Cirkulære om ændringer i ligningsloven og om lov om begrænsning af stigningen i lejeværdierne af egen bolig fra 1974 til 1975.

§ 15H om opgørelse af den formueskattepligtige værdi af en ejerlejlighed og af forbedrede eller ikke vurderede ejendomme svarer til den tidligere ligningslovs § 15G.

Ad 5) Til § 7, litra p.

Ved den ændrede affattelse af § 7, litra p, er ungdomsydelsen efter loven om børnetilskud og andre familieydelser gjort skattefri.

Ad 6) Til § 7, litra u.

Den ændrede affattelse af § 7, litra u, hjemler dels i lighed med den tidligere affattelse af bestemmelsen skattefrihed for renter af tilbageholdte dyrtidstillæg efter aftale af 13. april 1971, dels skattefrihed for renter af tilbageholdte dyrtidstillæg efter aftaler af 10. marts 1972 og 2. maj 1973 mellem staten og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger m.v.

Skattefritagelsen for tilskrevne renter af opsparede dyrtidstillæg omfatter opsparing foretaget af tjenestemænd i staten, folkekirken og folkeskolen samt opsparing efter tilsvarende bestemmelser for ikke-tjenestemænd inden for disse områder samt for ansatte inden for det offentlige arbejdsmarked i øvrigt.

Ad 7) Til § 17A.

Efter den nye bestemmelse sker der en generel ophævelse af fradragsretten for renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter.

Fradragsretten for morarenter ved for sen skattebetaling var tidligere i vidt omfang ophævet på indkomstskatteområdet. Der kan herom henvises til afsnit III. 3. og IV. 4. i cirkulære af 19. februar 1975 om ændringer i kildeskatteloven. Den nye bestemmelse medfører navnlig, at nu også ejendomsskatteområdet og hele told- og forbrugsafgiftsområdet inddrages under ophævelsen af fradragsretten af renter, der påløber ved for sen indbetaling. Det samme gælder renter ved for sen indbetaling af gave- og arveafgift, samt afgifter efter pensionsbeskatningsloven, kapitaltilførselsafgiftsloven, frigørelsesafgiftsloven, loven om totalisatorspil og retsafgiftsloven. Bestemmelsen omfatter derimod ikke såkaldte afgifter, der er betaling for ydelser som vand, gas, el og lign.

Bestemmelsen omfatter foruden egentlige morarenter også sådanne renter, som betinges ved indrømmelse af henstand med indbetaling af skatter og afgifter, samt de renter, der erlægges i visse efterbeskatningstilfælde f.eks. efter investeringsfondsloven.

Ophævelsen af fradragsretten for renter i videre omfang end, hvad der gælder efter de hidtidige regler, har virkning for renter, der påløber fra og med den 1. januar 1976.

Ad 8) Til § 33.

Den nye affattelse af bestemmelsen er en følge af, at lov nr. 412 af 13. juni 1973 for Grønland om kommuneskat træder i kraft den 1. januar 1975. Reglerne i § 33 om credit for udenlandsk skat omfatter herefter også den kommunale indkomstskat til Grønland.

Samtidig er lovfæstet, at reglerne - i overensstemmelse med hidtidige praksis - også finder anvendelse på skat betalt til Færøerne.

Skattedepartementet, den 23. december 1975.

Hans P. Gøtrik.

/Niels Opstrup.

Cirkulære om ændringer i ligningsloven og om lov om begrænsning af stigningen i lejeværdierne af egen bolig fra 1974 til 1975.

Ligningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 350 af 6. juni 1975. I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer af ligningsloven, som er gennemført ved lov nr. 107 af 9. april 1975.

Lov nr. 276 af 26. juni 1975 om begrænsning af stigningen i lejeværdierne af egen bolig fra 1974 til 1975 er optrykt som bilag til lovbekendtgørelsen.

Ved lov nr. 310 af 26. juni 1975 om ændring af lov om børnetilskud m.v. er bl.a. gennemført en ændring af ligningslovens § 7, litra p.

Oversigt over de nye regler og ændringer.

1) §§ 15A-15F om beregning af lejeværdi af bolig i egen ejendom.

2) Begrænsning af stigningen i lejeværdierne af egen bolig fra 1974 til 1975.

3) § 15G om beregning af standardfradrag for ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder.

4) § 15H om opgørelse af den formueskattepligtige værdi af ejerlejligheder og af visse en- og tofamilieshuse.

5) § 7, litra p, om skattefrihed af børnetilskud og ungdomsydelsen efter lov om børnetilskud og andre familieydelser.

6) § 7, litra u, om skattefrihed af tilskrevne renter af opsparede dyrtidstillæg for ansatte indenfor det offentlige arbejdsmarked.

7) § 17A om ophævelse af fradragsretten for udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter.

8) § 33 om fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne.

Redegørelse for de enkelte bestemmelser.

Ad 1) Til §§ 15A-15F.

Fra og med indkomståret 1975 skal lejeværdien for alle ejendomme, der kun indeholder en selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det pågældende kalenderår. For enkelte kategorier af ejendomme skal lejeværdien dog i lighed med tidligere ansættes efter et skøn. Dette gælder for ejendomme, hvor en væsentlig del anvendes til ejerens erhvervsvirksomhed, og for landbrugets ikke særskilt vurderede stuehuse samt for tofamilieshuse.

Der må skelnes mellem følgende kategorier af ejendomme

I. Enfamilieshuse erhvervet eller opført før den 9. december 1969 samt - uanset erhvervelsestidspunktet - landbrugets særskilt vurderede stuehuse.

II. Enfamilieshuse erhvervet eller opført efter den 8. december 1969 samt ejerlejligheder.

III. Enfamilieshuse, hvor den skattepligtige er fyldt 67 år ved kalenderårets udløb.

IV. Ejendomme, hvor der siden den ejendomsvurdering, der forelå ved kalenderårets begyndelse, men inden indkomstårets udløb er afholdt bekostninger på mere end 25.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger.

V. Ejendomme, hvor der ved kalenderårets begyndelse ikke er ansat nogen ejendomsværdi, herunder for grunden.

Ad I. Enfamilieshuse erhvervet eller opført før den 9. december 1969 samt landbrugets særskilt vurderede stuehuse.

Lejeværdien af egen bolig beregnes på grundlag af ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det pågældende kalenderår - for indkomståret 1975 normalt 15. almindelige vurdering - med tillæg af

1) for indkomståret 1975 15 pct.

2) for indkomståret 1976 25 pct.

3) for indkomståret 1977 35 pct.

For landbrugets særskilt vurderede stuehuse er beregningsgrundlaget den del af ejendomsværdien, som ved vurderingen er henført til stuehuset med tilhørende grund og have, forhøjet med de nævnte procenter.

Lejeværdien udgør 2 pct. af den del af den forhøjede ejendomsværdi, der ikke overstiger 600.000 kr., og 5 pct. af den del, der overstiger dette beløb.

Ad II. Enfamilieshuse erhvervet eller opført efter den 8. december 1969 samt ejerlejligheder.

Ejendomme omfattet af denne kategori er

a) Enfamilieshuse, for hvilke der efter den 8. december 1969 i henhold til bygningslovgivningen er ansøgt om byggetilladelse eller er foretaget anmeldelse af byggearbejdet til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

b) Enfamilieshuse, der ligger i en kommune, hvor byggetilladelse eller anmeldelse ikke kræves, medmindre det godtgøres, at byggeriet er påbegyndt senest den 8. december 1969,

c) Andre enfamilieshuse, der har skiftet ejer efter den 8. december 1969. Den omstændighed, at et enfamilieshus overtages til hensidden i uskiftet bo af eller ved skifte af dødsboet udlægges til den længstlevende ægtefælle, medfører dog ikke, at reglerne i dette afsnit skal anvendes,

d) Alle ejerlejligheder.

Grundlaget for beregning af lejeværdi er her det samme som anført foran under I for enfamilieshuse erhvervet eller opført før den 9. december 1969.

Lejeværdien udgør 2,75 pct. af den del af den forhøjede ejendomsværdi, der ikke overstiger 600.000 kr., og 5 pct. af den del, der overstiger dette beløb.

Ad III. Enfamilieshuse, hvor den skattepligtige er fyldt 67 år ved kalenderårets udløb.

Er den skattepligtige fyldt 67 år ved kalenderårets udløb, beregnes lejeværdien på grundlag af ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det pågældende kalenderår - for indkomståret 1975 normalt 15. almindelige vurdering - uden nogen forhøjelse.

Lejeværdien udgør 2 pct. af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger 600.000 kr., og 5 pct. af den del, der overstiger dette beløb.

Disse regler gælder også for en enke, der ikke selv er fyldt 67 år, når hun efter mandens død bliver boende i ejendommen, såfremt manden er død den 1. januar 1975 eller senere, og han var fyldt 67 år eller ville være fyldt 67 år inden udgangen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. Reglerne gælder dog ikke, såfremt enken har indgået nyt ægteskab ved begyndelsen af det pågældende kalenderår.

Ad IV. Ejendomme, hvor der siden den ejendomsvurdering, der forelå ved kalenderårets begyndelse, men inden indkomstårets udløb er afholdt bekostninger på mere end 25.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførsel af nye bygninger.

For denne kategori af ejendomme udgør beregningsgrundlaget for lejeværdien det beløb, der følger af det foran under I til III anførte med tillæg af 80 pct. af de afholdte bekostninger. For landbrugets særskilt vurderede stuehuse medregnes herved alene bekostninger vedrørende stuehuset m.v.

Under bekostninger medregnes

1) Udgifter til forbedring af grunden, d.v.s. til vej- og kloakanlæg, opfyldning, planering, kystsikring, dræning, anlæg af ledninger for el, gas og vand, og

2) Udgifter til opførelse af bygninger eller andre anlæg på grunden, herunder om- og tilbygninger, d.v.s. udgifter til de anvendte byggematerialer, arbejdsløn samt vederlag til arkitekt, ingeniør og lignende reduceret med evt. momsgodtgørelse.

Derimod medregnes ikke kurstab eller andre udgifter ved ejendommens ny- eller omprioritering.

Lejeværdiprocenterne er de foran under I til III anførte.

Ad V. Ejendomme, hvor der ved kalenderårets begyndelse ikke er ansat nogen ejendomsværdi, herunder for grunden.

For ejendomme af denne kategori beregnes lejeværdien på grundlag af 80 pct. af anskaffelsessummen, herunder de foran under IV nævnte bekostninger. For landbrugsejendomme, hvor der efter vurderingslovens § 33 skal foretages en fordeling af ejendomsværdien på stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom, beregnes lejeværdien på grundlag af 80 pct. af anskaffelsessummen for stuehuset m.v., herunder de nævnte bekostninger.

Lejeværdiprocenterne er de foran under I til III anførte.

--------

Er en bygning opført på lejet grund, beregnes lejeværdien med udgangspunkt i ejendomsværdien for bygningen og iøvrigt i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Dersom huset eller til- og ombygningen kun har været beboelig eller kunnet anvendes en del af året, medtages den efter ovennævnte regler beregnede lejeværdi kun med en forholdsmæssig del.

Ad 2) Begrænsning af stigningen i lejeværdierne af egen bolig fra 1974 til 1975.

Når lejeværdien af bolig i egen ejendom for indkomståret 1975 er opgjort efter ligningslovens §§ 15B-15D (jfr. foran ad I, II og III), kan den skattepligtige begære lejeværdien nedsat, således at den ikke overstiger lejeværdien for indkomståret 1974 med mere end 35 kr. pr. kvadratmeter bruttoareal.

Begrænsningen af lejeværdistigningen gælder ikke, når

1) den skattepligtige ikke har ejet ejendommen i hele indkomståret 1974 og hele indkomståret 1975, eller ejendommen ikke i hele denne periode har tjent ham til bolig. At ejendommen overtages til hensidden i uskiftet bo eller ved skifte af et dødsbo udlægges til en efterlevende ægtefælle, anses i denne forbindelse ikke for ejerskifte,

2) ejerboligen har et samlet bruttoetageareal på mere end 200 kvadratmeter.

3) ejerboligen er vurderet eller omvurderet i 1974,

4) der i indkomstårene 1974 og 1975 er afholdt bekostninger på mere end 25.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger,

5) ejendommen i 1975 har været benyttet som sommerhus, fritidshus eller lignende.

Hvis den skattepligtige ejer flere ejendomme, kan lejeværdien kun nedsættes for den af boligerne, der i indkomståret 1975 hovedsagelig har tjent som bolig for den skattepligtige og hans familie. Dette gælder også, når det er sambeskattede ægtefæller, der ejer flere ejendomme.

Begæring om nedsættelse af lejeværdien indgives i forbindelse med selvangivelsen for 1975. Det kan ske ved benyttelse af det særlige skema til beregning af nedsat lejeværdi (blanket S 20A).

Ved bekendtgørelse af 22. december 1975 er fastsat regler om udmålingen af ejerboligens bruttoetageareal. Herefter opgøres bruttoetagearealet i overensstemmelse med reglerne herom i boligministeriets bygningsreglement af 1. januar 1972 og cirkulærer nr. 260 af 14. december 1972 og nr. 98 af 4. juni 1975, således som disse regler er gældende for året 1975. Kælderarealer medregnes dog ikke ved opgørelsen af bruttoetagearealet. For ejerlejligheder kan anvendes det areal, der fremgår af den til tinglysningsmyndighederne indleverede situationsplan for ejerlejligheden.

Bruttoetagearealet kan i almindelighed opgøres som det bebyggede areal ganget med antallet af fulde etager, heri dog ikke medregnet kælderetagen. Eventuelt udnyttet areal i tagetagen tillægges. For ejerlejligheder kan som nævnt anvendes arealet ifølge situationsplanen.

Af de nærmere bestemmelser i bygningsreglementet m.v. skal nævnes følgende

Bruttoetagearealet beregnes til ydersiden af de begrænsende ydervægge, for vægge der er fælles for flere ejerboliger dog midten. Der medregnes endvidere åbne etager, vindfang o.l. indenfor de linier, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen.

For ejerboliger med flere etager beregnes bruttoetagearealet ved sammenlægning af arealerne af samtlige etager. I tagetager medregnes kun den udnyttede del.

Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende.

Til bruttoetagearealet medregnes ikke drivhuse, legehuse o.lign., åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger og altaner. For garager og carporte medregnes kun den del af arealet, der overstiger 35 kvm. (ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. 20 kvm).

Ved bekendtgørelsen af 22. december 1975 er det endvidere bestemt, at den skattepligtige, når dette begæres af ligningsmyndighederne, skal forevise dokumentation for størrelsen af bruttoetagearealet. Dette kan ske i form af byggetilladelse, bygningsattest m.v. eller på anden af ligningsmyndigheden nærmere bestemt måde. Besigtigelse af ejerboligen kan kun finde sted med den skattepligtiges samtykke.

Ad 3) Til § 15G.

For enfamilieshuse udgør standardfradraget 1 pct. af det beløb, hvoraf lejeværdien for det pågældende år beregnes.

For ejendomme med to selvstændige lejligheder udgør standardfradraget 1 pct. af ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for kalenderåret. Er der efter denne vurdering, men inden indkomstårets udløb afholdt bekostninger på mere end 25.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, forøges ejendomsværdien med 80 pct. af bekostningerne. Var der ved kalenderårets begyndelse ikke ansat nogen ejendomsværdi, herunder for grunden, beregnes standardfradraget som 1 pct. af 80 pct. af anskaffelsessummen, herunder de nævnte bekostninger.

Standardfradraget udgør fortsat mindst 400 kr. og højst 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele indkomståret, nedsættes standardfradraget forholdsmæssigt.

Standardfradraget træder i stedet for fradrag af de faktiske udgifter til vedligeholdelse m.v. Udover standardfradraget kan alene fradrages prioritetsrenter, bidrag til realkreditinstitutter samt pålignede ejendomsskatter.

Standardfradraget gælder ikke for fredede bygninger eller for stuehuse på landbrugsejendomme. Her kan skatteyderen i stedet fradrage de faktiske udgifter til vedligeholdelse m.v.

Ejere af ejerlejligheder kan fortsat hverken foretage standardfradrag eller fradrage de faktiske udgifter til vedligeholdelse m.v., men kan alene fradrage prioritetsrenter, bidrag til realkreditinstitutter og ejendomsskatter.

Ad 4) Til § 15H.

Ingen