Legislator Case Law & Legislation
C19750019209 DK

Cirkulære om ændring af pensionsbeskatningsloven og kildeskatteloven. (Til de skattelignende myndigheder).

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1975 192 Historic

Cirkulære om ændring af pensionsbeskatningsloven og kildeskatteloven. (Til de skattelignende myndigheder).

Pensionsbeskatningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 409 af 14. august 1975. Lovbekendtgørelsen erstatter lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. oktober 1974. Den nye lovbekendtgørelse indeholder bl.a. de ændringer af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., der er gennemført ved § 10 i lov nr. 176 af 7. maj 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser om pristalsregulerede ydelser og ved § 2 i lov nr. 255 af 12. juni 1975, som i § 1 indeholder ændringer af kildeskatteloven, er udsendt. Der vil senere blive udsendt en ny lovbekendtgørelse af kildeskatteloven.

Nærværende cirkulære indeholder en redegørelse for de ved de fornævnte ændringslove af 7. maj 1975 og 12. juni 1975 foretagne ændringer af pensionsbeskatningsloven og kildeskatteloven.

I. Ændringsloven af 7. maj 1975.

1. Efter ændringsloven af 7. maj 1975 forhøjes det i PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 16, STK. 2, omhandlede beløb, som en arbejdstagers arbejdsgivere tilsammenhøjst kan anvende i et indkomstår til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, fra 30.000 kr. til 44.000 kr. Ved ændringsloven er det tillige bestemt, at beløbet 44.000 kr. fremtidig skal reguleres på grundlag af reguleringspristallet for juli i året forud for indkomståret, således at det forhøjes med 2.200 kr. for hver fulde 5 points stigning i reguleringspristallet med basis januar 1975.

Forhøjelsen får virkning fra og med indkomståret 1976.

II. Ændringsloven af 12. juni 1975.

2. Ved de stedfundne ændringer af kildeskatteloven er området for den gifte kvindes særskilte beskatning udvidet.

Efter den ændrede affattelse af KILDESKATTELOVENS § 4, STK. 2, LITRA F, skal hustruen selv beskattes af sine indtægter af

a) Pensionsudbetalinger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 20, stk.

b) Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv, jfr. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 3.

c) Beløb, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 21, fordi de overstiger de i lovens § 16 fastsatte grænser for, hvad der i alt kan anvendes til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for en arbejdstager.

d) Bonusudbetalinger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 2.

e) Udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jfr. pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2.

f) Løbende udbetalinger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3.

g) Beløb, der er indkomstskattepligtige efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 om ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring.

h) Beløb, der er indkomstskattepligtige efter reglerne i pensionsbeskatningsloven § 56 om bl.a. præmier, som en anden end forsikringens ejer betaler.

Reglerne under a-h gælder, uanset om ordningen er led i et ansættelsesforhold eller ej.

3. I de nye bestemmelser i KILDESKATTELOVENS § 4, STK. 2, LITRA J OG K, er det bestemt, at hustruen selv skal beskattes af

j) Underholdsbidrag samt aftægt og lignende løbende ydelser.

k) Indtægt ved legater og gaver.

Reglerne under j og k gælder dog kun, hvis den pågældende indtægt alene tilkommer hustruen og ikke udredes af ægtefællen. Ydelser, som ægtefællerne modtager i fællesskab, skal således beskattes hos manden.

4. Ved den ændrede affattelse af KILDESKATTELOVENS § 26, STK. 1, er kredsen af fradrag, der skal foretages ved den særskilte ansættelse af hustruens indkomst, udvidet på linje med udvidelserne af den særskilte hustrubeskatning.

Herefter skal hustruen også selv fradrage sine

a) Udgifter, som er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 (pensionsordninger og livsforsikringer m.v.), § 49, stk. 1 (arbejdsløshedsforsikring), § 50, stk. 2 (3.000 kr. fradraget, jfr. herved punkt 7 nedenfor) og § 51 (indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti).

b) Udgifter til underholdsbidrag samt aftægt og lignende løbende ydelser, der alene udredes af hustruen og ikke tilkommer ægtefællen.

5. Har hustruen ikke særskilt indkomst, og er ægtefællerne sambeskattede i hele indkomståret, skal hendes eventuelle fradrag, jfr. nærværende cirkulære pkt. 4, foretages i mandens indkomst. Hustruen skal derfor ikke indsende særskilt selvangivelse, men kan nøjes med at indsende den i kildeskattelovens § 80, stk. 2, nævnte erklæring om, at hun ikke har haft særskilt indkomst (hustruerklæring). Har hun særskilt indkomst, der dog er mindre end hendes fradrag, overføres underskuddet på sædvanlig måde til fradrag i mandens indkomst, jfr. kildeskattelovens § 26, stk. 2.

6. Ved den ændrede affattelse af PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 48, STK. 2, er reglerne om tillægsskat tilpasset den udvidede særskilte beskatning. Herefter skal der ved beregning af tillægsskat for en afgiftspligtig gift kvinde ske en forhøjelse af hendes særskilte indkomst, uanset at den pågældende ordning ikke er tegnet som led i den gifte kvindes ansættelsesforhold. Er hun ikke ansat særskilt til skat, anses hendes særskilte indkomst i denne forbindelse for 0.

7. Ved en tilføjelse til PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 50, STK. 2, er det bestemt, at ægtefæller, der er sambeskattet i HELE indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tilsammen højst kan fradrage præmier eller bidrag til forsikring m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 50 og § 51 med 3.000 kr. Såfremt ægtefællernes samlede fradrag overstiger 3.000 kr., skal en nedsættelse til dette beløb ske i den del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 1.500 kr. Er ægtefællernes samlede fradrag under 3.000 kr., sker der ingen nedsættelse, selv om den ene af dem har fradraget udgifter ud over 1.500 kr.

8. Loven af 12. juni 1975 har virkning fra og med indkomståret 1976. Ændringerne har ikke kunnet indgå i den automatiske forskudsregistrering for 1976. Skattepligtige, der ønsker de nye regler taget i betragtning ved forskudsregistreringen, må derfor fremsætte begæring herom.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 14. OKTOBER 1975.

Hans P. Gøtrik.

/B. Helsted.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →