Cirkulære om udformningen af skoleplaner i folkeskolen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, fælleslærerråd, skolenævn og lærerråd uden for København)

Cirkulære om udformningen af skoleplaner i folkeskolen

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner,

fælleslærerråd, skolenævn og lærerråd uden for København)

Efter § 24, stk. 1, i lov om folkeskolen (lov nr. 313 af 26. juni 1975) skal der for hver kommune udarbejdes en skoleplan, der skal indeholde bestemmelser om følgende

1. Skolernes navne og distrikter. Det kan herunder bestemmes, at der kan foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige indskrivning.

2. Hver enkelt skoles omfang med hensyn til undervisning i grundskolen og 10. klasse samt børnehaveklasser, specialundervisning og undervisning i fritiden.

3. Henvisning til undervisning i andre skoler ifølge overenskomst.

4. Undervisning på institutioner i området.

5. Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige regler.

Med hensyn til den formelle fremgangsmåde ved udarbejdelse og vedtagelse af skoleplaner henvises til bestemmelserne i skolestyrelseslovens § 2, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 61, stk. 1, nr. 1.

I medfør af skolestyrelseslovens § 2, stk. 4, jfr. lovbekendtgørelse nr. 462 af 3. september 1974, fastsættes herved følgende regler om affattelsen af skoleplaner

1. Skolerne og deres distrikter.

For hver skole under kommunens skolevæsen - herunder også specialskoler og skoler, der er henlagt under en anden skoles ledelse - angives skolens navn, registernummer ifølge det af undervisningsministeriet udgivne skoleregister og distriktsområde. Er en skole henlagt under en anden skoles ledelse, må det angives, hvilke skoler det drejer sig om.

Hvis en skole har flere forskellige distriktsområder, må det angives, hvilke klassetrin de forskellige distriktsområder skal gælde for.

Afgrænsningen af skoledistrikterne kan ske ved angivelse af sogne, ejerlav, matrikelnummer eller lignende eller ved henvisning til et kort, der optages som et tillæg til skoleplanen, og på hvilket distrikterne er indtegnet.

Eventuelle distriktsområder hidrørende fra endnu bestående skoleforbundsoverenskomster eller fra betalingsoverenskomster skal også anføres.

En eventuel bestemmelse i skoleplanen om, at der kan foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige indskrivning, skal angive, hvilken myndighed der kan træffe beslutning om at foretage sådanne distriktsomlægninger.

En eventuel bestemmelse om, at et skoledistrikt er fælles for flere skoler, kan kun optages i skoleplanen efter forud indhentet godkendelse fra undervisningsministeriet, jfr. folkeskolelovens § 22, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt det besluttes, at undervisningen i de i folkeskolelovens § 22, stk. 2 og 3, nævnte fag og fagområder kan være fælles for elever fra flere skoler eller tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, må det i skoleplanen angives, hvilke skoler der er omfattet af sådanne samarbejdsmuligheder, herunder samarbejde med ungdomsskolen.

2. De enkelte skolers omfang.

For hver enkelt skole angives, hvilke klassetrin, herunder børnehaveklasser, skolen omfatter. Er flere klassetrin samlet i een klasse, anføres dette ligeledes. Derimod skal antallet af klasser (parallelklasser) ikke angives.

Hvis der af skolerne tilbydes eleverne undervisning i deres fritid i musik eller andre fag, jfr. folkeskolelovens § 3, stk. 3, optages der en bestemmelse herom, som angiver undervisningens art og omfang, herunder eventuelt hvilke klassetrin (alderstrin) tilbuddet omfatter. Derimod skal antallet af hold, timetal m.v. ikke angives.

Med hensyn til eventuelle bestemmelser i skoleplanen om undervisning af fremmedsprogede elever, jfr. folkeskolelovens § 4, stk. 6, vil der senere blive udsendt nærmere regler.

Med hensyn til specialundervisning og skolebiblioteksvirksomhed henvises til afsnit 3 og afsnit 7.

3. Specialundervisning.

Det skal angives, hvilke specialskoler, hvilke specialklasser (hjælpeklasser, læseklasser, observationsklasser etc.) og hvilke klinikker (observationsklinikker, læseklinikker eller skoleklinikker) der er oprettet, og ved hvilke skoler de findes.

Bestemmelser om specialundervisningen i øvrigt (holdundervisning, enkeltmandsundervisning, specialundervisning i klassen etc.) er ikke nødvendige i skoleplanen.

Såfremt kommunen uden særlig overenskomst sender elever til et specialundervisningscenter for svært handicappede eller til en observationsskole, som drives af amtskommunen, anføres dette i skoleplanen.

Med hensyn til henvisninger af elever i medfør af overenskomst herom til specialundervisning ved private eller statslige eller andre kommuners skoler henvises der til afsnit 4.

4. Overenskomster om undervisning.

Overenskomster om undervisning - herunder specialundervisning - med en anden kommune eller med en privat eller statslig skole angives med oplysning om, til hvilke skoler eleverne henvises og på hvilke klassetrin, jfr. folkeskolelovens § 20.

5. Undervisning på institutioner i området.

Det angives, på hvilke af de i kommunen beliggende sygehuse, behandlingshjem og lignende institutioner kommunen har etableret undervisning, jfr. folkeskolelovens § 21, stk. 2.

6. Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed.

Det bør angives i skoleplanen, om den skolepsykologiske virksomhed er etableret af amtsrådet, eller om kommunen enten har eget skolepsykologisk kontor eller deltager i et mellemkommunalt samarbejde om skolepsykologisk virksomhed.

I sidstnævnte tilfælde bør tillige angives

a. overenskomstens art (skoleforbundsoverenskomst, betalingsoverenskomst eller fællesskabsoverenskomst),

b. hvilke kommuner samarbejdet omfatter, og

c. i hvilken kommune (eller skoleforbund) stillingen som ledende skolepsykolog er normeret.

I skoleplanen for en kommune, der har eget skolepsykologisk kontor, eller i hvilken stillingen som ledende skolepsykolog for et kommunalt fællesskab er normeret, bør navnene anføres på de inden for kontorets område beliggende private og statslige samt amtskommunale skoler, til hvis elever kontoret yder skolepsykologisk bistand. En tilsvarende bestemmelse bør optages i skoleplanen for skoleforbund om skolepsykologisk virksomhed.

7. Skolebiblioteker.

Der skal i skoleplanen optages bestemmelser om de enkelte skolebibliotekers ordning og virkeområde, herunder om samarbejdet med det stedlige folkebibliotek, jfr. § 5 i bekendtgørelse af 21. maj 1965 om skolebiblioteker i folkeskolen, der indtil videre fortsat er gældende.

For hver enkelt skole angives, om skolebiblioteket er et fællesbibliotek, jfr. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, eller om skolebiblioteket er selvstændigt. For skoler, hvor skolebibliotekets virksomhed ikke omfatter udlån af fritidslæsning, jfr. bekendtgørelsens § 8, stk. 3, angives dette særskilt.

Såfremt der i kommunen er indrettet en kommunal fællessamling, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, må der optages en bestemmelse herom, herunder om samlingens placering.

Det angives, ved hvilke ikke-selvstændige skoler der er udstationeret depot fra et skolebibliotek, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Særlige bestemmelser om skolebibliotekets virkeområde er kun påkrævet, hvis et skolebibliotek ud over at være til rådighed for den pågældende skoles elever og lærere yderligere kan betjene andre skoler i kommunen, ved hvilke der ikke eller kun i begrænset omfang er indrettet skolebiblioteksvirksomhed, herunder ikke-selvstændige skoler, ved hvilke der udstationeres depoter fra skolebiblioteket.

Den fornødne skoleplanbestemmelse om samarbejdet med folkebiblioteket vil i de fleste tilfælde kunne indskrænkes til en angivelse af, hvilket folkebibliotek der varetager det bibliotekstekniske arbejde, men i de tilfælde, hvor også andet samarbejde med folkebiblioteket er etableret, må der optages bemærkninger herom.

8. Normering af stillinger og klassificering af tjenestemandsstillinger.

Regler om normering af stillinger som tjenestemand, timelærer og fast vikar og om klassificering af tjenestemandsstillinger fastsættes af undervisningsministeriet i medfør af folkeskolelovens § 24, stk. 2, henholdsvis ved aftale i henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Oplysning om den i henhold til disse regler fastsatte normering samt om fordelingen af stillinger som førstelærer, skoleinspektør og viceskoleinspektør på skolerne skal fremgå af skoleplanen, eventuelt således at oversigter herover optages som tillæg.

Endvidere angives de enkelte stillingers klassificering. Det er dog ikke nødvendigt at angive klassificeringen af stillinger som børnehaveklasseleder, småbørnslærerinde og lærer/overlærer (bortset fra stillinger ved øvelsesskoler i lønramme 18/26).

Skoleplanen (oversigten) skal desuden indeholde oplysning om sådanne ændringer i normeringen eller klassificeringen, som eventuelt skal gennemføres ved ledighed i stillingen, f. eks. »Nedlægges ved ledighed« eller »Nedrykkes ved ledighed til lønramme...«.

Oversigterne ajourføres hvert år pr. 1. august.

9. Tjenestetiden for lærere m.fl.

Det pligtige undervisningstimetal for folkeskolens tjenestemænd samt ungdomsskoleinspektører og disses pædagogiske medhjælp fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. En henvisning i skoleplanen til disse bestemmelser er tilstrækkelig i alle tilfælde, hvor timereduktionerne kan beregnes på grundlag af bestemmelserne og oplysning om klassetal eller elevtal m.v. I andre tilfælde bør timereduktionerne anføres særskilt i en oversigt, der kan optages som tillæg til skoleplanen.

Oversigten ajourføres hvert år pr. 1. august.

10. Tjenesteboliger.

I henhold til § 38 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kan en kommune med undervisningsministerens tilslutning bestemme, at der skal knyttes tjenestebolig til en stilling i tilfælde, hvor dette ville være i overensstemmelse med de inden for statstjenestemandsområdet gældende regler for tildeling af tjenestebolig. Der kan kun knyttes tjenestebolig til stillingen som skoleleder. Lærere, der pr. 1. juli 1969 havde tjenestebolig, bevarer dog retten hertil, så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet.

I skoleplanen opføres de til skolevæsenet knyttede tjenesteboliger med oplysning om den bidragssats, til hvilken boligen er henført samt om, hvorvidt der betales garagebidrag og ydes befordringsgodtgørelse.

11. Legater.

I skoleplanen kan der gives oplysning om eventuelle legater, der er knyttet til de ved skolevæsenet normerede stillinger.

12. Vederlag m.v. for forskellige hverv.

I skoleplanen eller i et tillæg til denne bør der optages en oversigt over vederlag, som ydes lærere for særlige hverv i overensstemmelse med reglerne i skrivelse af 8. januar 1974, jfr. skrivelse af 4. juli 1974, fra finansministeriet til samtlige kommunalbestyrelser. .

13. Skoleplanskemaer.

Undervisningsministeriet vil ajourføre det vejledende skemasæt (»Standardskoleplan«), som udsendtes med skrivelse af 15. januar 1971 og senere skrivelse af 28. juni 1972.

De reviderede skemaer påregnes udsendt i februar 1976.

14. Ikrafttræden.

Cirkulæret har virkning for affattelsen af skoleplanbestemmelser, der skal træde i kraft den 1. august 1976 eller senere.

Det bør ved affattelsen af ikrafttrædelsesbestemmelser i de enkelte skoleplaner tages i betragtning, at folkeskolelovens bestemmelser om undervisning på 9. og 10. klassetrin først træder i kraft henholdsvis den 1. august 1977 og den 1. august 1978, jfr. lovens § 49, stk. 2.

Undervisningsministeriet, den 3. december 1975.

Ritt Bjerregaard.

/ Henrik Helsted.