Cirkulære om ændringer i kildeskatteloven.

§ 61 indeholder hovedbestemmelserne om den nye restskatteordning. Efter § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere, hvis restskat (incl. 8 pct.'s tillægget og evt. morarenter) er mindre end 2.000 kr., ske en overførsel af denne restskat til næste års forskudsskat, således at der for dette år opkræves yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det overførte beløb. Ved slutopgørelsen for det år, hvortil restskatten overføres, skal der videre forholdes på den måde, at den overførte restskat lægges sammen med slutskatten for dette år, hvorefter der i det samlede tilsvar af slutskat og overført restskat modregnes de foreløbige skatter med de deri indregnede forhøjelser i anledning af restskatten. Fremkommer der ved denne modregning for opkrævningsåret ny restskat, gælder der for denne restskat de samme principper, d.v.s. videreførelse over ny forskudsskat, hvis restskatten er under 2.000 kr., og ellers direkte opkrævning, jfr. straks nedenfor. Reglen i stk. 3 gælder dog ikke, hvor udskrivningsdatoen for slutopgørelserne er senere end den 1. oktober i slutligningsåret. I disse tilfælde, jfr. stk. 4, forfalder restskatten til betaling i 10 rater i det følgende år, således at den skattepligtige betalingsmæssigt stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til opkrævning som B-skat. Er slutopgørelsen først udskrevet den 1. januar eller senere, skal betaling ske over de resterende B-skatterater, dog således at betalingen skal ske i mindst 3 rater.

Med hensyn til restskat, som (incl. 8 pct.'s tillægget og evt. morarenter) er på mindst 2.000 kr., skal der ikke finde overførsel sted til næste års forskudsskat. Sådan restskat skal som hidtil opkræves direkte ved skattebillet, jfr. stk. 5. Den nuværende betalingsordning med 6 rater fra september til marts er dog ændret til en 3-rateordning, således at betaling skal ske i januar, februar og marts måned. Er slutopgørelsen først udskrevet den 1. januar eller senere, skal betaling dog først ske over de efterfølgende 3 måneder, bortset fra juni og december måned.

Såfremt en persons skattepligt er ophørt ved begyndelsen af det følgende år, skal der efter stk. 6 ikke ske overførsel til dette års forskudsskat. Der skal i almindelighed heller ikke gælde en 10-rateordning, selv om restskatterne er under 2.000 kr., men den almindelige 3-rateordning skal gælde, dog med de modifikationer, der følger af den særlige regel i § 62B med hensyn til ophør af skattepligt ved død. Denne regel vil i visse tilfælde medføre en noget hurtigere betalingsordning, hvor der sker skifte. Hensiddes der i uskiftet bo, skal 10-rateordningen gælde for længstlevendes betaling af afdødes restskat for året før dødsfaldet, hvis restskatten m.v. er under 2.000 kr.

Udbetalingsperioden for den overskydende skat er ændret fra 1. august-1. oktober til 1. oktober-1. december, jfr. § 62, stk. 4, 1. pkt. Ved udbetalinger, der først sker efter den 1. december, skal der ifølge stk. 4, 2. pkt. ydes rentegodtgørelse med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. december at regne.

Lovens § 62A indeholder bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes, når der som følge af ændring af slutopgørelsen efter den 1. oktober i slutligningsåret fremkommer ændringer af restskat og overskydende skat.

Fremkommer der ved en sådan ændring af slutopgørelsen restskat eller yderligere restskat, bliver der ikke tale om at overføre tilsvarsforhøjelsen til næste års forskudsskat. Alt eftersom restskatten (incl. 8 pct.'s tillægget og evt. morarenter) efter den ændrede slutopgørelse er under 2.000 kr. eller er på 2.000 kr. og derover, skal betaling af tilsvarsforhøjelsen ske til de tidspunkter, der er fastsat i henholdsvis § 61, stk. 4, og § 61, stk. 5, jfr. foran. Den overførsel til næste års forskudsskat, der evt. er sket af det oprindelige tilsvar, berøres ikke af ændringen. Heller ikke en evt. 10-rateordning for det oprindelige tilsvar berøres. Bestemmelserne om disse tilfælde indeholdes i § 62A, stk. 1.

Medfører ændringen af slutopgørelsen bortfald eller nedsættelse af overskydende skat, der er udbetalt til den skattepligtige, skal efter § 62A, stk. 2, tilbagebetalingen af det for meget udbetalte beløb med den heraf beregnede godtgørelse og evt. rente efter § 62, stk. 4, 2. pkt., ske over 3 rater på samme måde som efter § 61, stk. 5.

Sker der ved ændringen af slutopgørelsen nedsættelse eller bortfald af restskat m.v., tilbagebetales nedsættelsesbeløbet og det heraf beregnede 8 pct.'s tillæg inden udgangen af den følgende måned, jfr. § 62A, stk. 3. Der ydes rentegodtgørelse med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. I tilfælde, hvor det oprindelige tilsvar er overført til næste års forskudsskat, beregnes rentegodtgørelsen dog fra den 1. januar. Den overførsel til næste års forskudsskat, der eventuelt er sket af det oprindelige tilsvar, berøres ikke af ændringen. Derimod skal der forinden udbetalingen foretages modregning af uforfaldne rater af en eventuel hidtidig opkrævning af restskat efter 3- eller 10-rateordningen, ligesom der modregnes eventuelle skatterestancer. Hvor en hidtidig restskat over 2.000 kr. ved ændringen bliver mindre end 2.000 kr., skal opkrævningen af den ikke allerede forfaldne del af restskatten, som resterer efter modregning i nedsættelsesbeløbet, ske efter reglerne i § 61, stk. 4, d.v.s. over 10 eller de resterende B-skatterater.

Hvor der endelig ved ændringen af slutopgørelsen fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, inden udgangen af den følgende måned, jfr. § 62A, stk. 4.

Efter § 14, stk. 1, skal også eventuel restskat, der er overført til det år, hvori en skatteyder er afgået ved døden, medregnes til de skattebeløb, der er endeligt afgjort med betalingen af forskudsskatter i mellemperioden. Efter § 14, stk. 2 og 9, skal eventuel restskat, der er overført til mellemperioden, på den anden side også tages i betragtning, hvor der skal ske regulering af mellemperiodens skattebetaling. Der er ikke i den anledning sket ændring af beløbsgrænserne på henholdsvis 4.000 kr. og 500 kr.

På tilsvarende måde skal der efter § 102 og § 103 også tages hensyn til den overførte restskat i tilfælde, hvor afdøde havde forskudt indkomstår.

Efter § 55 skal der ved bedømmelsen af, om der kan ske forlods tilbagebetaling af for meget betalt forskudsskat, ske sammenligning med slutskatten med tillæg af evt. overført restskat.

Efter § 63, stk. 1, opkræves morarenter, der påhviler en skattepligtig, sammen med restskatten for det pågældende år.

Efter § 64, stk. 5, skal den eller de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil der er overført restskat, bære en forholdsmæssig anpart af evt. tab på den overførte restskat m.v., som fremkommer ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb.

IV. Regler med andre ikrafttrædelsestidspunkter.

1. Forhøjelse af morarentesatsen i § 63, stk. 1, og i § 89.

Med virkning for renter, der påløber fra og med den 1. juli 1973, er morarentesatsen for B-skat og restskat forhøjet fra 0,50 til 1 pct. pr. måned, jfr. ændringsloven af 13. juni 1973. Forhøjelsen gælder også for restancer, der er opstået før den 1. juli 1973. Forhøjelsen har tillige virkning for restancer af særlig indkomstskat og tillægsskat.

2. Forhøjelse af rentesatsen, hvor de hidtidige bestemmelser om rentegodtgørelse i § 62A, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal anvendes.

Hvor der for indkomstår før 1974 skal ske tilbagebetaling af skat som følge af en nedsættelse af slutskatten, er den rente, der i den anledning tilkommer den skattepligtige, forhøjet til 1 pct. pr. måned med virkning for renteberegningen fra den 1. september 1974 at regne. Den rente, der beregnes for tiden efter den 1. januar 1975, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3. Ophævelse af 8 pct.'s tillægget til kommunerne.

Ved ændringslov nr. 260 af 22. maj 1974 er bestemmelserne i kildeskattelovens § 64, stk. 3-5, om 8 pct.'s tilskrivning af renter til den del af slutskatten, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, ophævet. Herefter skal der ikke længere lægges 8 pct. til det beløb, som kommunerne får udbetalt, såfremt de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved slutskatteberegningen for det foregående kalenderår, er større end summen af de månedelige beløb, der a'conto er udbetalt til kommunerne i det pågældende kalenderår. På tilsvarende måde skal der heller ikke beregnes 8 pct.'s tillæg til det beløb, som kommunerne skal tilbagebetale, når de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter er mindre end summen af de månedelige beløb. Endelig skal der ikke tillægges 8 pct. ved afregning af beløb, der siden forrige afregning er ført i tilgang eller til afgang.

Det bemærkes, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 64, stk. 3, litra c, om, at der skal tillægges 12 pct. til forskelsbeløb, der skal udbetales kommunerne over en periode på 3 år, ikke berøres af lovændringen.

Reglerne om, at der ikke skal ske forrentning med 8 pct. ved beregning af slutskatten pr. 1. november, anvendes første gang den 1. november 1974.

4. Ophævelse af de skattepligtiges fradragsret for morarenter, § 23, stk. 1. Skattefrihed for renter ved tilbagebetaling af skat, § 23 stk. 3.

Ved ændringslov nr. 264 af 22. maj 1974 er de skattepligtiges fradragsret for morarenter efter § 63, stk. 1, d.v.s. morarenter vedrørende B-skat og restskat, ophævet. Ophævelsen gælder for renter, der påløber fra og med 1. januar 1975. Ophævelsen af fradragsretten har tillige virkning for morarenter af særlig indkomstskat og tillægsskat.

Samtidig er det bestemt, at de i § 62, stk. 4, 2. pkt., og § 62A, stk. 3, 2. og 3. pkt., omhandlede renter, der ydes ved tilbagebetaling af skat, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne bestemmelse har ligeledes virkning for renter, der påløber fra og med 1. januar 1975.

Skattedepartementet, den 19. februar 1975.

Hans P. Gøtrik.

/Niels Opstrup.

Cirkulære om ændringer i kildeskatteloven.

Kildeskatteloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse af 20. december 1974. I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer af kildeskatteloven, som er vedtaget ved lov nr. 260 af 22. maj 1974 og lov nr. 264 af 22. maj 1974. Som bilag til lovbekendtgørelsen er optrykt de ændringer af kildeskatteloven, som er gennemført ved lov nr. 508 af 2. oktober 1974, og som har virkning fra og med indkomståret 1975.

Ved nærværende cirkulære redegøres for de ændringer, der er gennemført ved de to love af 22. maj 1974. Endvidere redegøres for de ændringer af kildeskatteloven, som er foretaget ved lov nr. 351 af 13. juni 1973. Ændringerne vil i det følgende blive omtalt i forhold til de tidspunkter, fra hvilke de har virkning.

I. Regler med virkning alene for indkomståret 1973.

1. Aftrapningen af de forhøjede personfradrag til personer, der er omfattet af den i § 37B, stk. 1, nævnte personkreds (i det følgende benævnt pensionister).

Ved § 3 i ændringslov nr. 264 af 22. maj 1974 er der gennemført lempelser i aftrapningsreglerne for det forhøjede personfradrag til pensionister i § 37B, stk. 2 og 3, således som disse regler er affattet ved lov nr. 576 af 15. december 1972. Aftrapningsreglerne for indkomståret 1973 går herefter ud på følgende

Det særlige personfradrag på 15.000 kr., der efter § 37B, stk. 2, indrømmes en pensionist, som ikke ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en ægtefælle, nedsættes med 13 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end to almindelige personfradrag, d.v.s. 11.600 kr. Nedsættelsen til dette beløb nås ved en skattepligtig indkomst på 53.154 kr.

Det særlige personfradrag på 9.000 kr., der efter § 37B, stk. 2, indrømmes en pensionist, som ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en ægtefælle, der ikke er pensionist, nedsættes med 19 pct. af det beløb, hvormed den pågældendes skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end det almindelige personfradrag på 5.800 kr. Nedsættelsen til dette beløb nås ved en skattepligtig indkomst på 43.843 kr.

Det særlige personfradrag på 7.500 kr., der efter § 37B, stk. 3, indrømmes en pensionist, som ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en pensionist, nedsættes med 7 pct. af det beløb, hvormed den pågældende ægtefælles skattepligtige indkomst overstiger 22.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end det almindelige personfradrag på 5.800 kr. Nedsættelsen til dette beløb nås ved en skattepligtig indkomst på 46.286 kr.

Er der for personer, der er afgået ved døden i perioden 1. januar-15. juni 1974, foretaget skatteberegning for indkomståret 1973, og er der ikke herved taget hensyn til de ændrede aftrapningsregler for det forhøjede personfradrag til pensionister, skal der på begæring foretages ny skatteberegning.

Personfradragsreglerne for pensionisterne for indkomståret 1973 er i øvrigt omtalt i skattedepartementets cirkulære nr. 137 af 20. juni 1973, hvortil henvises.

2. Mindre restskatter, som ikke skal opkræves.

Udgør restskatten med tillæg samt eventuelle skyldige morarenter i alt under 300 kr., opkræves beløbene ikke, jfr. § 61, stk. 2, som affattet ved § 4 i lov nr. 264 af 22. maj 1974. Personer, der på grundlag af den tidligere gældende grænse på 100 kr. har foretaget frivillig indbetaling efter § 59, kan ikke under henvisning til forhøjelsen af grænsen til 300 kr. kræve tilbagebetaling.

Er der for en person, der er afgået ved døden i perioden 1. januar-15. juni 1974, foretaget slutskatteopgørelse for indkomståret 1973, og er der herefter blevet opkrævet restskatter med tillæg samt eventuelle morarenter på under i alt 300 kr., skal beløbene efter anmodning tilbagebetales.

II. Regler med virkning fra og med indkomståret 1973.

Medhjælpende hustruer.

Efter § 37A, stk. 3, i den hidtidige affattelse finder reglerne om medhjølpende hustru ikke anvendelse, hvis hustruen har særskilt indkomst over 2.400 kr. For det indkomstår, hvori ægteskab er indgået, afskærer også særskilt indkomst under 2.400 kr., der indtjenes efter ægteskabets indgåelse, fra anvendelse af reglerne om medhjælpende hustru. Hvor reglerne anvendes, og hustruen har særskilt indkomst på 2.400 kr. og derunder, lægges denne særskilte indkomst til det indkomstbeløb, der ved skatteberegningen for manden efter § 37A, stk. 2, henføres til hustruen.

Efter de ved lov nr. 264 af 22. maj 1974 gennemførte ændringer skal folkepension, invalidepension m.v., der tilkommer hustruen, samt dagpenge efter dagpengeloven, der er B-indkomst, ikke medregnes i de 2.400 kr., ligesom disse ydelser ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om hustruen har haft særskilt indkomst i det år, hvori ægteskab er indgået. De nævnte ydelser afskærer derfor ikke hustruen fra at blive behandlet som medhjælpende. Ydelserne skal beskattes hos hustruen som hendes særskilte indkomst, og det samme skal eventuel anden særskilt indkomst på 2.400 kr. og derunder. Disse sidstnævnte indkomster skal altså ikke overføres til skatteberegningen for manden efter § 37A, stk. 2, men beskattes hos hende selv. Der indrømmes personfradrag for hustruen i hendes ansatte skattepligtige indkomst, og kun det ikke-udnyttede personfradrag overføres til mandens skatteberegning. Derimod indrømmes der ved mandens skatteberegning det særlige fradrag på indtil 1.200 kr. i den del, der anses for indtjent af hustruen, og der indrømmes til gengæld ikke hustrufradrag i hustruens ansatte skattepligtige indkomst.

Det forhold, at der ved afgørelsen af, om en hustru har haft særskilt indkomst over 2.400 kr., skal ses bort fra folkepension, får for 1973 betydning både for 62-66-årige gifte kvindelige pensionister og for de øvrige gifte pensionister. For 1974 får ændringen kun betydning for de gifte kvinder, der fortsat behandles som pensionister, men ikke for de 62-66-årige. Dette hænger sammen med, at der for de 62-66-årige kvinder, der er gift med en folke- eller invalidepensionist, fra 1974 er gennemført den ændring, at de ikke længere har adgang til pension. Der udbetales i stedet et hustrutillæg til pensionister, hvis hustru er 62-66 år.

Det bemærkes, at ansøgning om anvendelse af reglerne i § 37A om medhjælpende hustruer efter ligningsrådets praksis vil kunne imødekommes, når den fremkommer senest 1 måned efter, at den skattepligtige har modtaget sin slutopgørelse for det pågældende indkomstår.

III. Regler med virkning fra og med indkomståret 1974.

1. Ægteskabstillæg i henhold til folkepensionsloven eller invalidepensionsloven.

Ægteskabstillæg, der udbetales efter folkepensionsloven eller invalidepensionsloven, når pensionisten er gift med en person, der ikke modtager pension, tilkommer fra og med indkomståret 1974 pensionisten og beskattes hos denne som en del af den samlede pension. Med henblik herpå er bestemmelsen i § 4, stk. 2, litra g, i kildeskatteloven blevet ændret, jfr. loven af 13. juni 1973. Ægteskabstillægget vil herefter kun blive undergivet særskilt hustrubeskatning, når det er hustruen, der modtager pension.

2. Ydelser efter lov om uddannelsesstøtte, § 4, stk. 2, litra i.

Den støtte, som en gift kvinde modtager efter loven om uddannelsesstøtte af 4. juni 1970, som ændret ved lov af 26. april 1973, er ved ændringsloven af 13. juni 1973 gjort til særskilt indkomst for hende. Reglen gælder alene for stipendier, hun modtager efter loven om uddannelsesstøtte, idet støtte, der modtages i form af lån, ikke er skattepligtig indkomst. Reglen gælder uanset, om stipendiet ydes under hensyntagen til forældrenes indkomstforhold eller ikke.

3. Ophævelsen af fradragsretten for morarenter af A-skat.

Ved ændringsloven af 13. juni 1973 er de indeholdelsespligtiges fradragsret for morarenter efter § 63, stk. 2, d.v.s. af for sent indbetalt A-skat, ophævet med virkning fra og med indkomståret 1974.

Som anført nedenfor under IV, pkt. 4, er fradragsretten for de skattepligtiges morarenter efter § 63, stk. 1, d.v.s. morarenter vedrørende B-skat og restskat, ophævet med virkning for renter, der påløber fra og med 1. januar 1975.

4. Personfradrag til personer, der er omfattet af den i § 37B, stk. 1, nævnte personkreds (i det følgende benævnt pensionister).

I forhold til de regler, der gælder for 1973, jfr. ovenfor under I, pkt. 1, er der ved lov nr. 264 af 22. maj 1974 gennemført særlige regler om aftrapningen af personfradraget for de skattepligtige, der modtager hustrutillæg efter pensionslovgivningen. Hustrutillægget til pensionen er indført i forbindelse med afskaffelsen af adgangen til folkepension for kvinder i alderen 62-66 år, der er gift med en folke- eller invalidepensionist.

De særlige regler for pensionister går herefter ud på følgende

For en pensionist, der ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en ikke-pensionist, indrømmes der efter § 37B, stk. 2, i stedet for det almindelige personfradrag et personfradrag på 9.000 kr., sålænge det almindelige personfradrag efter udskrivningsloven er mindre end 9.000 kr. Det særlige personfradrag på 9.000 kr. nedsættes med 19 pct. af det beløb, hvormed pensionistens skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end det almindelige personfradrag. For indkomståret 1974, hvor det almindelige personfradrag udgør 6.100 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 42.264 kr.

Dette gælder dog ikke, hvor der efter folkepensionsloven § 11, stk. 2, eller invalidepensionslovens § 12, stk. 2, ydes pensionisten et hustrutillæg. Dette tillæg indrømmes den mandlige folke- og invalidepensionist, der er gift med en kvinde i alderen 62-66 år, som et tillæg til hans pension. I disse tilfælde nedsættes det særlige personfradrag på 9.000 kr. i stedet med 6 pct. af det beløb, hvormed pensionistens skattepligtige indkomst overstiger 37.000 kr., idet fradraget dog heller ikke her kan blive mindre end det almindelige personfradrag. For indkomståret 1974, hvor det almindelige personfradrag som nævnt udgør 6.100 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 85.334 kr.

For en pensionist, der ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en pensionist, indrømmes der efter § 37B, stk. 3, i stedet for det almindelige personfradrag et personfradrag på 7.500 kr., sålænge det almindelige personfradrag efter udskrivningsloven er mindre end 7.500 kr. Det særlige personfradrag på 7.500 kr. nedsættes med 7 pct. af det beløb, hvormed pensionistens skattepligtige indkomst overstiger 22.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end det almindelige personfradrag. For indkomståret 1974, hvor det almindelige personfradrag som nævnt udgør 6.100 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 42.000 kr.

For en pensionist, der ikke ved indkomstårets udløb er sambeskattet med en ægtefælle, indrømmes der efter § 37B, stk. 4, et personfradrag på 15.000 kr., sålænge to almindelige personfradrag efter udskrivningsloven udgør et mindre beløb end 15.000 kr. Det særlige personfradrag på 15.000 kr. nedsættes med 13 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke herved kan blive mindre end to almindelige personfradrag. For indkomståret 1974, hvor summen af to almindelige personfradrag udgør 12.200 kr., nås nedsættelsen til dette beløb ved en skattepligtig indkomst på 48.539 kr.

5. Medhjælpende hustruer, § 37A, stk. 2 og 3.

Den særskilte indkomst, som en hustru, der hjælper til i mandens eller ægtefællernes fælles erhvervsvirksomhed, kan have, uden at det forhindrer hende i skattemæssigt at blive betragtet som medhjælpende hustru, er ved ændringslov nr. 264 af 22. maj 1974 forhøjet fra 2.400 kr. til 5.000 kr. Ved afgørelsen af, om en hustru har haft særskilt indkomst over 5.000 kr., og ved afgørelsen af, om hun har haft særskilt indkomst i det år, hvori ægteskab er indgået, skal der ses bort fra folkepension, invalidepension samt dagpenge efter dagpengeloven, der er B-indkomst. Disse ydelser skal beskattes hos hustruen som hendes særskilte indkomst, og det samme skal eventuel anden særskilt indkomst på 5.000 kr. og derunder. Disse sidstnævnte indkomster skal altså ikke overføres til skatteberegningen for manden efter § 37A, stk. 2, men beskattes hos hende selv. Der indrømmes personfradrag for hustruen i hendes ansatte skattepligtige indkomst, og kun det ikke-udnyttede personfradrag overføres til mandens skatteberegning. Derimod indrømmes der ved mandens skatteberegning det særlige fradrag på indtil 1.200 kr. i den del, der anses for indtjent af hustruen, og der indrømmes til gengæld ikke hustrufradrag i hustruens ansatte skattepligtige indkomst.

Den del af mandens ansatte indkomst, som ved skatteberegningen maksimalt kan henføres til den medhjælpende hustru, er samtidig forhøjet fra 12.000 kr. til 16.000 kr., jvf. § 37A, stk. 2, 1. pkt. Beløbet pristalsreguleres efter de hidtil gældende regler, jvf. § 37A, stk. 6. For indkomståret 1974 udgør maksimumbeløbet herefter 17.900 kr.

6. Opkrævning af restskatter m.v.

Ved ændringslov nr. 264 af 22. maj 1974 er der indført nye regler for restskatteopkrævningen, således at restskatter under 2.000 kr. normalt opkræves over det følgende års forskudsskat. For restskatter på 2.000 kr. og derover sker der en vis forskydning af opkrævningsperioden, ligesom der for den overskydende skat sker en forskydning af udbetalingsperioden. Den nye restskatteordning er gennemført med virkning fra og med indkomståret 1974, d.v.s. at nyordningen første gang finder anvendelse på de restskatter, der ved slutopgørelserne i 1975 opgøres for 1974, og som efter de hidtidige regler ville være blevet opkrævet i tiden september 1975 til marts 1976.

Ingen