Cirkulære om retningslinier for udarbejdelse af fortegnelse over private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om retningslinier for udarbejdelse af fortegnelse over private fællesveje i byer og bymæssige områder.
(Til samtlige kommunalbestyrelser).
I henhold til lov om private fællesveje (lov nr. 288 af 7. juni 1972 som ændret) skal vejmyndigheden (kommunalbestyrelsen) udfærdige fortegnelse over udlagte og anlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.
I medfør af lovens § 22, stk. 4, fastsætter ministeriet herved følgende retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelsen.
1. Udarbejdelse af vejfortegnelse
Fortegnelsen udformes som et løsbladregister med et blad for hver enkelt privat fællesvej som vist i bilag til cirkulæret.
Enhver privat fællesvej skal betegnes med et nummer, og nummereringen skal være entydig. Fællesstrækninger af veje med flere numre må ikke forekomme. Vejens nummer skal gælde for hele vejens strækning fra det naturlige begyndelsespunkt til det naturlige endepunkt for vejen uden hensyn til, om vejen består af delstrækninger med forskellige navne. Et vejnummer må dog ikke omfatte vejstrækninger med forskellig klassificering.
I forbindelse med vejens nummer og eventuelle navn skal vejen betegnes ved en tydelig angivelse af dens begyndelsespunkt og endepunkt samt en beskrivelse af vejens forløb, hvis dette er nødvendigt for at stedfæste vejen. Blinde veje kan angives ved deres begyndelsespunkt og retning og længde eller ved begyndelsespunkt og endepunkt ved matrikelskel.
Fortegnelsen - jfr. bilag til cirkulæret - udfærdiges efter følgende retningslinier
Registerbladene nummereres fortløbende.
I kolonne (1) angives vejens nummer.
I kolonne (2) angives vejens navn og begyndelses- og endepunkt samt eventuel beskrivelse af vejens forløb.
I kolonne (3) angives vejens totale længde i meter.
I kolonne (4) angives vejens bredde i meter.
I kolonne (5) angives vejens klasse, jfr. privatvejslovens § 22.
I kolonne (6) angives hjemmel for vejudlæg (privatvejslov, byplanlov, statsekspropriationslov, byggelov m.v.).
I kolonne (7) angives udlægsdato (tidspunkt for offentlig kundgørelse og godkendelse eller vedtagelse af vejudlægget).
I kolonne (8) angives dato for detailprojekts godkendelse, jfr. privatvejslovens § 41.
I kolonne (9) angives dato for færdiggørelse.
I kolonne (10) angives tilladelse til midlertidigt anlæg efter privatvejslovens § 41, stk. 2, beslutning om vejanlæg efter krav fra vejmyndigheden, jfr. lovens § 39, byggeliniepålæg, jfr. lovens § 39, stk. 2, særlige færdselsrestriktioner og andre forhold af betydning for vejens forvaltning.
På fortegnelsen kan ligeledes optages oplysninger om privatretlige forhold, nemlig sådanne privatretlige bestemmelser, som er omhandlet i privatvejslovens § 21, stk. 2, og som vejmyndigheden finder det hensigtsmæssigt at optage i vejfortegnelsen. Vejmyndigheden angiver dermed, at den vil respektere disse.
I kolonne (11) angives dokumentets art (skøde, servitut m.v.).
I kolonne (12) angives udstedelsesdato.
I kolonne (13) angives dato for eventuel tinglysning.
I kolonne (14) angives dokumentets emne (adgangsforhold, vedligeholdelsesudgifter, belysning, renholdelse m.v.).
I kolonne (15) angives den eller de forpligtede.
I kolonne (16) angives bilagsnummer (henvisning til bilagsmappe indeholdende kopi af de citerede dokumenter).
2. Offentliggørelse af vejfortegnelse.
Om udfærdigelse af vejfortegnelsen skal der ske offentlig kundgørelse i stedlige blade, jfr. privatvejslovens § 34, stk. 1. Fortegnelsen bør endvidere fremlægges til almindeligt eftersyn.
Ministeriet for offentlige arbejder, den 27. maj 1975.
P.M.V.
E.B.
Thorv. Jørgensen
Bilag.
Kommune
Fortegnelse over PRIVATE FÆLLESVEJE
Blad
Dato
---------------------------------------------------------------------
Vej nr. (1)
---------------------------------------------------------------------
Navn og beskrivelse (2)
---------------------------------------------------------------------
Længde (3)
---------------------------------------------------------------------
Bredde (4)
---------------------------------------------------------------------
Klasse (5)
---------------------------------------------------------------------
Udlægsgrundlag (6)
---------------------------------------------------------------------
Udlægsdato (7)
---------------------------------------------------------------------
Detailprojekt godk. dato (8)
---------------------------------------------------------------------
Anlagt dato (9)
---------------------------------------------------------------------
Bemærkninger Rettelsesdatoer (10)
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
PRIVATRETLIGE FORHOLD
---------------------------------------------------------------------
Dokument (11)
---------------------------------------------------------------------
Udstedt (12)
---------------------------------------------------------------------
Lyst (13)
---------------------------------------------------------------------
Vedrørende (14)
---------------------------------------------------------------------
Forpligtede (15)
---------------------------------------------------------------------
Bilag nr. (16)
---------------------------------------------------------------------
Ingen