Cirkulære om afmærkning af ubetinget vigepligt, stop ved vejkryds m.v.

Cirkulære om afmærkning af ubetinget vigepligt, stop ved vejkryds m.v.

Ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 371 af 16. juli 1975 om ændring af ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning m.v. er der fastsat ændrede regler om afmærkning af ubetinget vigepligt, stop ved vejkryds m.v.

Ved cirkulæreskrivelse af 28. juli 1975 (* 1) til politiet og vejbestyrelserne har justitsministeriet redegjort for ændring af henholdsvis færdselslovens §§ 37 og 58 og af vejafmærkningsbekendtgørelsen.

I medfør af § 6 i lov om offentlige veje fastsætter ministeriet for offentlige arbejder herved følgende retningslinier i tilslutning til de ændrede afmærkningsbestemmelser.

A. Afgørelse af vigepligt.

I justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. juli 1975 afsnit I A er angivet, at ubetinget vigepligt skal etableres

ved indmundinger i hovedveje,

normalt ved vejindmundinger, der nu er afmærket med indmundingslinier,

ved andre indmundinger i veje, for gennemgående trafik, og

i visse andre tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

Opmærksomheden henledes på, at der ifølge færdselslovens § 37, stk. 3, tillige gælder ubetinget vigepligt ved udkørsel fra markvej, ejendom eller grundstykke, parkeringsplads eller holdeplads m.v.

Ved afgørelse af, om ubetinget vigepligt skal etableres, bør vejbestyrelserne være opmærksom på, at det nuværende hovedvejsnet må forventes at blive udvidet betydeligt, således at alle vejene i det system af rutenummererede veje, som er under udarbejdelse i vejdirektoratet, vil blive udlagt som hovedveje.

Etablering af ubetinget vigepligt bør derfor ske på en sådan måde, at der så vidt muligt tages hensyn til den kommende rutenummerering. Oplysning om denne kan indhentes fra vejdirektoratet.

B. Afmærkning af ubetinget vigepligt og fuldt stop.

I justitsministeriets cirkulæreskrivelse afsnit II er angivet hovedretningslinierne for afmærkning af kryds, hvor der er ubetinget vigepligt eller fuldt stop. I afmærkningen indgår tavlerne A 18 A-C og B 15, vigelinier og stoplinier.

Til supplering af de generelle bestemmelser i afmærkningsbekendtgørelsen fastsættes følgende

1. Størrelse af tavler.

Hvor trafikanter på hovedlandeveje og landeveje samt på kommuneveje med mere end een vognbane i retning mod krydset har ubetinget vigepligt for krydsende trafik, skal afmærkning foretages med tavlerne B 15 og 18 A-C i ny standardstørrelse (B 15: 90 cm, A 18 A-C: 125) bortset fra de i afmærkningsbekendtgørelsens § 26 nævnte undtagelser.

I andre tilfælde kan anvendes tavler i reduceret størrelse (B 15: 70 cm, A 18 A-C: 90 eller 70 cm).

På tilkørsel til motorveje skal eksisterende A 18 tavler ikke udskiftes.

2. Udførelse af tavler.

Nye tavler skal udføres med retroreflekterende materiale med refleksvirkning som angivet i bilag 5 til nærværende cirkulære.

Ved kryds mellem mindre betydende veje kan anvendes eksisterende tavlemateriel med mindre refleksvirkning, herunder også brugbare A 18 tavler, der ved indmundinger i hovedveje er blevet udskiftet med større A 18 tavler.

3. Placering af tavler.

Med henblik på det kommende rutenummereringssystem henstilles, at tavlerne A 18 A-C og B 15 opstilles ved begge sider af kørebanen på hovedlandeveje og landeveje uden for tættere bebygget område, hvor trafikanter på disse veje har ubetinget vigepligt for krydsende trafik.

Tavlerne A 18 A-C og B 15 anbringes normalt i 2,20 m højde målt fra vejbane til underkant af hovedtavle.

Tavlerne A 18 A og B 15 opstilles så nær de tilhørende vige- og stoplinier som muligt, og ikke i større afstand end 10 m, jfr. bilag 1-4 til nærværende cirkulære.

4. Vigelinier og stoplinier.

Vigelinier og stoplinier anvendes i overensstemmelse med reglerne i justitsministeriets cirkulæreskrivelse, afsnit II.

I øvrigt gælder følgende retningslinier

a) Vige- og stoplinier placeres normalt 0,5 til 1,5 m fra den nærmeste kant af den vigtigere vejs gennemgående vognbaner, afhængig af kørehastigheden på denne.

Linien kan dog placeres nærmere, såfremt oversigten fra køretøjer, der holder ved linien, derved forbedres væsentligt. Eventuelt kan linien placeres i vognbanekanten i stedet for kantlinien. Sådan placering kan uden hensyn til oversigtsforholdene anvendes i bygader, hvor kørehastigheden er lav.

b) Hvor der i forbindelse med cykelsti eller i forbindelse med højresvingsbåse er passage af cyklister over en vejindmunding uden for den vigtigere vejs gennemgående vognbaner, skal vige- og stoplinier placeres således, at der gives cyklisterne den fornødne plads til passage, jfr. bilag 1 og 2.

c) Hvor vige- og stoplinier placeres uden for eksisterende kantlinier, der er ført tværs over vejindmundingen, vil kantlinierne normalt kunne bibeholdes.

d) Når vige- og stoplinier etableres ved kryds, hvor der er fodgængerfelt tværs over den underordnede vej, skal vigelinien normalt placeres før fodgængerfeltet i forhold til sidevejstrafikken, medmindre fodgængerfeltet er rykket langt tilbage i forhold til de gennemgående vognbaner på den krydsende vej.

I bilag 1-4 er vist eksempler på udførelse af afmærkning, dels med linier kombineret med tavler, dels med vigelinier alene.

5. Ændring af orienteringstavler.

Orienteringstavler ændres i fornødent omfang, således at vejsymbolet viser de krydsende veje med forskellig stregtykkelse i overensstemmelse med vigepligtsforholdene i krydset.

C. Gennemførelse af afmærkningen.

I justitsministeriets cirkulæreskrivelse afsnit III angives retningslinier for gennemførelse af afmærkningen, herunder de frister inden for hvilken afmærkningen senest bør være tilendebragt.

Det henstilles, at bestilling af afmærkningsmateriel sker snarest, og at arbejdet med at fastlægge og afmærke vigepligtsforholdene fremmes i fornødent omfang.

Specielt henledes opmærksomheden på, at afmærkningen af rundkørsler skal være tilvejebragt senest den 1. maj 1976.

Det henstilles endvidere, at afmærkningen efter de nye bestemmelser iværksættes strækningsvis.

Ændring af afmærkning bør først foretages på strækninger, hvor der findes kryds med A3A tavler opstillet - enten på den vigtigere vej eller på sidevejen - som forvarsling i forbindelse med skærpet almindelig vigepligt (indmundingslinie) på sidevejen.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 29. august 1975.

P.M.V.

E.B.

Thorv. Jørgensen

Bilag 1.

Afmærkning af ubetinget vigepligt i kanaliseret kryds med spærrefladeanlæg på bred 2 -sporet vej, uden cykelstier.

Bilag 2.

Afmærkning af ubetinget vigepligt i kanaliseret kryds på 4 - sporet vej med cykelstier.

Bilag 3.

>Eksempler på afmærkning med kantlinier, vigelinier og stoplinier.

Bilag 4.

AFMÆRKNING AF UBETINGET VIGEPLIGT I RUNDKØRSEL

Bilag 5.

Tavlerne B 15 og A 18 udføres med reflekterende materialer, der i ny tilstand skal have en reflektionsevne der mindst opfylder de i nedenstående skema angivne krav.

--------------------------------------------------------------------- Forholdet mellem reflektionsevnen Farve på for materialet og magnesiumkarbonat refleksmatrriale --------------------------------------------------- beta = 0,5 grader beta = 2 grader --------------------------------------------------------------------- alpha = -5 grader 300 alpha = -5 grader 13 HVID + 30 grader 200 + 30 grader 11 + 40 grader 221 + 40 grader 8 --------------------------------------------------------------------- alpha = -5 grader 41 alpha = -5 grader 2,2 RØD + 30 grader 28 + 30 grader 1,4 + 40 grader 30 + 40 grader 1,2 ---------------------------------------------------------------------

(alpha = indfaldsvinkel, beta = observationsvinkel)

(* 1) Ikke tidligere optaget i M. T. Optages i novemberhæftet.