

skadeserstatning opnås kun efter begæring, når den skaderamte overfor

ligningsmyndigheden meddeler, at han ønsker skattefri genanbringelse

af et beløb svarende til den udbetalte erstatning. Er en sådan

begæring fremsat, kan ligningsmyndigheden ikke påligne særlig

indkomstskat, medmindre det konstateres, at betingelserne for

skattefritagelse efter § 2B trods begæringen ikke er opfyldt.

Der skal så vidt muligt i forbindelse med indgivelse af

selvangivelsen for det indkomstår, hvori erstatnings- eller

forsikringssummen er endeligt fastsat, gives vedkommende

ligningsmyndighed underretning om, at den skadelidte bygning eller

installation agtes genopført.

I § 2B, stk. 3, bestemmes det, at der kun kan foretages skattemæssige

afskrivninger på den genopførte ejendom inden for de rammer, der er

fastsat i § 26A i loven om skattemæssige afskrivninger. Der henvises

til bemærkningerne til denne bestemmelse i skattedepartementets

cirkulære nr. 182 af 3. august 1973.

I § 2B, stk. 4, er det fastsat, at skattepligtige, der har fremsat

den ovenfor omtalte begæring om fritagelse for beskatning af

erstatning ved senere afståelse af den genopførte ejendom, alene kan

medregne følgende ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum

efter § 7A

a) anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt, før skaden skete,

b) beløb, hvormed de afholdte udgifter til genopførelse måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og

c) udgifter til forbedring af den genopførte ejendom.

Disse regler om opgørelse af den regulerede anskaffelsessum er

uafhængige af, om der kan afskrives på den pågældende ejendom, og

omfatter således også tilfælde, hvor ejendommen eller en del af den

ikke er afskrivningsberettiget.

Iøvrigt skal der ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum for

den genopførte ejendom beregnes varierende tillæg i medfør af § 7A

fra anskaffelsesåret eller fra den første opførelse, dog tidligst fra

1966.

Efter § 2B, stk. 5, kan ligningsrådet, hvor en lov eller en offentlig

myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom,

hvor de skaderamte formuegoder fandtes, gøre undtagelse fra kravet i

stk. 1 om genopførelse på samme ejendom. Dispensation kan dog kun

opnås, såfremt den skattepligtige i stedet foretager genopførelse på

en anden ejendom for et beløb, der svarer til erstatnings- eller

forsikringssummen.

Ligningsrådets dispensationsbeføjelse gælder også i tilfælde, hvor

lov eller myndigheds bestemmelse hindrer, at en ejendom genopføres i

samme skikkelse på det oprindelige sted. Der kan her meddeles

dispensation, hvis den skadelidte anvender hele forsikringssummen til

genopførelse dels på det oprindelige sted dels på en anden ejendom.

Ligningsrådet skal i forbindelse med en dispensation træffe

bestemmelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og det grundlag,

hvorpå den regulerede anskaffelsessum skal gøres op, dersom

skatteyderen senere afstår den ejendom, hvorpå genopførelsen er sket;

det er forudsat, at ligningsrådet herved tillemper bestemmelserne i

stk. 3 og 4 til den særlige situation, der foreligger når

genopførelse sker på en anden ejendom.

Når genopførelse sker på en anden ejendom, er det endvidere forudsat,

at der foretages en reduktion ved opgørelsen af den regulerede

anskaffelsessum for den oprindelige ejendom, såfremt skatteyderen

senere afstår denne. Reduktionen skal svare til det beløb, hvormed

den skadelidte bygning indgik i anskaffelsessummen (respektive

ejendomsvurderingen ved 13. almindelige vurdering) for den

oprindelige ejendom.

Bestemmelserne i § 2B, stk. 1, 2 og 5, har virkning fra og med den 1.

januar 1973. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 skal anvendes, når skaden

på den oprindelige ejendom er indtrådt den 1. januar 1973 eller

senere.

Mageskifte af ubebyggede arealer.

20. I henhold til lovbekendtgørelsens § 7A, stk. 10, kan ministeren

for skatter og afgifter fritage fortjenester ved mageskifte for

beskatning efter bestemmelserne i § 2, nr. 13. Det er en betingelse

for sådan fritagelse, at mageskiftet kun omfatter ubebyggede arealer,

og at der ikke fra nogen af siderne i forbindelse med mageskiftet

foruden arealet ydes vederlag på mere end 5.000 kr.

Fritagelse kan i øvrigt kun meddeles på det i loven fastsatte vilkår,

at anskaffelsessummen for det ved mageskiftet erhvervede areal ved

senere afståelse opgøres som om arealet var erhvervet på samme

tidspunkt og for samme beløb, som det ved mageskiftet afståede areal.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen medregnes efter foranstående

regler i punkt 5-9 også forbedringsudgifter, der inden mageskiftet er

afholdt vedrørende det ved mageskiftet afståede areal.

Andragende om fritagelse stiles til skattedepartementet,

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K., og kan indsendes til

vedkommende lokale ligningsmyndighed, som med sin udtalelse

fremsender andragendet gennem skatterådet.

Jordombytning.

21. Er fast ejendom afstået ved jordombytning som led i en

jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem landejendomme

(lov nr. 129 af 28. april 1955) eller ved jordombytning gennemført

ved en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1974, efter lov om

offentlige veje, efter byplanlovens § 18, efter byggelovens § 59,

stk. 3, eller efter den københavnske byggelovs § 42, stk. 3, (efter

1. februar 1977 efter lov om kommuneplanlægning) kan den

skattepligtige ifølge § 7A, stk. 9, forlange, at der ved opgørelsen

af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der

efter værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af

modtaget ubebygget areal.

Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter værdiforholdene

på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet areal,

opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var

erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb, som det i sin tid

afgivne areal. Forbedringsudgifter, der inden jordombytningen er

afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i

betragtning i det i lovens § 7A, stk. 2-5 og 11 angivne omfang, jfr.

pkt. 5-9.

Såfremt den skattepligtige ved en jordombytning afstår et areal af

mindre værdi end det areal, der modtages, vil den skattepligtige ved

at fordre bestemmelsen i § 7A, stk. 9, anvendt undgå, at den ved

denne afståelse opnåede fortjeneste medregnes til hans skattepligtige

særlige indkomst i ombytningsåret. Ved senere afståelse benyttes

anskaffelsessummen for det afgivne mindre værdifulde areal som

anskaffelsessum for det tilbyttede areal.

Såfremt den skattepligtige ved jordombytning har afstået et areal af

større værdi end det modtagne areal, vil anvendelsen af bestemmelsen

i § 7A, stk. 9, føre til, at alene differencen mellem det afgivne og

det modtagne areals værdi anses som afståelsesvederlag ved opgørelsen

af den skattepligtige særlige indkomst. Ved beregningen af den

skattepligtige fortjeneste skal den regulerede anskaffelsessum for

det afgivne areal opgjort efter reglerne i § 7A, stk. 1-5 og 11,

reduceres med følgende brøk

Værdien af det modtagne areal ----------------------------- Værdien af det afgivne areal.

I den herefter fremkomne fortjeneste skal dernæst foretages fradrag

efter bestemmelsen i § 7A, stk. 7, og, dersom jordombytningen er

gennemført ved ekspropriation efter de i loven angivne regler, skal

der tillige foretages fradrag efter bestemmelsen i § 7A, stk. 6, jfr.

herved punkt 13.

Eksempel

En skattepligtig afgiver som led i en jordombytning ubebygget areal

til en samlet værdi af 150.000 kr. og modtager i stedet ubebygget

areal til en værdi af 100.000 kr. For det afgivne areal andrager den

regulerede anskaffelsessum opgjort efter reglerne i § 7A, stk. 1-5,

jfr. punkt 5-9, 90.000 kr.

Fordrer den skattepligtige bestemmelsen i § 7A, stk. 9, anvendt, skal

hans skattepligtige fortjeneste opgøres således

Værdien af afstået areal................................ 150.000 kr. Værdien af modtaget areal .............................. 100.000 kr. ------------ Nettoafståelse.......................................... 50.000 kr. Heri fradrages forholdsmæssig andel af den regulerede anskaffelsessum for det afståede areal: 100.000 x 90.000 kr. 90.000 kr. - -------------------- 30.000 kr. 150.000 ------------ Skattepligtig fortjeneste forinden fradrag........................................ 20.000 kr.

V. Betinget henstand med betalingen af særlig indkomstskat m.v. i

visse tilfælde.

22. Omfatter særlig indkomst efter den 1. januar 1973 fortjenester

ved afståelse af fast ejendom, kan skatteyderen, når

omstændighederne, herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en

erhvervsvirksomhed, taler herfor, på visse nærmere betingelser efter

ansøgning opnå henstand med betalingen af den særlige indkomstskat.

Henstand kan indrømmes, uanset på hvilken måde den særlige indkomst

er opstået (salg, skade, ekspropriation m.v.).

Tilladelse til henstand kan omfatte den del af den pålignede skat,

som kan henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. I visse

tilfælde kan det være nødvendigt at udøve et skøn over det nævnte

skattebeløbs størrelse. Det gælder f.eks., hvis den afståede ejendom

tilhørte et aktieselskab eller et dødsbo, idet disse skattepligtiges

særlige indkomster beskattes sammen med deres øvrige indkomst.

Om henstandsordningen bemærkes iøvrigt følgende

a) Det er en betingelse for at opnå henstand, at den afståede ejendom

helt eller for en ikke uvæsentlig del har været anvendt i driften af

en erhvervsvirksomhed.

b) Det er endvidere en betingelse, at skatteyderen inden udløbet af

det indkomstår, der følger efter det, hvori fortjenesten er

konstateret, anskaffer anden fast ejendom. Denne ejendom skal

ligeledes helt eller for en ikke uvæsentlig del indgå i driften af en

erhvervsvirksomhed.

Er den særlige indkomst konstateret i anledning af en skade eller

ekspropriation, udløber fristen for genanskaffelse dog først med

udgangen af det indkomstår, der følger efter det, hvori erstatningen

er endeligt fastsat. Når ganske særlige omstændigheder foreligger,

kan fristerne for genanskaffelse forlænges efter derom indgivet

ansøgning.

For at opnå henstand skal det vederlag, der ydes for den eller de

genanskaffede faste ejendomme, mindst svare til vederlaget for den

afståede ejendom. Ganske uvæsentlige differencer skal dog ikke være

til hinder for at henstand kan indrømmes.

c) Det er endelig en betingelse for, at henstand kan indrømmes, at

der stilles sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet. Sikkerheden

kan f.eks. bestå i et skadesløsbrev med oprykkende prioritets

panteret i den nyerhvervede ejendom efter de ved overtagelsen

indestående prioriteter, men indenfor ejendomsværdien. Sikkerhed kan

dog også stilles på anden betryggende måde, f.eks. i form af

bankgaranti el.lign.

Henstanden indrømmes i øvrigt på nærmere i hvert enkelt tilfælde

fastsatte vilkår, men som vejledning vedrørende praktiseringen af

henstandsordningen kan følgende oplysninger meddeles

Henstandsbeløbet vil blive krævet forrentet fra det tidspunkt, hvor

skattebeløbet er forfaldent til betaling. Forrentningen skal ske med

en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog aldrig

under 6 pct. p.a.

Endvidere vil henstandsbeløbet i almindelighed blive krævet afdraget

indenfor et tidsrum af 15 år fra forfaldstidspunktet. Hvor den

særlige indkomst hidrører fra en forsikrings- eller erstatningssum

for brand eller anden skade, kan der dog gives afdragsfri henstand,

indtil skatteyderen måtte afhænde den genanskaffede (genopførte)

ejendom.

Ansøgning om henstand skal indgives til pågældende ligningsmyndighed,

der fremsender andragendet til skattedepartementet forsynet med sine

bemærkninger.

VI. Ejerskifte i forbindelse med dødsfald.

23. Ejerskifte i forbindelse med dødsfald medfører beskatning af

særlig indkomst efter de nedenfor anførte regler, når dødsfaldet er

sket, boet er genoptaget, eller et uskiftet bo er begæret skiftet den

1. januar 1970 eller senere, jfr. § 4 i loven om kildeskattens

ikrafttræden.

Reglerne omhandler dels beskatning af boets fortjeneste på fast

ejendom, dels beskatning af fortjeneste for ægtefælle, arving eller

legatar ved senere afhændelse.

Om eventuel beskatning af fortjeneste på fast ejendom ved salg eller

udlæg fra et dødsbo, der behandles efter de før kildeskattens

ikrafttræden gældende regler, og ved ægtefælles, arvings eller

legatars senere afståelse af en fra et sådant bo udlagt ejendom,

henvises til bestemmelserne i punkt 39.

De særlige regler om ejerskifte i forbindelse med dødsfald findes i

lovbekendtgørelsens §§ 2, nr. 13, 13A og 18A-18C. Om ejerskifte ved

dødsfald henvises i øvrigt til den af skattedepartementet udgivne

vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v.

A. Boets skattepligt.

24. Som hovedregel er et dødsbos fortjeneste ved salg eller udlæg af

fast ejendom ikke skattepligtig særlig indkomst for boet.

25. Har afdøde eller dennes ægtefælle erhvervet en ejendom i

spekulations- eller næringsøjemed, medregnes fortjeneste ved boets

salg eller udlæg af ejendommen ikke til boets skattepligtige særlige

indkomst, jfr. foran under punkt 2A.

26. Hvis afdøde eller dennes ægtefælle før dødsfaldet kunne have

afstået et en- eller tofamilieshus m.v. skattefrit efter

lovbekendtgørelsens § 2A, er fortjeneste ved boets salg eller udlæg

af ejendommen ligeledes skattefri, jfr. § 18A, stk. 1. Den tid, hvori

den efterlevende ægtefælle eller afdødes husstand har boet i

ejendommen efter dødsfaldet, kan ikke medregnes til opfyldelsen af

betingelsen om to års bopæl på ejendommen. Statsskattedirektoratet

kan dispensere fra to-årsbetingelsen, jfr. det under punkt 2D

anførte.

27. I øvrigt afgøres spørgsmålet om særlig indkomstskattepligt ved et

dødsbos salg eller udlæg af fast ejendom under hensyn til boets

karakter.

a. Skattefri boer.

28. Et skattefrit bo skal ikke svare særlig indkomstskat af

fortjeneste ved salg eller udlæg af fast ejendom.

b. Skattepligtige boer.

29. Fortjeneste ved et skattepligtigt dødsbos salg af fast ejendom

medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige særlige indkomst.

Salg af fast ejendom til ægtefælle, arving eller legatar behandles

dog skattemæssigt som udlæg til den pågældende, se punkt 30.

30. Fortjeneste ved, at fast ejendom udlægges som boslod eller arv

fra et skattepligtigt dødsbo til afdødes ægtefælle, arvinger eller

legatar, beskattes ikke i boet. Fortjenesten medregnes dog ved

opgørelsen af boets særlige indkomst, når boet kræver dette, jfr.

kildeskattelovens § 33, stk. 3. Endvidere beskattes boet af særlig

indkomst i de tilfælde, der nævnes i kildeskattelovens §§ 20, stk. 4,

20B, stk. 4, og 20C, stk. 4.

Om opgørelse af boets fortjeneste henvises til punkt 32.

c. Uskiftet bo.

31. Udlevering til en efterlevende ægtefælle af et bo til hensidden i

uskiftet bo, eller udlæg af hele boet til ægtefællen efter

skiftelovens § 57, stk. 1, anses ikke som afståelse.

Hvis en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med enkelte

arvinger og derefter på ny får boet udleveret til hensidden i

uskiftet bo, medregnes eventuel fortjeneste på fast ejendom, der

udlægges til en arving, ved opgørelsen af ægtefællens særlige

indkomst, jfr. kildeskattelovens § 32, stk. 5.

B. Opgørelse af dødsboets fortjeneste.

32. I tilfælde, hvor fortjeneste på fast ejendom efter det under

punkterne 29-30 anførte skal medregnes ved opgørelsen af boets

skattepligtige særlige indkomst, opgøres fortjenesten efter de foran

i afsnit I-IV anførte regler med følgende undtagelser

a. Ved udlæg af fast ejendom som boslod eller arv skal ejendommen

betragtes som afstået til den værdi, hvortil den er optaget i den

endelige boopgørelse. Afståelsen anses for sket på

udlægningstidspunktet, d.v.s. skæringsdagen for indtægter og

udgifter.

b. Boet skal som anskaffelsestidspunkt anvende afdødes eller

ægtefællens anskaffelsestidspunkt. Opgørelsen af den regulerede

anskaffelsessum efter lovbekendtgørelsens § 7A (anskaffelsessum eller

eventuelt ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering, og

forbedringer samt faste og varierende tillæg hertil) skal foretages

på grundlag af afdødes eller ægtefællens anskaffelse og efter

forholdene i afdødes, ægtefællens og boets samlede besiddelsestid.

c. Efter § 18B berøres dødsboets ret til fradrag efter § 7A, stk. 7,

ikke af de fradrag, som afdøde eller dennes ægtefælle måtte have

foretaget i henhold til denne bestemmelse eller tilsvarende

bestemmelser i tidligere love.

d. Den herefter opgjorte fortjeneste på fast ejendom forhøjes for

alle ejendommes vedkommende med 90 pct., jfr. lovbekendtgørelsens §

2, nr. 13.

C. Beskatning af dødsboets fortjeneste.

33. Når boets særlige indkomst ved salg eller udlæg af fast ejendom

er reguleret som anført under punkt 32, sammenlægges den med boets

almindelige indkomst. I den samlede skattepligtige indkomst gives et

bofradrag, der fastsættes i udskrivningsloven. Er boet kun

skattepligtigt i en del af et år, indrømmes bofradrag med en

tolvtedel for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har

foreligget. Det skattefri fradrag på 6.000 kr. efter

lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, indrømmes ikke.

Skatten af dødsboets således opgjorte skalaindkomst beregnes med en

procent, der fastsættes i udskrivningsloven.

D. Opgørelse af fortjeneste for ægtefælle, arving eller legatar.

34. Har afdøde eller dennes ægtefælle i spekulations- eller

næringsøjemed erhvervet en ejendom, der er udlagt med fortjeneste fra

et skattepligtigt bo, uden at fortjenesten er beskattet i boet, anses

udlægsmodtageren for at have erhvervet ejendommen i det anførte

øjemed, jfr. kildeskattelovens § 33, stk. 1, og foran under punkt 2A.

Den ægtefælle, arving eller legatar, der som boslod eller arv har

fået udlagt et en-eller tofamilieshus m.v., som afdøde eller

ægtefællen før dødsfaldet kunne have afstået skattefrit efter

lovbekendtgørelsens § 2A, skal som anskaffelsessum anvende den værdi,

hvortil ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse, og som

anskaffelsestidspunkt anvende udlægstidspunktet, d.v.s. skæringsdagen

for indtægter og udgifter, jfr. lovbekendtgørelsens § 18A, stk. 2.

Han kan tidligst to år efter udlægget opnå skattefrihed efter § 2A.

Statsskattedirektoratet kan dispensere fra 2-årsbetingelsen, jfr. det

under punkt 2D anførte.

35. Er en ejendom udlagt fra et skattepligtigt dødsbo til afdødes

ægtefælle, arving eller legatar med fortjeneste, der ikke er blevet

beskattet i boet, jfr. punkt 30, og afstår udlægsmodtageren senere

ejendommen, skal han opgøre sin regulerede anskaffelsessum på

grundlag af afdødes eller ægtefællens anskaffelse og efter forholdene

i afdødes, ægtefællens, dødsboets og vedkommendes egen

besiddelsestid.

Udlægningsmodtagerens ret til fradrag efter § 7A, stk. 7, berøres

ikke af de fradrag afdøde, ægtefællen eller boet måtte have opnået i

henhold til denne bestemmelse eller tilsvarende bestemmelser i

tidligere love.

36. I det under punkt 30 nævnte tilfælde, hvor det skattepligtige

dødsbo beskattes af fortjeneste på fast ejendom, der udlægges som

boslod eller arv, skal ægtefællen, arvingen eller legataren ved

senere afståelse som anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil

ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse og som

anskaffelsestidspunkt anvende udlægstidspunktet, d.v.s. skæringsdagen

for indtægter og udgifter, jfr. lovbekendtgørelsens § 18C, stk. 2, 2.

pkt. Dette gælder også for den efterlevende ægtefælle, der får udlagt

en af vedkommende selv erhvervet ejendom.

Hvor der ved udlæg af en ejendom konstateres et tab, skal ægtefællen,

arvingen eller legataren ved senere afståelse som anskaffelsessum

anvende den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den endelige

boopgørelse og som anskaffelsestidspunkt anvende udlægstidspunktet.

37. Er en ejendom udlagt fra et skattefrit bo, opgøres ægtefællens,

arvingens eller legatarens anskaffelsessum og anskaffelsestid på den

under punkt 36 anførte måde.

38. En ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo eller har fået hele

boet udlagt efter skiftelovens § 57, stk. 1, skal opgøre sin

regulerede anskaffelsessum for hele ejendommen på grundlag af afdødes

eller sin egen anskaffelse og efter forholdene i begges

besiddelsestid.

E. De før kildeskattens ikrafttræden gældende regler.

39. Når et dødsbo, der er skattepligtigt efter de før kildeskattens

ikrafttræden gældende regler, sælger fast ejendom, opgøres boets

indkomst herved efter de for skatteåret 1969-70 gældende regler.

Indkomstskatten beregnes ligeledes efter de for skatteåret 1969-70

gældende regler, jfr. § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens

ikrafttræden.

Er en ejendom udlagt som boslod eller arv fra et dødsbo, der er

omfattet af de før kildeskattens ikrafttræden gældende regler,

beskattes boet ikke af den ved udlægget konstaterede fortjeneste.

Ved senere afståelse af ejendommen fra ægtefællen, arvingen eller

legataren skal de foran under afsnit I-IV anførte regler anvendes.

Dette gælder også i de tilfælde af hensidden i uskiftet bo eller

udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, der er omfattet af de før

kildeskattens ikrafttræden gældende regler. Ægtefællen, arvingen

eller legataren anses for at have erhvervet ejendommen for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, der følger af de før

kildeskattens ikrafttræden gældende regler, jfr. § 33B i

kildeskatteloven og punkterne 5 og 10 i skattedepartementets

cirkulære nr. 256 af 13. december 1965 om særlig indkomstskat af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

VII. Almindelige bestemmelser.

40. Ifølge lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, beregnes den særlige

indkomstskat for personer med 50 pct. af det beløb, hvormed

indkomsten, efter afrunding nedad til det nærmeste med 100 delelige

kronebeløb, overstiger 6.000 kr.

VIII. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lov nr. 189 af

22. maj 1975.

41. Hovedreglen er, at de ved lov nr. 189 af 22. maj 1975 foretagne

ændringer finder anvendelse, når ejendomsafståelsen er sket den 28.

februar 1975 eller senere. De i cirkulærets indledning under 1), 3),

4), 6) og 12) nævnte bestemmelser om forhøjelse af beskatningen,

forhøjelse af varierende tillæg, ændrede fradragsregler og ændrede

regler for beregning af passivposter i dødsboer, kan imidlertid også

anvendes for indkomståret 1974, hvis disse bestemmelser fører til en

lavere skat eller højere passivpost end de hidtil gældende regler.

Disse bestemmelser kan imidlertid ikke begæres anvendt for

indkomståret 1973, heller ikke hvor den skattepligtige for dette

indkomstår har forlangt anvendt de under 5), 7), 8) og 9) nævnte

regler (jfr. punkt 44).

De ovenfor i 1. afsnit nævnte bestemmelser kan ligeledes finde

anvendelse for den del af indkomståret 1975, der ligger forud for den

28. februar 1975, såfremt bestemmelserne fører til en lavere skat

eller en højere passivpost end de hidtil gældende regler. Det må

herved fremhæves at den under 6) omtalte fradragsregel, § 7A, stk. 7,

som affattet ved lov nr. 189 af 22. maj 1975, samt den under 11)

nævnte regel om dødsboers ret til fradrag efter denne bestemmelse,

under alle omstændigheder finder anvendelse ved opgørelse af den

skattepligtige fortjeneste for indkomståret 1975, og at bestemmelsen

i den tidligere lovs § 7A, stk. 6, om fradrag på indtil 20.000 kr.,

således ikke kan anvendes ved afståelser i den del af indkomståret

1975, der ligger forud for den 28. februar 1975, selvom den tidligere

lovs øvrige regler anvendes med hensyn til disse afståelser.

42. Det må fremhæves, at såfremt de i lov nr. 189 af 22. maj 1975

indeholdte regler kræves anvendt for indkomståret 1974 eller for den

del af indkomståret 1975, der ligger forud for den 28. februar 1975,

skal den nævnte lovs regler anvendes ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste ved samtlige ejendomsafståelser, som den

skattepligtige har foretaget i hvert af de nævnte tidsrum.

43. Dersom en skattepligtig i indkomståret 1975 har afstået fast

ejendom såvel forud for den 28. februar 1975 som efter denne dato,

skal der, såfremt de hidtil gældende regler for opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste og beskatning heraf fordres anvendt med

hensyn til de forud for den 28. februar 1975 stedfundne afståelser,

eventuelt foretages en fordeling af fradragene efter § 7A, stk. 7.

Herved skal såvel fradraget på indtil 40.000 kr. efter § 7A, stk. 7,

2. pkt., som fradraget på indtil 60.000 kr. efter samme bestemmelses

3. pkt. i videst muligt omfang foretages i de fortjenester, der er

opnået ved afståelse den 28. februar 1975 eller senere, idet

fortjeneste ved sådanne afståelser, forinden beskatningen finder

sted, skal forhøjes med 50 pct., hvorimod fortjeneste opnået forud

for dette tidspunkt alene skal forhøjes med 30 pct.

Eksempel.

En skattepligtig har i indkomståret 1975 forud for den 28. februar

1975 mod et afståelsesvederlag på 450.000 kr. afstået en fast

ejendom, som han har erhvervet før den 1. januar 1966, og som ved 13.

alm. vurdering blev ansat til en ejendomsværdi på 100.000 kr.

Endvidere har den skattepligtige efter den 28. februar 1975 mod et

afståelsesvederlag på 210.000 kr. afstået en ejendom erhvervet i 1970

for 100.000 kr.

For den først afståede ejendom bliver beskatningen lavest efter de

tidligere gældende regler, og fortjenesten skal derfor opgøres

således

13. alm. vurdering...................................... 100.000 kr. fast tillæg, 30 pct .................................... 30.000 kr. varierende tillæg, 6 pct. pr. år........................ 54.000 kr. ------------ Reguleret anskaffelsessum .............................. 184.000 kr. Afståelsesvederlag...................................... 450.000 kr. Reguleret anskaffelsessum .............................. 184.000 kr. ------------ Fortjeneste forinden fradrag............................ 266.000 kr. For den efter den 28. februar 1975 afståede ejendom skal fortjenesten opgøres således: Anskaffelsesudgift...................................... 100.000 kr. fast tillæg, 30 pct .................................... 30.000 kr. varierende tillæg, i alt 42 pct ........................ 42.000 kr. ------------ Reguleret anskaffelsessum .............................. 172.000 kr. Afståelsesvederlag...................................... 210.000 kr. Reguleret anskaffelsessum .............................. 172.000 kr. ------------ Fortjeneste forinden fradrag............................ 38.000 kr.

Fradrag efter § 7A, stk. 7, 3. pkt. (60.000 kr.s fradraget) skal

foretages i fortjenesten på 266.000 kr., således at der herefter af

denne fortjeneste resterer 206.000 kr.

Fradraget efter § 7A, stk. 7, 2. pkt. (40.000 kr.s fradraget)

foretages fortrinsvis i fortjenesten på den efter den 28. februar

1975 afståede ejendom. Da denne fortjeneste andrager 38.000 kr.

resterer der følgelig 2.000 kr. af fradraget, og dette beløb

fradrages herefter i den resterende fortjeneste på den forud for den

28. februar 1975 afståede ejendom.

For denne ejendom andrager fortjenesten efter § 7A, stk. 7, herefter

204.000 kr., hvilket beløb skal forhøjes med 30 pct., hvorved

fremkommer en skattepligtig særlig indkomst på 265.200 kr.

For den sidst afståede ejendom andrager den skattepligtige

fortjeneste 0 kr.

44. Den i cirkulærets indledning under 2) nævnte ændring med hensyn

til beskatningen af fortjenester indvundet ved modtagelsen af en

erstatnings- eller forsikringssum gælder, hvor genopførelse finder

sted den 28. februar 1975 eller senere.

De under 5), 7) og 8) nævnte regler om henholdsvis 30.000 kr.s

fradrag ved ekspropriation, særreglen for opgørelsen af fortjeneste

ved jordombytning og forhøjelsen af beløbsgrænsen i mageskiftereglen

finder anvendelse, når afståelsen er sket den 1. januar 1975 eller

senere.

De under 5) og 7) nævnte regler kan tillige anvendes, hvor afståelsen

har fundet sted i indkomstårene 1973 og 1974, såfremt den

skattepligtige fremsætter krav herom. Sådant krav må fremsættes

senest den 1. juli 1976. Det skal herved bemærkes, at såfremt

ansættelsen ændres efter denne dato, forlænges fristen med 4 uger

regnet fra det tidspunkt, hvor der er givet den skattepligtige

underretning om afgørelsen.

Den under 9) nævnte bestemmelse om opgørelse af den regulerede

anskaffelsessum for ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt,

gælder fra og med indkomståret 1973. Skattepligtige, der ønsker

bestemmelsen anvendt for indkomstårene 1973 og 1974 må fremsætte krav

herom inden den 1. juli 1976.

For skattepligtige med forskudt regnskabsår, hvor indkomståret 1975

omfatter en periode forud for den 1. januar 1975, vil de under 5), 7)

og 9) nævnte regler kunne anvendes med hensyn til afståelser, der har

fundet sted i den del af indkomståret 1975, der ligger forud for den

1. januar 1975, såfremt den skattepligtige begærer det.

Den under 10) nævnte bestemmelse om bortfald af fristen for

indgivelse af ansøgning om henstand i henhold til § 7B har virkning

fra og med indkomståret 1973, og den under 11) nævnte regel om

dødsboers ret til fradrag efter § 7A, stk. 7, gælder fra og med

indkomståret 1975.

De under 5), 7), 8) og 9) nævnte regler kan således anvendes, selv om

den skattepligtige fortjeneste og beskatningen heraf opgøres efter de

hidtil gældende beregningsregler. Det vil derfor kunne forekomme, at

skattepligtige ved de nævnte reglers anvendelse erhverver et krav på

tilbagebetaling af for meget erlagt skat. Der tilkommer i så fald den

skattepligtige en rentegodtgørelse efter de for indkomstskatten til

staten gældende regler.

45. I vejledningen til selvangivelsesblanketten for indkomståret 1975

vil der blive givet en orientering om muligheden for at anvende

reglerne i lov nr. 189 af 22. maj 1975 ved afståelser, der er sket

forud for den 28. februar 1975. Det henstilles til

ligningsmyndighederne ved behandlingen af selvangivelserne for 1975

at være opmærksomme på, om den skattepligtige anvender de regler, der

for ham må formodes at føre til den laveste skat, og evt. at yde

fornøden vejledning herom.

46. For dødsboers vedkommende er anvendelse af reglerne i lov nr. 189

af 22. maj 1975 i alle tilfælde betinget af en erklæring fra boet.

Disse regler kan anvendes, uanset om dødsfaldet er sket før eller

efter den 1. januar 1974.

Såfremt der i et dødsbos skattepligtige indkomst indgår særlig

indkomst hidrørende fra afståelse, herunder udlæg, af fast ejendom i

indkomståret 1974 eller i indkomståret 1975 forud for den 28. februar

1975, kan boet overfor skatterådet fremsætte begæring om, at

opgørelsen af den særlige indkomst for det pågældende indkomstår

foretages på grundlag af reglerne i lov nr. 189 af 22. maj 1975.

Når arvinger, ægtefælle eller legatarer i et dødsbo til brug ved den

endelige boopgørelse fremsætter anmodning om beregning af

passivposter i henhold til kildeskattelovens § 33A, stk. 2, med

hensyn til fast ejendom, og skæringsdagen enten fastsættes til et

tidspunkt i indkomståret 1974 eller i den del af indkomståret 1975,

der ligger forud for den 28. februar 1975, eller ejendommen er

arveudlagt i nævnte tidsrum, kan de begære passivposterne beregnet på

grundlag af reglerne i lov nr. 189 af 22. maj 1975.

Såfremt der i et dødsbo, hvor skæringsdagen i den endelige

boopgørelse ligger i indkomståret 1974 eller i den del af

indkomståret 1975, der ligger forud for den 28. februar 1975, er

beregnet passivposter efter kildeskattelovens § 33A, stk. 2, med

hensyn til fast ejendom, kan arvingerne og en efterlevende ægtefælle

begære passivposterne omberegnet på grundlag af reglerne i lov nr.

189 af 22. maj 1975. Er en passivpost knyttet til en fast ejendom,

der er udlagt til en legatar, skal denne også tiltræde begæringen.

Såfremt der i et dødsbo er beregnet passivposter efter

kildeskattelovens § 33A, stk. 2, med hensyn til fast ejendom, og

udlægstidspunktet ligger før skæringsdagen i den endelige

boopgørelse, men indenfor indkomståret 1974 eller i den del af

indkomståret 1975, der ligger forud for den 28. februar 1975, kan

passivposterne begæres omberegnet som ovenfor anført.

Begæring om opgørelse efter reglerne i lov nr. 189 af 22. maj 1975 og

om omberegning af passivposter kan fremsættes overfor skatterådet

indtil den 30. juni 1976. Man bemyndiger herved skatterådene (i

København og Frederiksberg kommune vedkommende skattedirektorat) til

at ændre opgørelsen af boets særlige indkomst og til at omberegne

boets skatter samt omberegne passivposterne, såfremt begæring herom

indgives inden den 1. juli 1976. Begæringer, der indgives efter denne

dato, kan kun forventes imødekommet, såfremt der foreligger særlige

omstændigheder. Sådanne begæringer må stiles til skattedepartementet,

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K., og indsendes gennem

skatterådet og statsskattedirektoratet.

Skattedepartementet, den 29. december 1975.

Hans P. Gøtrik.

/ Karen N. Dahl.

Ingen