Skrivelse om politiets medvirken ved tvangsmæssige overflytninger af patienter på psykiatriske hospitaler
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om politiets medvirken ved tvangsmæssige overflytninger af patienter på psykiatriske hospitaler
I skrivelse af 13. april 1973 har De rejst spørgsmål om politiets medvirken ved tvangsmæssige overflytninger af patienter fra et psykiatrisk hospital eller afdeling til et andet psykiatrisk hospital eller afdeling.
I den anledning skal man efter brevveksling med rigspolitichefen og indenrigsministeriet, direktoratet for statshospitalerne, meddele, at en sådan overflytning efter justitsministeriets opfattelse må sidestilles med en nægtelse af udskrivning, og den skal derfor indberettes til justitsministeriet i overensstemmelse med de almindelige regler i sindssygelovens §§ 8 og 9.
Transporten af patienten, der ske ved hospitalets foranstaltning, vil i almindelighed kunne gennemføres uden politiets medvirken. Finder overlægen ved vedkommende statshospital, at der undtagelsesvist er behov for politiledsagelse, er politiet berettiget til at yde sådan bistand, uanset om patienten oprindelig er tvangsindlagt eller frivilligt indlagt. Spørgsmålet om eventuel politiledsagelse bør i god tid rejses over for vedkommende politimester.
Under hensyn til bland andet den nuværende personalesituation finder justitsministeriet det imidlertid betænkeligt at pålægge politiet en almindelig pligt til efter begæring fra hopitalerne at medvirke ved tvangsmæssige overførsler.
For så vidt angår Deres spørgsmål om patienter indlagt i afdelingens daghospital skal man meddele, at tilbageholdelse af disse skal indberettes efter sindssygelovens §§ 8 og 9.
P.M.V.
E.B.
T. Bækgård
Overlægen v/Frederiksberg hospital.
Psykiatrisk afdeling D.
Politimesteren på Frederiksberg.
Indenrigsministeriet,
Direktoratet for statshospitalerne.
Rigspolitichefen.