Vejledning om reglerne i ligningslovens § 28.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 306 af 29. maj 1973, som ændret ved lov nr. 383 af 15. juni 1973 og lov nr. 303 af 14. juni 1974, foretages følgende ændring

Som ny § 28 indsættes

"§ 28. Hvor en skattepligtig person har foretaget skattemæssig afskrivning, henlæggelse til investeringsfond eller beløbsmæssigt har forøget sin nedskrivning på varelagre og varepartier indkøbt på bindende kontrakt i forhold til det foregående år og den skattepligtige indtægt derved bliver mindre end det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug, ansættes den skattepligtige indkomst til dette beløb, jfr. dog stk. 4. Forhøjelsen af indkomsten skal dog ikke kunne overstige de samlede afskrivnings-, nedskrivnings- og henlæggelsesbeløb.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelsen af privatforbruget.

Stk. 3. De skattemæssige afskrivninger i stk. 1 omfatter ikke afskrivninger, der er bundet til det enkelte år, og som fortabes, hvis de ikke foretages i det pågældende år. I øvrigt kan begrænsningen af afskrivning på driftsmidler kun ske inden for den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af saldoværdien, og begrænsningen af afskrivning på bygninger og særlige installationer i bygninger kun inden for den del, der overstiger 2 pct. af anskaffelsessummen.

Stk. 4. Begrænsning af afskrivninger m.v. efter stk. 1 skal dog kun ske, hvor privatforbruget, nedrundet med 5.000 kr., overstiger 50.000 kr.

Stk. 5. En skattepligtig, hvis skattepligtige indtægt er forhøjet efter reglerne i denne lov, fortaber ikke derved de pågældende afskrivninger m.m., idet disse umiddelbart af den skattepligtige kan overføres til et senere regnskabsår."

§ 1. Det ligningsmæssige privatforbrug, jfr. ligningslovens § 28, stk. 1, opgøres indirekte på grundlag af indkomst- og formuebevægelser i årets løb.

Stk. 2. Privatforbruget kan dog opgøres direkte, såfremt den skattepligtiges årsregnskab omfatter samtlige indtægter og udgifter og hele den skattepligtige formue ved indkomstårets begyndelse og dets udløb, og såfremt regnskabet kan lægges til grund ved skatteansættelsen.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte opgørelse foretages efter følgende principper

1. Til den skattepligtige formue ved årets begyndelse lægges a. den skattepligtige almindelige indkomst, b. formuetilgang, der ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst, c. beløb, der er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men som ikke har formindsket den skattepligtige formue, og d. indkomstskattefri formuestigning som følge af ændret værdiansættelse af den skattepligtige formue.

2. Fra den under pkt. 1 fremkomne sum trækkes a. formueafgang, der ikke er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men som ikke kan henregnes til privatforbruget, b. indkomstskattepligtige beløb, der ikke har forøget den skattepligtige formue, c. ikke-fradragsberettiget formuenedgang som følge af ændret værdiansættelse af den skattepligtige formue, og d. den skattepligtige formue ved årets udgang.

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1975.

§ 2. Ved opgørelsen af privatforbruget for ægtefæller, der er sambeskattet ved indkomstårets udløb, indgår ægtefællernes indkomst for hele indkomståret og deres formue ved årets begyndelse og udløb. Det samme gælder for en skattepligtig, som i umiddelbar forbindelse med ægtefællens død overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo eller får boet udlagt uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Stk. 2. Ved opgørelsen af privatforbruget for en skattepligtig, for hvem sambeskatning med ægtefællen er ophørt i løbet af indkomståret som følge af separation eller skilsmisse, ses der bort fra ægtefællens indkomst. Tilsvarende gælder ved ægtefællens død i løbet af indkomståret, når fællesboet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af privatforbruget ved den afsluttende ansættelse for en skattepligtig, der er afgået ved døden, jfr. kildeskattelovens § 14, ses der bort fra ægtefællens indkomst.

Stk. 4. Har både den skattepligtige og ægtefællen i de i stk. 2 og stk. 3 nævnte tilfælde foretaget afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser som nævnt i ligningslovens § 28, kan ægtefællernes privatforbrug opgøres under et, hvis disse, respektive den længstlevende ægtefælle og boet, er enige om denne opgørelsesmåde.

§ 3

Bestemmelsen i § 28 optages til revision i folketingsåret 1977-78.

Givet på Christiansborg slot, den 2. oktober 1974.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

Anders Andersen.

Bilag 2.

Ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 140 af 17. april 1975.

Bekendtgørelse om opgørelse af privatforbruget, jfr. ligningslovens § 28.

I medfør af § 28, stk. 2, i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. november 1974) fastsættes

§ 3. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1975.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 17. april 1975.

Svend Jakobsen.

/ Jens Rosman.

Vejledning om reglerne i ligningslovens § 28.

(Begrænsning af afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser.)

Indholdsoversigt.

side 1. Indledning ................................................... 247 2. Hvem omfattes af reglerne..................................... 247 3. Opgørelsen af privatforbruget................................. 247 3.1. De hidtidige regler ..................................... 247 3.2. De nye regler ........................................... 248 3.3. Hvilke udgifter er private............................... 248 3.4. Udgifter, der ikke er privatforbrug ..................... 249 3.5. De to måder, hvorpå privatforbruget kan opgøres ......... 249 3.6. Indirekte opgørelse af privatforbruget................... 250 3.7. Direkte opgørelse af privatforbruget..................... 255 4. Den indkomst, der skal sammenlignes med privatforbruget....... 256 5. Afskrivninger................................................. 256 6. Nedskrivning af varelager og af varer købt på bindende kontrakt............................................. 258 7. Henlæggelse til investeringsfond ............................. 258 8. Fremgangsmåden, hvor der efter de almindelige regler kan foretages både afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelse................................. 258 9. Fremgangsmåden, hvor sambeskattede ægtefæller driver hver sin selvstændige erhvervsvirksomhed............... 259 10. Eksempler på privatforbrugsopgørelser ....................... 260 Bilag 1. Lov om ændring af ligningsloven......................... 264 Bilag 2. Bekendtgørelse om opgørelse af privatforbruget, jfr. ligningslovens § 28............... 265

1. Indledning.

Ved lov nr. 509 af 2. oktober 1974 (aftrykt som bilag 1) blev der indført en regel, ligningslovens § 28, om forhøjelse af den selvangivne indkomst i tilfælde, hvor skatteyderen har foretaget afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser, og hvor indkomsten derved er blevet mindre end skatteyderens privatforbrug det pågældende år.

Forhøjelsen af indkomsten sker ved at begrænse (reducere eller annullere) de foretagne afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser så meget, at indkomsten kommer op på et beløb, der svarer til privatforbruget.

Reglerne om forhøjelse af indkomsten skal kun anvendes, såfremt privatforbruget overstiger 55.000 kr.

De nye regler finder anvendelse fra og med indkomståret 1975 på skattepligtige personer. Reglerne gælder ikke selskaber og foreninger m.m., som beskattes efter selskabsskatteloven, eller dødsboer.

Ministeriet for skatter og afgifter har udstedt en bekendtgørelse om opgørelse af privatforbruget, jfr. ligningslovens § 28 (aftrykt som bilag 2).

I denne vejledning gennemgås de nærmere regler om opgørelsen af privatforbruget og den skattepligtige indkomst, som det skal sammenlignes med, samt reglerne om, hvilke afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser der skal begrænses, såfremt privatforbruget overstiger indkomsten. Vejledningen er tænkt som et hjælpemiddel for den skattepligtige ved fastsættelsen af, hvilke afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser han kan foretage, uden at reglerne i ligningslovens § 28 vil medføre, at den skattepligtige indkomst forhøjes.

2. Hvem omfattes af reglerne?

Reglerne i ligningslovens § 28 om begrænsning af afskrivninger m.v. gælder kun skattepligtige personer, jfr. kildeskattelovens §§ 1 og 2. Reglerne gælder ikke for selskaber, foreninger m.v., der beskattes efter selskabsskatteloven. De gælder heller ikke for dødsboer.

Også personer, der har taget bopæl eller ophold her i landet på et sådant tidspunkt, at skattepligten omfatter en kortere periode end et år, er omfattet af reglerne i § 28. Det samme gælder personer, hvis skattepligt ophører på grund af fraflytning til udlandet.

Den i § 28, stk. 4, optagne regel medfører, at bestemmelserne om begrænsning af afskrivninger m.v. kun finder anvendelse, såfremt privatforbruget i indkomståret overstiger 55.000 kr.

3. Opgørelsen af privatforbruget.

3.1.

De hidtidige opgørelser af privatforbruget

Ved ligningen af selvstændige erhvervsdrivende samt lønmodtagere, der har haft anden indtægt end lønindtægt, opgør ligningsmyndighederne normalt af kontrolhensyn den pågældende skatteyders og hans hustrus privatforbrug, i reglen ved en indirekte opgørelse, på grundlag af samtlige indkomst- og formuebevægelser. En sådan privatforbrugsopgørelse foretages også i mange tilfælde af skatteyderen selv. Regnskabet for en bogføringspligtig skatteyder skal indeholde en kapitalafstemning, men da denne i almindelighed kun omfatter selve virksomhedens indtægter, udgifter, aktiver og passiver, vil den ikke altid udvise den pågældendes privatforbrug. Det forekommer dog ikke sjældent, at der i det regnskab, der medfølger selvangivelsen, er anført en fuldstændig formueforklaring, som udviser det ligningsmæssige privatforbrug.

3.2.

De nye regler

Efter ligningslovens § 28 skal der ske en begrænsning af visse afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, såfremt den skattepligtige indkomst er mindre end det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug.

Skatteyderen bør selv opgøre sit privatforbrug

På baggrund af disse regler vil det således være hensigtsmæssigt for skatteydere, der vil foretage skattemæssige afskrivninger, nedskrivning på varelager eller bindende kontrakt eller henlæggelse til investeringsfond, at foretage en opgørelse af indkomstårets privatforbrug.

Privatforbrugsopgørelsen bør foretages ikke alene af skatteydere, hvis hovedbeskæftigelse er selvstændig erhvervsvirksomhed, men også af skatteydere, der ved siden af en lønindtægt deltager i en erhvervsvirksomhed, f.eks. som medejer (interessent), kommanditist eller lignende.

En sådan privatforbrugsopgørelse vil gøre det muligt for skatteyderen at konstatere, om privatforbruget overstiger 55.000 kr., hvilket er forudsætningen for, at § 28 finder anvendelse. Er dette tilfældet, vil privatforbrugsopgørelsen dernæst gøre det muligt for skatteyderen at beregne omfanget (størrelsen) af de afskrivninger m.v., som kan foretages.

3.3.

Hvilke udgifter er private

På baggrund af den hidtidige praksis for ligningsmyndighedernes opgørelser kan følgende udgifter henregnes til privatforbruget.

Kun ikke-fradragsberettigede udgifter

Udgangspunktet er, at alene udgifter, der ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan anses for private.

Kun udgifter uden tilknytning til erhvervsvirksomhed

Udgifter, der har tilknytning til den pågældendes erhvervsvirksomhed, henregnes dog ikke til privatforbruget, selv om udgiften ikke er fradragsberettiget eller afskrivningsberettiget, f.eks. etableringsudgifter.

Familiens daglige fornødenheder

Til privatforbruget medregnes udgifter, der af skatteyderen eller dennes hustru er anvendt til familiens daglige fornødenheder, så som udgifter til husholdning (herunder hushjælp), beklædning, bolig, lommepenge, rejser, uddannelse m.v. samt udgifter til læge, tandlæge, medicin, rekreationsophold m.v.

Ekstraordinære privat-udgifter

Til privatforbruget medregnes videre visse udgifter af mere ekstraordinær karakter som f.eks. udgifter til ferierejser, festligheder og udgifter til anskaffelse af indbo, herunder køleskabe, vaskemaskiner, radio- og TV-anlæg, kunstgenstande, tæpper, antikviteter og i det hele udgifter til anskaffelse af ikke-formueskattepligtige private formuegoder samt udgifter, der er medgået til hobbybetonet virksomhed, som f.eks. udgifter til frimærke- og møntsamlinger og underskud ved ikke erhvervsmæssigt drevet landbrugsbedrift, hestehold og lystbådehold m.v.

Ikke-fradragsberettigede underholds- og bidragsydelser samt gaveydelser

Underholds- og bidragsydelser, der ikke er fradragsberettigede, betragtes som privatforbrug, hvis de må anses for at være ydet til opfyldelse af en naturlig underholdsforpligtelse over for familien, f.eks. underhold af studerende børn. Også udgifter til sædvanlige gaver (lejlighedsgaver) betragtes som privatforbrug, hvorimod større gaver, herunder arveforskud, ikke medregnes til yderens privatforbrug, jfr. nedenfor afsnit 3.4.

Forbrug af modtagne skattepligtige naturalydelser

Hvis skatteyderen modtager indkomstskattepligtige naturalydelser som f.eks. bil til rådighed, fribolig eller fri forplejning, vil disse goder være et udtryk for et forbrug, og de skal derfor medregnes til privatforbruget med deres skattepligtige værdi.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom

Også værdien af bolig i egen ejendom (lejeværdien) er udtryk for et forbrug. Det medregnes til privatforbruget med samme beløb, som medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vedligeholdelsesudgifter vedrørende fast ejendom medregnes til privatforbruget i det omfang, de ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Private køretøjer

Udgifter til anskaffelse af formueskattepligtige køretøjer (motorcykel, automobil, camping-vogn), der benyttes privat, medregnes til privatforbruget med et årligt beløb på 15 pct. af anskaffelsessummen, indtil denne er nedskrevet til 10 pct. Hvis køretøjet anvendes både erhvervsmæssigt og privat, beregnes de 15 pct. af den del af anskaffelsessummen, som i skattemæssig henseende henføres til privatandelen.

3.4.

Udgifter, der ikke er privatforbrug Fradragsberettigede udgifter

Udgifter, der kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal som nævnt ikke medregnes til privatforbruget. Dette gælder både driftsudgifter m.v. og såkaldte private renteudgifter, dvs. renteudgifter der ikke har tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed, samt fradragsberettigede underholdsbidrag til børn eller fraskilt (frasepareret) ægtefælle.

Betalte skatter

De af den skattepligtige og den med ham sambeskattede ægtefælle betalte personlige indkomst- og formueskatter, herunder særlig indkomstskat og afståelsesafgift, samt frigørelsesafgift og gaveog arveafgift, medregnes ikke i privatforbruget.

Køb og forbedring af fast ejendom

Udgifter til køb og forbedring af fast ejendom medregnes ikke til privatforbruget. - Derimod medregnes, jfr. afsnit 3.3. ovenfor, lejeværdien af bolig i egen ejendom samt vedligeholdelsesudgifter herpå udover det fradragsberettigede beløb (som regel standardfradraget).

Køb og forbedring af andre formueskattepligtige aktiver

Udgifter til køb og forbedring af andre formueskattepligtige aktiver betragtes ikke som privatforbrug. (Om private motorkøretøjer m.v., se dog foran afsnit 3.3.). Derimod skal ikke-fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter vedrørende skattepligtige formuegenstande medregnes til privatforbruget.

Gaveydelser

Ydelser i form af gaver og arveforskud betragtes ikke som privatforbrug, medmindre der er tale om almindelige lejlighedsgaver (jul, fødselsdag o.lign.) eller løbende ikke-fradragsberettigede underholdsydelser til familie, jfr. foran afsnit 3.3.

Livsforsikringspræmier m.v. med begrænset fradragsret

Præmier til syge- og ulykkesforsikring og til kapitallivsforsikring samt indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti udover det fradragsberettigede beløb på 3.000 kr. pr. år medregnes ikke til privatforbruget.

3.5.

De to måder, hvorpå privatforbruget kan opgøres

Privatforbruget kan opgøres på to måder. Det kan opgøres indirekte, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, hvilket er den normale fremgangsmåde. Det kan imidlertid under visse forudsætninger også opgøres direkte, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Den indirekte privatforbrugsopgørelse er nærmere omtalt nedenfor under afsnit 3.6., medens den direkte opgørelsesmåde er omtalt under afsnit 3.7.

3.6.

Indirekte opgørelse af privatforbruget

Den indirekte opgørelse af privatforbruget adskiller sig principielt ikke fra udarbejdelsen af den kapitalkonto eller formueforklaring, der indgår i ethvert regnskab (jfr. § 7 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 503 af 18. november 1969 om mindstekrav til driftsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen).

Ved den indirekte opgørelse af privatforbruget drejer det sig ikke umiddelbart om at finde frem til de konkrete private udgifter, således som det er tilfældet ved den direkte privatforbrugsopgørelse, jfr. nedenfor under afsnit 3.7., men om at bestemme omfanget af de penge- og kreditmidler samt frie goder, som i årets løb har været til rådighed for privatforbruget.

Eksempelvis opgøres privatforbruget for en skatteyder, hvis formue alene består af et bankindestående, således

Afgang Tilgang Skattepligtig formue (bankindestående) ved årets begyndelse............................... 90.000 Skattepligtig indkomst............................. 50.000 ------- 140.000 Betalte skatter.................................... 12.000 Skattepligtig formue (bankindestående) ved årets udgang................................... 95.000 107.000 --------------- Privatforbrug...................................... 33.000

De særlige regler, der lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige formue og den skattepligtige indkomst, medfører imidlertid, at der i relation til både formue og indtægt kan indgå bevægelser, som der må korrigeres for i privatforbrugsopgørelsen. Man kan f.eks. ikke uden videre gå ud fra, at en stigning i den skattepligtige formue i årets løb er udtryk for en opsparing, eller at et fald i formuen er udtryk for forbrug af formue. En stigning i den skattepligtige formue kan eksempelvis skyldes, at ejendomsværdien af en fast ejendom er steget, og en nedgang i formuen kan hidrøre fra en kursnedgang på obligationsbeholdningen.

Vælger man som eksempel en skatteyder, hvis ejendom er steget 50.000 kr. og hvis obligationsbeholdning er faldet i værdi med 15.000 kr., kan de skattepligtige formuer se således ud

Ved årets Ved årets begyndelse udgang Bankindestående............................... 90.000 75.000 Obligationsbeholdning (nominel værdi: 125.000)...................... 100.000 85.000 Fast ejendom (ejendomsværdi).................. 300.000 350.000 --------------------- 490.000 510.000 - Prioritetsgæld.............................. 280.000 260.000 --------------------- Skattepligtig formue.......................... 210.000 250.000 Privatforbruget opgøres herefter således: Afgang Tilgang Skattepligtig formue ved årets begyndelse............................... 210.000 Skattepligtig indkomst......................... 50.000 Stigning i ejendomsværdi....................... 50.000 ------- 310.000 Betalte skatter................................ 12.000 Kursfald obligationer.......................... 15.000 Skattepligtig formue ved årets udgang............................... 250.000 277.000 ---------------- Privatforbrug.................................. 33.000

I bekendtgørelsens § 1, stk. 3, (bilag 2, side 21) om princippet for den indirekte opgørelse er de forskellige arter af korrektioner (afgange og tilgange) opregnet. I afsnit 3.6.2.-3.6.7. (nedenfor side 8-10) er der anført en række eksempler på indkomst- og formuebevægelser, der giver anledning til korrektioner. Endelig er der som afsnit 10 (side 16-19) anført 3 konkrete eksempler på privatforbrugsopgørelser med forskellige korrigerende posteringer.

3.6.1.

Den skattepligtige indkomst, der indgår i opgørelsen (§ 1, stk. 3, nr. 1a)

I opgørelsen indgår skatteyderens og den sambeskattede ægtefælles skattepligtige almindelige indkomst, således som denne fremkommer efter eventuelle fradrag for negativ særlig indkomst eller fradrag for underskud for tidligere år. Positiv særlig indkomst indgår ikke i opgørelsen, men der foretages korrektioner for de formuetilgange, jfr. pkt. 3.6.2., og formueafgange, jfr. pkt. 3.6.5., som er udgangspunktet for beregningen af den særlige indkomst. Dette gælder også, når den særlige indkomst er negativ.

Også i tilfælde, hvor skatteyderen har indgået ægteskab i løbet af indkomståret, og sambeskatningen derfor først er indtrådt efter årets begyndelse, må privatforbruget opgøres under et for hele året. I disse tilfælde indgår derfor både mandens helårsindkomst, hustruens indtægt i tiden før ægteskabets indgåelse og hendes indtægt efter ægteskabet (hendes "særskilte indkomst") i privatforbrugsopgørelsen. - Begge ægtefællers skattepligtige formuer ved indkomstårets begyndelse indgår ligeledes i opgørelsen.

Hvis skatteyderen er blevet separeret eller skilt i løbet af indkomståret, indgår alene hans (hendes) egen skattepligtige indkomst i privatforbrugsopgørelsen. Det samme gælder, når skatteyderens ægtefælle er afgået ved døden i løbet af indkomståret, og boet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet. Også ved den afsluttende ansættelse, jfr. kildeskattelovens § 14, for en skatteyder, der er afgået ved døden, skal der ved opgørelsen af afdødes privatforbrug ses bort fra den længstlevende ægtefælles indkomst.

Hvis ægtefællerne hver for sig har foretaget afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser som nævnt i ligningsloven i det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, kan privatforbruget opgøres under et, hvis de pågældende (det vil sige de fraskilte eller fraseparerede ægtefæller, respektive længstlevende og boet) er enige om en fælles opgørelse. I så fald indgår begges indkomster i opgørelsen.

Med hensyn til de nærmere regler for opgørelsen af privatforbruget for indkomstår, hvor sambeskatning er ophørt ved separation, skilsmisse eller dødsfald med påfølgende skifte, henvises til afsnit 3.6.8. (side 10).

3.6.2.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1b

Formuetilgang, der ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst (tilgange).

Eksempler

1. Beløb, hvormed salgssummen for værdipapirer overstiger kursværdien ved årets begyndelse.

2. Udtræknings- og indfrielsesgevinster for obligationer og pantebreve.

3. Beløb, hvormed salgssummen (med fradrag af salgsomkostninger) for en fast ejendom overstiger ejendomsværdien (den formueskattepligtige værdi) ved årets begyndelse.

4. Beløb, hvormed salgssummen overstiger stambesætningens normalpris ved landbrugeres realisation eller varige og væsentlige reduktion af stambesætning.

5. Beløb, hvormed salgssummen ved afhændelse af driftsmidler i forbindelse med virksomhedens ophør overstiger den formueskattepligtige værdi.

6. Salgssummer ved afhændelse af skattefri formuegoder (privat indbo, malerier, smykker m.v., goodwill, lejerettigheder).

7. Modtagne børnetilskud eller boligsikring.

8. Udenlandske indtægter, der ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

9. Modtagen livsforsikringssum.

10. Værdien af skattepligtige formuegoder modtaget som arv eller gave (arveforskud).

11. Modtagen overskydende skat inkl. tillæg.

3.6.3.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1c

Beløb, der er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men som ikke har formindsket den skattepligtige formue (tilgange).

Eksempler

1. Afskrivninger på bygninger, installationer, grundforbedring, goodwill eller tidsbegrænsede rettigheder.

2. Forskudsafskrivninger.

3. Henlæggelser til investeringsfond.

4. Indskud på etableringskonto.

5. 50 pct. af indbetaling i Grundejernes Investeringsfond.

6. Overført underskud fra tidligere år, jfr. ligningslovens § 15.

3.6.4.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1d

Indkomstskattefri formuestigning som følge af ændret værdiansættelse af den skattepligtige formue (tilgange).

Eksempler

1. Kursstigning på værdipapirer i behold ved årets udgang.

2. Stigning i ejendomsværdi.

3. Konjunkturstigning på landbrugeres stambesætning.

4. Nedgang i kapitaliseret værdi af underholds- eller aftægtsforpligtelser.

3.6.5.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2a

Formueafgang, der ikke er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som ikke kan henregnes til privatforbruget (afgange).

Eksempler

1. Betalte personlige indkomst- og formueskatter.

2. Forøgelse af skattegæld (forfaldne skyldige indkomst- og formueskatter).

3. Beløb, hvormed kursværdien ved årets begyndelse af værdipapirer overstiger salgssummen ved afhændelsen.

4. Beløb, hvormed købesummen inkl. omkostninger for en i året anskaffet fast ejendom overstiger ejendomsværdien (den formueskattepligtige værdi).

5. Nedskrivning af købesum til normalpris i forbindelse med en landbrugers køb af ny stambesætning eller tilkøb, hvorved der sker en væsentlig og varig udvidelse af stambesætningen.

6. Beløb, hvormed normalprisen ved årets begyndelse overstiger salgssummen ved afhændelse af stambesætning eller ved væsentlig og varig reduktion af denne.

7. Beløb, hvormed den formueskattepligtige værdi overstiger salgssummen for driftsmidler ved afhændelse i forbindelse med virksomhedens ophør. (Det er forudsat, at tabet er modregnet i positiv særlig indkomst).

8. Udgifter til ny-, til- og ombygning samt forbedring af fast ejendom, herunder grundforbedring.

9. Omkostninger og kurstab ved optagelse af lån.

10. Ydede gaver (herunder arveforskud) i form af kontantbeløb eller andre skattepligtige formuegoder, dog ikke sædvanlige lejlighedsgaver eller løbende ikke-fradragsberettigede underholdsydelser til familie.

11. Købesum for goodwill, leje-, patent - eller udbytterettigheder.

12. Nedskrivning af anskaffelsessum for afskrivningsberettigede aktiver ved anvendelse af henlæggelse til investeringsfond eller etableringskonto, samt nedskrivning med tidligere års forskudsafskrivning.

13. Kapitaliseret værdi af underholds- eller aftægtsforpligtelser, som er indgået i årets løb.

3.6.6.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2b

Indkomstskattepligtige beløb, der ikke har forøget den skattepligtige formue (afgange).

Eksempler

1. Udligning af foregående års negative afskrivningssaldo, jfr. afskrivningslovens § 5, stk. 1.

2. Efterbeskatningsbeløb ved ophævelse af kontrakt om køb af skib, jfr. afskrivningslovens § 16.

3. Efterbeskatning af ubenyttet investeringsfondshenlæggelse, jfr. investeringsfondslovens § 9.

4. Efterbeskatning af indskud på etableringskonto, jfr. etableringskontolovens § 10.

5. Efterbeskatningsbeløb ved retablering af landbrugeres stambesætning ved eget tillæg eller ved køb af unge dyr.

3.6.7.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2c

Ikke-fradragsberettiget formuenedgang som følge af ændret værdiansættelse af den skattepligtige formue (afgange).

Eksempler

1. Kursfald på værdipapirer i behold ved årets udgang.

2. Nedgang i ejendomsværdi.

3. Konjunkturnedgang på landbrugeres stambesætning.

4. Stigning i kapitaliseret værdi af underholds- eller aftægtsforpligtelse.

3.6.8.

Sambeskatning ophørt i løbet af indkomståret

Ved privatforbrugsopgørelsen for en skatteyder, for hvem sambeskatning med ægtefællen er ophørt inden indkomstårets udløb enten på grund af separation eller skilsmisse eller på grund af skifte i umiddelbar forbindelse med ægtefællens død, tages der udgangspunkt i mandens skattepligtige formue ved indkomstårets begyndelse.

Hertil lægges

1. Skatteyderens (men ikke ægtefællens) skattepligtige indkomst, jfr. afsnit 3.6.1.

2. Formuetilgang, jfr. afsnit 3.6.2., dog ikke tilgang efter sambeskatningens ophør, der repræsenterer en indtægt for den fraseparerede (fraskilte) ægtefælle eller for dødsboet, eller som vedrører den formue, ægtefællen har udtaget ved separationen (skilsmissen), eller den formue, som er inddraget under dødsboskiftet.

3. Fradragsbeløb, jfr. afsnit 3.6.3., dog ikke beløb, som vedrører ægtefællens eller dødsboets indtægt.

4. Formuestigning, jfr. afsnit 3.6.4., dog ikke stigning efter sambeskatningens ophør vedrørende den formue, ægtefællen har udtaget ved separationen (skilsmissen) eller den formue, som er inddraget under dødsboskiftet.

Fra den fremkomne sum (tilgangen) trækkes

5. Formueafgang, jfr. afsnit 3.6.5. Som formueafgang betragtes også værdien af den formue, som ægtefællen har udtaget ved separationen (skilsmissen), eller som er inddraget under dødsboskiftet. Som formueafgang betragtes ikke afgang efter sambeskatningens ophør, der repræsenterer en udgift for den fraseparerede (fraskilte) ægtefælle eller for dødsboet, eller som vedrører den udtagne formue eller boets formue.

6. Indkomstskattepligtige beløb, jfr. afsnit 3.6.6., dog ikke beløb, der vedrører ægtefællens eller dødsboets indtægt.

7. Formuenedgang, jfr. afsnit 3.6.7., dog ikke nedgang efter sambeskatningens ophør vedrørende den formue, ægtefællen har udtaget ved separationen (skilsmissen), eller som er inddraget under dødsboskiftet.

8. Skatteyderens skattepligtige formue ved indkomstårets udløb.

3.6.9.

Begge ægtefæller har foretaget afskrivninger m.v.

Hvis ægtefællerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, hver for sig har foretaget afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser, der omfattes af ligningslovens § 28, således at der skal foretages to privatforbrugsopgørelser, kan de fraskilte (fraseparerede) ægtefæller, respektive længstlevende og dødsboet, forlange, at der i stedet foretages en fælles opgørelse efter samme princip, som gælder for ægtefæller, der er sambeskattet ved indkomstårets udløb. Det er dog en forudsætning, at parterne er enige om denne fremgangsmåde.

3.6.10.

Skatteyderen er afgået ved døden

Ved privatforbrugsopgørelsen for en ugift skatteyder i forbindelse med den afsluttende skatteansættelse for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, jfr. kildeskattelovens § 14, følges den i afsnit 3.6.1.-3.6.7. beskrevne fremgangsmåde.

Var skatteyderen gift og sambeskattet med ægtefællen, opgøres afdødes privatforbrug for mellemperioden med udgangspunkt i mandens formue ved indkomstårets begyndelse. Hertil lægges afdødes skattepligtige indkomst samt tilgange (bortset fra fradragsbeløb, jfr. afsnit 3.6.3., der vedrører længstlevendes indtægt) i tiden indtil dødsfaldet. Fra den fremkomne sum trækkes afgange (bortset fra indkomstskattepligtige beløb, jfr. afsnit 3.6.5., der vedrører længstlevendes indtægt) i tiden indtil dødsfaldet samt dødsboets begyndelsesformue.

Har såvel afdøde som længstlevende foretaget afskrivninger m.v., kan boet og længstlevende dog i stedet vælge en fælles opgørelse, jfr. afsnit 3.6.9.

3.7.

Direkte opgørelse af privatforbruget

Privatforbruget kan opgøres direkte ved en sammentælling af samtlige private udgifter og den skattepligtige værdi af frie goder og af bolig i egen ejendom. Dette forudsætter dog, at den skattepligtiges regnskab omfatter samtlige indtægter og udgifter og hele den skattepligtige formue ved indkomstårets begyndelse og dets udløb. Den direkte opgørelse forudsætter endvidere, at der i regnskabet på privatkontoen bogføres samtlige beløb, der anvendes til privatforbrug, herunder også udtagelse af varer, ligesom der til privatkontoen må være overført den private andel af udgifter vedrørende driftsmidler, telefon og andet, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat.

Såfremt skatteyderen eller dennes ægtefælle har indtægter, kapitaltilgange eller kapitalafgange vedrørende andre kilder end den virksomhed, for hvilken bogføringen foretages, forudsætter den direkte opgørelse af privatforbruget, at disse udgifter og kapitalbevægelser er ført ind over regnskabet og registreret i regnskabets kapitalkonto og/eller privatkonto.

Det herefter fremkomne privatforbrug må kunne afstemmes direkte med den skattepligtige formue ved årets udgang, og regnskabet må i øvrigt kunne danne grundlag for skatteansættelsen.

Såfremt den skattepligtige eller hans ægtefælle har modtaget skattepligtige naturalgoder, der ikke er registreret i regnskabet, skal det direkte opgjorte privatforbrug forhøjes med den skattepligtige værdi af sådanne naturalgoder. Det samme gælder, såfremt værdi af egen bolig ikke er registreret i regnskabet. Endvidere skal det direkte opgjorte privatforbrug forhøjes med et beløb på 15 pct. af anskaffelsessummen for privat benyttede køretøjer, jfr. foran afsnit 3.3.

4. Den indkomst, der skal sammenlignes med privatforbruget.

Ugifte

Den skattepligtige indkomst, der skal sammenlignes med privatforbruget, er den skattepligtige almindelige indkomst for den skatteyder, der foretager afskrivninger m.v. (den erhvervsdrivende). Eventuel særlig indkomst tages ikke i betragtning.

Personer, der er sambeskattet med ægtefællen

Hvis den erhvervsdrivende i hele det pågældende indkomstår har været sambeskattet med en ægtefælle, er det summen af ægtefællernes skattepligtige indkomster (mandens skattepligtige almindelige indkomst + hustruens særskilte indkomst), der skal sammenlignes med privatforbruget. Dette fremgår ikke udtrykkeligt af loven, men er forudsat, idet det ligningsmæssige privatforbrug for sambeskattede ægtefæller opgøres under et.

Også hvis den erhvervsdrivende har indgået ægteskab i løbet af indkomståret, er det summen af ægtefællernes skattepligtige indkomster, der skal sammenlignes med privatforbruget.

Hvis den erhvervsdrivende er blevet separeret eller skilt i løbet af indkomståret, er det alene den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst - uden tillæg af nogen indkomst fra den fraseparerede eller fraskilte - der skal sammenlignes med privatforbruget. Det samme gælder, hvis den ene af to sambeskattede ægtefæller er afgået ved døden i løbet af indkomståret, og boet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet. Derimod skal begges indtægter medregnes, såfremt den længstlevende overtager boet til hensidden i uskiftet bo eller får det udlagt uden skiftebehandling, jfr. skiftelovens § 57, stk. 1.

Underskud fra tidligere år eller negativ indkomst er bragt til fradrag

I tilfælde, hvor den skattepligtige almindelige indkomst er reduceret med et underskud fra tidligere år, en negativ indkomst overført fra ægtefællen, eller en negativ særlig indkomst, er det den således reducerede skattepligtige indkomst, der skal sammenlignes med privatforbruget.

5. Afskrivninger.

5.1.

Hovedreglen

Efter reglerne i ligningslovens § 28 må der ikke foretages afskrivning på driftsmidler udover 10 pct., bygningsafskrivninger udover 2 pct. eller forskudsafskrivninger, såfremt den skattepligtige indkomst er mindre end privatforbruget, eller såfremt en større afskrivning eller en forskudsafskrivning vil medføre, at den skattepligtige indkomst bliver mindre end privatforbruget.

5.2.

Hvilke afskrivninger er omfatter af begrænsningerne?

Lovens regler omfatter ikke afskrivninger, der er bundet til det enkelte år, og som fortabes, hvis de ikke foretages i det pågældende år.

Herefter er alene følgende afskrivninger omfattet af begrænsningerne

a. Afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. afskrivningslovens afsnit I, dog ikke fradrag efter reglerne i § 3, stk. 1 (driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år) og § 3, stk. 2 (driftsmidler med en anskaffelsespris på 1.200 kr. eller derunder).

Begrænsningen af disse afskrivninger kan kun ske indenfor den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jfr. afskrivningslovens § 2, stk. 3, og § 6A, stk. 3. Se nærmere herom i afsnit 5.3. nedenfor.

b. Afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, jfr. afskrivningslovens afsnit II (blandede driftsmidler).

Begrænsningen af hver af disse afskrivninger kan kun ske indenfor den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi for det pågældende driftsmiddel, jfr. afskrivningslovens § 8, stk. 2-3. Se nærmere herom i afsnit 5.3. nedenfor.

c. Afskrivning på skibe til erhvervsmæssigt brug, jfr. afskrivningslovens §§ 12-13.

Begrænsningen af skibsafskrivninger kan kun ske indenfor den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jfr. afskrivningslovens § 13, stk. 2. Se nærmere herom i afsnit 5.3. nedenfor.

d. Afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I på dokog beddingsanlæg m.v., når tilladelse hertil er givet efter lovens § 29D.

Begrænsningen af afskrivninger efter § 29D kan kun ske indenfor den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jfr. § 29D, stk. 2. Se nærmere herom i afsnit 5.3. nedenfor.

e. Afskrivninger efter reglerne i afskrivningslovens afsnit IV på bygninger og på særlige installationer i bygninger, dog ikke afskrivning efter lovens § 23, stk. 2 (installationer i bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives) eller afskrivning efter særlige regler, jfr. § 39C (bygninger, hvorpå der hviler hjemfaldsforpligtelse el.lign.).

Begrænsningen af bygnings- og installationsafskrivninger kan kun ske indenfor den del af afskrivningen, der overstiger 2 pct. af anskaffelsessummen. Se nærmere herom i afsnit 5.3. nedenfor.

f. Forskudsafskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug, jfr. afskrivningslovens § 14.

g. Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger, jfr. afskrivningslovens afsnit IVA.

Som eksempler på afskrivninger, der ikke berøres af reglerne i ligningslovens § 28, kan nævnes afskrivning på goodwill, patentret, ophavsret og retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. Endvidere afskrivning på grundforbedringsudgifter, på forsøgs- og forskningsudgifter samt afskrivning på bygninger på lejet grund og på ombygningsudgifter i lejede lokaler m.v.

5.3.

Minimumssatserne

Som tidligere nævnt, er det, for så vidt angår afskrivning på driftsmidler, kun afskrivning udover 10 pct. af saldoværdien, som må undlades, når privatforbruget overstiger den skattepligtige indkomst. Afskrivning med indtil 10 pct. berøres ikke af reglerne i ligningslovens § 28.

For så vidt angår bygningsafskrivninger, er det kun afskrivning udover 2 pct. af anskaffelsessummen, som må undlades, når privatforbruget overstiger indkomsten. Bygningsafskrivning med indtil 2 pct. af anskaffelsessummen berøres ikke af reglerne i § 28.

5.4.

Hvis den selvangivne indkomst, som fremkommer ved helt at undlade forskudsafskrivninger (5.2. f-g) og kun foretage afskrivning på driftsmidler (5.2. a-d) med 10 pct. og bygningsafskrivninger (5.2. e) med 2 pct., udgør et beløb, der er mindre end privatforbruget, kan der kun foretages driftsmiddel- og bygningsafskrivninger med de nævnte procenter og ingen forskudsafskrivning.

Skatteyderen vælger selv

I øvrigt kan den skattepligtige - indenfor de i afskrivningsloven fastsatte rammer - selv vælge, hvilke afskrivningsprocenter og hvilken forskudsafskrivning han vil anvende, uden at indkomsten derved bliver mindre end privatforbruget.

Om tilfælde, hvor der foruden afskrivninger ønskes foretaget nedskrivning af varelager eller af varer købt på bindende kontrakt og/eller henlæggelser til investeringsfond, henvises til afsnit 8.

5.5.

Ingen forlængelse af forskudsafskrivningsperioden Ingen forlængelse af 10-års perioden for forhøjede bygningsafskrivninger

Selv om en skattepligtig i et indkomstår som følge af reglen i ligningslovens § 28 har undladt at foretage forskudsafskrivning eller har forskudsafskrevet med en lavere procent end den højst tilladte, vil dette ikke forlænge det åremål, i hvilket forskudsafskrivninger kan foretages, jfr. afskrivningslovens § 14, stk. 2, og § 29F.

På samme måde vil undladelse af at foretage bygningsafskrivning eller afskrivning med en lavere procent end den højst tilladte ikke forlænge den 10-års periode, som i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 3, 1. pkt., og § 23, stk. 1, 1. pkt., er fastsat for forhøjet afskrivning.

6. Nedskrivning af varelager og af varer købt på bindende kontrakt.

Efter ligningslovens § 28 må der ikke foretages varelagernedskrivning eller kontraktnedskrivning med større beløb end foregående års nedskrivning, såfremt den skattepligtige indkomst er mindre end privatforbruget, eller såfremt en forøgelse af nedskrivningerne vil medføre, at den skattepligtige indkomst bliver mindre end privatforbruget.

Hvis privatforbruget er af en sådan størrelse, at der kan foretages en vis forøgelse af nedskrivningerne, uden at den skattepligtige indkomst derved bliver mindre end privatforbruget, vælger skatteyderen selv - indenfor de i varelagerloven fastsatte rammer om han vil forøge varelagernedskrivningen eller kontraktnedskrivningen i forhold til det foregående år.

Om tilfælde, hvor der foruden nedskrivning tillige ønskes foretaget afskrivninger som nævnt i afsnit 5.2. og/eller henlæggelse til investeringsfond, henvises til afsnit 8.

7. Henlæggelse til investeringsfond.

Efter ligningslovens § 28, stk. 1, kan der ikke foretages henlæggelse til investeringsfond, såfremt den skattepligtige indkomst er mindre end privatforbruget, eller såfremt henlæggelsen vil medføre, at den skattepligtige indkomst bliver mindre end privatforbruget.

Om tilfælde, hvor der foruden investeringsfondshenlæggelse tillige ønskes foretaget afskrivninger som nævnt i afsnit 5.2. og/eller forøget nedskrivning, jfr. afsnit 6, henvises til afsnit 8.

8. Fremgangsmåden, hvor der efter de almindelige regler kan foretages både afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelse til investeringsfond.

Mange selvstændige erhvervsdrivende vil efter de almindelige regler have mulighed for at benytte såvel afskrivninger som nedskrivninger, eller de vil foruden afskrivninger og/eller nedskrivninger tillige kunne foretage henlæggelser til investeringsfond.

Foreløbig opgørelse af indkomsten

Foreligger der flere muligheder, og er det ikke for skatteyderen på forhånd klart, at privatforbruget er mindre end den skattepligtige indkomst med fradrag af de afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, som der efter de almindelige regler er mulighed for at foretage, kan det være praktisk først at beregne den skattepligtige indkomst således

a. uden investeringsfondshenlæggelser,

b. uden forskudsafskrivninger,

c. med en varelagernedskrivning og en kontraktnedskrivning, der hver for sig ikke overstiger samme beløb, som er anvendt det foregående år,

d. med driftsmiddelafskrivninger (jfr. afsnit 5.2. a-d) på 10 pct. og

e. med bygningsafskrivninger (jfr. afsnit 5.2.e) på 2 pct.

Den foreløbige indkomst er større end privatforbruget

Hvis den således opgjorte indkomst er større end privatforbruget, kan forskelsbeløbet anvendes efter frit valg - indenfor de respektive loves rammer - til enten investeringsfondshenlæggelse, forskudsafskrivning, større driftsmiddel- eller bygningsafskrivning eller større nedskrivning på varelager eller kontrakter. Forskelsbeløbet kan selvsagt også fordeles på flere af de nævnte fradragskategorier.

Den foreløbige indkomst er mindre end privatforbruget

Er den efter de foran under a-e nævnte principper opgjorte skattepligtige indkomst mindre end privatforbruget, må den foreløbige opgørelse lægges til grund ved selvangivelsens udfyldelse, idet reglerne i ligningslovens § 28 i så fald ikke vil medføre forhøjelse af den selvangivne indkomst.

Ligningsmyndighedernes forhøjelse

Der vil i et kommende cirkulære blive fastsat regler om ligningsmyndighedernes fremgangsmåde ved forhøjelser efter § 28.

I tilfælde, hvor forhøjelsen af den skattepligtige indkomst op til et beløb svarende til privatforbruget udgør et beløb, der er mindre end de samlede afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, som kan nedsættes eller annulleres, må den skattepligtige opfordres til inden en nærmere angiven frist at tilkendegive, hvilken eller hvilke af de foretagne afskrivninger m.v. han ønsker beskåret eller annulleret.

9. Fremgangsmåden, hvor sambeskattede ægtefæller driver hver sin selvstændige erhvervsvirksomhed.

Privatforbruget opgøres for sambeskattede ægtefæller under et, jfr. afsnit 3, og den skattepligtige indkomst, der skal sammenlignes med privatforbruget, er mandens skattepligtige indkomst med tillæg af hustruens særskilte indkomst, jfr. afsnit 4.

Foreløbig opgørelse af indkomsterne

Har begge ægtefæller mulighed for at foretage afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser i hver sin erhvervsvirksomhed, og er det ikke på forhånd klart, at ægteparrets privatforbrug er mindre end summen af de skattepligtige indkomster efter fradrag af de afskrivninger m.v., som der efter de almindelige regler er mulighed for, kan det være praktisk først at beregne de skattepligtige indkomster som beskrevet foran i afsnit 8 (a-e).

Summen af de foreløbige indkomster er større end privatforbruget

Hvis indkomsterne opgjort på denne måde tilsammen er større end privatforbruget, kan ægtefællerne anvende forskelsbeløbet i den enes virksomhed eller fordele det i begge virksomheder efter deres eget valg til - indenfor de respektive loves rammer - at foretage enten investeringsfondshenlæggelser, forskudsafskrivning, større driftsmiddel- eller bygningsafskrivning eller større nedskrivning på varelager eller kontrakt.

Summen af de foreløbige indkomster er mindre end privatforbruget

Er de efter principperne i afsnit 8 (a-e) opgjorte skattepligtige indkomster tilsammen mindre end ægteparrets privatforbrug, må den foreløbige opgørelse lægges til grund ved selvangivelsernes udfyldelse, idet reglerne i ligningslovens § 28 i så fald ikke kan medføre forhøjelse af indkomsterne.

Ligningsmyndighedernes forhøjelse

Som nævnt foran i afsnit 8 vil der i et cirkulære blive fastsat regler om ligningsmyndighedernes fremgangsmåde ved forhøjelser efter § 28. Det vil herunder blive fastsat, at ægtefællerne i de tilsvarende situationer, som er omtalt i afsnit 8, skal opfordres til inden en nærmere angiven frist at tilkendegive, hvilken eller hvilke af de foretagne afskrivninger m.v. ægtefællerne ønsker beskåret eller annulleret.

10. Eksempler på privatforbrugsopgørelser.

Eksempel 1

Den skattepligtige formue ved årets begyndelse er opgjort således

kr. kr. Ejendom til ejendomsværdi..................... 400.000 - Prioritetsgæld.............................. 300.000 -------- 100.000 Kasse- og bankbeholdning................................... 50.000 Driftsmidler, saldoværdi................................... 100.000 Aktier nom. 50.000 kr. til kurs 150 (anskaffet for 5 år siden til pari)............................................ 75.000 ------- Skattepligtig formue pr. 1. januar 1975.................... 325.000 -------

I årets løb er der følgende formuebevægelser

Ejendommen sælges for 435.000 kr. med 35.000 kr. i udbetaling og et sælgerpantebrev på 100.000 kr., der ikke afdrages i 1975 og ved årets udgang ansættes til kurs 75.

Virksomheden ophører, og driftsmidlerne sælges for 90.000 kr.

Aktierne sælges for kurs 175.

Der modtages et børnetilskud på 1.000 kr.

Der tegnes uden indbetaling en anpart på 200.000 kr. i et ikke leveret skib.

Der ønskes forskudsafskrevet med størst muligt beløb (maksimalt 15 pct. af 200.000 kr. eller 30.000 kr.).

Der købes obligationer nom. 20.000 kr. til kurs 75.

Den 1. januar anskaffes et privat automobil for 30.000 kr.

Der er i årets løb anvendt 10.000 kr. til forbedring af ejendommen.

Mandens skattepligtige indkomst er opgjort til 70.000 kr. uden fradrag for afskrivning på skibsanparten. Hustruen har en skattepligtig indkomst på 10.000 kr.

Samlet betalt skat 19.500 kr.

Den skattepligtige formue ved årets udgang er opgjort således

kr. kr. Kasse- og bankbeholdning....................... 203.500 Obligationer nom. 20.000 kr. til kurs 80....... 16.000 Privat automobil, -anskaffelsessum............. 30.000 - Nedskrivning................................. 4.500 ------- 25.500 Pantebrev nom. 100.000 kr. til kurs 75......... 75.000 ------- Skattepligtig formue pr. 31. december 1975..... 320.000 ------- Privatforbruget opgøres herefter således: Afgang Tilgang Skattepligtig formue 1. januar 1975... 325.000 3.6.1. Skattepligtig indkomst 1975 Mand.................................. 70.000 Hustru................................ 10.000 3.6.2.1. Tilgang ved salg af aktier nom. 50.000 kr. til kurs 175 (1. januar kurs 150).................. 12.500 3.6.2.3. Tilgang ved salg af ejendom over ejendomsværdi.................... 35.000 3.6.2.7. Børnetilskud.......................... 1.000 3.6.4.1. Kursstigning på obligationer nom. 20.000 kr. kurs 80............... 1.000 ------- 454.500 3.6.5.1. Betalt skat........................... 19.500 3.6.5.7. Tab ved afhændelse af driftsmidler ved virksomhedens ophør (modregnet i særlig indkomst ved salg af aktier)................... 10.000 3.6.5.8. Udgift til ombygning af ejendom............................ 10.000 3.6.7.1. Kursnedskrivning på pantebrev 25 pct. af 100.000 kr....... 25.000 Skattepligtig formue 31. december 1975..................... 320.000 384.500 ---------------- Privatforbrug ............................................. 70.000

(Tallene i venstre margin refererer til de pågældende afsnit side 7-11).

De skattepligtige indkomster (3.6.1.) kan herefter tilsammen reduceres til 70.000 kr., dvs. der er mulighed for at afskrive 10.000 kr. på den nyerhvervede skibsanpart. Mandens skattepligtige indkomst reduceres herved til 60.000 kr.

Den særlige indkomst, der skal opgøres ved salget af aktierne, og hvori tabet ved salget af driftsmidlerne er modregnet, indgår ikke i beregningen af privatforbruget. Der tages kun hensyn til formuebevægelserne i årets løb på disse aktiver.

Eksempel 2

Formue ved årets begyndelse: kr. kr. Kasse- og bankbeholdning...................... 50.000 Varelager..................................... 100.000 - Nedskrivning 25 pct......................... 25.000 75.000 Driftsmidler, saldoværdi...................... 100.000 ------- Skattepligtig formue 1. januar 1975........... 225.000 ------- Formue ved årets udgang: Kasse- og bankbeholdning...................... 50.000 Varelager (med uforandret nedskrivning)....... 75.000 Driftsmidler, saldoværdi (efter afskrivning i 1975 på 10 pct.)......... 90.000 ------- Skattepligtig formue 31. december 1975........ 215.000 -------

Den skattepligtige indkomst er opgjort til 80.000 kr. uden øget nedskrivning på varelageret og med afskrivning på kun 10 pct. på driftsmidlerne. Der ønskes størst mulig nedskrivning på varelageret (kan forhøjes til 30 pct. eller med 5.000 kr.) og afskrivning på driftsmidlerne.

Privatforbruget opgøres således: Afgang Tilgang Skattepligtig formue 1. januar 1975............ 225.000 Skattepligtig indkomst......................... 80.000 ------- 305.000 Betalt skat.................................... 20.000 Skattepligtig formue 31. december 1975......... 215.000 235.000 ---------------- Privatforbrug.................................. 70.000

Den skattepligtige indkomst på 80.000 kr. kan herefter reduceres til 70.000 kr., det vil sige, at der er mulighed for en nedskrivning på varelageret på yderligere 5.000 kr. og en yderligere afskrivning på 5.000 kr. på driftsmidlerne.

Eksempel 3

Formue ved årets begyndelse: kr. kr. Ejendom til ejendomsværdi...................... 400.000 - Prioritetsgæld............................... 300.000 ------- 100.000 Kasse- og bankbeholdning....................... 50.000 Stambesætning (køer) til normalpris............ 75.000 Driftsmidler, saldoværdi....................... 100.000 ------- Skattepligtig formue 1. januar 1975............ 325.000 -------

I årets løb er der følgende formuebevægelser

Stambesætningen sælges som følge af driftsomlægning, salgssum 132.000 kr.

Der købes orner og grisesøer for 25.000 kr. (normalpris 10.000 kr.).

Der afskrives 30 pct. på driftsmidlerne, og den skattepligtige indkomst er herefter opgjort til 50.000 kr.

Formue ved årets udgang: kr. kr. Ejendom til ejendomsværdi...................... 400.000 - Prioritetsgæld............................... 295.000 ------- 105.000 Kasse- og bankbeholdning....................... 147.000 Stambesætning til normalpris................... 10.000 Driftsmidler................................... 100.000 - 30 pct. afskrivning.......................... 30.000 70.000 ---------------- Skattepligtig formue 31. december 1975......... 332.000 Privatforbruget opgøres således: Afgang Tilgang Skattepligtig formue 1. januar 1975... 325.000 3.6.1. Skattepligtig indkomst 1975........... 50.000 3.6.2.4. Salgssum over normalpris for stambesætning..................... 57.000 ------- 432.000 3.6.5.1. Betalte skatter....................... 20.000 3.6.5.5. Købesum over normalpris for stambesætning..................... 15.000 Skattepligtig formue 31. december 1975..................... 332.000 367.000 ---------------- Privatforbrug......................... 65.000

Da den skattepligtige indkomst efter afskrivningen på driftsmidler med 30.000 kr. er mindre end det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug, ansættes den skattepligtige indkomst til dette beløb, nemlig 65.000 kr., dvs. der forhøjes med 15.000 kr. ved at nedsætte afskrivning på driftsmidlerne med dette beløb. Den skattepligtige formue forhøjes med 15.000 kr.

(Tallene i venstre margin refererer til de pågældende afsnit side 7-11).

Skattedepartementet, den 18. april 1975.

Hans P. Gøtrik.

/ Jens Rosman.

Bilag 1.

Lov nr. 509 af 2. oktober 1974.

Lov om ændring af ligningsloven.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen