Cirkulære om frafald af forhøjelse af arve- og gaveafgift, om henstand med betalingen af arve- og gaveafgift og om tilbagebetaling af arveafgift.

Cirkulære om frafald af forhøjelse af arve- og gaveafgift, om henstand med betalingen af arve- og gaveafgift og om tilbagebetaling af arveafgift.

(Til skifteretterne og amtsskatteinspektoraterne).

I. Skifteretternes og amtsskatteinspektoraternes adgang til at frafalde forhøjelse af arve- og gaveafgift.

1. Bekendtgørelse nr. 599 af 6. december 1974 om ændring af bekendtgørelse om arve og gaveafgift nr. 161 af 28. marts 1973 som ændret ved finansministeriets bekendtgørelse nr. 632 af 11. december 1973 er udsendt. Ved denne bekendtgørelse udvides skifteretternes og amtsskatteinspektoraternes adgang til at frafalde afgiftsforhøjelser i henhold til loven om afgift af arv og gave (lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972).

2. De i skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970, pkt. 40 og pkt. 60, jfr. skattedepartementets cirkulære af 17. februar 1948, IA og IIB, angivne retningslinier er stadig gældende. Man kan derfor til vejledning for skifteretterne og amtsskatteinspektoraterne ved udøvelsen af deres skøn over, om der er anledning til at frafalde en forskyldt forhøjelse, henvise til de nævnte cirkulærer.

3. For så vidt angår arveafgift skal man dog henlede opmærksomheden på, at da boerne har frit valg til at sætte skæringsdagen i boopgørelsen til et hvilket som helst tidspunkt mellem dødsdagen og den i lovens § 26, stk. 1, 3. pkt., fastsatte 15 måneders frist, bør forhøjelsen med 0,10 i henhold til lovens § 26, stk. 3, 1. pkt., kun helt frafaldes under ganske særlige omstændigheder. Når undskyldende omstændigheder i øvrigt foreligger, kan der være grund til at frafalde en del af forhøjelsen, således at der af ordensmæssige grunde fastholdes en forhøjelse nogenlunde svarende til rentetabet, jfr. pkt. 9.

4. Den i henhold til lovens § 26 i øvrigt fastsatte forhøjelse med 0,33 bør også kun helt frafaldes, når særlige omstændigheder taler derfor. Såfremt der er grundlag for at frafalde en del af forhøjelsen, kan denne kun undtagelsesvis fastsættes lavere end til 0,10, og da altid som foran under pkt. 3 anført, jfr. også pkt. 9.

5. Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970, pkt. 40, stk. 2. Hvis forhøjelse frafaldes uden henvisning til et skriftligt og begrundet andragende, må skifteretten vedlægge en redegørelse for grundlaget for frafaldet af forhøjelsen.

6. For sen indgivelse af en gaveanmeldelse kan skyldes, at parterne har ment, at der ikke er ydet nogen gave ved den pågældende overdragelse. Dette vil ofte være tilfældet, når aktier er overdraget til den ved overdragelsen senest foreliggende skattekurs, eller når en fast ejendom er overdraget til den på overdragelsestidspunktet senest ansatte ejendomsværdi i henhold til lov om vurdering af faste ejendomme. Der kan i disse tilfælde være grund til helt at frafalde forhøjelsen, selv om gaveanmeldelse indgives mere end et år for sent.

7. I de i lovens § 47 omhandlede tilfælde vil der derimod sjældent være grundlag for at fastsætte den forskyldte forhøjelse til et beløb mindre end gaveafgiftens dobbelte beløb.

8. Ved forskyldt forhøjelse af gaveafgift må det også anses for rimeligt i almindelighed at fastholde en forhøjelse nogenlunde svarende til rentetabet.

9. Hvad angår beregningen af det omhandlede rentetab bemærkes, at dette mindst må beregnes efter lovens § 33, stk. 1, for tiden forhøjet med ca. 50 pct. under hensyn til det almindelige renteniveau.

II. Adgangen til at meddele henstand med betalingen af en del af arve- og gaveafgiften ved påklage til landsskatteretten.

A. Arveafgift.

10. Så snart skatterådets efterprøvelse af værdiansættelserne er afsluttet, bør skifteretten beregne arveafgiften og tilsende boets repræsentant en afskrift af beregningen, jfr. lovens § 31, stk. 2, og kildeskattelovens § 16, stk. 4. Der henvises tillige til pkt. 17 og pkt. 34 i skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970.

11. Såfremt arveafgiftsberegningen er foretaget på grundlag af en værdiansættelse, der er forhøjet af skatterådet, og denne forhøjelse påklages til landsskatteretten, udskydes betalingsfristen ikke, jfr. lovens § 33, stk. 3. Skifteretten bemyndiges dog til mod lovhjemlet rente, jfr. lovens § 33, stk. 5, at give henstand med den del af arveafgiften, som hidrører fra den af skatterådet foretagne forhøjelse. Så snart landsskatterettens afgørelse foreligger - eller klagen tilbagekaldes - foretages afsluttende afgiftsberegning og opkrævning eller tilbagebetaling, jfr. pkt. 18.

For den del af arveafgiften, der straks skal indbetales, udfærdiges en fotokopi af boopgørelsen, der vedlægges skifterettens regnskab som bilag til fortegnelse A, jfr. § 48 i justitsministeriets cirkulære af 11. september 1972 om underretternes kasse- og regnskabsvæsen (regnskabscirkulæret). Der forholdes i øvrigt i overensstemmelse med regnskabscirkulæret § 20, stk. 1, 1. pkt. Endvidere vedlægges boets begæring om henstand som nødvendigt regnskabsbilag. For så vidt angår henstandsbeløbet fastholdes boet på fortegnelse B.

12. Derimod kan der ikke gives henstand med den del af arveafgiften, som kan beregnes på grundlag af boets egne værdiansættelser, idet disse, som er bindende for de afgiftspligtige og ikke kan påklages til landsskatteretten, må anses for endelige.

13. Denne adgang for skifteretterne til at meddele henstand mod lovhjemlet rente finder navnlig anvendelse i privat skiftede boer, men gælder også de af skifteretterne behandlede boer og eksekutorboer, dersom spørgsmålet om henstand bliver aktuelt.

14. Hvad angår de af skifteretterne behandlede boer og eksekutorboer bemærkes i øvrigt, at der ikke er grundlag for at kræve, at skifteforvalteren udarbejder tillægsopgørelse og beregner arveafgift i overensstemmelse med skatterådets værdiansættelse, når værdiansættelsen inden klagefristens udløb påklages til landsskatteretten, men dette kan stilles i bero, til landsskatterettens kendelse foreligger.

15. Skifteretternes adgang til at meddele henstand gælder også, hvor en af skatterådet forhøjet værdiansættelse i en anmeldelse om afgiftspligtige værdier, der ikke er inddraget under noget skifte her i landet, jfr. lovens § 18, er påklaget til landsskatteretten.

B. Gaveafgift.

16. Den amtsskatteinspektoraterne ved cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970 pkt. 59, stk. 3, tillagte bemyndigelse til mod forrentning at give henstand med den del af gaveafgiften, der vedrører en påklaget forhøjelse, er fortsat gældende.

III. Skifteretternes adgang til at tilbagebetale arveafgift.

17. Skifteretterne har hidtil ikke kunnet tilbagebetale for meget erlagt arveafgift uden skattedepartementets bemyndigelse hertil. Skattedepartementet har indhentet 2. revisionsdepartements udtalelse i disse sager, idet dettes revision af boet kan have givet anledning til yderligere afgiftskrav, som må tages i betragtning ved afgørelsen af, om tilbagebetaling kan indrømmes.

18. Skifteretterne bemyndiges herved til at omberegne arveafgiften og tilbagebetale for meget erlagt arveafgift, når de finder grundlag herfor. Tilbagebetaling kan mod sædvanligt forbehold om revisionsmæssige antegnelser finde sted uden forudgående brevveksling med 2. revisionsdepartement, når tilbagebetaling kan finde sted indenfor det kvartal, i hvilket der er sket fuldstændig berigtigelse af den oprindeligt beregnede arveafgift, og hvor den oprindelige boopgørelse således er til stede i skifteretten. Det samme gælder, når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr.

I andre tilfælde må skifteretten, forinden den foretager tilbagebetaling, forespørge revisionsdepartementet, om der er revisionsmæssige indsigelser herimod.

19. Denne bemyndigelse gælder arveafgift beregnet i privat skiftede boer, i de af skifteretterne behandlede boer samt arveafgift af arveafgiftspligtige erhvervelser, som ikke er inddraget under noget skifte her i landet, jfr. lovens § 18. For så vidt angår eksekutorboer vil for meget erlagt arveafgift fortsat blive tilbagebetalt ved revisionsdepartementets foranstaltning.

20. Hvor en af skatterådet forhøjet værdiansættelse er påklaget til landsskatteretten, som derefter nedsætter værdiansættelsen med den virkning, at der skal tilbagebetales arveafgift, skal der i henhold til lovens § 33, stk. 3, ydes den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 6 pct. årlig fra betalingstidspunktet. Hvor tilbagebetalingskravet skyldes den afgiftspligtiges eget forhold - f.eks. i tilfælde, hvor et passiv viser sig at være større eller et aktiv mindre end oprindelig angivet i boopgørelsen - vil der i almindelighed ikke være anledning til at yde rentegodtgørelse. Det samme vil gælde tilfælde, hvor skattedepartementet bevillingsmæssigt har nedsat arveafgiften, jfr. lovens § 3, stk. 4-6.

21. I tilfælde, hvor tilbagebetaling finder sted som følge af, at boets arvebeholdning ændres, bør vedkommende skatteråd have underretning om tilbagebetalingen samt om det grundlag, hvorpå denne hviler, medmindre dette allerede er skatterådet bekendt.

22. Tilbagebetalingsbeløb føres til udgift på en dertil oprettet konto i regnskabsoversigten. Bilaget hertil må være behørigt kvitteret og indeholde oplysning om boets navn og skiftesaglistens nr., datoen for den oprindelige arveafgiftsberigtigelse og en af skifteforvalteren attesteret beregning af tilbagebetalingsbeløbet, herunder evt. renter, samt oplysning om datoen for eventuel underretning til skatterådet, jfr. pkt. 21. Kopi af den oprindelige afgiftsberegning samt tilbagebetalingsfundament, såsom landsskatteretskendelse eller resolution fra skattedepartementet, må være vedhæftet.

23. Tvivlstilfælde kan forelægges for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 25. september 1975.

Hans P. Gøtrik.

/Poul Ridler.

Ingen