Cirkulære om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. (* 1)

§ 1. Når en ansøgning om benådning eller udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf indgives, udsættes straffens fuldbyrdelse. Dette gælder dog ikke, såfremt en tidligere ansøgning er afslået, medmindre der i den nye ansøgning anføres væsentlige, nye oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er konstateret, eller der i øvrigt skønnes at være særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

§ 2. Når der ansøges om benådning for frihedsstraf, skal den pågældende spørges, om han ønsker fuldbyrdelsen udsat, hvis ansøgningen afslås. Ved ansøgning om udsættelse skal den pågældende derimod ikke opfordres til samtidig at tage stilling til, om han vil ansøge om benådning.

B. Benådning for frihedsstraf.

§ 3. Den politimester (politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, afgiver erklæring til justitsministeriet om sagen.

Stk. 2. Finder politiet det åbenbart, at ansøgningen bør afslås, sendes sagen direkte til justitsministeriet. Det samme gælder i tilfælde, hvor en eventuel benådning overvejende vil være begrundet i den domfældtes helbredsmæssige forhold.

Stk. 3. I øvrigt sender politiet sagen til justitsministeriet gennem retten, der videresender den gennem statsadvokaten. Udtaler retten sig imod benådning, sendes sagen dog direkte til justitsministeriet. Vedrører sagen frihedsstraf, idømt ved landsret eller højesteret, indhentes erklæring fra retten ikke, men sagen sendes til justitsministeriet gennem statsadvokaten.

§ 4. Er en person idømt frihedsstraf for overtrædelse af § 42 i lovbekendtgørelse om civilforsvaret eller for overtrædelse af § 8 i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, vil politiet blive underrettet af civilforsvarsstyrelsen, henholdsvis styrelsen for civil værnepligt (1. udskrivningskreds), såfremt domfældte af sessionen erklæres for uegnet til al tjeneste eller for tiden tjenstudygtig. Sagen sendes af politiet til justitsministeriet med henblik på benådning.

C. Benådning efter strafudståelsens iværksættelse.

§ 5. Udstår den domfældte straf i anstalt eller arresthus, afgiver institutionens leder indstilling direkte til justitsministeriet efter tilsvarende retningslinier som indstillinger i sager vedrørende prøveløsladelse.

D. Udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf.

§ 6. Politimesteren (politidirektøren) i den kreds, hvor den domfældte har bopæl eller ophold, afgør ansøgninger om udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf. Anden generel aftale kan dog træffes politikredse imellem. Justitsministeriet skal i så fald underrettes derom. Såfremt en ansøgning vedrører både benådning og udsættelse, finder reglerne i § 3 anvendelse.

Stk. 2. Udsættelse kan kun meddeles, når en umiddelbar udståelse af straffen ville medføre uforholdsmæssige, uden for straffens øjemed liggende følger for den pågældendes velfærd eller væsentlige ulemper for det offentlige, jfr. retsplejelovens § 1001, stk. 2. Det må ved afgørelsen tages i betragtning, at det må antages at være af væsentlig betydning for retshåndhævelsen, at straffuldbyrdelse i almindelighed sker umiddelbart efter endelig dom.

Stk. 3. Udsættelse meddeles til det tidspunkt efter en given dato, hvor kriminalforsorgens pladsforhold tillader, at fuldbyrdelsen finder sted, medmindre ganske særlige hensyn taler for, at udsættelsen sker til en bestemt dato.

§ 7. Frihedsstraffe, som er idømt personer, der står over for at skulle give møde til aftjening af værnepligt eller civil værnepligt, skal så vidt muligt søges fuldbyrdet inden indkaldelsen.

Stk. 2. Fuldbyrdelsen af frihedsstraffe, som er idømt værnepligtige i civilforsvaret, bør udsættes til umiddelbart efter hjemsendelsen. Dette gælder dog ikke frihedsstraf, idømt for overtrædelse af § 42 i lovbekendtgørelse om civilforsvaret, der så vidt muligt fuldbyrdes under tjenesten eller i umiddelbar forlængelse deraf.

Stk. 3. Frihedsstraffe, som er idømt personer, der aftjener civil værnepligt, kan fuldbyrdes i tjenestetiden. Er frihedsstraffen idømt for overtrædelse af § 8 i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, skal denne så vidt muligt fuldbyrdes under tjenesten eller i umiddelbar forlængelse deraf.

II. Sager om eftergivelse af og henstand med bøder og konfiskationer.

A. Eftergivelse.

§ 8. Den politimester (politidirektøren), der forestår inddrivelsen, kan afgøre ansøgninger om eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationer på ikke over 10.000 kr.

Omfatter en ansøgning flere bøder eller konfiskationer, kan politimesteren (politidirektøren) afgøre ansøgningen, såfremt det enkelte bøde- eller konfiskationsbeløb ikke overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Vedrører sagen overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, indhenter politiet en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen findes at kunne afslås på det foreliggende grundlag. Er der ikke enighed mellem politiet og den administrative myndighed, forelægges sagen for justitsministeriet.

§ 9. Eftergivelse eller nedsættelse bør i almindelighed finde sted, såfremt politiet finder det åbenbart, at beløbet ikke kan inddrives, jfr. straffelovens § 52, stk. 3, og den pågældendes livsforhold er af en sådan karakter, at det kan påregnes, at han uden egen skyld vil være ude af stand til inden en rimelig tid helt eller delvis at betale beløbet. Der bør dog ikke meddeles eftergivelse eller nedsættelse i sager, hvor hensynet til retshåndhævelsens effektivitet taler herimod, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter, samt ved overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om motorkørsel i spirituspåvirket tilstand.

§ 10. Overstiger beløbet 10.000 kr., forelægges sagen for justitsministeriet. Herved finder reglerne i § 3 tilsvarende anvendelse, dog at politiets udtalelse afgives af den politimester (politidirektøren), der forestår inddrivelsen.

Stk. 2. Vedrører sagen overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen afgiver politiet udtalelse til justitsministeriet gennem den pågældende administrative myndighed.

B. Henstand og afdragsvis betaling.

§ 11. Den politimester (politidirektøren), der forestår inddrivelsen, kan give henstand med betalingen eller tillade betaling i afdrag i tilfælde, hvor beløbet ikke overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Vedrører sagen overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, kan politiet give henstand med betalingen i indtil 1 år fra den dag, da bøden eller konfiskationen blev idømt eller vedtaget, og tillade betaling i afdrag i løbet af højst 3 år fra samme dato, for beløb ikke over 3.000 kr. dog 2 år.

Stk. 3. Ved ansøgninger i videre omfang end angivet i stk. 2 indhenter politiet en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen findes at kunne afslås på det foreliggende grundlag. Er der ikke enighed mellem politiet og den administrative myndighed, forelægges sagen for justitsministeriet.

§ 12. Overstiger beløbet 10.000 kr., kan politiet give henstand med betalingen i indtil 1 år fra den dag, da bøden eller konfiskationen blev idømt eller vedtaget, og tillade betaling i afdrag i løbet af højst 3 år fra samme dato.

§ 13. Henstand med eller tilladelse til afdragsvis betaling af bøder eller konfiskationer må kun gives, når den pågældende skønnes ude af stand til at betale gælden for tiden, men må formodes ikke at savne vilje og evne til at betale, når der indrømmes ham en passende tid dertil.

Stk. 2. Iværksættelse af bødeforvandlingsstraffe over for personer under 18 år må i almindelighed ikke finde sted.

§ 14. Ansøgninger om henstand eller afdragsvis betaling i videre omfang end angivet i § 12, sendes med politimesterens (politidirektørens) udtalelse til justitsministeriet.

Stk. 2. Vedrører sagen overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, afgiver politiet udtalelse til justitsministeriet gennem den pågældende administrative myndighed.

C. Særbestemmelser om tvangsbøder.

§ 15. Ansøgning om eftergivelse af påløbne tvangsbøder har ikke opsættende virkning med hensyn til inddrivelsen.

Stk. 2. Tvangsbøder søges inddrevet eller afsonet, efterhånden som de påløber. Restancer, der er ældre end 1 måned, skal så vidt muligt straks inddrives. Inddrivelsen skal fortsættes, uanset om der indgives ansøgning om forlængelse af den til lovliggørelse af forholdet fastsatte frist eller om fritagelse for at lovliggøre forholdet, medmindre ansøgningen er indgivet inden fristens udløb og endnu ikke afslået.

Stk. 3. Inddrivelse af tvangsbøder skal fortsættes, indtil forholdet er lovliggjort, eller dette efter de foreliggende oplysninger må anses for sandsynliggjort.

Stk. 4. Er det forhold, som tvangsbøderne vedrører, lovliggjort, bortfalder påløbne, endnu ikke inddrevne bøder.

Stk. 5. Afdragsvis betaling af tvangsbøder må kun tillades, når ganske særlige forhold taler derfor.

III. Fællesbestemmelser, ikrafttrædelse m.v.

§ 16. I sager, der afgøres af justitsministeriet, vedlægger politiet så vidt muligt straffesagens akter. Dette er dog i almindelighed unødvendigt i sager om udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf eller om henstand med betaling af bøder og konfiskationsbeløb. Medfølger akterne ikke, skal udskrift af dom, kendelse eller vedtagelse vedlægges.

Stk. 2. Politirapport om afhøring af domfældte vedlægges så vidt muligt, medmindre dette efter ansøgningens indhold findes ufornødent.

Stk. 3. I alle sager om eftergivelse eller henstand med betaling af bøder og konfiskationer optager politiet økonomisk rapport. Det samme gælder i sager om benådning eller udsættelse med hensyn til frihedsstraf, for så vidt de økonomiske oplysninger skønnes at kunne få betydning for sagens afgørelse. Det bør ikke uden justitsministeriets bestemmelse forelægges en domfældt, hvorvidt han er villig til som forudsætning for benådning for frihedsstraf at betale en bøde.

Stk. 4. Myndigheder, der indstiller betinget benådning for frihedsstraf, bør fremkomme med forslag til vilkårsfastsættelse.

§ 17. Politiets afgørelser i henhold til cirkulæret kan indbringes for justitsministeriet.

Stk. 2. Klage til justitsministeriet over politiets afgørelser efter §§ 6, 8, 11 og 12 har opsættende virkning, hvis

1) klagen er politiet eller ministeriet i hænde senest 14 dage efter, at ansøgeren har modtaget meddelelse om afgørelsen, eller

2) der foreligger væsentlige, nye omstændigheder i sagen.

Stk. 3. Afgørelser efter §§ 6, 8, 11 og 12, som ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, skal indeholde oplysninger om reglerne i stk. 2.

§ 18. Imødekommer justitsministeriet en ansøgning på visse vilkår, forkynder politiet resolutionen for den domfældte. Den pågældende tilsiges til møde hos politiet, der giver domfældte en udførlig vejledning om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser.

§ 19. Sager, der efter cirkulæret skal forelægges for justitsministeriet, adresseres til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, Klareboderne 1, 1115 København K.

§ 20. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1975.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves

Justitsministeriets cirkulærskrivelse nr. 172 af 9. juli 1948 om undladelse af henvendelse til fangers pårørende i visse benådningssager.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 13. marts 1954 angående inddrivelse af tvangsbøder idømt i henhold til lovbekendtgørelse nr. 388 af 25. september 1951 om landbrugsejendomme § 30.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 20. september 1957 om iværksættelse af bødeforvandlingsstraf over for unge bødefældte.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 27. januar 1959 om inddrivelse af tvangsbøder.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 1. august 1969 om inddrivelse af tvangsbøder.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse nr. 296 af 27. oktober 1970 vedrørende indkaldelse til afsoning af personer, der er straffet for overtrædelse af § 8 i lov nr. 187 af 20. maj 1933 om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde.

Justitsministeriets cirkulære nr. 14 af 24. januar 1973 om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 7. februar 1973 om civilværnepligtiges afsoning af frihedsstraf.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 21. maj 1973 om civilforsvarsværnepligtiges afsoning af frihedsstraf.

Justitsministeriet, den 26. juni 1975.

P.M.V.

H.H. Brydensholt.

/J. Waagensen.

(Til politiet, anklagemyndigheden, domstolene samt kriminalforsorgens anstalter og arresthusene).

Cirkulære om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. (* 1)

I. Sager om benådning for frihedsstraf og udsættelse.

A. Virkning af en ansøgning.