Cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Gennem nogen tid har der været ført forhandlinger mellem indenrigsministeriet, socialministeriet, socialstyrelsen, sundhedsstyrelsen og de kommunale organisationer m.fl. med henblik på at tilvejebringe en ordning, hvorefter udgifterne til særligt behandlingsapparatur, som hidtil i reglen er blevet afholdt i henhold til den sociale lovgivning, fremtidig i alle tilfælde afholdes som sygehusudgift. Begrundelsen for en sådan ordning er dels, at socialstyrelsen har haft ganske betydelige vanskeligheder ved at definere, hvad der falder ind under den sociale lovgivning, dels at komtrollen med en del af de pågældende hjælpemidler mere effektivt kan føres af sygehusene (eventuelt gennem praktiserende læger og hjemmesygeplejersker) en af de centrale socialmyndigheder, og endelig at en nyordning vil betyde lettelser såvel for administrationen som for patienterne. På denne baggrund har man tilvejebragt en afgrænsning af begrebet behandlingsredskaber, som sygehusvæsenet selv afholder udgifteerne til, over for de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte i medfør af lov nr. 170 af 29. april 1960 om revalidering med senere ændringer og lov nr. 229 af 9. juni 1968 om omsorg for invalide- og folkepensionister med senere ændringer, samt fra 1. april 1976 § 58 i lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand.

Der er herefter mellem de pågældende styrelser og organisationer m.vl. opnået enighed om at betragte det nedenfor under pkt. A nævnte apparatur som behandlingsredskaber, hvortil vedkommende amtskommunale, statslige eller private sygehus fra 1. APRIL 1975 afholder udgifterne og fører kontrol med apparaturets anvendelse og eventuelle tilbagelevering.

A. Som BEHANDLINGSREDSKABER anses apparatur og hjælpemidler, som patienter forsynes med som led i eller som fortsættelse af den på sygehuset påbegyndte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det ved sygehusbehandlingen opnåede resultat eller at forhindre forringelse af dette resultat. Følgende apparatur anses herefter for at være behandlingsredskaber

1) HJÆLPEMIDLER OG APPARATUR, SOM ORDINERES SOM LED I BEHANDLING PÅ SYGEHUS OG ANVENDES I REGLEN UNDER KONTROL AF SYGEHUSET, INDTIL TILSTANDEN ER STATIONÆR; EKSEMPELVIS NÆVNES

Gangkurv, kørestole, træningsapparatur, krykker, specialsenge til midlertidigt brug, stokke, strækapparater, natbandager, natskinner, herunder lædernatskinner, plexidurskinner, celastikskinner o.lign., båndskinner, Dennis Browneskinner, Thomassplint, 6halskrave (efter fractur), hurraleje, spredeleje, gangtræningsapparater, barnekørestole (Calve pertes), transcutane stimulatorer.

2) HJÆLPEMIDLER OG APPARATUR; SOM INDOPERERES UNDER INDLÆGGELSE PÅ

SYGEHUSE; EKSEMPELVIS NÆVNES: Hjerteklapper, kunstige arterier, pacemakers, dorsal column stimulatorer, endoproteser, herunder implanterede mammaproteser, trachealkanyler, tand- og ganeproteser efter fractur, herunder primærproteser og transplantatholdere, o.lign. 3) APPARATUR, SOM ORDINERES AF SYGEHUSET UNDER INDLÆGGELSE OG ANSKAFFES TIL MERE ELLER MINDRE PERMANENT BRUG I HJEMMET EFTER UDSKRIVELSEN, MEN HVOR PATIENTEN HAR FÅET UNDERVISNING I BRUGEN PÅ SYGEHUSET ELLER ER UNDER EN VIS KONTROL AF DETTE; EKSEMPELVIS NÆVNES: Iltapparater, respiratorer, åndedrætsappatatur (mucoviscidose, asthma, ectodermal dysplasi), jernlunge, luftfugtapparatur (croupaireapparatur), sygepumper (el- og ambugsug), hjælpemidler ordineret i forbindelse med ergoterapi o.lign. Under denne gruppe hører endvidere hjemmedialysatorer, hvorom der iøvrigt er etableret en særlig refusionsordning mellem staten og de amtskommuner og Københavns kommune, der yder dialysebehandling. B. Følgende eksempler på HJÆLPEMIDLER falder IKKE ind under, hvad der NORMALT betragtes som behandlingsapparatur, og må derfor i givet fald fortsat ydes i henhold til revalideringslovens § 3 eller andre bestemmelser (f.eks. sygesikringslovens § 10) og fra 1. april 1976 § 58 i lov om social bistand, i henhold til hvilken socialministeriet senere vil udsende en hjælpemiddelfortegnelse: Ortopædisk fodtøj, støttekorsetter, arm- og benproteser, øjenproteser, parykker, urinaler, colostomiposer, katetre, kørestole (til permanent brug), høreapparater, patientløftere, arthrodestole, båndoptagere, el-skrivemaskiner, kontaktlinser og specialbriller.

C. I de tilfælde, hvor udgiften til behandlingsapparatur i henhold til ovenstående påhviler sygehusvæsenet, skal apparaturet stilles til rådighed for patienten vederlagsfrit.

Udleveres apparaturet af et privat sygehus el.lign., vil udgiften hertil kunne medtages ved beregning af den betalingstakst, der afkræves den sygehusmyndighed, som har samtykket i patientens behandling på det pågældende private sygehus.

Udleveres behandlingsapparaturet af et sygehus, der yder behandling i henhold til reglerne i sygehuslovens § 7 a, stk. 5 (fra 1. april 1975: § 5, stk. 5), kan udgiften enten medtages ved beregningen af den gennemsnitlige sygedagsudgift, hvormed der afregnes over for den sygehusmyndighed, der har samtykket i patientens behandling, eller eventuelt afregnes særskilt, hvis der er hjemmel hertil i et tidligere af indenrigsministeriet godkendt takstregulativ.

Der er mellem de pågældende styrelser og de kommunale organisationer opnået enighed om at nedsætte et udvalg med den opgave at tage stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt nyt behandlingsapparatur, som kommer på markedet, bør være omfattet af sygehusvæsenets ydelser. Udvalget vil blive nedsat af indenrigsministeriet foreløbig for tiden indtil bistandslovens ikrafttræden og vil komme til at bestå af 1 repræsentant for socialstyrelsen, 1 repræsentant for Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant udpeget af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab, 1 repræsentant for Kommunernes Landsforening samt 1 repræsentant for sundhedsstyrelsen.

Endelig skal man henlede opmærksomheden på betydningen af, at kommunernes social- og sundhedsforvaltninger underrettes af sygehusvæsenet, når patienter ved udskrivning fra sygehus hjemsendes med hjælpemidler. En sådan underretning vil være af stor betydning for social- og sundhedsforvaltningernes opsøgende arbejde, idet mange af disse patienter vil have behov for andre former for hjælp og bistand fra kommunernes social- og sundhedsforvaltninger.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 20. FEBRUAR 1975.

EGON JENSEN.

/J.H.Koch.

ingen