Dagpengeudvalgets forretningsorden
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
Dagpengeudvalget afgør tvistigheder om ret til dagpenge efter dagpengelovens afsnit I om dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden.
Stk. 2. Udvalgets afgørelser træffes i overensstemmelse med dagpengelovens regler.
§ 2
Udvalget består af 3 medlemmer samt en opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem efter indstilling fra Sikringsstyrelsen. Opmanden, der skal have indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner tillige på samme måde suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter udnævnes for en periode af 3 år.
Stk. 2. Formand for udvalget er det medlem, der er udnævnt efter indstilling fra sikringsstyrelsen.
Stk 3. Dagpengeudvalgets sekretariatsfunktioner varetages af sikringsstyrelsen.
Stk. 4. Sekretariatet indkalder til møder, så ofte det skønnes nødvendigt.
Stk. 5. Indkaldelse til møde skal ske med rimeligt varsel.
Stk. 6. Dagsorden for mødet samt det materiale, der er nødvendigt for sagernes behandling, udsendes sammen med indkaldelsen til mødet.
§ 3
Udvalget er kun beslutningsdygtigt, når dets 3 medlemmer (eller disses suppleanter) er til stede.
Stk. 2. Sager afgøres ved enstemmighed eller flertal, se dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt et af udvalgets 3 medlemmer forlanger det, tilkaldes opmanden, der herefter træffer afgørelse i sagen.
§ 4
Ingen af medlemmerne eller opmanden må deltage i behandling af en sag, der berører personer, til hvilke han er knyttet, eller forhold i hvilke han er personlig interesseret. Kommer en sådan sag til behandling, skal vedkommende, inden sagens behandling påbegyndes, gøre opmærksom på, at han ikke kan deltage i sagens behandling, eller efter omstændighederne redegøre for arten af omfanget af sin interesse i sagens udfald. I denne forbindelse er pågældende pligtig at besvare de spørgsmål, som udvalgets medlemmer stiller ham.
Stk. 2. De øvrige medlemmer afgør endeligt, om vedkommende medlem kan deltage i sagens behandling. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.
§ 5
Dagpengeudvalget kan bemyndige udvalgets sekretariat til at varetage bestemte opgaver efter nærmere af udvalget fastsatte forskrifter.
§ 6
I tilfælde af tvistigheder om ret til dagpenge efter bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel suppleres udvalget med en repræsentant indstillet af den implicerede rederorganisation og en repræsentant indstillet af den implicerede organisation for de søfarende.
§ 7
Udvalgets afgørelser udfærdiges skriftligt med en begrundelse og underskrives af formanden eller den, han har bemyndiget hertil.
§ 8
Afgørelser, der er principielle eller i øvrigt har almindelig interesse, offentliggøres ved sekretariatets foranstaltning. Det må ikke af de offentliggjorte afgørelser fremgå, hvem afgørelsen vedrører.
§ 9
Der påhviler udvalgets medlemmer, opmanden og de personer, der i øvrigt er knyttet til udvalget, tavshedspligt.
§ 10
Samtidig ophæves dagpengeudvalgets forretningsorden nr. 92 af 23. marts 1973.
Socialministeriet, den 10. december 1975
Eva Gredal
/Vibeke Lomholt
Dagpengeudvalgets forretningsorden
Efter § 14 i lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven) som ændret ved lov nr. 285 af 26. juni 1975 fastsættes
Ingen