Cirkulære om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

Cirkulære om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

Cirkulære om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

Ved lov nr 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri er gennemført en revision af de hidtil gældende regler om offentligt støttet byggeri.

Loven er trådt i kraft den 1. april 1975 .

Samtidig ophæves lov nr. 245 af 8. juni 1967 om boligbyggeri med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, idet loven dog bevarer sin gyldighed for så vidt angår byggerier, hvortil der er givet tilsagn om støtte før dens ophævelse.

Dette cirkulære omhandler reglerne om støtte til almennyttigt nybyggeri i lovens kap. IV og VI - VIII samt de enkeltebestemmelser i lovens øvrige kapitler, der særlig knytter sig hertil. -Loven hjemler ikke adgang til støtte for så vidt angår privat byggeri til udleje.

Boligministeriets cirkulære af 14. december 1972 om offentlig støtte til opførelse af almennyttigt og privat boligbyggeri til udleje m. v. ophæves. Bestemmelserne finder dog stadig anvendelse på byggerier med støttetilsagn efter 1967 - loven.

Om cirkulærets inddeling henvises til indholdsfortegnelsen.

AFSNIT I

Støttereglernes indhold.

1. I forhold til den hidtil gældende boligbyggerilov er der navnlig anledning til at fremhæve følgende nydannelser

1. Princippet om det almennyttige byggeris selvfinanciering er udbygget ved Boligselskabernes Landsbyggefonds adgang til at yde lån til nybyggeri. Til dette formål påhviler det fonden at tilvejebringe mindst 130 mio. kr. årligt (mindst 90 mio.kr. i finansåret 1975 - 76), og disse udlånsmidler kan suppleres med stats- og kommunelån til fonden i det forhold, som er nævnt i pkt. 10.

2. Der er sket en udbygning af støtten til nedbringelse af lejen . Landsbyggefondens lån til boligselsskaberne (og stats - og kommunelån til fonden) er rentefri og desuden afdragsfri i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. De udbetales i forbindelse med grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse.

Boligselskabernes Landsbyggefonds lån til almennyttige boligselskaber .

2. Efter reglerne i lovens kap. IV og med de udlånsmidler, som er nævnt i § 29 (stats - og kommunelån samt fondens egne midler ifølge § 29, stk. 2), kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde almennyttige boligselskaber lån til opførelse af nybyggeri.

Et lån skal udgøre mindst 23 pct. af ejendommens værdi, således som denne fastsættes på grundlag af en vurdering af ejendommens samlede anskaffelsessum excl. kurstab og indskud til realkreditinstitutterne.

Lånet skal have oprykkende panteret efter realkreditlån eller andre lån med boligministrenes godkendelse, og summen af disse låns nettoprovenu og landsbyggefondens lån skal udgøre 97 pct. af ejendommens ovennævnte værdi. Beboernes indskud bliver således 3 pct. af ejendommens værdi excl. kurstab og indskud.

3. Fonden træffer selv beslutning om, til hvilke konkrete projekter den vil yde lån. Der gælder dog følgende begrænsninger for fondens beslutningsbeføjelser

a. Der kan kun ydes lån til byggerier, hvortil boligministeren har tilsagt at ville yde rentesikring.

b. Kommunen skal give fonden tilsagn om lån på 5 pct. af ejendommens værdi til videre udlån til ejendommens finansiering.

Sådanne støttetilsagn fra det offentlige medfører ingen forpligtelse for fonden til at give lånetilsagn til opførelse af det pågældende projekt. Om fonden vil yde lån, eller den eventuelt vil gøre lånetilsagnet betinget af særlige vilkår, beror på dens egen vurdering af det pågældende projekt, herunder hvilken risiko der eventuelt kan påføres fonden som panthaver på den yderste plads i prioritetsrækken.

4. Lånetilsagn kan gives til opførelse af indtil 8.000 lejligheder årlig . Inden for denne ramme o funder forudsætning af at de fornødne stats - og kommunelån stilles til rådighed for fonden i medfør af lovens kap. VI, beror på omfanget af det almennyttige nybyggeri på størrelsen af fondens egne udlånsmidler sammenholdt med nybyggeriernes anskaffelsessummer.

5. Lånet udbetales kontant til pari. Udbetalingen skal ikke afvente byggeriets færdiggørelse, men lånet udbetales allerede i forbindelse med grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse , jfr. pkt. 47d. Lånet er således ikke alene en bestanddel af de endelige finansieringsmidler, men det kommer tillige til at fungere som byggelån i det omfang, midlerne strækker til. Da lånet er rentefrit, indebærer dette en besparelse i byggeriets anlægsudgifter gennem en formindskelse af byggelånsrenterne.

Fonden tilrettelægger selv sin praksis med hensyn til sådanne »rate - udbetalinger« i takt med bygherrens afholdelse af udgifter, men den skal sikre sig behørig pantesikkerhed i ejendommen.

6. Lånet er rentefrit og desuden afdragsfrit i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Det skal dog påbygyndes afdraget, når ejendommens økonomi efter landsbyggefondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, f. eks. en stigning i det almindelige lejeniveau. Kommunen og boligministeren kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre, fondens afgørelse kan i givet fald ændres af boligministeren. Regler om afdragsvilkår fastsættes af fonden med boligministerens godkendelse.

7. Inden for en beløbsramme på 500.000 kr. årlig kan fonden endvidere yde lån til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede . Sådanne lån kan fonden yde med 100 pct. af de godkendte merudgifter, jfr. § 56, stk. 2, hvorefter disse merudgifter ikke skal indgå i ejendommens værdiansættelse. Lån ydes med midler, der måtte blive stillet til rådighed for fonden som statslån, jfr. pkt. 13.

Stats - og kommunelån til Boligselskabernes Landsbyggefond .

8. Ifølge § 39 kan boligministeren på statskassens vegne yde statslån til Boliglelskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligselskaber. Statslån ydes med henblik på at bringe i stand til at varetage udlånsvirksomheden ifølge kap. IV, dvs. der kan højst bevilges statslån til opførelse af 8.000 lejligheder årlig.

Statslån til landsbyggefonden vil blive ydet som et årligt rammebeløb , hvorover fonden kan disponere i medfør af kap. IV.

Inden for rammen af det antal lejligheder, hvortil boligministeren beslutter at yde statslån, fastsættes størrelsen af det årlige tilsagnsbeløb på grundlag af landsbyggefondens skøn over den forventede udlånsvirksomhed i det pågældende år. Lånetilsagn kan gives op til et samlet beløb på 10 pct. af den skønnede værdi af de ejendomme, til hvis opførelse Boligselskabernes Landsbyggefond forventer at yde lån.

Efter fuldførelsen af de ejendomme, der omfattes af lånetilsagnets rammebeløb, fastsættes statslånets endelige størrelse på grundlag af ejendommens godkendte værdi.

9. Inden for den maksimale årlige statslånsramme kan statslån til landsbyggefonden dog kun ydes i det omfang fonden af egne midler finansierer de enkelte byggerier med mindst 8 pct. af deres værdi

10. Endvidere kan statslån kun ydes til opførelse af byggerier, der tillige får finansieringsstøtte i form af et kommunelån på 5 pct. af ejendommens værdi. Lånet ydes af kommunen til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til ejendommens finansiering.

Landsbyggefondens midler til finansiering af mindst 23 pct. af en ejendoms værdi, jfr. pkt. 2,fremkommer herefter således

Statslån ................................................. 10 pct. Kommunelån ............................................... 5 pct. Fondens egne midler: ..................................... 8 pct.

Såfremt fonden i de enkelte tilfælde skønner det hensigtsmæssigt til nedbringelse af lejen, kan den af egne midler yde lån på mere end 8 pct. af værdien, jfr. § 29, stk. 1. Der gælder ikke en lignende adgang til forhøjelse af stats - og kommunelånene.

11. Såfremt et boligselskab har erhvervet byggegrunden af kommunen , kan kommunens udlån til landsbyggefonden helt eller delvis berigtiges i form af en forskrivning til fonden af kommunens tilgodehavende for byggegrunden inden for dennes værdi.

12. For kommunerne i hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner) gælder, at halvdelen af det beløb, der indskydes som kommunelån til boligselskabernes Landsbyggefond, skal berigtiges ved udlån til fonden fra hovedstadsrådet. Dette lån ydes på samme vilkår som kommunens lån, jfr. pkt. 14 - 15.

Hovedstadsrådet kan dog beslutte ikke at yde sådant lån, såfremt det skønner, at det pågældende byggeri, vil være i strid med den planlægningsvirksomhed, der iøvrigt varetages af rådet. Sådan beslutning kan af vedkommende kommune indbringes for boligministeren, hvis afgørelse er endelig.

En kommune kan gøre sit lånetilsagn til landsbyggefonden betinget af, at halvdelen af lånet berigtiges af hovedstadsrådet og kan omvendt beslutte selv at berigtige hele lånet, såfremt hovedstadsrådet afstår fra at yde lån.

13. Ud over statslån som nævnt i pkt. 8 kan boligministeren yde statslån på indtil 500.000 kr. årlig til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af de 8.000 lejligheder til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede , jfr. pkt. 7. Statslånet har samme virkning som et rent statstilskud til disse lejligheders indretning. Det er rentefrit og desuden afdragsfrit i indtil 50 år, og ydelse af statslån er ikke betinget af lån fra kommunen eller landsbyggefonden.

14. Stats - og kommunelånenes udbetaling til landsbyggefonden skal ske på de tidspunkter og i det omfang, det skønnes nødvendigt for fonden at disponere over midlerne til berigtigelse af fondens udlån, jfr. pkt. 5. Udbetaling af statslån kan betinges af, at en forholdsmæssig del af kommunens lån er udbetalt til fonden.

15. Stats - og kommunelånene til landsbyggefonden er rentefri og desudenbafdragsfri i indtil 50 år efter ibrugtagelse af de ejendomme, til hvis opførelse fonden har ydet lån, dvs. der gælder samme vilkår som for fondens lån til boligselskabet, jfr. pkt. 6.

Når boligselskaberne afdrager lånet til landsbyggefonden, skal fonden betale 1/3 af de erlagte afdragsydelser til kommunen, indtil dennes tilgodehavende hos fonden er afviklet. Resten af afdragsydelserne skal fonden indbetale til statskassen til nedskrivning af dennes tilgodehavende hos fonden.

Når hovedstadsrådet har ydet lån til landsbyggefonden, jfr. pkt. 12, skal fondens afdrag på kommunelånet indbetales til kommunen og til hovedstadsrådet efter det indbyrdes størrelsesforhold af disses udlån til den pågældende ejendoms finansiering.

16. Landsbyggefondens udlån til det enkelte boligselskab skal sikres ved panteret i ejendommen, jfr. § 30 og § 31, stk. 1. Da staten og kommunerne ikke er kreditorer over for det pågældende boligselskab, skal deres tilgodehavende ikke sikres ved umiddelbar panteret i de ejendomme, hvortil landsbyggefonden har ydet lån, men ved håndpant i fondens panterettigheder i ejendommene. Af praktiske grunde skal dette berigtiges således, at kommunen skal sikre sig i pant for et beløb svarende til 3 gange det beløb, kommunen har udlånt (jfr. at statens udlån er det dobbelte af kommunens udlån), og kommunen skal udøve rettighederne ifølge pantet på såvel statens som kommunens vegne.

I hovedstadsområdet skal det beløb, for hvilket kommunens skal sikre sig håndpant, svare til 3 gange det beløb, kommunen og hovedstadsrådet tilsammen har udlånt til landsbyggefonden. Pantet tjener til sideordnet sikkerhed for det lån, der ydes af hovedstadsrådet.

Stats - og kommunegaranti .

17. Med lån i landsbyggefonden på mindst 23 pct. og beboerindskud på 3 pct. vil lånegrænsen for ejendommenes finansiering med foranstående lån komme til at andrage højst 74 pct. af ejendommenes værdi.

Efter boligbyggerilovens § 30 kan det nominelle realkreditlån ydes med et beløb, hvis nettoprovenu svarer til 74 pct. af ejendommens værdi, således som dennes fastsættelse efter reglerne i § 56. Der kan ydes statsgaranti for den del af lånets nettoprovenu, der får pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi og højst inden for en lånegrænse på 74 pct. af værdien.

Såfremt lånevilkårene kan godkendes, kan også ydes statsgaranti for andre lån end realkreditlån, jfr. § 59.

Det er en betingelse for statens overtagelse af garanti, at vedkommende kommune påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen halvdelen af det tab, der måtte fremkomme for staten som følge af garantiforpligtelsen.

18. I byggerier med lån fra Boligselskabernes Landsbyggefond efter loven kap. IV garanterer staten for tilbagebetaling af beboerindskud , der ikke måtte blive dækket i tilfælde af likvidation. Kommunen godtgør statskassen halvdelen af det tab, der måtte fremkomme for staten som følge af garantiforpligtelsen.

Støtte til nedsættelse af driftsudgifterne .

19. Ifølge § 43 kan boligministeren på statskassens vegne give tilsagn om rentesikring til nedsættelse af driftsudgifterne. Tilsagn kan gives til almennyttige boligselskabers opførelse af byggerier med indtil 8.000 lejligheder årlig og af henvisningen i § 43 til lovens kap. IV følger, at rentesikring kun kan ydes til byggerier, der får lånetilsagn fra Boligselskabernes Landsbyggefond .

Rentesikring ydes af statskassen til dækning af den del af ejendommens renteudgifter, der svarer til en gennemsnitlig effektiv forrentning på mere end 6 pct. p.a. af de optagne realkreditlån . Lånene anses for optaget på tidspunktet for obligationernes afhændelse.

Rentesikring ydes med virkning fra ejendommens ibrugtagelse og udbetales kontant. Udbetalingen sker halvårsvis bagud pr. 30. juni og 31. december, første gang dog, når det fuldførte byggeri er godkendt, og da for perioden fra ejendommens ibrugtagelse til den 30. juni eller 31. december, der ligger nærmest forud for rentesikringens berigtigelse.

Når byggeriet helt eller delvis er taget i brug, kan rentesikring ydes a conto på grundlag af foreløbige oplysninger om prioritetsforrentningen.

Der ydes fuld rentesikring i 4 år. Derefter sker en årlig aftrapning af rentesikringen med følgende procentsats af realkreditlånenes nettoprovenu

5. - 6. år: ............................................ 1/2 pct. 7. år: ........................................... 3/4 pct. 8. - 9. år: ............................................. 1 pct. 10. år og følgende år:................................... 1 1/2 pct.

Boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetalingen af rentesikringsbeløb til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler herfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

20. Det mindst 23 pct. store lån fra Boligselskabernes Landsbyggefond indebærer også en støtte til nedsættelse af ejendommens driftsudgifter.

Lånet er rentefrit , og i de første 4 år, hvor der ydes fuld rentesikring, vil ejendommens samlede rentebyrde således blive nedbragt til 74 pct. x 6 pct. = ca. 4,5 pct. af ejendommens værdi. Endvidere vil virkningerne af rentesikringens aftrapning og bortfald blive mindre byrdefulde end efter de hidtil gældende regler, idet landsbyggefondens lån fortsat henstår rentefrit. Efter rentesikringens bortfald vil ejendommens rentebyrde i forholdtil ejendommens værdi være begrænset til ca. 75 pct. af markedsrenten på tidspunktet for lånenes optagelse.

Også afdragsfriheden i endtil 50 år vil indebære en lettelse af ejendommens driftsudgifter.

Selvstændig kommunal støtte .

21. Ifølge § 49 kan en kommune med tilsynsmyndighedens samtykke yde garanti og hel eller delvis rentesikring til almennyttigt nybyggeri på samme vilkår som gældende for statsstøtte.

I sådanne tilfælde kan endvidere kommunens udlån til Boligselskabernes Landsbyggefond udgøre indtil 23 pct. af ejendommens værdi. Det kan også udgøre et mindre beløb, f. eks. hvis landsbyggefonden ønsker at yde lån til projektet efter reglerne i §§ 36-38.

Når en kommune yder støtte i medfør af § 49, kan den endvidere med tilsynsmyndighedens samtykke påtage sig garanti for tilbagebetalingen af beboerindskud , der ikke måtte blive dækket i tilfælde af likvidation.

AFSNIT II

Krav til almennyttigt nybyggeri.

Bygherren

22. Bygherren skal være et almennyttigt boligselskab , dvs. være godkendt af boligministeren efter reglerne i lovens § 2. Støttetilsagn kan gøres betinget af, at der sker ændringer i allerede godkendte vedtægter.

Ifølge § 6 skal hvert byggeforetagende udgøre en særlig afdeling af selskabet.

Udlejningssituationen .

Boliger til udsanerede m. v.

23. Ifølge § 51 skal tilsagn om støtte ske med hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført.

Vurdering af forholdet mellem boligbehovet og muligheden for dettes tilfredsstillelse bør ske i samråd mellem bygherren og kommunen, jfr. iøvrigt pkt. 51. I denne vurdering bør også indgå spørgsmålet, om eventuelt eksisterende ledige boliger indenfor området må formodes at ville svække udlejningsmulighederne for det projekterede byggeri.

Ikke alene det aktuelle, men også det forventede boligbehov skal indgå i vurderingen, herunder f.eks. det behov, der forventes at opstå som følge af den erhvervsmæssige udvikling, Udflytning m.v. af offentlige institutioner, anlæg m. v. af institutioner til undervisningsbrug osv.

Særlige hensyn skal tages til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med sanerings - og kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade - og vejanlæg og andre offentlige anlæg, og ifølge § 53 kan boligministeren gøre støttetilsagn betinget af, at en del af lejlighederne anvises til husstande, der bliver husvilde som følge af sådanne nedlæggelser.

I medfør af denne bestemmelse fastsættes som almindeligt vilkår for tilsagn om støtte til byggeri i hovedstadsområdet , jfr. pkt. 12, at indtil 25 pct. af lejlighederne skal anvises til husstande, som bliver husvilde ved nedlæggelse af lejligheder som følge af sanerings - eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade - og vejsanlæg og andre offentlige anlæg. Senest 6 måneder før indflytningen skal bygherren til sekretariatet for samarbejdsudvalget i henhold til saneringslovens § 57, adr. boligministeriet, fremsende meddelse om det forventede indflytningstidspunkt, hvorefter udvalget tager stilling til spørgsmålet om lejlighedernes eventuelle anvisning til saneringsramte m.v.

Om vurdering af behovet for lejligheder til udsanerede m.v. i byggeri udenfor hovedstadsområdet samt for boliger m.v. til andre særlige befolkningsgrupper henvises til pkt. 53-54.

Planmæssige krav .

24. Ifølge § 52 skal byggeriet have en tilfredsstillende udformning i byplannæssig og teknisk henseende. Heri ligger, at de til enhver tid gældende bestemmelser i jord -, planlægnings- og byggelovgivning skal være overholdt. Endvidere bør den projekterede bebyggelse søges indpasset i den øvrige bebyggelse på stedet på en sådan måde, at der opnås de bedst mulige samlede bebyggelsesforhold. Støjmæssige gener bør søges begrænset mest muligt.

Bl.a. i tidsmæssig henseende skal projektet kunne indpasses i kommunens planer for bygge - og anlægsvirksomhed, herunder med hensyn til gennemførelse af de vej - og kloakarbejder m.v., der måtte være nødvendige for byggeriets gennemførelse.

Om bygherrens kontakt med kommunen om bl.a. disse spørgsmål henvises til pkt. 51.

Bebyggelsens og lejlighedernes indretning efter de boligsøgendes behov .

25. ifølge § 5 stk. 1, jfr. også § 12, skal boligerne indrettes således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art, og ifølge § 52 kan en passende del af lejlighederne kræves indrettet for børnerige familier, pensionister, invalider eller andre særlige befolkningsgrupper.

I forbindelse med støttetilsagn til de enkelte projekter kan eventuelt stilles særlige vilkår i så henseende ud fra en konkret vurdering af det særlige behov, der måtte være i det pågældende område for lejligheder til visse befolkningsgrupper. Som generel regel gælder, at byggerierne bør søges udformet således, at de i videst muligt omfang kan tilfredsstille behovet for alle grupper af befolkningen, herunder også familier og enlige uden børn.

Når byggeriet udformes på denne måde, medvirker det til, at de forskellige befolkningsgrupper og aldersklasser i størst muligt omfang får bolig mellem hinanden, således at den enkelte bebyggelse eller det enkelte kvarter ikke overvejende bliver beboet af bestemte befolkningsgrupper.

26. Boliger for stærkt bevægelseshæmmede .

Ved byggeriets tilrettelæggelse bør bygherre og kommunalbestyrelse tage fornødent hensyn til boligbehovet for stærkt bevægelseshæmmede. Det anbefales, at der søges kontakt med de lokale invalideorganisationer samt med Boligudvalget for Bevægelseshæmmede, Gl. Mønt 12, 1117 Kbh. K., for derigennem at få belyst, i hvilket omfang og efter hvilke retningslinier lejligheder af denne art bør indrettes. Om adgangen til at yde rente - og afdragsfrie lån til indretning af lejligheder for stærkt bevægelseshæmmede henvises til pkt. 7, 13 og 48.

27. Boliger for pensionister .

Om den særlige adgang for pensionister m. fl. til at opnå forhøjet boligsikring henvises til bestemmelserne i lov om boligsikring, jfr. navnlig lovens § 3. Bortset fra forholdet mellem størrelsen af husstande og af boliger stiller loven ikke særlige krav til indretning af sådanne boliger.

Om en kommunes adgang til at lade indrette de særlige kommunale pensionistboliger i almennyttigt boligbyggeri henvises til lov om boligsikring, §§ 16-19, der stiller særlige krav til indretning af sådanne boliger. Antallet af kommunale pensionistboliger bør normalt ikke overstige 10 pct. af det samlede lejlighedsantal.

28. Boliger for unge under uddannelse .Til opførelse af boliger for unge under uddannelse, lejligheder eller enkeltværelser, kan bevilges støtte efter de særlige regleri lovens kap. IX , herunder § 63, stk. 2. Iøvrigt henvises til bemærkningerne i pkt. 67.

29. Enkeltværelser til selvstændig udleje . I almennyttigt boligbyggeri kan også indrettes enkeltværelser til selvstændig udleje, der ikke er forbeholdt for unge under uddannelse, og som derfor får finanserings - og driftsstøtte efter boligbyggerilovens almindelige regler.. Sådanne værelser vil naturligvis også kunne udlejes til unge under uddannelse, og ved projekteringen bør man derfor være opmærksem på, disses boligbehov kan forventes dækket ved boliger med støtte efter kap. IX, eller om behovet tillige bør søges imødekommet ved indretning af enkeltværelser.

Antallet af enkeltværelser kan udgøre op til 1/3 af lejlighedesantallet. Deres nettoareal (gulvareal) skal være mindst 12 kvadratmeter. I det omfang det skønnes foreneligt med de boligsøgendes huslejeevne kan de forsynes med egen forstue og bruser. Forsynes de med køkken (herunder kogenicher), er der tale om lejligheder i boligbyggerilovens forstand. De medregnes i så fald i bebyggelsens lejligsantal, og de skal opfylde de almindelige krav til 1 - værelses lejligheder, herunder med hensyn til størrelse.

30. Sociale institutioner m.v. . Om kommunernes pligt til at indrette daginstitutioner for børn, plejehjem m.v. og om deres adgang til at opfylde denne pligt ved at indgå overenskomst m. bl. a. de almennyttige boligselskaber henvises til lov om social bistand.

Endvidere henvises til boligbyggerilovens kap. X samt bemærkningerne i pkt. 67.

31. Fritidslokaler m.v. Der kan ydes støtte til indretning - med inventar i beskedent omfang - af fritidslokaler, hobbyrum, samlingslokaler og lignende, såfremt deres areal ligger inden for 3 pct. af beboelsesarealet. Overstiger fællesanlæggenes areal de 3 pct., er det et vilkår for støtte, at udgifterne til det overskydende areal kan afholdes indenfor rammebeløbene i pkt. 38.

Lokalerne bør i fornødent omfang forsynes med køkken og toiletter.

32. Legeområder . Legeområder skal indrettes efter reglerne i bygningsreglementet (jfr. tillæg nr. 6 af 15. november 1974 og bemærkningerne til dette tillæg).

Udgifterne hertil skal rummes inden for rammebeløbene i pkt. 38.

Der henvises til S.B.I. - Byplanlægning nr. 11, »Planlægning af vores udemiljø i etageboligområder«, København 1969.

33. Garager og carporte . Boligselskabernes Landsbyggefond kan yde lån i medfør af kap. IV til opførelse af garager og carporte. Udgifterne hertil skal rummes inden for rammebeløbene i pkt. 38.

Der kan derimod ikke ydes rentesikring til garager og carporte.

34. Erhvervslokaler . Til supplering af boligerne kan i passende omfang indrettes butiks -, kontor - og værkstedslokaler.

I det omfang deres arealer ikke udgør mere end 5 pct. af beboelsesbebyggelsens bruttoetageareal, kdan ydes statsgaranti op til en lånegrænse på 74 pct.

Boligselskabernes Landsbyggefond kan ikke yde lån, og der kan ikke ydes rentesikring til lokalerne.

Udgifterne til erhvervslokaler holdes uden for rammebeløbene i pkt. 38.

Udstyrsstandard .

Lejlighedsstørrelser . Priskrav .

35. Ifølge § 5 skal boligerne være uden luksuspræg, men udstyret med almindelige moderne bekvemmeligheder. Byggeriet skal tilrettelægges efter rationelle produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris. I § 52 hedder det videre, at byggeriet under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed skal udføres for den lavest mulige bekostning, og at anskaffelsesudgifterne må søges holdt indenfor rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. Disse bestemmelser er at anse for programudtalelser i den forstand, at de konkrete krav til udstyr og priser m.v., der skal fastlægges ud fra det givne sigte, bør tilpasses forholdene til enhver tid.

Spørgsmålet om indholdet af sådanne krav er behandlet i betænkning (nr. 655) om »Det almennyttige byggeris priser, standard og udlejningsmuligheder« , der blev afgivet den 15. juni 1972 af en arbejdsgruppe nedsat af boligministeren. (Betænkningen kan fås hos Statens Trykningskontor, Frederiksholms Kanal 26, 1220 Kbh. K.). Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af de udlejningsvanskeligheder, der i 1971 var konstateret i dele af det almennyttige nybyggeri.

Betænkningen er taget som udgangspunkt for de nu gældende regler, jfr. nedenfor. Det har herved været en forudsætning, at der ved reglernes anvendelse skal kunne gennemføres byggerier svarende til byggerier af god kvalitet i de seneste år, og at reglerne har en midlertidig karakter.

36. Udstyrsstandard m. v. . I betænkningen er nævnt, at der knytter sig usikkerhed til, hvorledes konkrete ændringer i standarden påvirker efterspørgslen efter boligerne, og at udstyrsgenstande m.v. tillægges forskellig vægt i de lokale områder og i de lokale områder og i de forskellige former for byggeri.

På denne baggrund er ikke fastsat generelle standardnormer for nye projekter med henblik på at mindske huslejen. Det overlades til bygherrerne selv - inden for de givne rammer og efter en vurdering bl. a. af de lokale efterspørgselsforhold - at foretage det valg af standard, der giver mulighed for at begrænse udgifterne og samtidig gøre lejlighederne tilstrækkeligt efterspurgte. Det bør også tages i betragtning, om en udbygning senere vil være mulig for store ekstraomkostninger.

Overvejelser om nedbringelse af anskaffelsessummen bør ikke indskrænkes til byggeriets udstyrsstandard, men bør også sigte på billiggørelse ved effektiv programmering og planlægning , herunder udnyttelse af standardiserede bygningsdele og katalogvarer, anvendelse af typiserede løsninger, udnyttelse af gentagelsesmomenter samt i det hele en rationel tilrettelægning af byggeriet, jfr. lovens § 5 stk. 2.

Som eksempler på fordyrende foranstaltninger, der eventuelt bør undlades indtil videre, kan nævnes spørgsmål om indretning af mere end 1 toilet pr. lejlighed og forberedelse af senere elevator-installation i byggerier på 3 og 4 etager.

Højhusbyggerier (8 etager og derover) er dyrere end etagebyggerier på indtil 4 etager, og bebyggelser i 5-7 etager er en uøkonomisk byggeform. Byggeri med 2 etager er i almindelighed væsentligt dyrere end f. eks. 3 etagesbyggeri.

I bygningsreglementet stilles særlige krav om parkeringsareal , men bygningsmyndighederne kan skærpe eller lempe disse krav. I betænkningen er nævnt en række eksempler på, hvorledes der eventuelt kan opnås besparelser ved anlæg af parkeringspladser.

Garager , overdækning af parkeringspladser, carporte, halvtage o. lign., hvis opførelse kan udsættes til senere, bør under de givne forhold ikke udføres.

I de senere år er planer med adskillelse af gående og kørende trafik blevet ret almindelige. Sådanne anlæg må udføres så økonomisk som muligt.

37. Boligernes størrelse . Ifølge § 54, stk. 1, må lejlighedernes bruttoareal ikke overstige 130 kvadratmeter.

Herudover er indtil videre fastsat følgende supplerende regler om lejlighedsstørrelser og - fordeling

I etagebyggeri må gennemsnitsstørrelsen af lejligheder højst være 85 kvadratmer bruttoegageareal, og højst ca. 5 pct. af lejlighederne må være på mere end 95 kvadratmeter.

I lavt byggeri må gennemsnitsstørrelsen højst være 95kvadratmeter, og kun et begrænset antal lejligheder må være på mere end 110kvadratmeter.

For de enkelte lejlighedstyper gælder, at der skal være et rimeligt forhold mellem lejlighedsarealet og antallet af beboelsesrum.

Etagearealet for enkeltværelser til selvstændig udleje for fritidslokaler m.v. skal ikke medtages ved beregning af de her nævnte etagearealer.

Ved byggerier med lejligheder af mindre typer og enkeltværelser bør projektet så vidt muligt udarbejdes på en sådan måde, at lejligheder og enkeltsærelser senere kan sammemlægges uden større bekostning.

38. Absolutte priskrav (rammebeløb) . Det er en betingelse for støtte, at den samlede anskaffelsesum (grundudgifter, håndværkerudgifter, omkostninger) pr. kvadratmeter bruttoetageareal ikke overstiger følgende beløb for byggerier i

hovedstadsområdet, jfr. pkt.12: ..................... 3000 kr. øvrige land: ........................................ 2700 kr.

Herfra gælder dog følgende undtagelser

1. Som følge af den lave udnyttelsesgrad og det større nettoboligareal ved lavt byggeri (parcel - og rækkehuse, gårdhuse o. lign.) kan rammebeløbene for disse byggeformer forøges med 10 pct.

2. Ved byggerier med lavere gennemsnitligt lejlighedsareal end 80 kvadratmeter (90 kvadratmeter ved parcelhuse m.v.) bruttoetageareal kan rammebeløbene forhøjes med indtil 10 pct.,gradueret i takt med den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse efter den skala, der er vist i bilag 1.

3. I ganske særlige tilfælde, f. eks. ved bebyggelse af grunde i ellers udbyggede kvarterer, såvel grundudgiften i sig selv som f. eks. vanskelige tilkørsels- og adgangsforhold m.v. og opgavens bundethed kan være fordyrende for byggeriet (f. eks. ved bebyggelse i saneringsområder), vil rammebeløbene eventuelt kunne forhøjes med indtil 10 pct., men kun efter boligministerens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Etagearealet, der lægges til grund for rammebeløbets beregning pr. kvadratmeter, er boligarealet , d.v.s. de lejligheder og enkeltværelser, hvortil der ydes støtte (men ikke arealer til f. eks. varmecentral, fritidslokaler, garager o.lign.

Bortset fra nedennævnte udgiftsposter er de udgifter, der indgår i rammebeløbet, samtlige byggeriets udgifter , herunder udgifter til f. eks. varmecentral, vaskeri, fritidslokaler, legepladser, garager, vinterforanstaltninger o.s.v. - Såfremt byggeriet indeholder bestanddele, der finansieres efter særlige regler, f.eks. erhverslokaler, sociale institutioner o.s.v., skal udgifterne hertil skilles ud fra byggeriets samlede udgifter og underkastes særskilt bedømmelse.

Følgende udgifteposter er ikke medtaget i rammebeløbet

1. Uforudseelige udgifter. Ved anskaffelsesummens endelige godkendelse efter byggeriets færdiggørelse kan den anskaffelsessum, der er godkendt for byggeriets igangsætning, tillades forhøjet med indtil 2 pct., også selv om der herved sker en overskridelse af rammebeløbet. Det er dog en forudsætning, at der er tale om udgifter, som var uforudseelige for bygherren på tidspunktet for byggeriets igangsætning.

2. Kurstab og prioriteringsindskud.

3. Byggelånsrenter.

4. Udtørring, jfr. pkt. 39, nr. 11.

5. Udgifter til fritidslokaler m.v. i det omfang deres areal ligger indenfor 3 pct. af beboelsesarealet, jfr. pkt. 31.

6. Eventuelle udgifter i forbindelse med udlejning, jft. pkt. 39, nr. 12.

7. Eventuelle merudgifter som følge af, at lejlighederne ikke har kunnet udlejes umiddelbart i forbindelse med færdiggørelsen, jfr. pkt. 39, nr. 14, om fastsættelse af skæringsdag for overgang fra byggeregnskab til driftsregnskab.

De ovennævnte rammebeløb er fastsat pr. 1. april 1975 (byggeomkostningsindeks for montagebyggeri: 195), og de forudsætter »fast pris«, jfr. pkt. 40.

Regulering af rammebeløbene vil ske kvartalsvis på grundlag, af det officelle byggeomkostningsindeks for montagebyggeri. Endvidere vil pr. april blive foretaget en justering, der tager hensyn til udviklingen i byggeomkostningerne, til grundprisudviklingen og til udviklingen i de boligsøgendes disponible indkomster.

Det således justerede rammebeløb vil blive offentliggjort i Statstidende den 1. tirsdag i juni måned.

Det er det gældende rammebeløb på tidspunktet for byggeriets igangsætning , der er afgørende.

39. Relative priskrav. Anskaffelsessummens bestanddele. Det enkelte byggeris anskaffelsessum skal ikke alene ligge inden for rammebeløbene i pkt. 38, men anskaffelsessummens enkelte bestanddele: grundudgift, håndværkerudgifter og omkostninger skal tillige, hver især være rimelig i forhold til byggeriets udformning og indhold m.v.

a. Den samlede grundudgift , dvs. udgifterne til købesum, kloakanlæg, vejanlæg,

evt. ekstrafundering og pilotering, anlæg af interne veje, friarealer, parkeringsareal, evt. støjafskærmning, renter og skatter indtil byggeriets påbegyndelse må bedømmes under eet under hensyntagen til grundens størrelse, beliggenhed, udnyttelsesgrad og -mulighed, evt. servitutter, købevilkårene osv.

b. Håndværkerudgifterne skal være rimelige i forhold til den projekterede byggemåde, byggeriets udformning, lejlighedernes størrelse, kvalitet og udstyr m.v.

c. Omkostningerne består af en lang række enkeltposter, hvis størrelse i vidt omfang er bestemt af størrelsen af byggeriets øvrige anlægsudgifter. For nogle af disse poster er nedenfor anført de maksimale udgiftsbeløb , der kan medtages i byggeregnskabet. Det bør dog fremhæves, at det for honorarernes vedkommende påhviler bygherren selv , indenfor disse maksimumsbeløb, at træffe aftale med sine rådgivere om deres fastsættelse og dermed sikre sig, at udgifterne bliver rimelige.

1. Arkitekthonorarer må ikke overstige et honorar, beregnet efter § 4 i D.A.L.'s honorarregler af 1958 med et fradrag, svarende til den af Monopoltilsynet fastsatte rabat på 6 pct. samt derudover et fradrag på 10 pct. for byggesummer (håndværkerudgifter) under 1 mill. kr. og 15 pct. for byggesummer over dette beløb. Byggeriet forudsættes i overvejende grad placeret i honorarreglernes klasse II, jfr. reglernes § 5 og den dertil hørende klassifikationsoversigt.

Er der truffet aftale om udførelse af arkitektarbejder, som ligger udover normalydelsen, og særydelsen klart kan afgrænses, kan eventuelt betales særskilt honorar ud over normalhonoraret, eksempelvis for programmering, bygningsdelsoverslag, detailleret arbejdsplanlægning og mængdeberegning. Er bygherren indforstået med en sådan særskilt honorering, bør han søge den præciseret i sin aftale med arkitekten og gøre aftalens gyldighed betinget af støttemyndighedernes godkendelse.

2. Arkitektkonduktørerhonorar bør i almindelig ikke overstige 20 pct. af arkitekthonoraret.

3. Ingeniørhonorar skal være rimeligt under hensyn til såvel arbejdets omfang som teknikerhonorarerne i øvrigt. Der kan normalt forventes godkendt honorar beregnet efter Dansk Ingeniørforenings regler for rådgivende ingeniørvirksomhed af 1923 dog således, at anlægssummerne i tabellerne for de enkelte takstklasser multipliceres med 3. Om eventuel honorering for særskilt arbejde henvises til ovenfor.

4. Ingeniørkonduktørhonorarer bør i almindelighed ikke overstige 15 pct. af ingeniørhonoraret.

5. Honorar til havearkitekt må ikke overstige de gældende normer, for tiden honorarvedtægt af 1965.

6. Honorar til havearkitektkonduktør bør i almindelighed ikke overstige 15 pct. af havearkitekthonoraret.

7. Samlet teknikerhonorar . I særlige tilfælde kan eventuelt aftales et samlet teknikerhonorar med et nærmere angivet beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal. Dette beløb vil i såfald omfatte honorarer til samtlige teknikere ved byggearbejdet og honorering såvel for arbejder, der falder inden for, som for arbejder der falder uden for normalhonorarerne

8. Byggesagshonorarer må ikke overstige et beløb udregnet efter de i bilag 2 angivne retningslinjer.

9. Revisionshonorar . Byggeregnskabet skal revideres af en statsautoriseret trvisor, som foruden erklæring på byggeregnskabet kan afgive særskilt revisionsberetning. Såfremt revisionshonoraret er fastsat med hensyntagen til, at regnskabsføringen helt eller delvis har været forestået af en revisor, bør der foretages en forholdsmæssig afkortning i byggesagshonoraret.

10. Bestyrelsesudgifter må ikke overstige et beløb udregnet efter de i bilag 2 angivne retningslinier. Evt. udgifter til møder, mødereferater og lignende skal være indeholdt i beløbet.

11. Udgifter til udtørring kan medtages i byggeregnskabet med et rimeligt beløb, som normalt ikke bør overstige 0,5 pct. af den godkendte anskaffelsessum.

12. Udgifter i forbindelse med udlejning - herunder annoncering, brochurer, boligudstilling, samt udgiften til mæglersalær i det omfang sådan udgift betales af udlejeren - kan medtages i byggeregnskabet med et beløb på normalt højst en halv måneds husleje pr. lejlighed.

13. Statens gebyr , jfr. lovens § 54, stk. 2, udgør 1 1/2 promille af nettoanskaffelsessummen.

14. Skæringsdagen for et byggeris overgang fra anlæg til drift fastsættes til datoen for byggeriets (sidste lejligheds) færdiggørelse efter tidsplanen, med tillæg af 1 eller højst 2 måneder til klargøring af udenomsarealerne.

Pr. denne dato foretages en opgørelse over samtlige påløbne udgifter vedrørende byggeriet og samtlige indgåede indtægter, og et byggeris anskaffelsessum kan aldrig fastsættes til et højere beløb end summen af disse udgifter med fradrag af indtægterne.

Ved større byggerier med kontinuerlig færdiggørelse af lejlighederne kan skæringsdagen fastsættes til en gennemsnitlig indflytningsdato beregnet på grundlag af forholdet mellem den fulde årsleje ved fuld udlejning og den faktisk indgåede leje på færdiggørelsestidspunktet, jfr. følgende eksempel

Datoen for sidste lejligheds færdiggørelse (med tillæg af 1-2 måneder, jfr. ovenfor) er 30. juni. Når byggeriet er gået i drift, vil den samlede årsleje ved fuld udlejning andrage 120.000 kr. Pr. færdiggørelsesdagen den 30. juni er indgået lejeindtægter med 30.000 kr., svarende til 3 måneders lejeindtægt ved fuld udlejning. På dette grundlag regnes skæringsdagen 3 måneder tilbage fra 30. juni, d.v.s. til 31. marts.

Pr. den således fremkomne skæringsdag beregnes en (lavere) anskaffelsessum efter følgende retningslinier

I byggeregnskabet medtages som udgifter alle egentlige anlægsudgifter (grundudgifter, håndværkerudgifter, honorarer til teknikere m.v.) samt udgifter til renter, skatter, afgifter, forsikringer o.s.v. (de senere »driftsudgifter«), men disse sidste udgifter medtages kun frem til skæringsdagen . Udgifter efter denne dato føres på ejendommens driftsregnskab. De indgåede indtægter frem til skæringsdagen modsvarer stort set de udgifter, som ved denne fremgangsmåde ikke kan medtages i byggeregnskabet, idet de vedrører renter m.v. for de lejligheder, der først bliver færdige til indflytning efter skæringsdagen. De godskrives derfor ikke byggeregnskabet som indtægt, men overføres som indtægt på ejendommens driftsregnskab efter skæringsdagen.

Er de lejligheder, som løbende er gjort færdige i opførelsesperioden, udlejet i takt med deres færdiggørelse, kan kommunen forlange, at skæringsdag og anskaffelssessum fastsættes efter disse retningslinier.

Ifølge lovens § 45 ydes rentesikring med virkning fra ejendommes ibrugtagelse , d.v.s. den fastsatte skæringsdag for overgangen fra anlæg til drift.

Bygherren skal redegøre for, hvorledes skæringsdagen er fastsat og hvorledes disse udgifter og indtægter er beregnet og medtaget i anskaffelsessummen. Redegørelsen skal attesteres af revisor .

Øvrige krav .

40. Fast pris og tid . Ved boligministeriets cirkulære af 9. maj 1971 om fast pris og tid på bygge - og anlægsarbejder, der har afløst cirkulære af 21. juni 1968, er der fastsat en række bestemmelser om faste priser og tidsfrister for arbejder og leverancer inden for statslig bygge - og anlægsvirksomhed.

Ifølge cirkulærets § 1 finder disse bestemmelser tillige anvendelse på byggearbejder med statsstøtte, når arbejdet finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelser herom.

Det er derfor et vilkår for støtte, at arbejdets udbydelse og byggeriets gennemførelse sker under iagttagelse af bestemmelserne i ovennævnte cirkulære af 9. maj 1971, således som dette senere er ændret, jfr. senest cirkulære af 3. juli 1974.

Boligministeriet har i september 1971 udsendt en almindelig vejledning om fastprisordningen .

41. Vinterbyggeri .Om byggeri i vinterperioden henvises til boligministeriets cirkulære om vinterforanstaltninger ved byggearbejder , senest cirkulære af 11. november 1974. Udgifterne også til udvidede vinterforanstaltninger skal afholdes inden for rammebeløbene i pkt. 38.

42. Udbydelse til entreprenørerne . Såfremt arbejdet udbydes i offentlig licitation , skal det ske i overensstemmelse med reglerne i boligministeriets cirkulære af 1. juli 1970 om udbydelse af statslige og statsstøttede bygge - og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer uden begrænsning af de bydendes kreds . Efter § 2 må arbejdet ikke forbeholdes bydende fra et bestemt geografisk område eller fra bestemte arter virksomheder (entreprenørfirmaer, håndværksmestre, kooperative selskaber m.v.). Efter § 3 skal det billigste bud antages , medmindre den bydende formenes at være ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig måde og i rette tid.

Alle aftaler vedrørende byggearbejdet skal træffes på grundlag af »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer« (A.B.72), således at der alene sker fravigelse af disse regler i tilfælde, hvor der måtte være en særlig begrundelse herfor.

Ved udbydelsen af byggeriet bør foreligge en foreløbig arbejds - og tids plan , der kan danne grundlag for tilbudene om fast pris og tid. Når der indgås kontrakter, må der udarbejdes endelig arbejds- og tidsplan , som forudsættes overholdt under byggeriets gang.

43. Kommunens vilkår . Kommunalbestyrelsen kan ligesom boligministeren og Boligselskabernes Landsbyggefond gøre støttetilsagn betinget af vilkår, som det konkrete projekt skønnes at give anledning til. Ifølge § 58 kan dog boligministeren nægte at yde statsstøtte, såfremt kommunens medvirken til byggeriets gennemførelse er gjort betinget af vilkår, som efter boligministerens opfattelse må anses for urimelige. Dette vil eksempelvis gælde vilkår, der strider mod reglerne i pkt. 42 eller mod reglerne om anvisning af boliger.

44. Igangsætning . Ifølge § 54, stk. 2, kan støtte kun bevilges, såfremt byggearbejderne ikke er igangsat. Dette indebærer, at et støttetilsagn må anses for bortfaldet, såfremt bygherren har igangsat arbejdet forindentilsagnet. Det er omvendt et vilkår for et støttetilsagns fortsatte gyldighed, at byggeriet igangsættes til det tidspunkt, som er anført i tilsagnet. jfr. pkt. 50.

45. Vedligeholdelse. Forsikring . Ifølge § 55 skal ejendommen holdes forsvarligt vedlige, og den skal forsikres i et bygningsbrandforsikringsselskab, der er anerkendt af justitsministeren.

AFSNIT III

Støttebroceduren.

Den administrative tilrettelæggelse .

46. Støtteproceduren er som hidtil tilrettelagt ud fra hensynene til

at søge projekterne indpasset i støtterammen

at sikre deres iagttagelse af kravene til almennyttigt byggeri og

at muliggøre bygherrens tilvejebringelse af de fornødny økonomiske midler til projektets realisering ved støttemyndighedernes stillingtagen til bl.a. den anskaffelsessum, der skal danne grundlag for den foreløbige og den endelige finansiering.

Ved den nye boligbyggerilov er imidlertid skabt en ændret baggrund for den administrative tilrettelæggelse.

1) Finansieringsstøttens omlægning etablerer Boligselskabernes Landsbyggefond som den direkte långiver over for boligselskaberne.

2) Udbygningen af støtte til nedbringelse af lejen indebærer bl.a. en fremrykning af tidspunktet for tilsagn om støtte .

3) Endvidere forstærker selve forøgelsen af støttemyndighedernes antal spørgsmålet om en almindelig rationalisering af støtteproceduren.

47. På denne baggrund er sket ret væsentlige omlægninger af den hidtidige procedure, hvoraf især kan fremhæves

a. Boligselskabernes Landsbyggefonds deltagelse i støtteproceduren.

Fonden deltager i udvælgelsen af projekter , der skal have støtte. Boligministeriets og kommunens eventuelle positive stilling til et projekt forpligter ikke fonden til at give lånetilsagn til dets opførelse, men den træffer selvstændig beslutning i så henseende. Fonden kan ligeledes gøre et lånetilsagn betinget af de vilkår, den finder fornødne.

Som debitor for de modtagne stats- og kommunelån og kreditor for de ydede lån til boligselskaberne kommer fonden endvidere på en række områder til at deltage i udøvelsen af den faktiske administration , der knytter sig til støtten.

b. Henlæggelse til kommunerne af den del af sagsbehandlingen, der har til formål at vurdere, om projekterne opfylder kravene og forudsætningerne til almennyttigt byggeri, og således at kommunerne varetager denne opgave på samtlige støttemyndigheders vegne , jfr. § 89 stk. 3.

Tilsagn om støtte vil altid være betinget af, at projektet opfylder kravene til almennyttigt byggeri, men i deres vurdering af om dette er tilfældet, vil boligministeriet og landsbyggefonden som alt overvejende hovedregel uden videre lægge bygherrens og kommunens erklæringer herom til grund.

Når forholdene skønnes at tale derfor, kan boligministeriet og landsbyggefonden dog altid optage spørgsmålet til selvstændig prøvelse, og såfremt det herunder konstateres, at betingelserne ikke er opfyldt, vil støtte blive afvist. Er støttetilsagn allerede meddelt, men under urigtige forudsætninger, kan dette rejse spørgsmål om tilsagnets tilbagekaldelse.

Hensynet til at begrænse støttemyndighedernes samlede administrationsbyrde er baggrunden for, at denne del af sagsbehandlingen varetages af kun een af støttemyndighederne. Henlæggelsen til kommunerne bygger ikke alene på almindelige forvaltningsretlige principper, men ved deres direkte økonomiske bistand til et projekts fremme får kommunerne en mere umiddelbar interesse end hidtil i dettes indhold m.v., og endvidere påhviler det kommunerne at vurdere projekterne i relation til byggelovgivningen.

Også for bygherren er der tale om en administrativ lettelse. Om en række konkrete forhold kan bygherren begrænse sig til at forhandle med kun een støttemyndighed, og på lokalt plan.

c. Bortfald af det hidtidige »A.1-skema« : Ansøgning om godkendelse af forprojekt, jfr. pkt. 56.

Også dette letter administrationsbyrden , men sammenholdt med det fremrykkede tidspunkt for støttetilsagn, jfr. nedenfor, vil det på den anden side stille betydelige krav til bygherren , når denne på det indledende projekteringsstadium skal skønne, om det endelige projekt og dets priser kommer til at iagttage kravene til almennyttigt nybyggeri og dermed opfylde forudsætningerne for det meddelte støttetilsagn.

Ikke mindst de absolutte og relative priskrav stiller til bygherrens styring af projektets økonomi .

Ved projekteringen bør bygherren allerede på det indledende stadium have taget endelig stilling til bebyggelsens hovedtræk, lejlighedsfordeling, lejlighedsudformning, kvalitetsniveau, udstyr m.v., som har betydning for den endelige pris. Bygherrens overslag over den forventede anskaffelsessum kan underbygges f.eks. af et bygningsdelsoverslag, udarbejdet på grundlag af enkelte bygningsdele, kombineret med enhedspriser, fastsat ud fra vurdering af de enkelte bygningsdeles kvalitet, bygggeriets udstyr m.v. Såfremt byggeriet er en videreførelse eller en gentagelse af tidligere tilsvarende byggerier, kan overslaget baseres på en ajourføring af tidligere priser.

Ved udarbejdelse af individuelt projekt bør bygherren ved indgåelse af kontrakt med de projekterende teknikere fremhæve, at det er en afgørende forudsætning for projekteringsarbejdet, at projektet udformes således, at de prismæssige rammer ikke bliver overskredet.

Et middel til på et tidligt tidspunkt at få fastlagt udgifterne er anvendelsen af typeprojekter , der opfylder såvel den ønskede lejlighedsfordeling som det forudsatte kvalitetsniveau, og som passer til eller kan tilpasses den konkrete byggeopgave. Bygherren indskrænker vel på visse områder sine muligheder for mere individuelt at præge byggeriet, men vil til gengæld opnå bl.a. administrative fordele og mulighed for lettere at bedømme leveringstid og pris.

Bygherren kan også overveje at udbyde projektet i totalleverance på grundlag af byggeprogrammet. Tilbudgiverne forudsættes da at komme med et forslag til et nærmere udformet konkret projekt, ledsaget af pris- og tidstilbud, således at det på grundlag heraf kan sikres, at de forudsatte udgiftsrammer overholdes.

Anvendelsen af såvel typeprojekter som totalleverancer forudsætter et udførligt bygherre-program samt en nøje, sagkyndig vurdering af de brugsmæssige og miljømæssige kvaliteter i det, som tilbydes af leverandørerne, samt en efterfølgende kvalitetskontrol.

Om tilrettelæggelse og gennemførelse af byggeriet kan iøvrigt henvises til den af boligministeriet udgivne bygherrevejledning af 1974 vedrørende statens byggeopgaver, som eventuelt kan være vejlende også fortilrettelæggelsen m.v. af elmennyttigt boligbyggeri.

d. Fremrykning af tidspunktet for støttetilsagn.

Ifølge § 28, stk. 1, kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til opførelse af byggeri.

Ud fra rentebesparende hensyn skal de bevilgede lån ifølge § 31 udbetales allerede i forbindelse med grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse. Heri ligger forudsætningsvis at de projekter, der bliver bestemt til at modtage støtte, bør have lånetilsagnet meddelt på det tidligst mulige tidspunkt , der er foreneligt med eventuelt modstående hensyn.

Af sådanne hensyn kan navnlig fremhæves

1. For støttemyndighederne (kommunen, landsbyggefonden, boligministeriet) vil det som hovedregel være nødvendigt eller ønskeligt, at bygherren har produceret så fyldigt et materiele , at det kan danne grundlag for stillingen til, om støtte bør ydes.

2. Over landsbyggefondens udlånsramme (lån til opførelse af indtil 8.000 lejligheder årlig) bør disponeres på en sådan måde, at der sker en vis glidende igangsætning af de byggerier, der får lånetilsagn. På lånetilsagns-tidspunktet må derfor foreligge en vis sikkerhed for, at byggeriet kan forventes igangsat indenfor en rimelig tid, så tilsagnet ikke kommer til at »blokere« støtterammen. Dette indebærer, at den endelige projektering samt indhentning af tilbud m.v. og dermed byggeriets igangsætning kan ske inden for et nærmere afgrænset tidsrum .

Ud fra afvejning af disse hensyn er proceduren vedrørende støtte til de konkrete projekter tilrettelagt således som anført i pkt. 52 ff.

I særlige tilfælde , f.eks. ved anvendelse af typeprojekter eller ved videreførelse eller gentagelse af tidligere tilsvarende byggerier, hvor støttemyndighederne på grundlag af bygherrens henvisning til dette materiale, tilpasset til det konkrete projekt, kan danne sig det fornødne indtryk af sagens indhold, og hvor der kun vil medgå begrænset tid til færdigprojektering og indhentning af tilbud m.v., vil der i princippet kunne meddeles støttetilsagn på et endnu tidligere tidspunkt end anført i denne procedure, eventuelt allerede i forbindelse med grundkøbet, og uden iagttagelse af de sædvanlige formkrav i forbindelse med ansøgningens fremsendelse.

Om bygherrens adgang til at søge en principiel tilkendegivelse fra støttemyndighederne om muligheden for senere tilsagn til projektet henvises til pkt. 51.

Tilrettelæggelsen af den samlede bygge-virksomhed .

48. Det samlede antal lejligheder til hvis opførelse der kan ydes støtte inden for lovens støtteramme på indtil 8.000 lejligheder årlig, vil blive fastlagt efter forhandling mellem boligministeren og Boligselskabernes Landsbyggefond.

I fondens ansøgning om statslån i henhold til lovens kap. VI for det kommende finansår skal redegøres for størrelsen af fondens egne disponible udlånsmidler sammenholdt med størrelsen af de beløb, der forventes at komme til udbetaling i årets løb. Efter boligministerens bestemmelse vil fondens egne udlånsmidler herefter kunne suppleres med statslån i forholdet 10 til 8, jfr.pkt. 10.

Tilsagn om statslån vil blive givet ssom et årligt rammebeløb , hvorover fonden kan disponere i medfør af lovens kap. IV.

Efter ansøgning kan endvidere bevilges statslån på indtil 500.000 kr. årlig til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede , jfr. § 40, stk. 4.

De bevilgede statslån vil blive udbetalt af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, jfr. § 89, stk. 2.Den nærmere udbetalingsprocedure vil blive fastlagt efter forhandling mellem boligministeriet, banken og landsbyggefonden og iøvrigt under iagttagelse af reglerne i lovens § 40, stk. 1, 2. pkt. om fastsættelse af statslånets endelige størrelse på grundlag af ejendommenes godkendte værdi efter fuldførelsen, samt § 41.

Udbetalingsproceduren for berigtigelse af lån til landsbyggefonden fra kommunerne og fra hovedstadsrådet kan tilrettelægges efter direkte forhandlinger mellem de implicerede under iagttagelse af reglerne i §§ 40-41 og § 57. Efter begæring fra en af parterne vil de nærmere regler dog også kunne fastsættes af boligministeren, jfr. § 89, stk. 1.

49. Inden for den fastlagte samlede støtteramme vil fordelingen af støttetilsagn ske efter de retningslinier, der er nævnt i pkt. 23.

Der vil så hurtigt som muligt blive truffet beslutning om det støttede byggeris formodede omfang i hovedstadsområdet i det pågældende år og hermed den forventede udgift, der skal danne grundlag for hovedstadsrådets udlån.

Boligministeriet og Boligselskabernes Landsbyggefond vil løbende holde sig orienteret om udlejningssituationen m.v. i de forskellige områder ved forhandlinger med kommuner og bygherrer med henblik på fordelingen af støttetilsagn. For hovedstadsområdets vedkommende vil hovedstadsrådet blive inddraget i disse forhandlinger.

Endvidere skal vedkommende kommune vurdere de enkelte støtteandragender på baggrund af udlejningssituationen m.v.

50. Ved indpasningen af projektet i støtterammen vil endvidere blive tilstræbt en kontinuerlig igangsætning af byggerierne og dermed en stabil byggerytme.

Bygherren skal tilkendegive sit skøn over det tidsrum, der forventes at ville medgå fra lånetilsagnet til byggeriets igangsætning. På dette grundlag vil i alle støttetilsagn blive fastsat det omtrentlige tidspunkt for byggeriets påbegyndelse.

Ansøgning om støtte til de enkelte projekter .

51. Forinden bygherren indleder den egentlige støtteprocedure med fremsendelse af ansøgningsskema o.s.v., tilrådes det, at bygherren på så tidligt et tidspunkt som muligt søger kontakt med kommunen med henblik på at erfare, om denne i princippet kan godkende det påtænkte projekt, herunder dets lejligsantal og lejlighedsfordeling o.s.v., og hvornår eventuelt støttetilsagn kan forventes.

På samme grundlag kan bygherren rette henvendelse til boligministeriet og landsbyggefonden med henblik på fra disse støttemyndigheder at opnå en principiel tilkendegivelse af, hvorvidt og i bekræftende fald hvornår et eventuelt støttetilsagn vil kunne forventes. En sådan tilkendegivelse vil ikke udløse lån fra landsbyggefonden, og vil ej heller kunne betragtes som et under alle omstændigheder bindende løfte om et senere lånetilsagn.

Forinden grundkøbet bør bygherren sikre sig, at grunden kan udnyttes som påtænkt. Der bør tilvejebringes oplysninger om udgifterne til byggemodning m.v. Kan bygningsmyndighederne ikke give sikre oplysninger om bundforholdene, bør foretages sagkyndig undersøgelse heraf med henblik på beregning af eventuelle udgifter til ekstrafundering og pilotering. Bygherren bør sikre sig kommunalbestyrelsens godkendelse af grundkøbesummen på baggrund af de forventede grundudgifter iøvrigt.

Om projektets tilpasning med vej- og kloakanlæg samt byplan- og bygningsmæssige bestemmelser henvises til pkt. 24.

52. I den egentlige støtteprocedure anvendes følgende skemaer

skema 1 : ansøgning om støtte skema 2 : ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før byggeriets påbebyndelse skema 3 : ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets færdiggørelse skema 4 : driftsbudget skema R : endelig berigtigelse af rentesikring skema RA : a conto berigtigelse af rentesikring.

Skemaerne kan rekvireres hos Statens Trykningskontor, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K. (01-132885).

53. Bygherrens ansøgning om støtte fremsendes i 3 eksemplarer til kommunen på skema 1.

Med ansøgningen fremsendes

a) i 3 eksemplarer beliggenhedsplan, der viser grunden og den påtænkte bebyggelse i mindst 1:500, i nødvendigt omfang suppleret med snit i samme mål samt beliggenhedsskitse, der viser grundens relationer til omgivelserne, herunder beliggenhed i kvarteret med angivelse af den omliggende bebyggelses etageareal og anvendelse, adgangsveje, verdenshjørner m.v.

b) et sæt planer med indskreven hovedmål samt snit og facader i mindst 1:200. Endvidere lejlighedstyper i mindst 1:50 med indtegnet forslag til møblering samt med indtegent net for modul- og præferencemål.

Der skal være udarbejdet projektforslag, jfr. dog pkt. 47 d, og i ansøgningsmaterialet redegøres for

1. Projektets indhold , herunder antal lejligheder og deres fordeling efter forskellige typer, boliger for særlige befolkningsgrupper, institutioner, erhvervsarealer o.s.v., samt en kortfattet tekniskk beskrivelse med angivelse af udstyr.

2. Den skønnede anskaffelsessum opdelt i

grundudgifter

håndværkerudgifter

omkostninger

og sammenholdt med det gældende rammebeløb ifølge pkt. 38 på det pågældende tidspunkt.

Ved blandet byggeri, hvor de enkelte bestanddele forudsættes finansieret efter indbyrdes forskellige regler (beboelse, erhverv, institutioner o.s.v.), redegøres for anskaffelsessummens fordeling på de enkelte dele.

3. De skønnede driftsudgifter og driftsindtægternes fordeling på f.eks. rentesikring, beboelsesleje, anden leje, samt de forventede udlejningsmuligheder til den kalkulerede leje.

4. Det skønnede tidsrum der vil medgå fra støttetilsagn til byggeriets igangsætning under hensyntagen til den nødvendige tid til den endelige projektering, indhentning af tilbud o.s.v., jfr. pkt. 50.

Det er oplysningerne i ansøgningsmaterialet på det fremrykkede tidspunkt , der danner grundlag for støttemyndighedernes stillingtagen til, om støtte kan ydes og i givet fald for hel eller delvis berigtigelse af landsbyggefondens lån, jfr. § 31. Som hovedregel vil bygherrens skøn over ovennævnte forhold uden videre blive lagt grund ved denne stillingtagen, og der må derfor stilles betydelige krav til bygherrens omhyggelighed med hensyn til udøvelsen af dette skøn. Et støttetilsagns fortsatte gyldighed vil være betinget af, at projektet i sin endelige skikkelse opfylder de givne forudsætninger.

54. Kommunens behandling af andragender skal navnlig tage sigte på følgende spørgsmål

1. om projektet opfylder de almindelige krav og forudsætninger til almennyttigt byggeri, jfr. afsnit II. Skønnes dette ikke at være tilfældet, søges forholdet afklaret med bygherren, forinden sagen videresendes til boligministeriet og landsbyggefonden. Det samme gælder, såfremt kommunen allerede på det foreliggende grundlag mener at burde rejse indvendinger mod bygherrens skøn med hensyn til projektets økonomi og tidspunktet for dets igangsætning.

2. om bygherrens forslag til anskaffelsessummens fordeling skønnes rimelig, såfremt der er tale om blandet byggeri , hvor de enkelte bestanddele forudsættes finansieret efter indbyrdes forskellige regler.

3. om der på baggrund af den eksisterende eller forventede boligsituation skønnes at være behov for det pågældende byggeri , med dets antal lejligheder og deres fordeling på forskellige typer samt til den kalkulerede leje,

4. om projektet tilgodeser et behov for boliger m.v. til særlige befolkningsgrupper, jfr. f.eks.

boliger for unge under uddannelse,

enkeltværelser,

institutioner som nævnt i lov om social bistand, kap. 16,

boliger for bevægelseshæmmede,

udsanerede og tilflyttere, jfr. lovens § 53.

5. Endelig skal kommunen tage stilling til, om den vil yde støtte til byggeriets opførelse, ved lån til landsbyggefonden i medfør af § 40, stk. 2-3, samt rentegaranti ifølge § 48.

Kommunen kan gøre sit eventuelle støttetilsagn betinget af de vilkår, som den skønner fornødne eller ønskelige, jfr. dog lovens § 58. Såfremt der indenfor kommunen måtte være flere »konkurrerende« projekter, afgiver kommunen indstilling med hensyn til disses indbyrdes prioritetsstilling.

Hvis kommunen afviser at yde støtte, orienterer den ansøgeren herom.

Såfremt kommunen beslutter at yde støtte, fremsender den

a. et eksemplar af skema 1 samt det i pkt. 53a anførte tegningsmateriale til Boliggselskabernes Lanndsbyggefond med tilsagn om at ville yde lån i medfør af § 40, stk. 2-3,

b. et eksemplar af skema 1 samt det i pkt. 53a anførte tegningsmateriale til boligministeriet med tilsagn om at ville yde rentegaranti i medfør af § 48, og med orientering om lånetilsagnet til landsbyggefonden.

55. Boligministeriet vil foretage særskilt vurdering af grundkøbesummens størrelse, såfremt kommunen er grundsælger samt af rimeligheden af de vilkår , kommunen måtte have tillet for medvirken til byggeriets gennemførelse, jfr. § 58.

På grundlag af bygherrens oplysninger, jfr. pkt. 53 samt kommunens udtalelser i sagen, jfr. pkt. 47b og pkt. 54 foretager ministeriet endvidere en sammenfattende vurdering af, på hvilke vilkår der i givet fald kan gives tilsagn om rentesikring og statsgaranti.

Ministeriet orienterer Boligselskabernes Landsbyggefond om resultatet af denne vurdering og såfremt landsbyggefonden herefter beslutter at ville yde lån til byggeriets gennemførelse, vil det omtrentlige tidspunkt for projektets indpasning i de årlige støtterammer blive søgt fastlagt efter samråd mellem ministeriet og landsbyggefonden bl.a. på grundlag af de resultater man er nået frem til ved tilrettelæggelsen af den samlede byggevirksomhed, jfr.pkt. 48-50. Bygherren og kommunen vil blive orienteret herom.

Selve lånetilsagnet vil blive meddelt bygherren af Boligselskabernes Landsbyggefond. Boligministeriet vil forudegående meddele bygherren tilsagn om rentesikring og statsgaranti betinget af fondens tilsagn om lån i medfør af kap. IV.

Landsbyggefonden giver boligministeriet og kommunen meddelse om lånetilsagnet.

56. Når støttetilsagn er meddelt, skal bygherrens færdiggørelse af projekteringen ske med iagttagelse og projekteringen i projektet af de eventuelle myndighedskrav og iøvrigt så omhyggeligt og detailleret, at senere ændringer under byggeriets gang helt kan undgås og således, at der foreligger det bedst mulige grundlag for prisfastsættelsen.

Når priser er indhentet jfr. pkt. 40 og 42, fremsender bygherren 3 eksemplarer af skema 2 samt et sæt tegninger til kommmunen. Tegningsmaterialet skal omfatte samtlige hovedtegninger i 1:100, typisk snit i 1:20, typiske planudsnit i 1:20, beliggenhedsplan i mindst 1:500 samt arbejdsbeskrivelse. Hovedtegninger samt beliggenhedsplan fremsendes i yderligere 2 eksemplarer til videresendelse til ministeriet og landsbyggefonden, jfr. pkt. 57.

I dette ansøgningsmateriale redegøres navnlig for

anskaffelsessummens størrelse efter indhentning af tilbud, sammenholdt med den skønnede anskaffelsessumpå tidspunktet for støttetilsagnet samt det gældende rammebeløb,

formen m. v. for udbydelsen til håndværkerne,

eventuelle ændringer i projektet, såfremt sådanne undtagelsesvis måtte være foretaget,

de nu skønnede driftsudgifter (såfremt de afviger væsentligt fra skema 1-stadiet vedlægges nyt driftsbudget),

det nu forventede tidspunkt for byggeriets igangsætning, sammenholdt med det fastsatte tidspunkt i støttetilsagnet,

byggeperiodens længde.

57. Såfremt kommunen skønner, at det fremsendte materiale ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for støttetilsagnet, godkender den det fremsendte projekt og dets anskaffelsessum, med bindende virkning også for boligministeriet og Boligselskabernes Landsbyggefond. Kommunen orienterer omgående ministeriet og landsbyggefonden om den vedtagne godkendelse og fremsender samtidig til disse et eksemplar af skema 2 samt en beliggehedsplan og et sæt hovedtegninger (planer, snit og facader) i mindst 1:100.

Skønner kommunen derimod, at det fremsendte materiale afviger væsentligt fra det materiale, der har dannet grundlag for støttetilsagnet, skal sagen med kommunens indstilling forelægges for boligministeriet og Boligselskabernes Landsbyggefond til afgørelse af, om støttetilsagnet fortsat kan stå ved magt. Kommunen kan ikke på egen hånd godkende overskridelser af rammebeløbene ifølge pkt. 38.

Byggeriets gennemførelse.

58. Byggeriet skal igangsættes og færdiggøres til de forudsatte tidspunkter. Under byggeriets gang må ikke foretages ændringer i det godkendte projekt, medmindre der gives tilladelse hertil, hvor ganske særlige forhold måtte foreligge. Eventuelle merudgifter som følge af sådanne ændringer skal afholdes inden for det beløb, der kan afsættes til uforudseelige udgifter, jfr. pkt. 38, nr. 1, og pkt. 60.

Ansøgning om godkendelse af eventuelle ændringer fremsendes til kommunen, der træffer afgørelse, medmindre cden finder, at ændringerne er af en sådan art eller et sådant omfang, at spørgsmålet bør forelægges for boligministeriet.

Under byggeriets udførelse fører kommunen tilsyn med, at vilkårene for støtte overholdes, jfr. § 89, stk. 3.

Støttens berigtigelse m.v.

59. Det af landsbyggefonden bevilgede lån, evt. tilpasset på grundlag af den godkedte anskaffelsessum ifølge skema 2, skal ifølge § 31 udbetales i forbindelse med grundkøb samt med byggeriets projektering.

Så langt lånet rækker, kommer det således på dette stadium til at virke som et rentefrit byggelån.

Umiddelbart efter låneatilsagnet, og allerede forinden skema 2 er fremsendt til og godkendt af kommunen, kan bygherren rette henvendelse til fonden om hel eller delvis berigtigelse af lånet til dækning af sine udgifter.

Fonden træffer selv beslutning om den formelle fremgangsmåde for låneberigtigelsen. Ifølge § 31 skal dog fonden sikre sig behørig pantesikkerhed i ejendommen.

Om berigtigelse af stats- og kommunelån til landsbyggefonden henvises til pkt. 48.

60. Når byggeriet er udført, skal der ske godkendelse af den edelige anskaffelsessum efter byggeriets fuldførelse. Den således gpdkendte anskaffelsessum danner grundlag for

1. Den endelige størrelse af stats- og kommunelånene til Boligselskabernes Landsbyggefond, som skal udgøre henholdsvis 10 pct. og 5 pct. af ejendommens godkendte værdi efter fuldførelse.

2. Den endelige størrelse af landsbyggefondens lån til byggeriet. Lånet skal udgøre mindst 23 pct. af ejendommens værdi.

3. Størrelsen af de foranstående lån, som højst kan udgøre 74 pct. af ejendommens værdi.

4. Den årlige rentesikringsydelse, der beregnes ud fra størrelsen af de foranstående lån og disses effektive forrentning.

5. Ejendommens driftsbudget.

Senest 6 måneder efter byggearbejdets afslutning fremsender bygherren til kommunen et skema 3, der indeholder det endelige byggeregnskab. Er enkelte udgifter endnu ikke afholdt på dette tidspunkt, kan der afsættes passende beløb hertil i regnskabet. Bygherren skal redegøre nærmere herfor, og den endelige finansiering af dette beløb skal da afvente udgifternes afholdelse, f. eks. ved at stille udbetalingen af en tilsvarende del af realkreditlånet i bero.

Den anskaffelsessum, der er godkendt på grundlag af skema 2, skal i princippet være overholdt efter færdiggørelsen. Følgende merudgifter kan dog altid godkendes

1. Uforudseelige udgifter med indtil 2 pct. af den tidligere godkendte anskaffelsessum.

2. Eventuelle merudgifter til byggelånsrenter, herunder merudgifter som følge af, at lejlighederne ikke har kunnet udlejes umiddelbart i forbindelse med færdiggørelse.

3. Eventuelle merudgifter til udtørring, jfr. pkt. 39, nr. 11.

4. Eventuelle udgifter i forbindelse med udlejning, jfr. pkt. 39, nr. 12.

5. Eventuelle merudgifter, såfremt der i tilslutning til fastpris-ordningen måtte være godkendt faste enhedspriser på visse leverancer.

Beløbene under 1-5 kan afholdes udenfor de gældende rammebeløb, jfr. pkt 38.

Godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter færdiggørelsen foretages af kommunen. Skønner kommunen, at der er tale om væsentlige afvigelser fra den tidligere godkendte anskaffelsessum eller om spørgsmål af mere principiel art, bør den dog indbringe sagen for boligministeriet, og kommunen kan ikke på egen hånd godkende overskridelser af de gældende rammebeløb ifølge pkt. 38.

Kommunen orienterer boligministeriet og landsbyggefonden om anskaffelsessummens godkendelse.

61. Når anskaffelsessummen er godkendt, retter bygherren henvendelse til Boligselskabernes Landsbyggefond om endelig fastsættelse af størrelsen af fondens lån. Fonden fastsætter samtidig det endelige maksimum for nettoprovenuet af de foranstående lån, og fondens udtalelse herom danner grundlag for bygherrens låneoptagelse i vedkommende realkreditinstitut. Den fornødne garantierklæring på statskassens vegne afgives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Fonden orieterer boligministeriet og kommunen om lånets endelige størrelse. Om den endelige fastsættelse og berigtigelse af stats- og kommunelånene til fonden henvises til pkt. 48.

62. Senest 3 måneder efter den endelige finansiering må bygherren fremsende begæring om endelig berigtigelse af rentesikring (skema R) til kommunalbestyrelsen, der efter at have behandlet begæringen videresender den til hypotekbanken.

Allerede når der er udstedt bygningsattest eller indflytningstilladelse for byggeriet eller et afsnit af dette, kan der ske a conto berigtigelse af den bevilgede rentesikring. Bygherren fremsender ansøgning herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på skema RA, bilagt bygningsattest eller indflytningstilladelse.

Rentesikringen beregnes på grundlag af de rentesatser, som offentliggøres i Statstidende den 2. tirsdag i hver måned. De offentliggjorte satser anvendes ved beregning af rentesikring i forhold til obligationssalg, der er sket i den forudgående måned.

63. Om kommunernes godkendelse af lejen henvises til lovens § 7 samt de særlige cirkulærebestemmelser om lovens kap. II m.v.

Overgangsregler.

64. Ved lovens ikrafttræden beror i ministeriet et antal sager, hvor andragende om støtte er fremsendt på grundlag aff reglerne i 1967-loven. Da denne lov er ophævet pr. 1. april 1975, må støtte i givet fald bevilges i henhold til 1975-loven.

I de tilfælde, hvor støttetilsagn eventuelt kan blive aktuelt inden for en nærmere fremtid efter lovens ikrafttræden, vil boligministeriet rette forespørgsel til vedkommende bygherre og kommune, om sagen ønskes fremmet med støtte i henhold til 1975-loven. I bekræftende fald vil fremgangsmåden for sagens videre behandling (godkendelse af projekt og anskaffelsessum, tilsagn om og berigtigelse af støtte o.s.v.) blive tilrettelagt ud fra de konkrete forhold i hver enkelt sag med henblik på så vidt muligt at søge den indpasset under den mye støtteprocedure, men med hensyntagen til sagens hidtidige stadium, så der ikke opstår konflikt mellem de 2 sæt indbyrdes forskellige procedureregler. Der kan således i disse sager blive tale om, at godkendelse af projekt og anskaffelsessum, i hvert fald på tilsagns-stadiet, foretages af boligministeriet og ikke af kommunen. Bygherren og kommunen vil i hvert enkelt tilfælde løbende blive holdt orienteret om den videre fremgangsmåde for sagens behandling.

Iøvrigt bemærkes, at de i pkt. 51 nævnte skemaer først vil foreligge færdigtrykt om nogen tid.

65. For så vidt angår de sager, hvor eventuelt støttetilsagn først kan forventes at blive aktuelt i en mere uvis fremtid, vil det fremsendte materiale blive returneret til bygherren. Såfremt andragendet om støtte ønskes bibeholdt, men på grundlag af reglerne i 1975-loven, må ansøgning fremsendes til kommunen på skema 1 og iøvrigt i overensstemmelse med den beskrevne støtteprocedure.

66. Boligministeriet vil efter anmodning bistå med vejledning til løsning af de problemer, som den nye støtteordning måtte give aledning til for de enkelte bygherrer eller kommuner.

Indtil videre vil ministeriet endvidere efter anmodning fra de kommuner, der ikke mener sig i besiddelse af tilstrækkeligt erfaringsmateriale m.v. til bedømmelse af de enkelte projekters indhold og økonomi, være villig til at yde disse bistand med hensyn til den tekniske og den juridisk-økonomiske vurdering af de fremsendte projekter.

67. Om støtte til tilvejebringelse af kollegier og til byggeri for sociale og kulturelle institutioner henvises til bestemmelserne i lovens kap. IX og X. Bestemmelserne er en videreførelse af de hidtidige regler i 1967-loven, men forslag om en revision er fremsat i folketinget med henblik på gennemførelse pr. 1. juli 1975.

Såfremt sådanne boliger og institutioner søges indplaceret som bestanddel af et almennyttigt boligbyggeri, må der i ansøgningsmaterialet (skema 1) redegøres herfor. Når kommunen har fremsendt sagen til boligministeriet, vil den videre procedure i disse sager da blive tilrettelagt med hensntagen til, at støttereglerne afviger fra de støtteregler, der gælder for almennyttigt boligbyggeri.

Boligministeriet, den 4. juni 1975.

Helge Nielsen./Basse.

Bilag 1.

Tillæg til rammebeløbet ifølge pkt. 38 ved lavere lejlighedsgennemsnit end henholdsvis 80 kvadratmeter ved etagebyggeri og 90 kvadratmeter ved parcelhusbyggeri m.v.

Gennemsn.lejl.areal tillæg i pct. m2 etagebyg. lavt byg. 90 0,0 89 0,5 88 1,0 87 1,5 86 2,0 85 2,5 84 3,0 83 3,5 82 4,0 81 4,5 80 0,0 5,0 79 0,5 5,5 78 1,0 6,0 77 1,5 6,5 76 2,0 7,0 75 2,5 7,5 74 3,0 8,0 73 3,5 8,5 72 4,0 9,0 71 4,5 9,5 70 5,0 10,0 69 5,5 68 6,0 67 6,5 66 7,0 65 7,5 64 8,0 63 8,5 62 9,0 61 9,5 60 10,0

Bilag 2.

Beregning af byggesagshonorarer og bestyrelsesudgifter sker på grundlag af den godkendte anskaffelsessum excl. byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter. Beregningen fremsendes med ansøgningen om godkendelse af endelige priser (skema 2), og udgifterne kan højst forventes godkendt med beløb på grundlag af nedenstående skala. De godkendte beløb kan ikke senere forhøjes.

Med udgangspunkt i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri pr. 1. april 1975 (195) er skalaen således

Anskaffelsessum Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter % promille Af de første 652.000 2,5 2,0 Af de næste 3.257.000 2,0 1,5 Af de næste 9.116.000 1,5 1,0 Af resten 1,3 0,5

Beløbet for anskaffelsessummen reguleres med bevægelserne i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri.

Bilag 3.

Vejledning vedrørende beregning af etagearealer.

Bruttoetagearealer udregnes som angivet i bygningsreglement-1972 (kap. 2 2.4.), dog med følgende undtagelser

1. Ved altangangshuse medregnes - når ikke særlige forhold foreligger - trapperummet + halvdelen af altangangens areal, dog højst i 60 cm bredde.

2. Såfremt indgang til beboelse og udhus eller kælder er fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet til etagearealet. Dette gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende side af fælles mure og vægge.

3. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på lejlighederne uanset disses størrelse.

4. Vægge, som danner skel mellem lejligheder, medregnes med halvdelen af vægtykkelsen til hver lejlighed. For gavllejligheders vedkommende medregnes den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af lejlighedsskel, medens resten af gavlens tykkelse fordeles som omtalt under 3. For trapperums vedkommende medregnes hele ydervægtstykkelsen og halvdelen af de omgivende vægtykkelser.

5. Udenomsrum, såsom vaskerier, varmecentraler, pulterrum, garager, cykle- og barnevognsrum og lign. medregnes ikke i bruttoetagearealet.

Erhvervsareal

1. Ved sammenbygning af erhvervsareal og beboelse er grænsen for beboelsesarealet den mod erhvervsrum vendende side af fælles mure og vægge. Det samme gælder, såfremt der findes erhvervsrum i tagetagen.

2. Findes der fælles indgang til erhverv og beboelse, regnes halvt indgangsareal til hver kategori uanset forholdet i øvrigt mellem størrelsen af erhverv og beboelse. Er der toiletrum i beboelsen og desuden toiletrum tilgængeligt fra både beboelse og erhverv, medregnes det sidste toiletrum helt under erhvervsarealet.

Såfremt der er indrettet beboelse eller erhverv i underetager, medregnes kun halvdelen af trappearealet og halvdelen af gangareal fra trappe til disse rum.

Arealet af trapperum, der føres igennem en erhvervsetage, skal fordeles på erhvervarealet, selv om dette ikke har adgang til trappen.

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning AFSNIT I. Støttereglernes indhold. Punkt 1. De væsentlige nydannelser Boligselskabernes Landsbyggefonds lån til almennyttige boligselskaber. Punkt 2. Lånets størrelse. Lånegrænsen - 3. Fondens selvstændige beslutningsmyndighed - 4. Den årlige støtteramme - 5. Lånets udbetaling - 6. Rente- og afdragsvilkår - 7 Lån til indretning af lejligheder til stærkt bevægelseshæmmede Stats- og kommunelån til Boligselskabernes Landsbyggefond. Punkt 8. Statslån - 9. Størrelsen af fondens egne midler som vilkår for statslån - 10. Kommunelån - 11. Kommunelån i form af indskud af byggegrund - 12. Lån fra hovedstadsrådet - 13. Statslån til indretning af lejligheder for stærkt bevægelseshæmmede - 14. Lånenes udbetaling - 15. Rente- og afdragsvilkår - 16. Sikkerhed Stats- og kommunegaranti. Punkt 17. Garanti for belåningen udover 65 pct. af værdien - 18. Garanti for beboerindskud Støtte til nedsættelse af driftudgifterne. Punkt 19. Rentesikring - 20. Lånet fra landsbyggefonden Selvstændig kommunal støtte. Punkt 21. Garanti og rentesikring samt udlån til landsbyggefonden AFSNIT II Krav til almennyttigt nybyggeri. Bygherren. Punkt 22. Almennyttigt boligselskab Udlejningssituationen. Boliger til udsanerede m.v. Punkt 23. Aktuelt og forventet boligbehov. Generelt krav tilbyggerier i hovedstadsområdet om anvisning af lejligheder til udsanerede Planmæssige krav. Punkt 24. Byplanmæssige og tekniske krav. Indpasning i kommunens planer for bygge- og anlægsvirksomnhed Lejlighedernes indretning efter de boligsøgendes behov. Accessorier til boligerne. Punkt 25. Boligbehovet hos forskellige befolkningsgrupper - 26. Boliger for stærkt bevægelseshæmmede - 27. Boliger for pensionister - 28. Boliger for unge under uddannelse - 29. Enkeltværelser til selvstændig udleje - 30. Sociale institutioner m.v. - 31. Fritidslokaler m.v. - 32. Legeområder - 33. Garager og carporte - 34. Erhvervslokaler Udstyrsstandard. Lejlighedsstørrelser. Priskrav. Punkt 35. Almindelige betragtninger. Betænkningen om »Det almennyttige byggeris priser, standard og udlejningsmuligheder« - 36. Udstyrsstandard m.v. - 37. Boligernes størrelse - 38. Absolutte priskrav (rammebeløb) - 39. Relative priskrav. Anskaffelsessummens bestanddele Øvrige krav. Punkt 40. Fast pris og tid - 41. Vinterbyggeri - 42. Udbydelse til entreprenørerne - 43. Kommunernes vilkår - 44. Igangsætning - 45. Vedligeholdelse. Forsikring AFSNIT III. Støtteproceduren. Den administrative tilrettelæggelse. Punkt 46. Den ændrede baggrund for tilrettelæggelsen - 47. De væsentlige omlægninger af den hidtidige støtteprocedure: a) Boligselskabernes Landsbyggefonds deltagelse b) Henlæggelse til kommunerne af den del af sagsbehandlingen, der tager sigte på at vurdere projekterne i relation til de gældende krav og forudsætninger til almennyttigt boligbyggeri c) Bortfald af det hidtidige »A. 1-skema«. Bygherrens styring af projektets økonomi m.v. d) Fremrykning af tidspunktet for støttetilsagn Tilrettelæggelsen af den samlede bygggevirksomhed. Punkt 48. Fastsættelse af den samlede årlige støtteramme. Bevilling af statslån til Boligselskabernes Landsbyggefond. Udbetalingsproceduren for stats- og kommunelån til fonden - 49. Støtterammens fordeling - 50. Byggeriernes kontinuerlige igangsætning Ansøgning om støtte til de enkelte projekter. Punkt 51. Bygherrens forhåndskontakt med kommunen - 52. Ansøgningsskemaer - 53. Bygherrens ansøgning om støtte. Skema 1 - 54. Kommunens behandling af andragendet - 55. Boligministeriets sagsbehandling - 56. Bygherrens ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum. Skema 2 - 57. Kommunens godkendelse af anskaffelsessummen Byggeriets gennemførelse. Punkt 58. Igangsættelse og færdiggørelse. Kommunens godkendelse af eventuelle ændringsforslag. Kommunens tilsyn Støttens berigtigelse m.v. Punkt 59. Udbetaling af landsbyggefondslån - 60. Kommunens godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets fuldførelse. Skema 3 - 61. Lånenes endelige størrelse - 62. Berigtigelse af rentesikring - 63. Kommunens godkendelse af lejen Overgangsregler. Punkt 64. Støtteproceduren i overgangsperioden - 65. Tilbagesendelse af ansøgninger om støtte i henhold til 1967-loven - 66. Boligministeriets bistand i overgangsperioden - 67. Kollegier samt sociale og kulturelle institutioner Bilag: 1. Tillæg til rammebeløbet 2. Beregning af byggesagshonorarer og bestyrelsesudgifter 3. Vejledning vedrørende beregning af etagearealer