Cirkulære om ændringer i den sociale styrelseslov, herunder oprettelse af amtsankenævn m.v.

Cirkulære om ændringer i den sociale styrelseslov, herunder oprettelse af amtsankenævn m.v.

Indledning

Ved lov nr. 224 af 12. juni 1975 er der gennemført ændringer af lov om styrelse af sociale og vise sundhedsmæssige anliggender, der dels er nødvendiggjort af bestemmelserne i den sociale bistandslov, som træder i kraft 1. april 1976, dels er ændringer, der følger af decentraliseringen af bl.a. invalideforsikringsretten, der ligeledes træder i kraft 1. april 1976. Endelig er gennemført forskellige ændringer af udbygningsplanlægningsbestemmelserne m.v. samt en række tekniske ændringer.

Ændringsloven er trådt i kraft den 1. juli 1975, bortset fra en række bestemmelser, der har tilknytning til den sociale bistandslov, og som træder i kraft den 1. april 1976. Endelig følger det af den oprindelig ikrafttrædelsesbestemmelse i styrelseslovens § 27, at lovens §§ 12 og 18 træder i kraft på det tidspunkt, der fastsættes af socialministeren. Ændringsloven og socialministeriets lovbekendtgørelse af 22. juli 1975 af lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender er optaget i nærværende cirkulære som bilag 1 og 2.

Som følge af bestemmelserne i den sociale styrelseslovs §§ 18a og 18b om etablering af amtsankenævn, er der endvidere gennemført ændringer i en række sociale love med virkning fra 1. oktober 1975, således at amtsankenævnet afløser amtmanden som klageinstans vedrørende afgørelser truffet af det sociale udvalg, jfr. nedenfor pkt. 5-8.

Der er endvidere indført en række begrænsninger i adgangen til at indbringe sager for den sociale ankestyrelse, jfr. nedenfor afsnit II. Sager, som er indbragt for amtsmændene, men hvis behandling ikke er afsluttet den 1. oktober 1975, færdigbehandles af amtmændene.

Som bilag 3-13 til cirkulæret er optaget de afsnit af gennemførte ændringslove, der vedrører ændret klageadgang. Det drejer sig om ændringer i følgende love

Lov om offentlig forsorg

Lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister

Lov om social bistand

Lov om revalidering

Lov om børne- og ungdomsforsorg

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Lov om offentlig sygesikring

Lov ombørnetilskud og andre familieydelser

Lov om folkepension

Lov om invalidepension m.v.

Lov om pension og hjælp til enker m.fl.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer, som er en følge af den ændrede sociale styrelseslov (I) samt de ændringer i klageadgangen, der er gennemført i en række sociale love (II) i forbindelse med oprettelsen af amtsankenævnene.

I.

Ændringerne i den sociale styrelseslov.

1. Følgende ændringer er trådt i kraft den 1. juli 1975

a) § 3 ophæves, hvorefter kommunernes pligt til at udfærdige en oversigt over den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommunen samt til at udarbejde forslag til forvaltningsregulativ bortfalder,

b) reglerne for udbygningsplanlægningen efter § 11 ændres, jfr. nedenfor pkt. 3,

c) § 13 ophæves, hvorefter amtskommunens pligt til at udarbejde forslag til forvaltningsregulativ for den sociale og sundhedsmæssige forvaltningsvirksomhed bortfalder,

d) § 15 ophæves, hvorefter amtskommunens pligt til at udarbejde en samlet beretning på grundlag af kommunernes oversigter bortfalder, således at de ressourcetællinger, der hidtil har fundet sted med hjemmel i § 15, for fremtiden vil finde sted med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 63 og den sociale styrelseslovs § 23,

e) gennem en ændring til § 17, stk. 2 (om socialcentre) fastslås det, at socialcentret skal udøve sekretariatsforretningerne for amtsankenævnet,

f) sammensætningen af revaliderings- og pensionsnævnet ændres og udvides (til 1 formand og 7 medlemmer), jfr. § 18. Bestemmelsen træder dog først i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af socialministeren, jfr. lovens § 27, nedenfor pkt. 4,

g) der fastsættes i §§ 18a og 18b regler for amtsankenævnets sammensætning og virksomhed, jfr. nedenfor under pkt. 5-8,

h) der fastsættes regler vedrørende sammensætning og virksomhed for et fælles revaliderings- og pensionsnævn for Københavns og Frederiksberg kommuner; sammensætning og funktioner modsvarer de i § 18 omhandlede revaliderings- og pensionsnævn for amtskommunerne, jfr. nedenfor pkt. 4,

i) det fastslås i § 19, stk. 2, at Københavns og Frederiksberg kommuner skal udarbejde udbygningsplaner efter samme regler, som dem, der er gældende for amtskommunerne, jfr. § 11, nedenfor pkt. 3.

2. Følgende ændringer træder i kraft den 1. april 1976

j) det pålægges kommunalbestyrelsen at give amtsrådet underretning om de beslutninger, der træffes om opførelse eller ændring af bygninger eller andre anlæg til kommunale institutioner, der virker på det sociale og sundhedsmæssige område (jfr. § 4) og om godkendelse af offentligt støttede private eller selvejende institutioner eller private foranstaltninger, der virker på det sociale og sundhedsmæssige område, jfr. § 5, stk. 1, nedenfor pkt. 3, sidste afsnit,

k) § 7 ophæves, hvorefter børne- og ungdomsværnets hidtidige opgaver i overensstemmelse med lov om social bistand varetages af det sociale udvalg,

l) amtsrådets tilsynsbeføjelse med kommunens virksomhed på sociale og sundhedsmæssige områder ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i den sociale bistandslov om amtsrådets forpligtelser over for institutioner under kommunerne, jfr. § 10, nedenfor pkt. 9.

m) § 12 ændres, således at amtsrådets beføjelse til at godkende skitseprojekter vedrørende institutionsbyggeri vedtaget af en kommunalbestyrelse bortfalder. I stedet får amtsrådet mulighed for - i det omfang en kommune ønsker det - at yde bistand med rådgivning og projektering af institutionsbyggeri, ligesom amtsrådet skal påse, om kommunernes beslutninger efter lovens §§ 4 og 5 er i overensstemmelse med udbygningsplanerne.

n) endelig ændres § 14, stk. 2, således, at socialministeren kan fastsætte regler om godkendelse af projekter til institutioner eller foranstaltninger, som i almindelighed iværksættes med henblik på at betjene et større område end amtskommunen.

Ændringer i udbygningsplanlægningen m.v.

3.

Ifølge den sociale styrelseslovs §§4 og 5, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen uden forelæggelse for anden myndighed beslutning om den kommunale anlægsvirksomhed samt om godkendelse af offentligt støttede private eller selvejende institutioner eller private foranstaltninger inden for kommunens virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område. Kommunalbestyrelsens beslutninger træffes inden for rammerne af den fastsatte udbygningsplan.

Da udbygningsplanerne ifølge § 11 skal optages til revision een gang om året, vil der normalt ikke blive behov for en anlægs- eller godkendelsesvirksomhed, der ikke har kunnet forudses under planlægningsarbejdet. Kan den sociale og sundhedsmæssige virksomhed imidlertid ikke holdes inden for rammerne af den fastsatte udbygningsplan, kan ændringer i planen kun ske gennem forslag til en revision af den fastsatte udbygningsplan. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen må drøfte de pågældende ændringer i lyset af den samlede virksomhed inden for området. Endvidere skal forslaget til revision af planen indsendes til amtsrådet, der herefter skal behandle den ændrede plan efter den i § 11 foreskrevne procedure.

Med denne ændring af bestemmelsen om udbygningsplaner har man lovfæstet en procedure, hvorefter det er pålagt kommunalbestyrelsen at udarbejde forslag til udbygningsplan for vedkommende kommunes sociale og sundhedsmæssige virksomhed, således at ansvaret for udarbejdelse ikke længere påhviler amtsrådet. Dette betyder bl.a., at kommunerne nu i henhold til loven er forpligtet til at følge den i pjecen vedrørende orientering og vejledning om udbygningsplaner foreskrevne procedure, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tage stilling til planen.

Planerne skal normalt ikke godkendes centralt, omend de fortsat skal indsendes til socialstyrelsen. I visse tilfælde (jfr. § 11, stk. 4) kan socialministeren dog bestemme, at en udbygningsplan efter førstkommende ordinære revision skal forelægges til central godkendelse.

I sådanne tilfælde er det tanken, at en anmodning om forelæggelse til godkendelse skal begrundes. Der er endvidere påbudt en forhandling mellem de berørte ministerier, kommuner og amtskommuner, forinden der tages stilling til spørgsmålet om godkendelse.

Den planlægning, der efter reglerne i § 11 skal udarbejdes for amtskommunerne, skal ifølge § 19, stk. 2, også udarbejdes for Københavns og Frederiksberg kommuner. Herefter er i modsætning til tidligere også Københavns kommune forpligtet til at udarbejde udbygningsplaner for den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i de pågældende kommuner efter de retningslinier, der er fastsat i henhold til § 11.

Ifølge § 12, sidste punktum, skal amtsrådet i øvrigt påse, at kommunernes beslutninger efter §§ 4 og 5 er i overensstemmelser med udbygningsplanen, hvilket indebærer, at amtsrådet skal underrettes om de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer inden for det sociale og sundhedsmæssige område, jfr. §§ 4 og 5, stk. 1. Bestemmelsen i § 12, der træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af socialministeren (jfr. § 27), er en konsekvens af vedtagelsen af lov om social bistand, hvorefter amtsrådet ikke skal godkende skitseprojektet til institutionsbyggeri på det sociale og sundhedsmæssige område, men derimod bistå kommunen med rådgivning om projektering i det omfang, kommunen ønsker det.

Revaliderings- og pensionsnævn.

4. Der nedsættes et nævn i hvert amt samt et fælles nævn for Københavns og Frederiksberg kommuner - revaliderings- og pensionsnævnet - der træffer afgørelse i sager om sociale pensioner, dagpenge og social bistand i det omfang, lovgivningen om disse ydelser henlægger sådanne sager til nævnet.

Nævnet bestr af 1 formand og 7 medlemmer samt stedfortrædere, som udpeges for en periode svarende til de kommunale råds funktionsperiode. Formanden og stedfortræderen for denne, der skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, udpeges af socialministeren.

Nævnet er i amtskommunerne, jfr. § 18, i øvrigt sammensat af

2 medlemmer, udpeget af amtsrådet blandt medlemmerne af amtsrådets social- og sundhedsudvalg,

2 medlemmer, udpeget af vedkommende kommuneforening blandt medlemmerne af kommunalbestyrelserne i amtskommunen,

2 medlemmer, udpeget af socialministeren efter indstilling fra vedkommende arbejdsmarkedsnævn, og

1 medlem, udpeget af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende Invalideorganisationer.

Nævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner, jfr. § 19, er i øvrigt sammensat af

3 medlemmer, udpeget af Københavns borgerrepræsentation,

1 medlem, udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse,

2 medlemmer, udpeget af socialministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet, og

1 medlem, udpeget af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende Invalideorganisationer.

Bestemmelsen i § 18 om revaliderings- og pensionsnævnene sættes i kraft ved en bekendtgørelse fra socialministeriet, jfr. styrelseslovens § 27.

Det tilføjes, at der af socialministeren vil blive fastsat en forretningsorden for revaliderings- og pensionsnvnet, jfr. styrelseslovens § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1. I forretningsordenen vil blive givet regler for nævnets procedure samt givet nævnet bemyndigelse til efter nærmere fastsatte regler at henvise sager, i hvilke afgørelser ikke skønnes at frembyde tvivl, til formandens afgørelse. Socialcentret yder nævnet den fornødne sekretariatsmæssige bistand.

For så vidt angår det fælles nævn for Københavns og Frederiksberg kommuner, forudsættes de sociale forvaltninger i henholdsvis København og Frederiksberg at yde den fornødne sekretariatsmæssige bistand.

Amtsankenævnenes område.

5. De sociale udvalgs afgørelser kan - med mindre andet er bestemt i vedkommende lov - fra 1. oktober 1975 idnbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse.

Amtsankenævnets afgørelser kan indbringes for den sociale ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven.

I de tilfælde, hvor amtmanden har truffet endelig afgørelse efter de hidtil gældende regler, bliver også amtsankenævnets afgørelse endelig.

Amtsankenævnet erstatter fra den 1. oktober 1975 amtmanden som klageinstans i klagesager vedrørende enkeltpersoners rettigheder og pligter efter de sociale love, bortset fra klager over institutionsbehandling og klager over forsorgens udøvelse. Disse klager skal fortsat behandles af tilsynsmyndigheden.

Amtsankenævnet kan således fra denne dato tage stilling til det sociale udvalgs afgørelser efter lov om offentlig forsorg, lov om revalidering, lov om folkepension, lov om invalidepension m.v., lov om pension og hjælp til enker m.fl., lov om offentlig sygesikring, lov om børnetilskud og andre familieydelser samt lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister.

Afgørelser truffet af børne- og ungdomsværnet i henhold til børne- og ungdomsforsorgslovens § 69, stk. 3, og § 100 om friplads og forældrebetaling kan ligeledes indbringes for amtsankenævnet. De øvrige afgørelser efter børneforsorgsloven kan i samme omfang som hidtil indbringes direkte for den sociale ankestyrelse.

Fra den 1. april 1976 bliver amtsankenævnene tillige klageinstans for afgørelser, truffet af det sociale udvalg i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Der sker ingen ændring i de regler i den sociale lovgivning, hvorefter en afgørelse træffes endeligt af det sociale udvalg, og således ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagefrister m.v.

6. Berettiget til klage er den, hvem afgørelsen vedrører eller hans repræsentant og i øvrigt enhver, der har en retlig interesse i sagen, herunder offentlige myndigheder.

Børne- og ungdomsværnets afgørelser efter børne- og ungdomsforsorgslovens §§ 69, stk. 3, og 100, det sociale udvalgs afgørelser efter sygesikringsloven samt udvalgets afgørelser efter sygesikringsloven samt udvalgets afgørelser om hjælpemidler efter revalideringslovens § 3, men ikke udvalgets øvrige afgørelser efter revalideringsloven skal indbringes for amtsankenævnet inden en frist på 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse om kommunens afgørelse. Også for de afgørelser, der efter 1. april 1976 kan indbringes for amtsankenævnet i henhold til dagpengelovens § 54, er der fastsat en klagefrist på 4 uger.

Amtsankenævnet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund til det.

Efter de øvrige love gælder ingen frist for at indbringe afgørelser for amtsankenævnet.

Amtsankenævnet kan i henhold til lovens § 18 b, stk. 2, afvse en klage eller stadfæste, ophæve eller ændre en afgørelse. Amtsankenævnet kan endvidere henvise sagen til fornyet behandling eller henvise den til behandling hos en myndighed, der ikke tidligere har truffet afgørelse i sagen.

Amtsankenævnet er ved sin afgørelse ikke bundet af parternes påstande. Dette betyder, at amtsankenævnet kan træffe en hvilken som helst afgørelse, der må betragtes som den rigtige i den konkrete situation uden hensyn til, om klageren selv har udtrykt ønske om en anden afgørelse. En ydelse, der er tilkendt af det sociale udvalg, kan således også nedsættes.

Såfremt amtsankenævnet træffer en afgørelse, hvorefter klageren ikke har været berettiget til en ydelse, som han allerede har modtaget, eler hvor ydelsen nedsættes, skal der ikke ske tilbagebetaling, medmindre de almindelige betingelser herfor er opfyldt d.v.s. normalt, når ydelsen er modtaget mod bedre vidende.

Amtsankenævnets afgørelser skal begrundes, jfr. den sociale styrelseslovs § 18b, stk. 6. Da det er en forudsætning for sagsbehandlingen, at det er oplyst, på hvilket grundlag kommunens afgørelse er truffet, bør alle de sociale udvalgs afgørelser være ledsaget af en begrundelse.

Socialministeriet skal ligeledes henstille, at kommunens social- og sundhedsforvaltning i forbindelse med meddelelser til enkeltpersoner om trufne afgørelser giver oplysning om klageadgang og om eventuelle klagefrister.

Amtsankenævnenes sammensætning.

7. Amtsankenævnet består af 1 formand og 2 medlemmer samt stedfortrædere, som udpeges for en periode svarende til de kommunale råds funktionsperiode. De 2 medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges af amtsrådet blandt dettes medlemmer, medens formanden og stedfortræderen for denne, der skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden hermed ligestillet eksamen, udpeges af socialministeren, jfr. styrelseslovens § 18 a.

I nævnets forretningsorden, der fastsættes af socialministeren, vil der blive optaget regler for nævnets procedure m.v.

Om inabilitet.

8. Som medlemmer - herunder formand - kan ikke udpeges personer, der er ansat indenfor den offentlige social- og sundhedsforvaltning eller på institutioner med socialt formål, og som deer er beskæftiget med sagsbehandling, klientbehandling eller lignende. I forretningsordenen vil der blive fastsat regler om, at ingen må deltage i sagens afgørelse, når

a) vedkommende er interesseret i udfaldet eller er repræsentant for en i udfaldet interesseret,

b) vedkommende er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn med en af de under a) nævnte personer eller er sådanne personers ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller plejebarn,

c) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes fuldstændige upartiskhed.

Reglerne svarer til de regler om speciel inhabilitet, der er fastsat for personer, der deltager i behandlingen og afgørelsen af sager i den sociale ankestyrelse.

Det bemærkes, at det - for at sikre nævnets uafhængighed - i den sociale styrelseslov er fastsat, at amtsankenævnet i sin virksomhed er uafhængig af instruktioner vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse, jfr. § 18b, stk. 3.

9. Amtsrådets tilsynsforpligtelse over for kommunen efter den sociale styrelseslov indskrænkes. Således skal amtsrådet, som konsekvens af gennemførelsen af den sociale bistandslov - ikke føre tilsyn med institutionerne under kommunerne (bistandslovesn kap. 16), men kun kunne yde vejledning og foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af disse institutioner. Amtsrådet skal endvidere udøve den vejledende virksomhed på bl.a. pensionsområdet, som amtmændene hidtil har udøvet overfor kommunerne i pensionsspørgsmål.

II.

Begrænsninger i klageadgangen.

10. Samtidig med overførelsen af klagesager til amtsankenævnene gennemføres der en række begrænsninger i adgangen til at indbringe sager for den sociale ankestyrelse. Efter disse ændringer træffer amtsankenævnet endelig afgørelse på følgende områder

Afgørelser om hjælpemidler i henhold til revalideringsloven.

Afgørelser om optagelse på institution og om betalingen herfor i henhold til forsorgsloven og omsorgsloven, og afgørelser om betaling for instutitionsophold i henhold til børneforsorgsloven.

Afgørelser om personlige tillæg, forskud på pension og dispositionsret over pensionen i henhold til folkepensionsloven, invalidepensionsloven og enkepensionsloven.

Afgørelser om samtlige ydelser efter børnetilskudsloven.

Afgørelser om befordringsgodtgørelse og begravelseshjælp og visse afgørelser om indplacering i sygesikringssytemet i henhold til sygesikringsloven. På de områder inden for denne lov, hvor det sociale udvalg træffer afgørelse på amtskommunens vegne, kan afgørelsen indbringes direkte for den sociale ankestyrelse.

Socialministeriet, den 10. september 1975

Eva Gredal

/Birthe Frederiksen

Ingen